Stratosfære

(Omdirigeret fra Stratosfæren)
Atmosfære
Lagdelingen af Jordens atmosfære.
Magnetosfæren 800 - millioner km
Her er Jordens magnetfelt stærkt nok til at afbøje ladede partikler fra den kosmiske stråling. De to steder i rummet om Jorden, hvor partiklerne opkoncentreres og nedbremses kaldes Van Allen-bælterne.
Exosfæren 500 - 190.000 km
Sidste lag mellem atmosfæren og det ydre rum eller bare rummet. I denne højde forlader luftmolekyler Jorden.
Termosfæren 80 - 1000 km
Ionosfæren og Polarlys. Den Internationale Rumstation er i kredsløb her.
Mesosfæren 50 - 80 km
Meteoroider bliver til meteorer (stjerneskud).
Stratosfæren 8 - 50 km
Ozonlaget er i dette lag og højtflyvende fly som fx Concorden og U-2.
Troposfæren 0 - 16 km
Biosfære med klimazoner

Stratosfæren ((græsk):stratum for lag og sphaîra for kugle) er den del af atmosfæren, der overlejrer troposfæren. Det sker i 8 kilometers højde ved polerne voksende til 17 kilometers højde ved ækvator. I modsætning til troposfæren vokser temperaturen med højden i stratosfæren. Det skyldes ozonens nedbremsning af de ultraviolette stråler. Ved stratosfærens bund (tropopausen) er temperaturen ca. −50 °C, men vokser til +10 °C ved stratopausen.

Ozonlaget er en vigtig del af stratosfæren, Ozonen forhindrer UV-stråling fra Solen i skadelige mængder. Hvis Ozonlaget ikke absorberede noget af strålingen, ville det være farligt for Jordens nuværende biologiske miljø[1].

Stratosfæren udgør 19 % af atmosfærens luft og indeholder sporadisk vanddamp og støv. Højtgående fly og vejrballoner opererer i stratosfæren.

Den øverste del af Stratosfæren kaldes Stratopause og ligger i 40 kilometers højde fra Jordens overflade. Stratopausen er grænselaget til det næste lag mesosfæren, der starter i en højde af cirka 50 km.

Eksterne henvisninger og kilder redigér

  1. ^ Ozonlaget Arkiveret 7. december 2008 hos Wayback Machine DMI


 Spire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.