Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Dansk styrelse under Justitsministeriet

Styrelsen for Forsyningssikkerhed er en dansk styrelse under Justitsministeriet.[1][2] Styrelsens opgave er, at understøtte det danske samfunds beredskab i forhold til nuværende og fremtidige kriser, hvor der kan formodes knaphed på særlige kritiske ressourcer.[3] Styrelsen for Forsyningssikkerhed blev dannet i kølvandet på Coronaviruspandemien, og fremlagt på et pressemøde d. 12. maj 2020.[4] Styrelsen for Forsyningssikkerhed blev officielt grundlagt d. 28. august 2020.[5]

Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed logo.png
Overblik
Oprettet 28. august 2020
Jurisdiktion Justitsministeriet
Hovedkvarter Birkerød, Rudersdal
Antal ansatte
Opstart: 20-30
Fuld drift: 60-70
Årligt budget 20 mio. kr.
Direktør Lisbet Zilmer-Johns
Eksterne henvisninger
Myndighedens hjemmeside

Styrelsen har hovedsæde i Birkerød, Rudersdal, i tilknytning til Beredskabsstyrelsen[6] Direktøren for styrelsen er Lisbet Zilmer-Johns.[6]

Fremlæggelse og dannelseRediger

På et pressemøde den 12. maj 2020, annoncerede statsminister Mette Frederiksen en ny offensiv teststrategi.[7] Som led i den nye strategi fremlagde regeringen en plan for at styrke Danmarks samfundsmæssige beredskab på epidemiområdet, og i den forbindelse annoncerede Mette Frederiksen dannelsen af Styrelsen for Forsyningssikkerhed.[7] På pressemødet forventede man, at styrelsen kunne begynde dets arbejde i august 2020.[4]

Den 15. august 2020 indsendte Justitsministeriet en formæl orientering til Folketingets Retsudvalg, vedrørende styrelsens formæle opgaver.[1] Den 19. august 2020 indsendte Justitsministeriet et formelt aktstykke til Folketingets Finansudvalg for at sikre økonomisk bevilling til styrelsens arbejde i 2020.[8] Bevillingen på op til 20 mio. kr. blev godkendt og afgjort d. 3. september 2020.[8]

Opgaver og ansvarsområdeRediger

Indledende opgaver ifm. COVID-19Rediger

Styrelsens indledende opgave er understøttelsen af sundhedsmyndighedernes testning som led i indsatsen mod COVID-19 og sikre, at der er de nødvendige lagre af værnemidler, forbrugsstoffer og andre samfundskritiske kritiske ressourcer.[2] Med afsæt i COVID-19-krisen, skal styrelsen tilrettelægge sit arbejde med forsyningssikkerhed med henblik på at kunne understøtte samfundets beredskab i forhold til andre fremtidige kriser.[2]

Generelle opgaver og ansvarsområderRediger

Styrelsens opgaver vil i dennes opstartsfase være følgende:[2][1][8]

  • Tilvejebringelse af et nationalt overblik over lagre af samt udpegning af vitale forbrugsstoffer, værnemidler, medico-udstyr mv. og andre kritiske ressourcer, herunder med henblik på at fastsætte måltal og lagerbehov herfor.
  • Tilvejebringelse af et overblik over aktuel og potentiel national produktion af kritiske ressourcer.
  • Vurdering af behov for opbygning af nationale lagre af særligt kritiske ressourcer.
  • Opbygning og forvaltning af nationale lagre.
  • Inddragelse af relevante internationale erfaringer med lagre af særligt kritisk ressourcer.
  • Fastholdelse og udbygning af netværk og samarbejder med private aktører.
  • Opbygning af et EU-lager af værnemidler under EU’s civilbeskyttelsesmekanisme, som forventes tildelt Danmark.
  • Fortsat koordinering af samarbejde og praktisk understøttelse af testning i samfundssporet i regi af Testcenter Danmark

ReferencerRediger

  1. ^ a b c Korrespondance fra Justitsministeriet til Retsudvalget (15. august 2020); Orientering til REU om Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Justitsministeriets operative kontor, Justitsministeriet, side 1, hentet 30. oktober 2020
  2. ^ a b c d "Styrelsen for Forsyningssikkerhed". sfos.faellesweb.dk (engelsk). Hentet 2020-10-30.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ Korrespondance fra Justitsministeriet til Retsudvalget (15. august 2020); Orientering til REU om Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Justitsministeriets operative kontor, Justitsministeriet, side 2, hentet 30. oktober 2020
  4. ^ a b Print, Af Mads Outzen og Emma Qvirin Holst | 12 maj 2020 kl 10:00 | (12. maj 2020). "Se pressemødet: Regeringen opretter ny styrelse til kampen mod coronavirus". Altinget.dk. Hentet 14. maj 2020.
  5. ^ /ritzau/ (2020-08-15). "Ny styrelse åbner snart: Skal sikre forsyning under kriser". jv.dk. Hentet 2020-10-30.
  6. ^ a b "Birkerød bliver centrum for Danmarks kamp mod corona". sn.dk. 2020-08-18. Hentet 2020-10-30.
  7. ^ a b "KL: Ny styrelse ruster os til fremtidens epidemier". www.kl.dk. Arkiveret fra originalen 28. juli 2020. Hentet 2020-10-30.
  8. ^ a b c Korrespondance mellem Justitsministeriet til Finansudvalget (19. august 2020); Aktstykke nr. 275, Folketingets Finansudvalg, Folketingstidende; tillæg E, hentet 30. oktober 2020
 Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.