Åbn hovedmenuen

Ænder

fugl
(Omdirigeret fra Svømmeand)
Disambig bordered fade.svg "Ælling" omdirigeres hertil. For tv-karakteren Ælling fra "Bamses Billedbog", se Bamse (børne-tv).

Ænder (Anatinae), også kaldet ægte ænder, er en underfamilie af andefugle, der omfatter mere end hundrede arter udbredt over hele verden. Blandt det, der adskiller ænderne fra de øvrige andefugle er, at fjerdragten oftest er forskellig mellem de to køn, med hannerne som de mest farvestrålende. Mange arter lever af vegetabilsk føde ved fx at snadre i vandskorpen, og kaldes svømmeænder. Andre arter lever fortrinsvis af animalsk føde som de finder ved at dykke ned under vandoverfladen, og kaldes dykænder. Mange ænder har på vingerne et iøjnefaldende felt med fjer i afvigende farver (hos svømmeænder ofte med changerende metalfarver) kaldet vingespejl.

Ænder
Krikand (Anas crecca)
Krikand (Anas crecca)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Anseriformes
(Andefugle)
Familie Anatidae
(Egentlige andefugle)
Underfamilie Anatinae
Leach, 1820
Hjælp til læsning af taksobokse

Hunnerne er som regel alene om at ruge og senere føre ungerne, kaldet ællinger. En hanand kaldes en andrik. De ægte ænder bliver som regel allerede kønsmodne et år gamle og parrene dannes kun for en sæson ad gangen (seriel monogami[1]). Der ses hvert år karakteristiske parringsspil i forbindelse med pardannelsen, hvori mange hanner kan deltage. Som endnu en forskel i forhold til de øvrige andefugle fældes kropsfjerene to gange årligt og der findes om sommeren en eclipsedragt. Gravænder udgør en undtagelse fra de fleste andre ænder ved at de i højere grad lever på landjorden og ved at kønnene ligner hinanden og ofte danner par for livet.

Andens fødder er flade og tæerne adspredt med svømmehud imellem. De er derfor velegnede til at bevæge sig fremad i vandet med. Det foregår ved, at anden skiftevis bevæger benene frem og tilbage, og på den måde skubbes fremad. Ænder kan ikke svømme baglæns.

Danske ænderRediger

Den mest almindelige and i Danmark er gråand. I alt yngler 14 andearter i landet. Dertil kommer fem almindelige vintergæster og en del arter som kun ses sjældent. Desuden ses nogle ænder som undslupne prydfugle fra parker.[2][3]

SvømmeænderRediger

Ynglende svømmeænder i Danmark:

DykænderRediger

Dykændernes fødder sidder længere tilbage på kroppen end hos svømmeænderne, så de kan bevæge sig hurtigere gennem vand. I opfarten må de også have et vist tilløb på vandet, før de letter. Modsat kan svømmeænder relativt til dykænder lette mere vertikalt op i luften.

Ynglende dykænder, der findes mere eller mindre almindeligt i Danmark:

Andre ynglende ænderRediger

Andre ynglende fugle i Danmark, der tæller med blandt de ægte ænder:

VintergæsterRediger

Vintergæster i Danmark, der ikke også er ynglefugle:

Sjældne ænderRediger

Eksempler på sjædnere ænder, der træffes i Danmark:

Andre ænderRediger

Nogle ænder der ikke forekommer i Danmark:

SlægterRediger

Blandt de ægte ænder, Anatinae, henregnes omkring 32 slægter med i alt cirka 110 arter. De kan inddeles i en række tribuser (stammer):[4][5]

FodringRediger

Ænder fodres ofte af mennesker i fx parker og gadekær. Om vinteren kan denne fodring være vigtig for ænderne.

Ænder i litteraturenRediger

Fra tegneserier kendes Disneys Anders And (originaltitel: Donald Duck) og Herman Van Veens Rasmus Rap (originaltitel: Alfred J. Kwak).

De danske madtraditionerRediger

I de danske traditioner spiser man bl.a. andesteg til mortensaften og til juleaften.

Til mortensaften er det tradition at spise gås, men da det i det sidste århundrede er blevet en mere normal hverdagsspise for danskere, betrager man anden som det traditionelle mortensaften-måltid. Anden har sin højsæson i oktober/november, og det er også derfor, 600.000 ænder mod kun et par tusinde gæs sælges til mortensaftenstid.

Ved det danske julemåltid ses anden som et af de vigtige hovedmåltider ved siden af flæskestegen og rødkålen. Både flæskesteg og and kom først, da det blev almindeligt med komfur i hjemmene. Jernkomfurerne blev først udbredt i 1880'erne, og til jul spiste man især nationalretten flæskesteg. Anden kom til den danske jul udefra, og var i første omgang en juleskik blandt velstående byboere. [6]

NoterRediger

  1. ^ Waterfowl Mating Systems II, Ducks Unlimited, privat amerikansk bevaringsorganisation for vådområder og andefugle.
  2. ^ Dansk Ornitologisk Forening: Danmarks fugle.
  3. ^ http://www.netfugl.dk: DK listen Fuglearter truffet i Danmark.
  4. ^ Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). doi:10.14344/IOC.ML.5.1. Arkiveret
  5. ^ John H. Boyd: Taxonomy in Flux Sammenfatning af forskningsresultater indenfor fuglenes fylogenetiske systematik. Arkiveret
  6. ^ Hvad er mest dansk – and eller flæskesteg? | Videnskab.dk

Kilder og eksterne henvisningerRediger

 Søsterprojekter med yderligere information: