Sven Fugl

dansk journalist (1924-2009)

Svend 'Sven' Otto Nyland Fugl (født 10. april 1924 i Ranum, død 5. februar 2009[1]) var radiodirektør ved Danmarks Radio i perioden fra 1979 til 1987.

Sven Fugl
Født10. april 1924 Rediger på Wikidata
Ranum, Danmark Rediger på Wikidata
Død5. februar 2009 (84 år) Rediger på Wikidata
BarnMette Fugl Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJournalist, forretningsperson Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sven Fugl blev født i Ranum og blev i 1945 student fra Marselisborg Gymnasium. Inden karrieren i Danmarks Radio arbejdede han som udenrigschef for Ritzau. En post han tiltrådte i 1959.

Fugl begyndte som programmedarbejder i Danmarks Radios Kultur- og samfundsafdeling i 1966 og blev tre år senere udnævnt til programredaktør. Desuden var Sven Fugl i en periode præsident for EBU's Radiokomite.

I sit otium udgav Sven Fugl romanen Dengang jeg var Ghib fra 1996. Året efter blev bogen præmieret med Statens Kunstfonds produktionspræmie.

Sven Fugl blev i 1947 gift med Grethe Madsen og sammen fik de døtrene Mette Fugl og Kirstine Fugl Pedersen.

Kilder og eksterne henvisninger

redigér