Svend Auken
- Der er flere personer med dette navn, se Auken.
Svend Gunnarsen Auken (24. maj 1943 i Aarhus – 4. august 2009 i København)[2][3] var en dansk socialdemokratisk politiker, der var formand for Socialdemokraterne fra 1987 til 1992, i flere perioder minister og folketingsmedlem fra 1971 til sin død i 2009.
Svend Auken | |
---|---|
Medlem af Folketinget valgt i Aarhus Østkredsen | |
Folketingsmedlem | 1971–2009 |
Parlamentarisk karriere | Arbejdsminister 1977-1982 Miljøminister 1993-1994 Miljø- og energiminister 1994-2001[1] |
Udvalgsposter | Formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (1975-77) Udvalget om Fysisk Planlægning (1977) Formand for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg (1992-93) |
Personlige detaljer | |
Født | 24. maj 1943, Aarhus Aarhus, Danmark |
Død | 4. august 2009 (66 år) Bispebjerg Hospital |
Dødsårsag | Prostatakræft |
Gravsted | Holmens Kirkegård |
Politisk parti | Socialdemokraterne |
Ægtefæller | Anne Wivel (2007-2009) Bettina Heltberg (1966-1993) |
Mor | Kirsten Auken |
Far | Gunnar Auken |
Uddannelsessted | Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus Universitet |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Den 23. august 2008 meddelte Svend Auken, at han for anden gang havde fået konstateret prostatakræft. Trods den alvorlige sygdom ville han fortsætte sit politiske arbejde, så længe det var muligt.[4] Svend Auken døde ved 5-tiden om morgenen den 4. august 2009 på Bispebjerg Hospital.[5]
Baggrund og tidlig karriere
redigérHan var søn af dr.med. Gunnar Auken og dr.med. Kirsten Auken. Han havde flere søskende, heriblandt Gunvor Auken, Jens Auken og SF-politikeren Margrete Auken.
- 1966-93 gift med journalist og redaktør Bettina Heltberg, børn: David (f.1966), Adam (f.1968), Louise (f.1972), Jessika (f.1979).
- 1996-2002 gift med tandlæge Eva Kofoed-Jensen.
- Siden 2007 gift med filminstruktør Anne Wivel.
- Klassisk-sproglig student (1961).
- Studieophold ved Washington State University, USA, (1961-62) og ved
- Institut d'Etudes Politiques, Paris (1965-66).
- Cand.scient.pol. (1969).
- Amanuensis ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (1969).
- Lektor samme sted (1973).
Politisk karriere
redigér- Partiets kandidat i Århus Midtkredsen (1969-70) og i Aarhus Østkredsen (1970-).
- Folketingsmedlem for Århus Amtskreds (21. september 1971 – 4. august 2009)
- Næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe (1975-77).
- Politisk ordfører (1977) og (1983-92).
- Næstformand for Socialdemokratiet (1985-87).
- Formand for Socialdemokratiet (1987-92), men blev væltet af den senere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen. Dette til trods for, at han forinden havde ført Socialdemokraterne frem til et valgresultat i 1990 på 69 mandater, 14 mandater flere end ved valget i 1988.
- Vicepræsident i Socialistisk Internationale (1988-92)
Ministerhverv
redigér- Arbejdsminister (1. okt. 1977 – 10. sept. 1982).
- Miljøminister (25. jan. 1993 – 27. sept. 1994).
- Miljø- og energiminister (27. sept. 1994 – 27. nov. 2001).
- Medlem af Folketingets Præsidium fra (2001 – 4. aug. 2009) og 1. næstformand for tinget.
Udvalgsposter
redigér- Formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (1975-77) og for
- Udvalget om Fysisk Planlægning (1977).
- Formand for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg (1992-93).
Tillidshverv
redigérMedlem af studenterrådet ved Aarhus Universitet (1962-65). Formand for Frit Forum (1964-65). Formand for Landsforeningen Sindslidendes Vel og medlem af styrelsen for Sindslidendes Fond (1976-78). Medlem af Nationalbankens repræsentantskab (1975-77) og af bestyrelsen fra (1983-). Medlem af LO's forretningsudvalg (1977) og igen (1983-87). Formand for Arbejderbevægelsens ØD-udvalg (1983-). Koordinator for Københavnergruppen af OECD's arbejdsministre (1977-82), for OECD-kvindekonferencen (1980) og for OECD-undersøgelsen af franske ungdomsproblemer (1982-83). Formand for komiteen for økonomi (1984-87) og for komiteen for miljø (1993-) under de nordiske arbejderbevægelsers sammenslutning (SAMAK). Formand for de europæiske socialdemokraters miljøudvalg (1994-). Formand for FN-konferencen, Miljø for Europa, Aarhus (1998).
Eftermæle
redigérLederen af den demokratiske gruppe i Repræsentanternes hus i USA's kongres, Steny Hoyer, holdt en mindetale i kongressen 8. september 2009.[6]
I 2012 blev Svend Aukens Plads indviet på Islands Brygge på Amager.[7]
En af De fantastiske Fire
redigérSvend Auken regnes tit for at være en af de fire betydende (kaldet De fantastiske Fire) socialdemokrater fra den såkaldte gyldne generation. De andre er Ritt Bjerregaard og Mogens Lykketoft samt Poul Nyrup Rasmussen.[8] Disse fire udgjorde til sammen socialdemokratiets ledelse efter, at Anker Jørgensen stoppede som formand i 1987.
Bibliografi
redigér- Vilje til forandring – 1988
- Socialdemokratiets principprogram »Det ny århundrede« – 1991
- Programmerne »Europa – en chance for miljøet« – 1994 og
- »Et godt miljø giver gode arbejdspladser. Miljø, beskæftigelse og velfærd: en socialistisk vision« -1995. ISBN 8789486250
Medforfatter af bøgerne:
- Forsvaret til debat – 1970
- Økonomisk politik – Politisk økonomi – 1972
- LO – magt eller afmagt – 1972
- EF – hvad nu – 1973
- Marxisme (Danmarks Radio) – 1975
- Midt i strømmen – 1982 samt
- OECD-rapport om fransk ungdomsarbejdsløshed, Paris – 1984.
- Den demokratiske udfordring – 1995.
Referencer
redigér- ^ Svend Auken på Folketingets hjemmeside . Hentet 2015-07-09.
- ^ Nielsen, Karen Steensbæk (2009-08-04). "Svend Auken død i nat". BT. Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 9. juli 2015. Hentet 2015-07-09.
- ^ "Svend Auken". Gravsted.dk. Arkiveret fra originalen 9. juli 2015. Hentet 2015-07-09.
- ^ "Svend Auken kæmper med prostatakræft". dr.dk. DR. 2008-08-23. Arkiveret fra originalen 9. juli 2015. Hentet 2015-07-09.
- ^ Christensen, Barbara (2009-08-04). "Svend Auken død i nat". dr.dk. DR. Arkiveret fra originalen 9. juli 2015. Hentet 2015-07-09.
- ^ Klarskov, Kristian (2009-09-11). "Svend Auken hyldet i USA's kongres". Jyllands-Posten. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 9. juli 2015. Hentet 2015-07-09.
- ^ Nygaard, Ulla (2012-05-30). "Adressen skifter navn i HK Hovedstaden". HK Hovedstaden. HK. Arkiveret fra originalen 26. november 2012.
- ^ Hans Mortensen (2005), De fantastiske 4, Gyldendal, ISBN 9788702052701
Se også
redigér- Svend (dokumentarfilm) - en film fra 2011
Eksterne henvisninger
redigérSøsterprojekter med yderligere information: |
- Svend Auken på Leksikon.org