Svensk retskrivningsreform 1906

I 1906 gennemførtes en omfattende retskrivningsreform af den svenske regering. Brugen af f og fv for v ændredes, på samme måde som man for længst havde gjort på dansk og norsk. Ændringen betød en tilnærmelse mellem dansk og svensk retstavning. De to øvrige ændringer, dt til tt og hv til v, betød øget afstand mellem dansk og svensk.

Hovedtræk

Lyden t stavedes inden reformen dt i bøjningsformer af ord med d i roden, fx ”godt” (af ”god”, nu ”gott” = godt) og ”blandadt” (af ”blandad”, nu ”blandat” = blandet). Samme princip gjaldt for ord som ”ändtligen” (af ”ända”, nu ”äntligen” = endelig) og ”mundtlig” (af ”mund”, nu ”muntlig” = mundtlig). Princippet anvendes stadig i dansk retskrivning (fx godt til god; håndtere til hånd).

Lyden v, der inden reformen stavedes næsten konsekvent med f, blev efter reformen gengivet med v, fx i ”lif” (nu ”liv” = liv), ”löf” (nu ”löv” = løv), og ”hafregryn” (nu ”havregryn” = havregryn). Inden reformen blev v-lyden skrevet fv inde i ordstammer og før bøjnings- og afledningsendelser. Også dette ændredes til v overalt, fx i ”hufvud” (nu ”huvud” = hoved) og ”öfver” (nu ”över” = over). Denne del af reformen betød en klar tilnærmelse mellem dansk og svensk stavning, omend dansk stadig bruger f for v-lyden i ordet af.

Stumt h i forbindelsen hv forsvandt helt med reformen. H-lyden havde tidligere været hørbar, ligesom den stadig er i nordvestjyske dialekter af dansk og som k-lyd på norsk (”kvit” = hvid). Med denne ændring kappedes forbindelsen til de fællesnordiske rødder. Ikke mindst de spørgende stedord ændrede udseende med reformen (se tabellen).

svensk før 1906	svensk efter 1906	dansk	note
hvad	vad	hvad	jf. engelsk ”what”
hvadan	vadan	(parallel til hvordan)	synonym til ”varför”
hval	val	hval	jf. engelsk ”whale”; uændret stavning af svensk ”val” = valg
hvalf	valv	hvælving, hvalv
hvar	var	hvor	jf. engelsk ”where”; uændret stavning af svensk datid ”var” af verbet ”vara” = være
(pigg-, slät-) hvar	(pigg-, slät-) var	(pig-, slet-) hvar
hvarannan	varannan	hver anden
hvarandra	varandra	hverandre = hinanden
hvarför	varför	hvorfor	jvf gammeldags engelsk ”wherefore”
hvarje	varje	hver, hvert
hvarken	varken	hverken
hvart	vart	hvorhen	jf. engelsk ”where to”; uændret stavning af svensk datid ”vardt” av verbet ”varda” = vorde (gammeldags)
hvarf	varv	omgang (som i solhverv)
hvass	vass	hvass	uændret stavning af svensk ”vass” = tagrør
hvem	vem	hvem	jf. engelsk ”who”
hvems	vems	hvis	jf. engelsk ”whose”
hven	ven	hvene
hvete	vete	hvede	jf. engelsk ”wheat”
hvi	vi	parallel til hvi	gammeldags synonym til ”varför”; jf. engelsk ”why”
hvil	vil	hvil	beslægtet med engelsk ”while”
hvila	vila	hvile
hvilken, hvilket, hvilka	vilken, vilket, vilka	hvilken, hvilket, hvilke	jf. engelsk ”which”
hvina	vina	hvine	beslægtet med engelsk ”whine”; uændret stavning af svensk ”vin” = vin
hvirfvel	virvel	hvirvel	jf. engelsk ”whirl”, beslægtet med ”whorl” (spiral) og ”hurl” (slynge)
hvissla	vissla	parallel til hvisle, men betyder at fløjte	jf. engelsk ”whistle”
hviska	viska	hviske	jf. engelsk ”whisper”; uændret stavning af svensk ”viska” (børste) = viske
hvit	vit	hvid	jf. engelsk ”white”
hvitling	vitling	hvilling	jf. engelsk ”whiting”
hväsa	väsa	hvæse
hvässa	vässa	hvæsse	jf. engelsk ”whet”

Læg mærke til, at nogle få ord, der begynder med hv på dansk, stavedes uden h på svensk længe inden reformen, fx ”valp” (= hvalp) og ”värf” (nu ”värv” = hverv).

Stumt h bibeholdtes dog foran j i ord som ”hjort”, ”hjul” (jf. engelsk ”wheel”), ”hjälp” (= hjælp), ”hjälte” (= helt), ”hjärna” (= hjerne) og ”hjärta” (= hjerte).

Egennavne

De gamle stavemåder er bibeholdt af dekorative grunde i mange egennavne. Disse udtales som om de havde moderne stavemåde. ”Per Löfqvist” udtales således på samme måde som ”Pär Lövkvist”, ”Gustaf Lagerlöf” er enslydende med ”Gustav Lagerlöv” og firmanavnet ”Ifö” udtales ”Ivö” på samme måde som navnet på øen Ivö.

Ændringer 1889

Med 6. oplag (1889) af Svenska Akademiens ordlista (SAOL) blev to reformer gennemført.

Lyden k stavedes før 1889 med qv i mange arveord, fx ”sqvaller” (nu ”skvaller” = sladder), ”qväll” (nu ”kväll” = kveld, aften), ”beqväm” (nu ”bekväm” = bekvem) og ”qvist” (nu ”kvist” = kvist).

Kort æ-lyd blev ændret fra e til ä i mange ord, fx ”der” (nu ”där” = der), ”dverg” (nu ”dvärg” = dværg), ”elg” (nu ”älg” = elg), ”enka” (nu ”änka” = enke) og ”ega” (nu ”äga” = eje). Eftersom dansk på ingen måde anvender e og æ konsekvent om korte æ-lyd, betød reformen hverken tilnærmelse eller øget afstand mellem dansk og svensk stavning.

Se også

• Reform af retskrivning på andre sprog:
  • Danske retskrivingsreform 1948
  • Tysk retskrivningsreform 1996