Åbn hovedmenuen

Svenske adelsslægter. Sverige har omkring 900 adelsslægter, ubetitlede, friherrelige og grevelige.

Der skelnes mellem introduceret og ikke-introduceret adel. Med »introduceret« menes, at svenske adelsslægter er introduceret på Riddarhuset. De introducerede er medlemmer af Riddarhuset. Mange ointroducerade er medlemmer af Ointroducerad Adels Förening.

Introduceret adelRediger

Baseret på Sveriges Ridderskap och Adels kalender

(listen er kun påbegyndt)

Ventetid på at blive introduceretRediger

Sven Hedin blev adlet den 1. juli 1902. Han blev den sidste, der modtog et svensk adelsbrev (sköldebrev (skjoldbrev) eller vapenbrev). Hedin døde i 1952, og han efterlod sig ingen efterkommere.

Nogle adelige slægter har ventet i årtier (eller århundreder) inden, at adelsbrevet er blevet fulgt op med medlemskab i Riddarhuset.

Nedenstående slægter er blevet introduceret i Riddarhuset omkring 1970, men deres adelsbreve er alle fra før 1902 [1].


  • von Braun (introd.1967)
  • Carpelan (ny gren 1983)
  • Gentzschein (introd. 1967)
  • Gyllenskepp (tidligere slettet, men genindført i Riddarhuset)
  • von Rosen af Kardina (introd. 1971)
  • von Samson-Himmelstjerna (introd. 1974).

Ridderslægten von Rosen af Kardina boede i Livland. Købmanden Bogislaus Rose (1572-1658), der boede i Tallinn, fik et svensk adelsbrev den 1. oktober 1617. I 1634 søgte han om introduktion i Riddarhuset, men fik det svar, at dette først kunne ske, når slægten bosatte sig i det egentlige Sverige.

I 1971 blev hans efterkommer Claus von Rosen (født 1904 i Riga) svensk statsborger, og slægten kunne blive introduceret ved 337 års forsinkelse[2].

Ikke-introduceret adelRediger

Baseret på Kalender över Ointroducerad Adels Förening

Øvrige emnerRediger

KilderRediger

  1. ^ Elgenstierna, Gustaf: Adelns ättartavlor genealogi.net
  2. ^ Genealogisches Handbuch der baltischen Ritterschaften, Teil 2 Estland, Bd. 2 , Görlitz, 1930, s. 184