Svetlana Allilujeva

Svetlana Iosifovna Allilujeva (russisk: Светлана Иосифовна Аллилуева, født Stalina (Сталина); georgisk: სვეტლანა იოსების ასული ალილუევა, født 28. februar 1926, død 22. november 2011), senere kaldet Lana Peters, var det yngste barn og eneste datter af den Sovjetunionens leder Josef Stalin og dennes ægtefælle Nadesjda Allilujeva. I 1967 skabte hun international opsigt, da hun hoppede af til Vesten og herefter bosatte sig i USA, hvor hun opnåede amerikansk statsborgerskab. Fra 1984 til 1986 opholdt hun sig igen i Sovjetunionen, hvor hun fik sit sovjetiske statsborgerskab tilbage. Hun var ved sin død i 2011 Stalins sidste overlevende barn.

Svetlana Allilujeva
Personlig information
Kæle/øgenavn	little sparrow
Født	სვეტლანა ალილუევა, Светлана Иосифовна Сталина, Svetlana Stalina 28. februar 1926 Moskva, Rusland
Død	22. november 2011 (85 år) Richland Center, Wisconsin, USA
Dødsårsag	Tyktarmskræft
Politisk parti	Sovjetunionens Kommunistiske Parti
Far	Josef Stalin
Mor	Nadesjda Allilujeva
Søskende	Alexander Davydov, unavngivet barn Dzjugasjvili, Jakov Dsjugasjvili, Konstantin Kuzakov, Artjom Sergejev, Vasilij Dsjugasjvili
Ægtefæller	Jurij Andrejevitj Sjdanov (1949-1950), Grigorij Morozov (1944-1947), Ivan Svanidze (1957-1959), William Wesley Peters (1970-1973)
Partnere	Aleksej Kapler, Brajesh Singh
Børn	Iosif Allilujev, Chrese Evans, Jekaterina Sjdanova
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Det historiske fakultet ved Universitetet i Moskva
Beskæftigelse	Selvbiograf, filolog, selvbiograf, oversætter, forfatter
Arbejdsgiver	Moskvas statsuniversitet
Genre	Erindringer, faglitterær bog
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ægteskaber

En ung Svetlana Stalina bliver båret af sin far i 1935

En ung Svetlana Stalina sidder på skødet af Lavrentij Berija med Stalin i baggrunden (rygende på pibe) og Nestor Lakoba.

Allilujeva blev gift første gang i 1944 med Grigorij Morozov. Stalin mødte aldrig Morozov, der var jøde, men brød sig ikke om ham. Parret fik et barn, Josef, i 1945 og blev skilt i 1947.

Hun blev gift for anden gang i 1949 med Juri Sjdanov, der var søn af Stalins nære medarbejder Andrej Sjdanov. Parret fik i 1950 en datter, Jekaterina, og ægteskabet blev opløst kort efter.

Hun giftede sig i 1962 med Ivan Svanidze, der var nevø til Stalins første hustru, Ekaterina Svanidze. Hun blev døbt i den russisk-ortodokse kirke i 1963 og gik imod partiets linje ved at blive gift i en kirke. Ægteskabet varede et år.

Hun var gift med den amerikanske arkitekt William Wesley Peters fra 1970 til 1973, som hun fik en datter med, Olga Peters.

Politisk asyl

Allilujeva i 1967 efter ankomsten til USA

Allilujeva havde i 1963 mødt den indiske kommunist Kunwar Brajesh Singh under dennes besøg i Moskva. De to blev forelskede, men Singh havde dårligt helbred. Parret var sammen i den russiske ferieby Sotji ved Sortehavet, og Singh vendte i 1965 tilbage til Moskva for at arbejde som oversætter. Allilujeva fik dog ikke tilladelse til at gifte sig med ham (men betragtede ham som sin mand), og Singh døde året efter. Hun fik lov til at rejse til Indien for at medbringe hans aske til familien, således at de kunne sprede asken i Ganges. Hun ankom til Indien den 20. december 1966. Den 6. marts 1967 bad hun den sovjetiske ambassadør Benediktov om at lade hende blive i Indien, men han insisterede på, at hun vendte tilbage til Moskva den 8. marts og erklærede, at hun ikke længere ville få lov til at forlade USSR. Samme dag mødte Allilujeva op på den amerikanske ambassade i Delhi med sit pas og bagage og bad om politisk asyl. Den amerikanske ambassadør gav hende ikke politisk asyl i USA, men anså det for troværdigt, at hun var Stalins datter, og han sørgede herefter for, at hun blev sendt til Rom. Fra Rom tog hun til Geneve, hvorefter hun tog til USA. Hun efterlod sine voksne børn i USSR. Da hun ankom til New York i april 1967 lagde hun på en pressekonference afstand til sin fars eftermæle og den sovjetiske regering.

I USA boede hun i nogle måneder i Mill Neck på Long Island under beskyttelse fra Secret Service, hvorefter hun flyttede til Princeton i New Jersey, hvor hun underviste. Hun flyttede senere til Pennington, også i New Jersey, og herefter til Wisconsin.

Da dele af Stalins eftermæle i 1984 blev delvist rehabiliteret, rejste hun midlertidigt tilbage med sin datter Olga til USSR, hvor de begge blev givet sovjetiske statsborgerskab. Hun tog tilbage til USA i 1986.

Hun døde i 2011 i Wisconsin som følge af komplikationer efter coloncancer.

Litteratur og kilder

• Alliluyeva, Svetlana (1967), Twenty Letters to a Friend, oversat af Johnson, Priscilla, London: Hutchinson, ISBN 0-06-010099-0
• Holmes, Larry E. (1999), Stalin’s School: Moscow’s Model School No. 25, 1931–1937, Pittsburgh: University of Pittsburgh Press, ISBN 0-8229-4101-5
• Kotkin, Stephen (2017), Stalin, Volume 2: Waiting for Hitler, 1929–1941, New York City: Penguin Press, ISBN 978-1-59420-380-0
• Martin, Douglas (28. november 2011), "Lana Peters, Stalin's Daughter, Dies at 85", The New York Times, New York City, hentet 10. august 2019
• Montefiore, Simon Sebag (2003), Stalin: The Court of the Red Tsar, London: Phoenix, ISBN 978-0-7538-1766-7
• Pearson, Raymond (1989), Russia and Eastern Europe, 1789–1985: A Bibliographical Guide, Manchester: Manchester University Press, ISBN 0-7190-1734-3
• Sullivan, Rosemary (2015), Stalin's Daughter: The Extraordinary and Tumultuous Life of Svetlana Alliluyeva, Toronto: HarperCollins, ISBN 978-1-44341-442-5
• Thompson, Nicholas (24. marts 2014), "My Friend, Stalin's Daughter", The New Yorker, hentet 7. september 2017