Systemverdenen

Icon apps query.svgHvad handler artiklen om?
Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen. Husk at skrive det indlysende.
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Systemverdenen er den sfære hvori mennesket har fokus på de funktionalistiske faktorer. Her er egoisme, penge og instrumentel handel i højsædet.

Dertil skal nævnes, at den tyske filosof Jürgen Habermas ikke beskæftiger sig med to verdener, men derimod én, altså livsverdenen. System er noget, der koloniserer livsverdenen, idet at systemet består af styringsmedier, såsom penge og magt. Habermas mener, at dette begynder at have en større indflydelse på den kommunikative livsverden. Sådan ser den klassiske danske fortælling om Habermas' berømte samfundsteori ud.

Med ordet "systemverden" er der imidlertid tale om et non-begreb, og fortællingen er forkert.

Ordet giver ingen begrebslig mening. Der er med det ord tale om en i dén grad helt forkert læsning af Habermas, som om han skulle have haft noget som helst begreb om en såkaldt "systemverden". Den danske sociolog og filosof Gorm Harste fra Aarhus Universitet spurgte ham engang i 1987 om denne mislæsning, og han sagde "Unsinn", altså meningsløs.Der findes ikke ét eneste sted i alle hans skrifter, hvor han skriver systemverden ("Systemwelt"). Fejltagelsen er kommet ind i dansk sociologi tilbage i 1983; der er ikke grund til her at nævne synderne, hvoraf nogle har været prominente forskere, men derfra bredte misforståelsen sig, den har førte til total misforståelse af Habermas' samfundsteori.

Pointen er derimod den, at systemer har en omverden. Systemer er netop ikke udtryk for nogen som helst verden. Tværtimod: de reducerer, hvad vi forstår med verden. Sådan er det også og endda i den klassiske systemteori (von Bertallanffy, Karl Deutsch, David Easton og you name it). Således også hos den amerikanske sociolog Talcott Parsons. Det er primært Parsons' udgave, som Habermas anvendte i Theorie des kommunikativen Handelns i 1981, som er det sociologiske hovedværk, der for halvdelens vedkommende blev oversat til dansk Teori om den kommunikative handlen. Man må her huske, at begrebsskarphed for en filosof som Habermas er, hvad formler er i matematikken og piller i medicinen; det er ikke så godt hvis man tager fejl af hovedpinetabletter og anti-depressiv medicin. Men fejltagelsen med en såkaldt "systemverden" har bredt sig i Danmark, måske fordi vi i dagligt sprog taler om hospitalsverdenen, skoleverdenen e.l. Men også fordi der indsættes en bindestreg ("system-") efter betegnelsen system, så skellet mellem livsverden og system fejllæses. Fejltagelsen betyder, at studenter og andre sagesløse, som desværre også holder youtube foredrag med udgangspunkt i fejltagelsen, kommer til at lave kategoriske fejl i anvendelsen af Habermas' meget brugte teori. Fejlene består eksempelvis i at gøre livsverden og systemer til faste ontologiske størrelser, altså som om mennesker er i systemer, når de er på arbejde, og er i livsverdenen, når de er hjemme. Begge begreber, livsverden og system, er imidlertid betegnelser for kommunikation. De er såkaldte de-ontologiske betegnelser. Kommunikation kodes i kommunikationssystemer, som giver kommunikation en helt bestemt afgrænset mening; i en kommunikation optræder imidlertid også uafgrænsede henvisninger til mening, der forstås vi det liv, som vi fortolkere kender til, og her tales man om en livsverden. Den kan reproduceres i kommunikationen, men udgør også altid andet og mere, end det der eksempelvis kan defineres afgrænset.

Habermas forsøgte i 1971 sin debatbog med den tyske systemteoretiker Niklas Luhmann at sige, at verden netop er andet og mere end en omverden, og derfor brugte Habermas begrebet livsverden ("Lebenswelt"), som Luhmann også bruger. Det stammer fra den tyske filosof og fænomenolog Edmund Husserl. For Luhmann er der netop en meget skarp distinktion mellem systemer og deres selvreference på den ene side og systemernes omverden på den anden side. Kommunikationssystemer reducerer den kompleksitet, der er i verden. Efterhånden - og specielt siden 1986 - har Habermas frem for at anvende Parsons' skel helt overtaget Luhmanns pointering af denne skarpe forskel. Det er i øvrigt også oplagt, da der er mange former for selvreferentielle sociale systemer, fx retssystemer, kunstsystemer, undervisningssystemer, politiske systemer, økonomiske systemer osv, måske 15-20 stykker afhængigt af hvilken empiri, der diskuteres. Men Habermas har alle dage argumenteret for, at uddifferentieringen af fx retssystemet er en historisk gevinst, som er meningsgivende for livsverdenens reproduktion af mening.i kommunikationen. F.eks. kommunikeres der om menneskerettigheder både i retssystemet og i andre (fx politiske, massemediatiliserede) systemer. Omvendt kan eksempelvis kapitalistiske forståelsesformer kolonisere livsverdenens forståelse af mening, som når livet gøres til det Karl Marx kaldte en vareform.

Litteratur:

Se evt. yderligere tolkninger heraf i

Heine Andersens kapitel om Habermas i Klassisk og moderne sociologi, København: Hans Reitzels Forlag, seneste udgave 2015.

Gorm Harstes kapitel om politiske systemer i Jørn Loftager, Lars Bo Kaspersen Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag 2009;

Gorm Harste: Jürgen Habermas, Modtryk, Århus 2002.

filosofiSpire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.