Tæppeland

Tæppeland, tidligere også Jensen Tæppeland, er en dansk butikskæde, der forhandler tæpper og anden gulvbelægning. Kæden, der blev grundlagt i 1951, består af 34 butikker.

Kæden blev grundlagt i 1951, da Jørn Ejvind Jensen, (født 1926 i Nøvling, Himmerland), køber en butik i Istedgade i København. Han solgte tæpper i konsignation, hvilket vil sige, at leverandøren først modtog betaling da varen var solgt. Efter kort tid udvides butikken, og Jensen åbner Væveriudsalget på Jagtvej i Københavns nordvestkvarter. Flere butikker kommer til, bl.a. i Kongens Lyngby og på Frederikssundsvej i København. Væg-til-væg-tæppet ser dagens lys i 1960'erne. På det tidspunkt tæller butiksnettet 31 butikker, der alle hedder Jensen Tæpper.

I 1969 samler Jensen væveri og tæppeudsalg i en stor hal i Albertslund og døber det nye koncept Tæppeland. Det bliver starten på en ekspansion såvel i Danmark som i udlandet; det bliver til butikker i Norge, Sverige, Tyskland, Belgien, Holland, Frankrig, England, Schweiz, Luxemburg, Polen og Australien. De udenlandske selskaber sælges fra i 1990'erne.

Kæden blev i 2011 opkøbt af en anden detailkæde, Biva Møbler. Selskabet bag de to kæder gik konkurs i 2013.[1] Efter konkursen blev Tæppeland købt ud af konkursboet af kædens oprindelige grundlægger Jørn E. Jensen, gennem selskabet TLAND A/S,[2] men allerede i oktober 2014 gik dette selskab konkurs.[3][4]

Butikker i DanmarkRediger

Pr. 21. marts 2010:

Region Antal By
Region Hovedstaden 10 Frederikssund, Glostrup, Helsingør, Herlev, Hillerød, København (Brønshøj, Kastrup, Sundby), Lyngby, Rønne
Region Sjælland 6 Holbæk, Køge, Nykøbing F, Næstved, Roskilde, Slagelse
Region Syddanmark 9 Esbjerg, Haderslev, Kolding, Odense (Hjallese, Nørregade), Svendborg, Sønderborg, Vejle, Aabenraa
Region Midtjylland 5 Herning, Randers, Viborg, Århus (Egå, Viby)
Region Nordjylland 3 Frederikshavn, Hjørring, Aalborg

NoterRediger

Eksterne henvisningerRediger