Tønder-Tinglev-banen
Tønder-Tinglev er en 26,7 km lang jernbanestrækning mellem Tønder og Tinglev i Sønderjylland. Sammen med Sønderborgbanen (Tinglev-Sønderborg) udgjorde den Den sønderjyske tværbane.
Tønder-Tinglev-banen | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Historie
redigérBanen var planlagt som tværbane til den sønderjyske længdebane Vamdrup-Flensborg allerede før krigen i 1864. Banen blev færdiggjort under det preussiske herredømme og åbnet i 1867.
Trafikken har stort set kun været af lokal betydning, men der har været gennemgående tog mellem Sønderborg og Tønder. Fra 1948 til 1965 kørte lyntoget Sønderjyden, som blev delt i Tinglev, så der kørte gennemgående vogne København-Tønder og retur.
Persontrafikken blev nedlagt i 1971, hvorefter der kun kørtes gods til 2002. Derefter har strækningen været spærret for trafik pga. sporets tilstand som følge af manglende vedligeholdelse. Genoptagelse af godstrafikken blev i 2009 vurderet til at koste 225 mill. DKK, især til total udskiftning af skinnerne, der er helt fra den tyske tid.[1]
Styregruppen STTS, der består af virksomhedsrepræsentanter og konsulenter, blev stiftet i juni 2011 og har som mål at få genoptaget godstrafik Tønder-Tinglev og persontrafik Tønder-Sønderborg.[2]
Strækningsdata
redigérStandsningssteder
redigér- Tønder H (Tdr) i km 0 – forbindelse med Ribe-Tønder-Niebüll og Tønder-Højerbanen.
- Tønder Øst station (Trn).
- Rørkær billetsalgssted (Rrk) i km 4, nedsat til trinbræt i 1957, nedlagt i 1963.
- Jejsing station (Js) i km 7, nedsat til trinbræt med sidespor i 1969.
- Bylderup-Bov station (Bü) i km 15.
- Terkelsbøl billetsalgssted (Tk) i km 22, nedlagt som trinbræt.
- Tinglev station i km 26,7 – forbindelse med Sønderborgbanen og Vamdrup-Padborg banen.
Alle stationer blev i forbindelse med indstilling af persontrafikken nedsat til sidespor. Stations- og billetsalgsbygningerne er revet ned, den eneste rest af dem er retiradebygningen i Bylderup-Bov.
Strækninger hvor banetracéet er bevaret
redigérSkinnerne ligger der endnu, og man kan gå på 16 km af dem. I Tønder by og øst for Bylderup er de meget tilgroede.
-
Fra Carstensgade ind mod Tønder Station
-
Bro over Vidå øst for Tønder
-
Østre Omfartsvej ved Tønder
-
Stationsterrænet i Jejsing
-
Bylderup-Bov Bygade
-
Langs Duborgvej vest for Terkelsbøl
-
Terkelsbøl Bygade
-
Tønderbanen tv. set fra Hovedgaden i Tinglev
Noter
redigér- ^ "Grontmij/Carl Bro: Screening af havneforbindelser og restbaner. Restbaner – teknisk gennemgang. Tønder-Tinglev" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 4. marts 2016. Hentet 4. marts 2016.
- ^ "Styregruppen STTS". Arkiveret fra originalen 9. januar 2016. Hentet 9. januar 2016.
Eksterne kilder/henvisninger
redigér- Steen Thunberg og Flemming Wraae: På tværs med toget fra Tinglev til Tønder ISBN 9788798556121
- Niels Jensen: Danske jernbaner 1847-1972. J.Fr. Clausens Forlag 1972 ISBN 8711017651, s. 202
- Niels Jensen: Sønderjyske jernbaner. Clausens Jernbanebibliotek 1975 ISBN 8711036974, s. 14-16
- toptop.dk: Tønder - Tinglev Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine
- Tog, stationer og køreplan fra 1966, tog-billeder.dk
- Billeder af tog og stationer, tog-billeder.dk
- Thomas Rithmester: Tinglev - Tønder Arkiveret 14. august 2015 hos Wayback Machine