Tønsberg Middelalderfestival

Tønsberg Middelalderfestival er en festival og middelaldermarked i Tønsberg i Vestfold, der består af forskellige aktiviteter, der er løst tilknyttet Tønsbergs rolle som en af otte middelalderbyer i Norges historie. Den fokuserer på byens storhedstid fra 1200-tallet og frem til bybranden i 1536.

Tønsberg Middelalderfestival i Tønsberg i Vestfold er knyttet til byens middelalderhistorie. På billedet ses ruinen af Tunsberghus.

Blandt aktiviterne, der især er rettet mod børn og unge, har været optog og opvisning af middelalderdragter, markedsaktiviter og formidling af perioden.

Metalarbejde til Saga Oseberg, en kopi af Osebergskibet, i Tønsberg maj 2011 etpar uger inden festivalen dette år.

Per Spildra i gøglertruppen Stella Polaris startede Tønsberg Middelalderfestival i 1988. Den har siden blevet afholdt med ujævne mellemrum, og i 2011 blev festivalen arrangeret for niende gang. Arrangementet afholdes normalt henover tre dage i en weekend i maj eller juni.

Tønsberg Middelalderfestival er blevet drevet som stiftelse siden 2002. Arrangementet støttes økonomisk af Tønsberg kommune og Vestfold fylkeskommune som hovedbidragsydere, samt af private sponsorer i det lokale erhvervsliv.

I 2011 kom omkring 5.000 betalende gæster samt 1.500 skolebørn.[1] Tønsberg Middelalderfestival sysselsatte da omkring 150 frivillige.

Under Middelalderfestivalen I Tønsberg i 2012 og 2013 foregik samtidig Sagafestivalen, en litteraturfestival med fokus på historiske romaner og historisk faglitteratur fra tidsperioden 500–1500.[2][3]

Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ Tønsbergs Blad om middelalderfestivalen 2011
  2. ^ "Sagafestivalen i Tønsberg 2012". Arkiveret fra originalen 24. juni 2013. Hentet 11. juni 2017.
  3. ^ "Sagafestivalen i Tønsberg 2013". Arkiveret fra originalen 7. december 2013. Hentet 25. april 2021.

Eksterne henvisninger

redigér