TV Syd

dansk regionalt mediehus

TV Syd (egen skrivemåde: TV SYD) er et dansk regionalt mediehus, der startede som et forsøg under DR den 22. oktober 1983.

Direktøren hed Helge Lorenzen, og domicilet var Haderslev. Senere flyttede TV Syd til Kolding og har siden oprettet tre lokalredaktioner i henholdsvis Esbjerg, Horsens og Sønderborg.

Den 13. oktober 1986 blev TV Syd selvstændig og brød dermed DRs monopol. TV Syd er i dag en af i alt otte regioner[1], som sender nyhedsudsendelser på TV 2s hovedkanal. TV Syd dækker Syd- og Sønderjylland samt den sydligste del af Øst- og Midtjylland, nærmere bestemt de tidligere Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter samt Sydslesvig. Direktøren hedder Betina Bendix.

TV Syd blev landskendt da Apotekeren i Broager blev genudsendt landsdækkende i 1985. TV Syd er også kendt for at sende live fra en storkerede i Smedager[2] 24 timer i døgnet året rundt.

Referencer

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
 Spire
Denne artikel om medie og kommunikation er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.