Tandsundhed uden Grænser

Tandsundhed uden Grænser (TUG) er en dansk humanitær organisation, en NGO og ulandsorganisation, der er grundlagt i 2002.

Tandsundhed uden Grænser er en medlemsorganisation, ledet af en medlemsvalgt bestyrelse. Antallet af medlemmer var i august 2008 mere end 500.

Tandsundhed uden Grænser arbejder på at forbedre tandsundhed i udviklingslandene, og organisationen udsender hvert år tandlæger, tandlægestuderende og tandplejere til en række udviklingslande, hvor de bl.a. i perioder på 14 dage tilbyder gratis akut tandbehandling og undervisning i tandsundhed.

Tandsundhed uden Grænser arbejder med projekter omkring tandsundhed i Argentina, Peru, Filippinerne, Vietnam og Mauretanien. Organisationens arbejde er først og fremmest koncentreret om børn og unge, og arbejdet foregår i samarbejde med lokale NGO'er, organisationer, institutioner og myndigheder.

Tandsundhed uden Grænser modtog Tandlægeforeningens Sundhedspris i 2006 for sin indsats for tandsundhed.

Eksterne links redigér

 Spire
Denne artikel om en dansk forening eller organisation er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.