Thailand (tidligere Siam) er et kongedømme i Sydøstasien. Det grænser til Burma (Myanmar), Laos, Cambodja og strækker sig også ned ad Malaccahalvøen til Malaysia. Medlem af ASEAN.

Kongeriget Thailand
ราชอาณาจักรไทย
Ratcha-anachak Thai
Thailands flag
Thailands emblem
Flag Emblem
NationalmelodiPhleng Chat Thai
(dansk: "Thai-nationalsang")
KongesangSansoen Phra Barami
(dansk: "Herliggør Hans prestige")
Nationaldag5. december (kongens fødselsdag)
10. december (grundlovsdag)
 Thailands placering  (grøn)i ASEAN  (mørkegrå)  –  [Forklaring]
 Thailands placering  (grøn)

i ASEAN  (mørkegrå)  –  [Forklaring]

Thailand - Location Map (2013) - THA - UNOCHA.svg
Hovedstad
og største by
Bangkok
13°45′N 100°29′E / 13.750°N 100.483°Ø / 13.750; 100.483
Officielle sprog Thai[1]
Talte sprog Isaan (Lao)
Kam Mueang
Pak Tai
Etnicitet (2009;[6] 2011[3]:95-99 )
Demonym thailænder
thai
siameser (sjældent)[7]
Regeringsform Unitar parlamentarisk konstitutionelt monarki (de jure)
Militærjunta (de facto)
Maha Vajiralongkorn[8] Rama X
Prayuth Chan-ocha (fra 2014)
Lovgivende forsamling Nationale lovgivende forsamling
Statsdannelse
12381448
13511767
17681782
6. april 1782
24. juni 1932
6. april 2017[9]
Areal
- Total
513.120 km2  (nr. 51)
Vand
2.230 km2
Vand (%)
0,4 (2.230 km2)
- Kystlinjer
3.219 km
4.863 km
- Nabolande
Myanmar, Laos, Cambodja og Malaysia
Indbyggertal
- Anslået 2015
67.959.000[10] (nr. 20)
- Folketælling 2010
64.785.909[11]
132,1/km2  (nr. 88)
- Befolknings-
tilvækst
Stigning +0,34 %[12]
BNP (KKP) Anslået 2016
- Total
1,152 bio. USD[13]
- Pr. indbygger
16.706 USD[13]
BNP (nominelt) Anslået 2016
- Total
409,724 mia. USD[13]
- Pr. indbygger
5.938 USD[13]
Gini (2010) 39,4[14] (medium)
HDI (2014) Stigning 0,726[15] (høj) (nr. 93)
Valuta Baht (฿) (THB)
Tidszone Indokinatid (UTC+7)
Topografi
- Højeste punkt
Doi Inthanon, 2.565 m.o.h.
- Største sø
Songkhlasøen, 1.040 km2
- Længste floder
Chi-floden, 1.047 km
Mekong
- Største ø
Phuket, 576 km2
Kører i venstre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
T
Luftfartøjs-
registreringskode
HS
Internetdomæne .th
.ไทย
Telefonkode +66
ISO 3166-kode TH, THA, 764

Indholdsfortegnelse

HistorieRedigér

  Uddybende artikel: Thailands historie

Rigets oprindelseRedigér

Thailand adskiller sig fra andre lande i Sydøstasien ved, at det aldrig har været koloniseret. Bortset fra korte perioder af underkastelse over for nabolandet Burma og den japanske besættelse under 2. verdenskrig har Thailand været selvstændigt siden 1200-tallet. Der er fundet spor af menneskelig bosættelse i Thailand, som er 40.000 år gamle. Omkring år 500 grundlagde mon-folket Dvaravati-riget i det nordlige Thailand. Så vidt vides kom et folk der kaldte sig taifolk til landet fra det, der i dag er det sydlige Kina. I 1238 grundlagde de det første thai-rige, Sukothai, ved de nordlige bredder af Chao Phraya-floden. Under kong Ramkamhaengs styre 1283-1317 blev riget befæstet, det thailandske skriftsprog blev indført, og theravadabuddhismen blev statsreligion.

I midten af 1300-tallet opstod et andet rige, der havde centrum længere sydpå i Ayutthaya, og som blev kaldt Siam. Det lykkes Siam at underlægge sig khmererne i det nuværende Cambodja, og Siams grænser blev flyttet længere mod vest og sydpå ad Malaccahalvøen. Kontrollen med rigets randområder var dog ikke særlig effektiv. Under kong Trailok i 1400-tallet blev der indført et forvaltningssystem, sakdina, som var gældende helt frem til begyndelsen af 1900-tallet, og som man den dag i dag kan se spor af. Systemet indplacerede embedsmændene i et strengt hierarki efter hvor meget jord, de fik lov at disponere over. Jorden var imidlertid kongens ejendom, og på den måde sikrede han sine folks loyalitet.

Europæisk indflydelseRedigér

 
Ruinerne af den gamle by, Ayutthaya.

Ayutthayas beliggenhed – tilstrækkeligt langt nede ad floden Chao Phraya til, at byen kunne modtage oceangående skibe – var fordelagtig, både for kontrol med riget og for handel med omverdenen. Nogle forskere mener, at byen ved midten af 1600-tallet var verdens største. I 1500-tallet begyndte europæerne at vise interesse for Sydøstasiens rigdomme. Portugiserne var de første, der etablerede et handelshus i Ayutthaya, og inden længe blev der indgået handelsaftaler med andre stormagter. Eftersom handel i større målestok ikke var en naturlig del af den lokale kultur, var de fleste købmænd kinesere – og sådan er det stadig i Thailand.

Siam blev snart klemt mellem de europæiske stormagter, der kæmpede om herredømmet i området. Det var først og fremmest franskmænd, briter og hollændere. Siams konger forsøgte at tilgodese europæernes krav i forsøget på at bevare landets selvstændighed. Der var diplomatiske forbindelser mellem Siam og det franske hof i Versailles, og kong Narai (konge fra 1656 til 1688) ansatte en græsk opdagelsesrejsende som minister. Men da de europæiske missionærer blev for ivrige i deres forsøg på at omvende de siamesiske buddhister til kristendommen, blev franskmændene smidt ud fra Ayutthaya og portene lukket mod Vesten i næsten 150 år. Ayutthayas ressourcer blev færre, og kongemagten svækket. Det lykkedes nabolandet Burma at erobre hovedstaden i 1767, og Ayutthaya blev jævnet med jorden.

Bangkok og kongedynastiRedigér

Den burmesiske besættelse blev dog kortvarig. Thailænderne befriede sig, og en ny stat blev grundlagt. I 1782 tog general Chao Phya Chakri magten og blev den første i det kongedynasti, der sidder på tronen endnu. Han lod en ny hovedstad bygge ved den lille handelsplads Bangkok på østsiden af Chao Phrayas munding.

De første Chakri-konger havde held til at styrke Siam over for Burma og truslen om kolonisering fra de europæiske stormagter. Landets beliggenhed gjorde det efterhånden til en stødpude mellem briterne i vest og franskmændene i øst, og selvstændigheden blev opretholdt med diplomatisk snilde og afgivelse af visse landområder. Samtidig fik udlændinge større frihed i landet. Kongerne Mongkut (Rama IV) og Chulalongkorn (1868-1910, Rama V) viste interesse for teknik og vestlige ideer, og Chulalongkorn fik siden tilnavnet det moderne Thailands fader. Han afskaffede det gamle sakdina-system, moderniserede forvaltningen og indførte statslig skoleundervisning.

I de første årtier af 1900-tallet blev Siam mere og mere velstående, fordi produktionen og eksporten af ris steg. Bangkok udviklede sig til et vigtigt handelscentrum, og spændingen steg mellem kongen og den efterhånden indflydelsesrige bureaukratiske elite, der i 1912 gennemførte et mislykket kupforsøg mod kongen. Tyve år senere gjorde et ublodigt kup en ende på enevælden.

1932-revolutionen og ophør af enevældeRedigér

Ved daggry den 24. juni, 1932, samledes en gruppe af progessive militærofficerer og bureaukrater, der kaldte sig "Folkets parti" (en: Peoples Party, th:Khana Ratsadon[16]), foran Dusit-kongepaladset i Bangkok, med støtte fra militæret. Lederen, øverstkommanderende over hæren, Phraya Phahon Phonphayuhasena, der blandt andet var uddannet som ingeniør i Danmark, stod med front mod den kongelige tronsal og proklamerede, at kongens enevældige regering af landet var forbi. Kong Prajadhipok (Rama VII), der spillede golf i Hua Hin, hvor en række af kongelige sommerpaladser ligger, indvilgede senere samme dag i at opgive enevælden. Siam blev derved til konstitutionelt monarki, og dagen blev udnævnt som Nationaldag.[17]

 
Rama Vs rytterstatue foran Dusit Palace i Bangkok, mindepladen lå i vejen til højre for statuen.

Den 10. december, 1936, vendte Phraya Phahon og de øvrige revolutionære ledere, tilsammen kaldt "De fire Musketerer", tilbage til pladsen foran Dusit-paladset, hvor de til minde om dagen indstøbte en lille 30 cm. rund messing-plakette i vejebelægningen ved siden af kong Rama Vs rytterstatue.[18] Siden fik royalister, tilhængere af kongedømmet, mere magt og ændrede Nationaldagen fra 24. juni til 5. december, kong Bhumibol Adulyadejs fødselsdag, og derefter til 10. december som Konstitutionsdag (Constitution Day, da: Grundlovsdag). En mindre gruppe mødtes dog fortsat hvert år den 24. juni ved mindepladen, der senere blev et symbol for den politiske bevægelse, Rødtrøjerne, under de eskalerende konflikter med de royalistiske Gultrøjer i 2008-14 (se ...periode med politiske konflikter). Plaketten forsvandt pludseligt den 12. april, 2017, hvilket dog først blev observeret to dage senere. Den var udskiftet med en tilsvarende størrelse messingplakette, med en inskription af en del af et ordsprog fra Chakri-dynastiet motto, der forherlige tro på buddhismen, monarken og ens egen familie[19]. Ultra-royalister (Gultrøjer) havde tidligere, i november 2016, truet med ville fjerne 1932-revolutionens mindeplade.[17][20][21] Ingen har taget skyld for ombytningen, og aktivist-klager blev afvist med begrundelse om, at "mindesmærket ingen ejer havde". Områdets overvågningskameraer var i øvrigt nedtaget i forbindelse med vejarbejde og ny kabelføring.[22] Den 3. maj, 2017, blev seks personer, heriblandt en kendt menneskererettigheds-advokat, Prawet Prapanukul, stillet for Retten med anklager om overtrædelse af §112 i kriminalloven, den såkaldte lèse majesté-paragraf, anklaget for at dele et Facebook-opslag om den manglende 1932 Revolutions Plakette, postet af Somsak Jeamteerasakul, en akademiker, der i øjeblikket lever i en selvpålagt eksil i Frankrig (Prawet Prapanukul blev også anklaget for en række andre majestæts-krænkende udtalelser).[23]

Militært styreRedigér

De ansatte i statforvaltningen var uddannet i Europa, og sammen med militæret udgjorde de efterhånden samfundseliten. Marskal Phibun Songkhram, der var en stor beundrer af Hitler, tiltvang sig gradvis magten og blev diktator i december 1938. Samfundet blev indrettet efter europæisk fascistisk forbillede. Det var Phibun, der i 1939 ændrede landets navn til Thailand. Under 2. verdenskrig samarbejdede Thailand med Japan, og den japanske besættelse af landet blev derfor meget mild. Efterhånden som krigslykken vendte for japanerne, voksede utilfredsheden med styret i den thailandske befolkning, og Phibun blev afsat i 1944 af en USA-støttet modstandsbevægelse.

Tiden efter krigen var urolig. Formelt var demokratiet blevet genindført, men de politiske partier var svage, og militæret erobrede atter magten ved et kup i 1947. Og året efter var Phibun – der med nød og næppe havde undgået at blive stillet for retten for krigsforbrydelser – tilbage som landets leder. Samtidig sørgede bl.a. Koreakrigen for, at Thailands økonomi kom ind i en gunstig udvikling, og de thailandske generaler blev af en stor del af omverden betragtet som en bastion mod den kommunistiske trussel i Sydøstasien. USA indledte et omfattende militært og økonomisk bistandsprogram.

I 1957 forsøgte Phibun at styrke sin stilling ved at gennemføre et valg, hvor svindelen dog var så åbenlys, at regeringens valgsejr også blev dens fald. Det blev en anden general, Sarit Thanarat, som overtog magten og indledte en ny diktaturperiode med vægt på traditionelle, nationale værdier. Den økonomiske udvikling fortsatte, Japan foretog store investeringer i landet, og den eskalerende krig i Vietnam gavnede Thailands udenrigshandel. Amerikanerne fik lov at etablere flere militærbaser i landet og udbyggede ved den lejlighed vejnettet og anden infrastruktur i den forsømte østlige del af Thailand.

Efter Sarits død i 1963 tog nye generaler over. Trods kommunismens fremgang i nabolandene fik en venstreorienteret oprørshær aldrig rigtig fodfæste hos det thailandske folk. I 1970'erne kom det dog til studenterprotester i Bangkok. Amerikanernes beslutning om at trække sig ud af Vietnam og de forsigtige tilnærmelser mellem USA og Kina skabte usikkerhed i Thailand. Den økonomiske fremgang stilnede af, og det blev hårde tider for mange. Der blev flere og flere protester, og de førte i 1973 til militærdiktaturets sammenbrud.

DemokratiRedigér

De følgende tre år var urolige. Politiske partier blev dannet og opløst i hastig rækkefølge, og foruden studenterne begyndte også bønder, arbejdere og munke at organisere sig. Regeringen gjorde meget lidt for at imødekomme kravene om reformer.

Mens den civile regering således virkede ude af stand til at redde situationen, voksede den militært ledede bevægelse Nawaphon frem med slagordene 'nationen, religionen, kongen'. I efteråret 1976 blev en ny militærregering indsat, og lederne slog hårdt ned på venstreaktivisterne.

Under general Prem Tinsulanonda, der blev landets leder i 1980, blev det tidligere nære forhold til USA genoprettet. En ny regeringsform, hvor magten var delt mellem regering og militær med kongen som mellemled, blev indført. Samtidig blev regimets holdning over for anderledes tænkende blødt op, og nogle politiske fanger fik amnesti. Der blev gjort olie- og gasfund i Siambugten, og det gav en vis optimisme efter nogle økonomisk hårde år. Thailand fik igen en økonomisk vækst som i 1960'erne, og den efterfølgende modernisering forandrede de sociale strukturer.

Prems regime adskilte sig fra Sarits ved, at det savnede en tydelig ideologi. Hovedmålet var at sikre stabilitet. Den gamle såkaldt klientilistiske politiske struktur – hvor magthaverne køber sig til loyalitet hos forskellige grupper i samfundet – blev lidt efter lidt afløst af et politisk liv med alliancer dannet af interessefællesskab eller fælles ideologi. Forfatningen blev ændret, så det håndplukkede senats magt blev indskrænket meget, og det førte i 1985 til endnu et kupforsøg, som dog mislykkes.

Ved parlamentsvalget i 1988 gik landets ældste parti, Det Demokratiske Parti, stærkt tilbage, og det højreorienterede Thainationen vandt frem. Dets leder, Chatichai Choonhavan, blev premierminister. Det var første gang siden 1976, Thailand fik en folkevalgt regeringsleder. Chatichai indledte en række reformer, som blandt andet gavnede det private erhvervsliv. Og Thailand begyndte at investere i sine fattige nabolande.

Men bekymringen for den frie markedsøkonomis negative effekter – inflation, korruption, trafik- og miljøproblemer mm. – voksede. Regeringen overlevede indtil flere mistillidsafstemninger, men også højtstående militærfolk udtrykte deres misfornøjelse. For at dæmpe deres utilfredshed, tillod Chatichai, at militære nøgleposter blev besat af folk fra den såkladte 'klasse 5'. Det var en gruppe bestående af indflydelsesrige mænd, som havde taget eksamen fra militærakademiet på samme tid i 1950'erne. Det banede vejen for et nyt, ublodigt kup i februar 1991. Forfatningen blev sat ud af kraft. Det var stadig tilladt for politiske partier at virke, men de eksisterende partier var dybt splittede. I december var den nye forfatning klar, og der blev afholdt parlamentsvalg i marts 1992. Valget resulterede i en svag koalitionsregering med fem partier, og da ingen af dem kunne præsentere en troværdig leder, blev posten som regeringsleder indtaget af en af kupmagerne, Suchinda Kraprayoon.

Denne gang reagerede offentligheden stærkt, og der var store demonstrationer i Bangkoks gader. Demonstranterne krævede, at regeringslederen blev et af de folkevalgte parlamentsmedlemmer. Protesterne fortsatte hele foråret. Den 17. maj besluttede Suchinda at stoppe dem med vold. Kampene varede tre dage og menes at have kostet mindst 100 personer livet. Så greb kongen ind, Suchinda måtte gå af, der blev indsat en overgangsregering, og militærets øverstbefalende lovede, at militæret ikke ville gribe ind.

Den nyeste tidRedigér

"Black May"-oprøret mod regeringen til Gen Suchinda Kraprayoon varede fra d. 17. maj 1992 til d. 20. maj.[24] Overgrebene fra militæret førte til 52 dødsfald. Statsminister Suchinda Kraprayoon trådte tilbage d. 24. maj.[25]

Ved valget i efteråret 1992 fik det gamle Demokratiske Parti flest pladser i parlamentet, men Thainationen og det nye parti National Udvikling, som Chatichai havde dannet kort efter urolighederne i maj, fik næsten lige så mange. Det Demokratiske Partis leder, Chuan Leekpai, blev ny premierminister og lovede ved sin tiltrædelse at forsøge at bekæmpe korruptionen i det politiske liv.

En vigtig opgave for parlamentet var nu at få gennemført en demokratisk reform af forfatningen. I januar 1995 lykkes det endelig Chuan at få samlet flertal for en række tillæg til forfatningen. Reformerne indebar blandt andet, at den stemmeberettigede alder blev sat ned fra 20 år til 18 år, at der blev fjernet pladser i det militærdominerede senat, og at senatorer og ministre ikke længere måtte nyde frynsegoder hos myndighederne eller i statslige virksomheder.

 
Armerede køretøjer parkeret i den 1. armés hovedkvarter, under kuppet i 2006

Men i forbindelse med et forslag til en jordreform blev regeringen i foråret 1995 anklaget for korruption. Efter en tillidsafstemning blev parlamentet opløst i maj samme år, og der blev afholdt nyvalg tre måneder senere. Valget blev vundet stort af Thainationen, hvis leder, Banharn Silapa-archa, blev premierminister i spidsen for en skrøbelig koalition af syv partier. General Chaovalit Yongchaiyudhs, der havde fået posten som forsvarsminister, kom mere og mere til at fremstå som premierministerens største rival og formodentlig hans arvtager. Regeringen fremstod stadig mere korrupt og forsøgte at vinde popularitet ved at gennemføre nogle af de tidligere lovede reformer. Det meste af lovgivningsarbejdet kørte dog fast på grund af uenighed internt i regeringen. I efteråret 1996 trak Banharn sig og udskrev nyvalg.

I 2006 blev Thailand udsat for et kup, den 19. september, da den royale Thailandske hær fortog et kup mod den daværende premierminister Thaksin Shinawatra. Kuppet, som var det første i femten år, efterfulgte en etårig politisk krisesituation, som involverede Thaksin og politiske modstandere og opstod kun en måned før et nationalt valg var planlagt. Militæret aflyste det kommende valg, suspenderede forfatningen, opløste parlamentet, forbød protester og al politisk akitivitet, undertrykte og censurerede medierne og arresterede medlemmer af kabinettet. Derefter fulgte en periode fra 2008-14 med demokratisk valgte regeringer, men mange, til tider voldelige, demonstrationer. Den 22. maj 2014 foretog militæret et nyt kup.

TidslinjeRedigér

  • 1238 Sukothai, det første thai-rige opstår
  • 1283-1317 Kong Ramkamhaengs regeringstid
  • 1351 Ayutthaya-riget opstår, senere kaldt Siam fra 1500-tallet
  • 1400-tallet Sakdina (Landlord) systemet indføres
  • 1767 Burma erobrer riget og ødelægger Ayutthaya
  • 1782 Det nuværende Chakri-dynasti genetablerer riget, Bangkok bliver hovedstad
  • 1868-1910 kong Chulalongkorns regeringstid
  • 1932 Enevældet afskaffes
  • 1939 Siam skifter navn til Thailand
  • 1948 Militærdiktatoren Phibun tager magten for anden gang
  • 1973-76 Stormfuld demokratisk periode
  • 1980 Prem Tinsulanonda bliver leder
  • 1988 Demokratiet genindføres
  • 1991 Nyt militærkup
  • 1992 Atter demokrati efter blodige uroligheder
  • 1997 Akut økonomisk krise – ny, demokratisk forfatning vedtages
  • 2006 Endnu et militærkup, Thaksin Shinawatra afsættes
  • 2008-14 Demokratisk valgte regeringer, mange politiske uroligheder
  • 2014 Nyt militærkup, Yingluck Shinawatra afsættes

PolitikRedigér

  Uddybende artikel: Thailands politik

Forfatning og forvaltningRedigér

Forfatningen af 1978 blev ophævet ved militærkuppet i 1991, men genindført året efter. I 1995 blev der gennemført flere ændringer, og i 1997-98 igen en større reform.

Ifølge forfatningen er kongen landets statsoverhoved og formelt øverstbefalende for de væbnede styrker. Kongen har ingen egentlige magtbeføjelser, men i kraft af sin person nyder den nuværende konge, der har regeret siden 1946, stor respekt i befolkningen og blandt magthaverne og har indflydelse. Til hjælp i sit daglige arbejde har kongen en gruppe bestående af højst 15 rådgivere, som han selv udpeger.

Den lovgivende magt ligger hos parlamentet, der har to kamre – repræsentanternes hus og senatet. Medlemmerne vælges ved almindelige valg for en periode af henholdvis fire (repræsentanternes hus) og seks år (senatet). Valgretsalderen er 18 år. Senatets magt består hovedsageligt i, at det kan nedlægge veto med lovforslag.

Parlamentet udpeger en premierminister, der skal danne regering. Premierministeren skal være folkevalgt parlamentsmedlem.

Forfatningsændringerne fra 1998 har til formål én gang for alle at komme den politiske korruption til livs, som har plaget landet i årtier. Efter de nye regler får repræsentanternes hus ved næste valg 500 medlemmer. De 400 vælges i flertalsvalg i enkeltmandskredse, og de 100 ved forholdstalsvalg. Senatet skal i fremtiden have 200 medlemmer, som vælges i direkte valg. Tidligere var der premierministeren, der udpegede senatorer. Der er også indført stemmepligt og central stemmeoptælling, og valgene skal overvåges af en uafhængig valgkommission.

Det er også nyt, at hvis 50.000 borgere har skrevet under på det, kan de kræve, at en politikers forhold undersøges, hvis der er mistanke om, at han tager imod bestikkelse. Desuden er rettigheder som pressefrihed og forsamlingsfrihed og andre blevet grundlovssikrede, og der er oprettet en særlig kommission for menneskerettigheder.

IndenrigspolitikRedigér

Siden Thailand i 1932 overgik fra 700 års enevælde til konstitutionelt monarki, har landet oplevet 17 militærkup. Men de fleste af kuppene har været ublodige, og målet har ofte været en omfordeling af magten og ikke en drastisk ændring i landets politik. Militæret har dog altid haft en stor indflydelse på beslutningerne, selv i demokratiske perioder.

De politiske partier har ofte været opbygget omkring en leder med stærk personlig udstråling snarere end på politiske programmer. I senere tid var der faktisk kun to partier i parlamentet, der kunne siges at have et egentligt program: det liberalkonservative Demokratisk Parti (Pak Prachatipat), der lededes af fhv. premierminister Chuan Leekpai, og det reformvenlige Sociale Handlingsparti (Pak Kit Sangkhom). Efter urolighederne i 1992 dannede Chatichai Choonhavan partiet National Udvikling (Chart Pattana), mens det højreorienterede Thainationen (Chart Thai) var erhvervsledernes parti.

Monarkiet er en stabiliserende faktor i landets indenrigspolitik. Kongen har stor uformel indflydelse, fordi Thailands monark altid er blevet tillagt en mere eller mindre guddommelig rolle. Kong Bhumibol har flere gange taget afgørende skridt til løsning af konflikter.

Under 1980'erne og 1990'ernes økonomiske vækst er en politisk bevidst middelklasse vokset frem, særligt i Bangkok, hvor væksten også mærkes tydeligst. Sammen med de intellektuelle og studerende er denne middelklasse den stærkeste drivkraft for en demokratisering af landet.

Menneskerettighederne nyder ikke stor respekt i Thailand. Der har forekommer summariske henrettelser, og mistænkte er blevet ofte udsat for vold, mens de har været i politiets varetægt. En ny forfatning, der trådte i kraft i 1998, gav bedre retsbeskyttelse end tidligere, men den dårlige behandling af flygtningene i landet blev der ikke gjort noget ved. I løbet af 1997 steg antallet af mennesker, der søgte til Thailand fra Burma og Cambodja til hidtil usete højder, og de, der ikke blev stoppet ved grænsen, blev interneret i flygningelejre under dårlige forhold: I alt findes der over 100.000 burmesiske flygtninge i Thailand. Cirka halvdelen af de mennesker, der tilhører forskellige bjergfolk i Thailand er ikke registreret som borgere i landet, og kan derfor ikke stemme eller købe jord, lige som de har vanskeligt ved at få sociale ydelser af forskellig slags.

I 1997 og 1998 kredsede indenrigspolitiken om følgerne af den alvorlige økonomiske krise, der ramte Sydøstasien i sommeren 1997. Forud for krisen var gået en voldsom valgkamp op til parlamentsvalget i november 1996, hvor Partiet for Ny Stræben sikrede sig 125 pladser i parlamentet – hovedsageligt ved at købe sig til stemmer hos de fattige i nordøst. Det Demokratiske Parti fik 123 mandater, de fleste vundet i hovedstaden. Som ventet blev Chaovalit regeringsleder for en ny koalition, denne gang med seks partier. For at puste nyt liv i landets økonomi blev den respekterede teknokrat Amnuay Viravan udnævnt til finansminister. Men det lykkes ham ikke at overbevise regeringspartierne om, at det var nødvendigt at gennemføre reformer og stramninger. Derfor var landet totalt uforberedt, da krisen ramte.

Allerede i løbet af foråret havde der været folkelige protester mod de stadigt ringere forhold for landets fattige. Regeringen svarede igen ved at censurere den del af pressen, der udtalte sig kritisk om dens politik.

Samtidigt foregik der en anden vigtig politisk proces, nemlig forsøget på at få samlet flertal til endnu en forfatningsreform, som endelig skulle give Thailand et demokratisk lovgrundlag. Den blev vedtaget med stort flertal i september 1997.

Chaovalit havde selv været meget kritisk over for den nye reform, og eftersom regeringens håndtering af den økonomiske krise blev voldsomt kritiseret, valgte han at gå af som premierminister i november 1997. Der var ingen af koalitionspartnerne, der var parate til at overtage regeringsansvaret, og det blev i stedet endnu engang Det Demokratiske Partis leder, Chuan Leekpai, der blev premierminister i en nydannet koalitionsregering.

Trods al den elendighed, den økonomiske krise har ført med sig, gav den også indirekte grund til optimisme på demokratiets vegne: Selvom det var en oplagt situation at udnytte til et militærkup, har generalerne ikke spillet med musklerne under krisen. Hæren synes at have accepteret en mindre rolle i landets politiske liv.

Valget i januar 2001 gav overvældende sejr til oppositionspartiet Thai Rak Thai (TRT) og førte til dannelse af en ny flertalskoalitionsregering med TRTs leder og grundlægger, telekommunikationsmilliardæren Thaksin Shinawatra, som ny premierminister. Regeringen fokuserede særligt på den økonomiske politik, og på at indfri de populære løfter, som i sin tid bragte den til magten. Ydermere styrkede TRT sin stilling ved at fusionere med flere småpartier og derved opnået absolut majoritet i Repræsentanternes Hus. Premierminister Thaksin nød betydelig folkelig popularitet, men regeringen blev udsat for stigende kritik for manglende gennemsigtighed, ligesom forholdet mellem regeringen og de uafhængige medier, samt visse NGO'er, prægedes af udtalt gensidig mistillid.

Fraset, at man fra thailandsk side i 2000 genoptog anvendelse af dødsstraf, samt at der i forbindelse med politiets forsøg på at begrænse det meget betydelige narkotikaproblem fremkom anklager om overdreven voldsanvendelse under premierminister Thaksin Shinawatra's narkotika-kampegne, er menneskerettighedssituationen, set i et regionalt perspektiv, fortsat relativ god.

Thailand har været i en tilstand af de facto-moratorium (midlertidigt standset) med eksekvering af dødsdomme siden 2012. Amnesty International bemærkede i sin rapport, at der i 2016 var en stigning i antallet af dødsdømte fanger til 216.[26]

Statskuppet i 2006Redigér

Den 19. september 2006 blev premierminister Thaksin Shinawatra afsat ved et militærkup. Thaksin var under kuppet på udlandsrejse for at holde tale til FN i New York, han vendte ikke tilbage til Thailand før februar 2008. Han blev anklaget for korruption, men erklærede sig ikke skyldig og blev løsladt mod kaution. I august besøgte han Kina i forbindelse med Olympiade-åbningen, og i den forbindelse søgte han politisk asyl hos Storbritanien under påstand om, at retssagen mod ham var politisk. I oktober blev han dømt in absentia og anmodet udleveret fra Storibtitanien. Han har siden levet i selvvalgt eksil, primært i Dubai og Hong Kong.

Efter kuppet i 2006 opretholdt militæret styringen af landet i en periode, hvorunder politikere fra forhenværende premierminister Thaksins parti, Thai Rak Thai, blev bandlyst fra politisk aktivitet i en årrække og partiet blev opløst.

I kølvandet af militærkuppet opstod bevægelsen National United Front of Democracy Against Dictatorship (UDD), senere kendt som rødtrøjer, som støttede afsatte premierminister Thaksin Shinawatra og protesterede mod kupmagerne for at opnå demokratisk valg. Bevægelsen opløstes efter der blev afholdt demokratisk valg i december 2007[27], hvor People's Power Party (PPP) leddet af Samak Sundaravej dannede herefter regering sammen med fem mindre partier.

2008-14, demokratisk periode med politiske konflikterRedigér

 
People's Alliance for Democracy (PAD), gultrøje demonstration på Sukhumvit road den 30. August, 2008
 
Rødtrøje demonstration ved Ratchaprasong Intersection i 2010
 
Type-85 AFV kampvogn foran en rødtrøje barrikade ved Saladaeng Intersection, 19 May 2010.
 
Flammende brandbiler i Chiang Mai, 19 Maj 2010.

De følgende år var præget af politisk uro og optøjer i især hovedstaden Bangkok. Grupperne markerede sig under betegnelserne Rødtrøjer, som støttede PPP og var tilhængere af tidligere premierminister Thaksin, og Gultrøjer, der støttede oppositionen, Det Demokratiske Parti.

Premierminister Samak Sundaravej blev i september 2008, efter en række skandaler og et “overlevet” mistillidsvotum i parlamentet, erklæret skyldig i interessekonflikt af forfatningsdomstolen, på grund af sin medvirken som vært i et Tv-program om mad, hvorefter han måtte træde tilbage. Premierministerposten blev overtaget af partifællen Somchai Wongsawat, der dog allerede en måneds tid senere, i oktober 2008, blev forhindret adgang til sit kontor af massive demonstrationer fra en gruppe gultrøjer, der kaldte sig People's Alliance for Democracy. I november bredte gultrøje deomnstrationerne sig, og den nyåbnede Suvarnabhumi lufthavn blev blokeret en kort periode. Den 2. december afgav Højesteret en kontroversiel dom om, at PPP var fundet skyldig i valgsvindel og partiet skulle opløses. Umiddelbart efter lykkedes det for Det Demokratiske Parti at danne en ny regering med Abhisit Vejjajiva som premierminister.

En demonstrerende rødtrøje oppositionsgruppe, National United Front of Democracy Against Dictatorship (UDD), der oprindeligt blev dannet efter 2006-kuppet og opløst ved valget i 2007, genopstod i april 2009[27]. De foranstaltede en aggressiv demonstration i badebyen Pattaya under det asiatiske topmøde Fourth East Asia Summit, der blev aflyst da demonstranterne stormede og blokerede kongrescentret på Royal Cliff Hotel. Mødet blev efterfølgende afholdt i oktober måned.

Et årstid senere, i perioden marts til maj 2010, foranstaltede UDD i en række ny voldelige optøjer, som førte sammenstød med militære fraktioner, hvilket resulterede i 87 dødsfald og flere end 1300 tilskadekomne. Rødtrøje demonstranterne besatte Bangkoks forretningskvarter i flere uger og regeringen indførte undtagelsestilstand. Urolighederne spredtes til provinsbyerne Chiang Mai og Surat Thani. Efter adskillige voldelige sammenstød overgav UDD sig den 19. maj.

Ved parlamentsvalget i juli 2011 vandt det nydannede oppositionsparti Pheu Thai en såkaldt “jordskredssejr”. Partiet var ledet af den politisk uerfarne Yingluck Shinawatra, yngste søster til tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, som blev beskyldt for fra sit eksil at være den egentlige leder af en marionetregering. Thaksin havde ved adskillige lejligheder holdt video-link transmitterede taler til rødtrøje gruppers møder, og de thailandske medier omtalte, at alle ny ministre skulle godkendes personligt af Thaksin Shinawatra, der skiftevis opholdt sig i Hongkong eller Dubai.

Statskuppet i 2014Redigér

I oktober 2013 begyndte de oppositionistiske gultrøjer, under ledelse af tidlige vice premieminister Suthep Thaugsuban at opfordre til demonstrationer i Bangkok. Formålet var med fredelige midler, blandt andet fløjter, at afsætte regeringen, hvorefter en udpeget premierminister skulle danne en overgangs regering, der kunne indføre reformer før et damokratisk valg blev afholdt. Demonstrationerne eskalerede de følgende måneder og den siddende regering opløste parlamentet, fortsatte som forretningsministerium, og udskrev nyvalg til afholdelse i februar 2014. Demokraterne boykottede valget og blokerede valgsteder i flere provinser. Efterfølgende blev diskuteret om et suppleringsvalg i de blokkerede provinser var muligt, om det allerede afholdte parlamentsvalg i det hele taget var juridisk gyldigt, om der kunne afholdes et helt nyt valg, om forretningsministeriet kunne gå af eller var forpligtiget til at forsætte i henhold til forfatningen. Demonstrater havde i perioder okkuperet dele af Bangkok og urolighederne spedte sig til provinsen. Den siddende regering var også kommet i modvind over et subsidieret, men ufinansieret risopkøbsprogram, hvor bønderne solgte deres ris til regeringen, men udbetalinger af penge blev forsinket eller udeblev, hvilket yderligere medførte bønderdemonstrationer og vejblokader fra Bangkok og op gennem det nordøstlige Thailand, det såkaldte Isaan Plateau.

De thailandske medier har flere gange antydet, at landet kunne risikere at blive delt i et nordligt, rødtrøje domineret, og sydligt, gultrøje domineret. Forskellige sammenstød med skudepisoder og bomber mellem de to grupper, medførte 38 dødsfald og adskillige tilskadekomne. Den 7. maj blev Yingluck anklaget for magtmisbrug og trådte tilbage, mens den tidligere regering fortsat fungerede som forretningsministerium. Begge politiske gruppers tilhængere, gultrøjer og rødtrøjer, opfordrede til massdemonstrationer der skulle afholdes i slutningen af maj.

Den 20. maj indførte militæret undtagelsestilstand for at standse urolighederne, men benægtede der var tale om et kup. En efterfølgende meningsmåling gennemført den 21. maj viste 75% opbakning til miltærets indgriben. De stridende politiske gruppers ledere blev indkaldt til møde hos general Prayuth Chan-ocha, der bad dem finde et kompromis og fremlægge dette den 22. maj. Parterne kunne imidlertid ikke fremlægge et kompromis på mødet, hvorefter Prayuth sagde, at så overtog han styringen og proklamerede militærkup. Forfatningen blev suspenderet, censur indførtes, radio og TV stationer blev lukket og måtte kun sende militærets informationer, udenlandske nyhedskanaler blev afbrudt mange steder. Desuden blev skoler og undervisningsinstitutioner midlertidigt lukket, og der indførtes forsamlingsforbud, samt landsdækkende udgangsforbund mellem 22-aften og 5-morgen. Der blev meldt om ro i alle byer over hele landet og ingen rapporter om militære tanks. Natten til den 23. maj blev græseovervågningen intensiveret, især grænserne til Laos og Cambodja, så politiske aktivister ikke kunne rejse ud. Militærstyret krævede en lang række navngivne politikere skulle give møde hos militæret. Flere politiske ledere blev arresteret, blandt andre gultrøje-lederen Suthep Thaugsuban og forhenværende premierminister Yingluck Shinawatra. Militæret antydede, at det ikke ville tilbageholde Yingluck mere end nogle få dage.

Militærstyret udtalte, at de hurtigt vil gennemføre reformer og efterfølgende udskrive et demokratisk valg. Den 24. maj tillod militærstyret at en række Tv-stationer, men ikke alle, atter måtte genoptage udsendelse af ordinære programmer. Mindre grupper i Bangkok brød forsamlingsforbuddet for at protestere mod militærstyret. Et større forsamling marcherede mod Victory Monument i en fredelig protestmarkering. General Prayuth Chan-ocha udskiftetede politichefen og opløste senatet først på aftenen, og overtog dermed al lovgivning.[28]

Forhenværende premierminister Thaksin Shinawatra udtalte den 24. maj til ABC-News, at hans søster, afsatte premierminister Yingluck Shinawatra, vil etablere en eksil regering, der for eksempel kan regere fra et naboland som Cambodja.[29] To dage senere, den 26. maj, udelukker Cambodja at ville huse en exil thai-regering.

En del af de af militæret tilbageholdte politikere, herunder Yingluck og Suthep, blev løsladt den 26. maj, nogle mod kaution. Kongen var indforstået i kuppet og udpegede general Prayuth Chan-ocha som leder af National Council for Peace and Order (NCPO, da. Det Nationale Råd for Fred og Orden). Skoler og Læreranstalter genåbnede, den midlertidige lukning skyldtes, at der ved tidligere militærkup opstod voldelige uroligheder på universiteterne. På en pressekonference sagde Pryuth Chan-ocha, at militærstyret ville afholde demokratiske valg, men kunne endnu ikke give en tidsplan; formålet med kuppet var at standse de voldelige uroligheder. De manglende betalinger fra den afsatte regerings risopkøbsprogram blev udbetalt til landmændene. Der var igen fredelige anti-kup demonstrationer i Bangkok ved Victory Monument. Det landsdækkende udgagsforbud 22-05 blev opretholdt, men allerede lempet den 27. maj til at gælde fra midnat til 4-morgen, og et par dage senere ophævet på udvalgte tourist destinationer som Pattaya og Phuket. Mindre fredelige demonstrationer mod militærkuppet fortsatte i Bangkok de følgende dage. Militærjuntaen fortalte ved et pressemøde den 29. maj, at formålet med kuppet var at undgå Thailand blev et nyt Syrien. Juntaen vil gennemføre nødvendige reformer, og når tiden er passende give styringen af landet tilbage til en demokratisk valgt regering. General Prayuth Chan-ocha oplyser I en Tv-tale den 30. maj, at det vil vare mindst 15 måneder før demokrati kan genindføres.

Den 10. juni blev udgangsforbuddet yderligere lempet til at omfatte 17 provinser, og tre dage senere helt ophævet, da der ikke havde været yderligere demonstrationer eller antydning af uro. En meningsmåling fra Dusit Poll foretaget 10. til 14. juni viste at 93% responderede tilfredshed med at de politiske demonstrationer var ophørt, og 87% at de kunne genoptage almindelige daglige rutiner. Knap 67% forventede at landets økonomi, politiske og sociale forhold ville blive bedre. NCPOs planer for reformer er: at standse populistisk politik, en indsats mod korruption, stoppe Shinawatra-regeringens diskutable 2 billarder baht store lånefinansierede infrastrukturprojekt med højhastighedstog, og i stedet satse på udbygning af det eksisterende jernbanenet med dobbeltspor, standse regeringsopkøb af ris, samt indsætte en udpeget regering i september måned. De europæiske regeringer opfordrer gennem EU militærjuntaen til straks at genindfører demokrati og suspenderer midlertidigt eksisterende samarbejdsaftaler.

Thailand havde foruden 2.3 millioner registrerede fremmedarbejdere fra nabolandene Cambodja, Myanmar (Burma) og Laos, anslået omkring to millioner illegale. En udspil om at åbne for registrering af de illegale fremmedarbejdere misforstås af cambodjanerne og rygtes som juntaen vil arrestere dem, hvilket medførte nærmest en ”folkevandring” mod Cambodja. Med en officiel arbejdsløshed under 1% var især bygningsindustrien stærkt afhængig af fremmed arbejdskraft. Efter et par uger lykkedes det i samarbejde med den cambodjanske regering at få de flygtede arbejderne overbevist om, at de kunne komme tilbage og arbejde lovligt i Thailand. I 2014 var der 660.000 arbejdere fra Cambodja, svarende til at 5% af landets totale befolkning arbejder i Thailand [30].

Især ferieøen Phuket blev genstand for militærjuntaens indsats mod korruption, med blandt andet oprydning i den såkaldte ”taxi mafia” og fjernelse af ulovlige bygninger og erhvervsdrivende på turist strandene. En ny meningsmåling i begyndelsen af juli viste, at næsten 90% af befolkningen var mere tilfredse nu, end før militærkuppet. Afsatte premierminister Yingluck Shinawatra fik tilladelse til at rejse til Paris for at deltage i sin bror, tidlige afsatte premierminister Taksin Shinawatras 64-års fødselsdag. Trods formodninger om at hun ville søge asyl i udlandet, vendte hun tilbage som planlagt. Pressecensuren blev lempet den 22. juli, så den i vid udtrækning blev selvcensur.

Den 21. august, 2014, valgte NCPO (Det Nationale Råd for Fred og Orden) militærjunta leder general Pryuth Chan-ocha som Thailands 29. premierminister [31]. Den 7. august, 2016, gennemførte regeringen en folkeafstemning om en ny konstitution (grundlov), der blev stemt igennem med 61% flertal. Konstitutionen var omdiskuteret, især i udlandet, da den fremadrettet giver militæret mere magt gennem NCPO, blandt andet ved at medlemmer til Senatet bliver udpeget i stedet for folkevalgt, at Senatet får veto-ret og kan udpege en premierminister, hvis der ikke opnås enighed om valg af premierminister mellem Parlamentet og Senatet. En udpeget premierminister behøver ikke være medlem af Parlamentet og kan højst sidde i fem år.[32] Yderligere blev det kritiseret, at den ny forfatnings §265 svarer til militærjuntaens midlertidige forfatnings undtagelsesparagraf, §44, der giver NCPO fuldstændige beføjelser indtil et nyvalgt parlament tiltræder, hvilket i praksis betyder, at general Pryouth Chan-ocha kan afsætte parlamentet, hvis han ikke bryder sig om det.[33][34] Efter kong Bhumibol Adulyadejs død den 13. oktober og tronskiftet den 1. december, 2016, blev det kong Maha Vajiralongkorn Bodindradebayavarangkun (Rama X), der skulle underskrive den ny konstitution. Den 10. januar, 2017, meddelte premierminister Pryuth Chan-ocha, at kongen ønskede indføjet tre-fire ændringer vedrørende kongens autoritet, ændringer som ikke vil berøre folkets rettigheder og frihed, da disse ændringer alene vedrører kongens historiske rettigheder til at udpege sit statsråd. Omskrivningen ville kunne udføres under premierminister Pryuth Chan-ochas selvproklamerede, fuldstændige magtbeføjelser, og godkendes af det militærjunta-udpegede kabinet. Det blev understreget, at køreplanen for det forventede demokratiske valg af en ny regering ikke blev forsinket, valget er dog foreløbigt udskudt flere gange,[35][36] fra først lovet gennemført i 2015, til november 2018, bl.a. pga. kongens død og efterfølgende kremeringsceremoni.[37] Kong Maha Vajiralongkorn Bodindradebayavarangkun underskrev den ny konstitution, den 6. april, 2017.[9] En meningsmåling offentliggjort i juni, 2017, viste, at 70% af befolkningen mener demokratisk parlamentsvalg først skal gennemføres når nationen er parat til det, mens 30% mener at et valg skal ske som planlagt i juntaens køreplan.[38]

Efter tre års junta-styre blev militæret endnu stærkere indlejret i samfundet, også selv om det altid har spillet en prominent rolle i Thailand. Premierminister, general Prayuth Chan-ocha, har siden kuppet haft et ugentligt fredags prime time Tv-show, mellem nyheder og en populær sæbeopera-serie, hvor han taler om alt, lige fra værdi af beskedenhed, til statens økonomi. Den af kongen nyligt godkendte forfatning svækker permanent politikernes indflydelse ved fremtidige folkevalgte regeringer. Militæret sidder på 143 af parlamentets 250 sæder, under den foregående junta, efter 2006-kuppet, udgjorde militærets pladser kun 67 ud af 242. Også blandt senatets 36 medlemmer har 12 af dem militær baggrund, efter 2006-kuppet var der fire officerer blandt 37 senatorer. Flere end halvdelen af statsrådets 13 medlemmer er miltærfolk, rådet er rådgiver for kong Vajiralongkorn, som selv er militæruddannet. NCPO, Kommiteen for Fred og Orden, har udstedt 358 forordninger, og har blandt andet lanceret initiativer som en hotline til at rapportere udisciplinære buddhistiske munke, og såkaldte attitude-justerings-programmer for berusede chauffører. Forskellige kampagnen har dækket alt fra opløsning af taxa-bander i lufthavne, til oprydning af gadeboder, sidstnævnte mest med blandede resultater. Folket virkede umiddelbart ubekymret, og forskellige meningsmålinger viste tilfredshed med militærregeringen,[39] men i begyndelsen af 2017 syntes opbakningen at smuldre, og juntaen fandt behov for at rebrande sig selv. Dette kom til at ske med en sæbeoperaserie, som er meget populære i Thailandsk TV, hvori seerne følger fire hovedpersoner, der arbejder i forskellige væbnede styrker, som hæren, flåden, politiet og luftvåbenet.[40] En efterfølgende meningsmåling i august 2017 viste 48.7% folkelig opbakning til den siddende miltærregering, mens juntaleder og premierminister, general Prayuth Chan-ocha, havde lidt over 80% opbakning for henholdsvis lederskab (81,2%) og ideologi (82,3%). 73,6% af svarerne mente at juntaens politik og tiltag havde været effektive.[41]

På tre-årsdagen for 2014-militærkuppet, eksploderede en bombe om formiddagen den 22. maj, 2017, på King Mongkut Hospital, et militærhospital i Bangkok. Eksplosionen skete i et receptionsområde forbeholdt syge og ældre militærofficerer, hvor 21-25 (antal varierer i forskellige kilder) kom lettere til skade, hovedsageligt fra splintret glas. De fleste ofre var pensionerede officerer. Først mente man at der var tale om en ulykke med en eksploderet tryk-tank (kompressor eller gasbeholder), da der ingen ild var i forbindelse med eksplosionen, men politiet fandt et elektronisk kredsløb, som antyder at eksplosionen skyldtes en mindre bombe. Efterfølgende fandt bombehunde spor af sprængstof. Ingen har taget ansvar for eksplosionen. The National Human Rights Commission (Den Nationale Menneskerettighedskommission) fordømte bombangrebet og sagde, at det var en umenneskelig handling og en ubeskrivelig terrorhandling, da hospitalet behandler alle uden forskelsbehandling, ikke kun hærens officerer.[42][43][44][45][46][47][48] Myndighederne kæder bombeeksplosionen sammen med to tidlige mindre hændelser, henholdsvis 15. maj, hvor en mindre bombe eksploderede ved et træ foran Nationalteatret, og den 5. april, hvor en lille rørbombe detonerede foran Regerings Lotteri Kontoret. Begge steder er i samme område som King Mongkut Hospital, og i begge tilfælde kom to personer lettere til skade.[49] Det forventede demokratiske valg, engang i 2018, kan risikere at blive udskudt pga. bombeeksplosionerne, da general Chan-ocha advarede om, at valg ikke kan finde sted, før der er ro i landet.[50][51] Den 15. juni arresterede myndighederne en 62-årig pensioneret elektroingeniør, Wattana Pummares, der oplyses at have tilstået attentatet, samt de to mindre tidligere eksplosioner. I hans lejlighed i Bangkok fandt man materialer til bombefremstilling, magen til de, der var anvendt i hospitalsbomben.[52][53]

Bombeattentater 2015Redigér

  Uddybende artikel: Bombeattentater i Bangkok
 
Erawan Helligdommen ved Ratchaprasong krydset (17. februar 2011).

Den 17. august, 2015, klokken 18:58 lokaltid eksploderede en kraftig bombe midt i den travle myldretid på et af Bangkoks befærdede hovedstrøg, Rajaprasong-krydset ved den brahmanske helligdom Erawan, et område med byens største indkøbscentre (Central World og Siam Paragon) og adskillige hoteller benyttet af forretningsfolk og turister. Bomben krævede 20 dødsofre og 126 tilskadekomne, heriblandt adskillige udlændinge. Da mange asiatiske turister besøger Erawan helligdommen, var de i overtal blandt de udenlandske ofre, især kinesere og malayer. Der var ingen danskere eller skandinaver blandt ofrene. Ingen har taget ansvar for bomben, men medierne omtaler forskellige teorier, blandt andre sammenfald med urolighederne i landets tre sydlige provinser, politisk motiveret, udenlandsk terror fx ISIL, samt Uighurere, en kinesisk sunni-muslimsk minoritet.[54]

Den 18. august, 2015, klokken 14:39 lokaltid detonerede endnu en bombe ved Chao Phraya-flodens Taksin-bro (King Taksin Bridge, Sathon Road), et travlt knudepunkt mellem Bangkoks moderne højbane, BTS Sky Train, og de traditionelle vandbusser (Express Ferry), som transporterer folk ad floden og gennem en del af byens kanaler. Bomben blev kastet ud fra broen ned mod passagerplatformen mellem tog og færger, men ramte en stolpe og røg i floden, hvor den detonerede med en efter sigende 10 meter høj vandbølge. Ingen kom til skade ved eksplosionen. Myndighederne oplyste at bomben var af samme type, som den aftenen før, men af noget mindre styrke – dog var begge bomber rettet mod mål med mange turister og til hensigt at dræbe mennesker.[55][56][57]

Den 29. august om eftermiddagen anholdt politiet en mistænkt i Bangkoks Nong Chok distrikt i forbindelse med de to bomber, manden omtales som udlænding med et tyrkisk pas, tilsyneladende falsk. Politiet fandt materialer til fremstilling af bomber, tilsvarende de to der blev detoneret den 17. og 18. august.[58][59] Efterfølgende er flere mistænkte blevet anholdt, angiveligt uighurere, et overvejende sunni-muslimsk, religiøst mindretal i Kina, som ønsker en egen selvstændig stat. En del uighurere har brugt Thailand som transitland for videre rejse til Tyrkiet.

Først knap to år senere, i maj 2017, begyndte de første retsmøder efter lange uoverensstemmelser om tolke for de hovedmistænkte to etniske uighurere, Adem Karadag og Yusufu Mieraili, der under tidligere politiafhøringer havde erkendt at have fremstillet og placeret bomben ved Erawan-helligdommen.[60]

Sydlige muslimske provinserRedigér

I de fire sydlige provinser Songkhla, Pattani, Yala og Narathiwat, er muslimer den religiøse majoritet, hvilket har medført årelange konflikter mellem styret i Bangkok og lokale, ofte voldelige oprørsgrupper, der ønsker mere selvstyre eller hel uafhængighed fra Thai-nationen. Der er udstationeret et stort antal regeringstropper for at etablere ro i området, men alligevel er voldsepisoderne overvældende. Der er ofte tale om bomber, både vejsidebomber og skjulte, fjernstyrede bomber aktiveret med for eksempel en mobiltelefon. Dette har medført, at alle simkort registreres, og turister skal identificere sig med pas, for at kunne erhverve et thailandsk simkort. De fleste lander fraråder deres borgere at rejse til de sydlige thai-provinser.

I 2016 blev der rapporteret 801 hændelser, hvori der var 307 dødsofre og 620 skadede, heraf 24 dræbte kvinder og 128 tilskadekomne. Religiøst opdelt var der 106 dødsfald og 375 tilskadekomne blandt buddhisterne, og 188 dødfald og 251 tilskadekomne blandt muslimer, samt 13 uidentificerede dødsfald og 2 sårede. Ofrene er overvejende civile med 230 omkomne og 347 tilskadekomne, mens embedsstanden talte 77 dødsfald og 281 skadede. Provinsopdelt var der 53 hændelser i Songkhla, 309 i Pattani, 175 i Yala og 270 i Narathiwat.[61]

Udenrigspolitik og forsvarRedigér

 
HTMS Chakri Naruebet, hangarskibet i Thailands flåde

Thailand har altid ført en pragmatisk udenrigspolitik og tilpasset sig de nye situationer, der er opstået. Det gamle siamesiske kongedømme søgte støtte hos Kina. Diplomatisk snilde og balance i forholdet til de europæiske stormagter Frankrig og Storbritannien sikrede selvstændigheden, mens nabolandene blev koloniseret. Under 2. verdenskrig var partneren først Japan, og siden – da krigen vendte – USA.

Efter krigen bevarede Thailand det gode forhold til USA, fordi landet var et af de få overbeviste ikke-kommunistiske lande i regionen. Den situation ændrede sig i 1970'erne, da USA og Kina genoptog de diplomatiske forbindelser, og amerikanerne trak sig ud af Vietnam. Også Thailand opgav den kompromisløse holdning til de kommunistiske lande og begyndte at føre en mere åben politik over for nabolandene, der var meget fattigere end Thailand. Thailandske virksomheder begyndte at investere i Burma, Cambodja, Laos og Vietnam.

Den cambodjanske oprørshær De Røde Khmerer smuglede tømmer og ædelstene til thailandske opkøbere, der ikke bekymrede sig om, hvor varerne kom fra, og det gav i 1993 problemer i thailandsk udenrigspolitik, ikke kun over for Cambodja, men også USA og i FN, der havde indført sanktioner for at svække khmererne. Da den thailandake regering forbød grænsehandlen, blev forholdet til nabolandet bedre.

Thailand er også blevet kritiseret internationalt for at handle med Burma i en tid, hvor de fleste andre lande har indført sanktioner mod militærstyret dér. Men Thailand tjener godt ved at købe rettigheder til fiskeri og skovhugst i Burma og har nægtet at deltage i sanktionerne. Forholdet til Burma blev dog spændt i 1995, da mange medlemmer af karenfolkets oprørsbevægelse i Burma flygtede over grænsen til Thailand efter en burmesisk regeringsoffensiv mod dem. Det var dog ikke værre, end at Thailand var en af drivkræfterne bag Burmas optagelse i den sydøstasiatiske samarbejdsorganisation ASEAN i 1997.

Chaovalits regering tog en række udenrigspolitiske initiativer, bl.a. overvejede Thailand i begyndelsen af 1997 at skrive kontrakter om forsvarssamarbejde med Kina. Thailand gennemfører dog stadig militærøvelser med USA, der er en stor investor i landet. Alligevel meldte Thailand sig i 1993 ind i Sammenslutningen af Alliancefri Lande.

Udenrigspolitisk er Thailand knyttet til den vestlige kreds og traktatallieret med USA. Dette afspejles i en traditionel åbenhed over for udenlandske investeringer og handel, herunder en positiv holdning til WTO-samarbejdet, hvor Thailands tidligere handelsminister dr. Supachai Panitchpakdi i 2002 tiltrådte som generaldirektør.

Thaksin-regeringen prioriterede Thailands økonomiske interesser samt forholdet til nabolandene. På trods af, at første halvdel af både 2001 og 2002 var præget af træfninger og spænding langs den thai-burmesiske grænse, tilstræbte Thaksin-regeringen løbende at styrke samarbejdet med militærregeringen i Rangoon om spørgsmål vedrørende illegale indvandrere, flygtninge samt den stigende smugling af narkotika fra Burma til Thailand.

Det normalt gode forhold til Cambodja var i perioden efter afbrændingen af den thailandske ambassade i Phnom Penh i januar 2003 anstrengt. Thaksin-regeringen styrkede med held handelsrelationerne til Kina. Thailand prioriterer det regionale ASEAN særdeles højt og blev drivende med henblik på at styrke det politiske samarbejde, og etablere en sydøstasiatisk frihandelszone, der trådte i kraft 1. januar 2015.

Det thailandske forsvarbudget udgjorde siden finansåret 2014, 7,3% af regerings-budgettet, der svarer til 18% af BNP. Forsvars-budgettet for finansåret 2018 er forhøjet til 7,7%, hvilket er 222 mia. thai-baht (ca. 45 mia. dkk).[62]

Massemedier og ytringsfrihedRedigér

MassemedierRedigér

Store læsekundskaber og en stræben efter at bevare det nationale sprog og alfabet gør Thailand til et af de udviklingslande, hvor der læses mest, målt i antal udgivelser af bøger og aviser. I 1992 blev der udgivet 8.000 nye titler på thailandske forlag.

Der udkommer over 30 uge- og månedsmagasiner og 35 dagblade – de fleste udgives i Bangkok. De vigtigste aviser er den ret sensationsprægede Thai Rath (800.000 eks.), den militærstøttede Daily News (650.000) og det mere seriøse dagblad Siam Rath (120.000). De er alle thaisprogede. Blandt de kinesisksprogede aviser er Sing Sian Yit Pao Daily News (90.000) den førende, mens Bangkok Post (55.000) og The Nation er de største engelsksprogede aviser. De engelsksprogede aviser nyder stor bevågenhed blandt magthaverne og anses for at være meningsdannende.

Thailand var i 1955 det første land i Sydøstasien, der begyndte at sende fjernsyn. I dag har landet ni kanaler, både statslige og private, foruden en lang række regionale og lokale stationer. Nogle kontrolleres af militæret. Den statslige radiostation sender på tre kanaler i Thailand, men har også udsendelser i udlandet på flere sprog. Radiostation Voice of Free Asia er underlagt Thailands udenrigsministerium og sender på thai og fire andre sprog. Både Tv og radio er reklamefinansieret.

Thailand havde 26 millioner Internet opkoblinger, opgjort i 2014. Regeringen forbereder overgang til udbredt digital kommunikation og økonomi. 33 millioner Thaier, svarende til omkring 50% af befolkningen, var brugere på Line, et i Østasien udbredt socialt netværk af Japansk oprindelse.[63] Facebook er vokset fra andenpladsen, efter Line, til i 2017 at have 47 millioner thai-brugere, det er omkring 2/3 af befolkningen, hvilket placerer Thailand på 9.pladsen over lande med højst antal Facebook-brugere. Ifølge data fra We Are Social and Hootsuite er Bangkok, Facebooks mest aktive by, med omkring 1,5% af alle det sociale medies knap 2 milliarder brugere, målt over en 30-dages periode.[64]

Ytringsfrihed og medieovervågningRedigér

Forfatningen garanterer ytringsfrihed, og landet er blandt de med frieste presse i Sydøstasien. Men det er tabu at kritisere kongefamilien eller religionen, og der er udbredt selvcensur i disse emner, samt i spørgsmål der har med landets sikkerhed at gøre. Organisationen Journalister uden grænser (Reporters Without Borders, eller RSF) har i "2017 World Press Freedom Index" placeret Thailand som nummer 142, ud af 180 lande, en tilbagegang på seks pladser ift. året før.[65] Til sammenligning ligger Danmark nr. 4 på listen.[66]

Især lese majeste-loven (majestætsfornærmelse) håndhæves strengt. Udenlandsk materiale der opfattes kritisk over for kongehuset bliver forbudt, for eksempel 1956-filmatiseringen af Rodgers og Hammersteins musical The King and I, baseret på bogen fra 1944 Anna and the King of Siam af Margaret Landon. Den omhandler den historiske person Anna Leonowens, som var guvernante ved det siamesiske hof i 1860'erne under Kong Mongkuts regeringstid, hvilket hun efterfølgende beskrev i en selvbiografi. Margaret Landons senere bog var derimod overvejende fiktion og betragtes som blasfemisk, ligeledes filmatiseringen Anna and the King fra 1999 med Jodie Foster i rollen som Anna[67]. Efter årtusindeskiftet har der været en del lese majeste sager og idømt strenge straffe, lovovertrædelse kan give op til 15 års fængsel. Senest er der udstedt forbud mod de kongehus kritiske udenlandske bogudgivelser The King Never Smiles fra 2006 af Paul M. Handley, en uautoriseret biografi om Kong Bhumibol, og A Kingdom in Crisis fra 2014 af den skotske freelance journalist og forfatter, Andrew MacGregor Marshall, sidstnævnte omhandler kongehusets mulige forbindelser med militærkuppet i 2006. Eksisterende bøger i kongeriget skal destrueres og overtrædelse af bandlysningen medfører op til 3 års fængsel.

Også medier der publicerer kritik kan få deres hjemmesider blokeret, hvilket for eksempel er tilfældet for den engelske avis Daily Mail, og i en kortere periode skete det tillige for Youtube, hvor en kongehus kritisk video var lagt op. Der har tillige været flere sager i forbindelse med kritiske poster på sociale netmedier, for eksempel blev en student i november 2014 idømt to et halvt års fængsel for at have krænket det thailandske monarki på Facebook. Regeringen har dog ikke blokeret for adgang til Facebook og lignende medier, men siger de overvåger dem nøje. Kritikere mener, at majestætsfornærmelses-loven, samt den senere tilføjede Computer Crimes Act, undertrykker ytringsfriheden og bruges til at lukke munden på politiske modstandere.[68][69] En del af de, der er blevet anklaget, har haft tilknytning til ”rødtrøje bevægelsen” og afsatte premierminister Taksin Shinawatra. En thai radiovært, der arbejder på en udenlandsk station, blev ved indrejse for familiebesøg anholdt, og anklaget for at have kritiseret Kongehuset i en radioudsendelse fra udlandet. Han blev den 18. november 2014 idømt 10 års fængsel, dog nedsat til 5 år da han indrømmede sin skyld.[70] En lokal menneskeretsgruppe, iLaw, mente at antallet af sager om majestætsfornærmelse er steget kraftigt siden militærkuppet i 2014. Hvor der kun var to inden kuppet, var der 60 sager i begyndelsen af 2017.[71] Den 7. august 2015 skrev de thailandske medier om en af de strengeste straffe, der kendes til, hvor en 48-årig mand blev idømt 30 års fængsel ved en militærdomstol i Bangkok – da tiltalte erkendte sig skyldig, var det en halvering af straffen på 6 x 10 år, for i fire tilfælde i september 2013 og to gange i november 2014 at have skrevet krænkende opslag om monarkiet på sin Facebook side.[72][73] FN opfordrede den 10. august, 2015, den thailandske regering til straks frigive de anklagede for majestætsfornærmelse, og ændre den "vage og brede" lese-majeste lov for at bringe den i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder.[74] Imidlertid blev en 28-årig mand, Burin Intin, den 27. januar, 2017, idømt 11 år og fire måneders fængsel ved en militærdomstol, for at have skrevet to royalt krænkende bemærkninger on-line ni måneder tidligere, den ene som en kommentar til en video, den anden i en privat besked til Patnaree Chankij, en pro-demokrati aktivists mor, som blev anklaget for ikke at have angivet afsenderen af den fornærmende bemærkning om kongehuset.[75] Sidst i april, 2017, blev en velkendt kritiker, 57-årige Prawet Prapanukul, anholdt af militæret i sit Bangkok-hjem, og efterfølgende stillet for en domstol med anklager om 10 tilfælde af kongelig ærekrænkelse, det højeste antal nogen hidtil er anklaget for, og med en straframme på 150 års fængsel. Rettens sagsbehandling holdes ofte bag lukkede døre, og frikendelser er sjældne.[76] De to hidtil længste kendte straffe er henholdsvis 30 år, reduceret fra 60 år pga. erkendt skyld, fra august 2015 for 6 Facebook-opslag, og 35 år, reduceret fra 70 år. pga. erkendt skyld, fra juni 2017 for en falsk Facebook-profil med 10 majestætsfornærmende poster.[77] En ny lille thai-bog fra februar 2017, Room for Rent: No. 112, beskriver 22 leese majeste-sager fra det seneste årti (112 er nummeret på leese-majeste lov-paragraffen).[71]

Styret overvåger generelt digitale medier for kritik og krænkelser, især juntaen siden militærkuppet i 2014, og i særdeleshed de sociale medier Facebook og Line, der begge er meget populære i Thailand. Ud over kritik af styret og kongehuset, overvåges der for upassende opslag, for eksempel hvis teenagere deler obskøne billeder, hvilket kan være en pige i skoleuniform i udfordrende positur eller live-streamet provokerende dans, som kan medføre indtil 5-års fængselsstraf og/eller en bøde på 100,000 baht (ca. 20.000 dkk).[78] Fra juni 2017, skal de mest populære thai-kontrollerede OTT (over-the-top) Facebooksider registreres under en regulator hos NBC (National Broadcasting Commission). De 100 mest populære fan-sider aftalte at samarbejde med agenturet for at sikre, at upassende indhold og reklamer for produkter, der er ulovlige, ikke vises på sociale medie platforme.[79] I begyndelsen af maj 2017, indvilgede Facebook i at blokkere for video-materiale på foranledning af militærjuntaen, hvis indholdet kritiserer Thailand i strid med nationens 2007 Computer Crimes Act (CCA). I stedet for at vise en video, indsætter Facebook teksten: Content Unavailable in Thailand. You're unable to view this content because local laws restrict our ability to show it (Indhold ikke tilgængeligt i Thailand. Du kan ikke se dette indhold, fordi lokale love begrænser vores mulighed for at vise det).[80] Blot et Like på et kritisk Facebook-opslag kan være nok til at blive anklaget iht. den computer-relaterede kriminallov (CCA).[81]

BBC har ved flere lejligheder haft kontrovers med styret siden militærjuntaen overtog magten, blandt andet i forbindelse med kritisk dækning af, at to engelske statsborgere angiveligt var blevet svindlet fra deres virksomhed og ejendom i Phuket. Efterfølgende blev BBCs syddøstasiens korrespondent, Jonathan Head, frataget pas og udrejsemulighed og anklaget for ærekrænkelse, hvilket kan medføre 5 års fængsel.[82] Og under dækningen af processionen med afdøde kong Bhumibol Adulyadejs båre fra Siriraj Hospital til Grand Palace blev transmissionen afbrudt flere gange, da myndighedernes censor ikke var enige i kommentatorens udtalelser.[83] BBC World Service har siden 1997, hvor den tidligere engelske koloni Hong Kong blev overdraget til Kina, transmitteret deres ucensurede asiatiske nyheder på 29 forskellige sprog fra en kortbølgesender i Nakhon Sawan, 240 km nord for Bangkok. Der er stadig mange områder, hvor nyheder via kortbølgeradio er en vigtig informationskilde. Den 20-årige lejeaftale på ejendommen med senderen udløb den 1. januar 2017, hvorefter BBC standsene radioudsendelserne. BBC gav ikke nærmere oplysninger om, hvorfor forhandlingerne var brudt sammen, men to kilder har efterfølgende nævnt, at netværkets thai-sprogede tjeneste var blevet et ømt punkt, hvilket dog først kom frem i marts måned. Thailands royalistiske etablissement skulle være blevet opbragt over en profil af den ny konge, Maha Vajiralongkorn, som BBCs Thai tjeneste offentliggjorde i oktober, kort efter kong Bhumibol Adulyadejs død.[84] Det thailandske udenrigsministerium bekræftede at lejeaftalen var ophørt med udgangen af december 2016, men sagde, at det var BBC, der havde trukket sig fra forhandlingerne, der for øvrigt var indledt så sent, den 21. december, at man ikke kunne nå at blive færdige med en ny aftale inden den gamle udløb, da en ny aftale skulle sikre Thailand maksimale fordele, og aftalen skulle være overensstemmende med thailandske love og regler.[85]

I forbindelse med 85-års fejringen af den såkaldte demokratidag, den 24. juni, 2017, som er årsdagen for 1932-revolutionen, var Charles Chaplin-filmen Diktatoren (org. The Great Dictator) – en politisk satire fra 1940 om Adolf Hitler og Nazismen – blevet forsynet med Thai-undertekster og lagt op på Youtube. Filmen var imidlertid blokkeret for Thailand (thailandske IP-adresser) og i stedet vistes teksten: "Dette indhold er ikke tilgængeligt for denne landekode grundet lovlig indsigelse fra regeringen" ("This content is not available on this country domain due to a legal complaint from the government"). Om dette skyldes satire-filmen, eller alene de thailandske undertekster er uvist, andre versioner af filmen var fortsat tilgængelige.[86]

Også kritiske online nyhedsmedier kom under militærjuntaen kritik, der i særdeleshed blev rettet mod det lille nyhedsmedie Samui Times, der havde skrevet kritiske nyheder om ferieøen Koh Tao, en naboø til Koh Samui. Kritikken begyndte efter et bestialsk dobbeltmord i 2014 på to unge britiske backpackere (ryksæksrejsende). De følgende år rapporterede Samui Times om yderligere 5-6 dødsfald blandt turister, og rejste tvivl om de var ulykker eller selvmord, som myndigheder påstod, eller der lå en forbrydelse bag. Omkring januar 2015 begyndte udtryk som Island of Death og Death Island (da. dødens ø) at cirkulere i online medier som Reddit, ThaiVisa og Lonely Planet, hvilket udtryk Samui Times nævnte. To diskutable hændelser, en forsvundet russisk amatør freestyle dykker (dykning uden luftbeholder) i februar 2017, og en ung belgisk kvindes angivelige selvmord i april, på vej hjem efter et ophold hos en Sai Baba-menighed på naboøen Koh Phangan, som myndighederne i begge tilfælde undlov at udsende presseinformation om, blev efterfølgende rapporteret af Samui Times i henholdsvis marts og juni måned. Begge medførte massiv international presseopmærksomhed af førende nyhedsmedier i USA, Europa og Australien, især set i lyset af de tidligere hændelser, og i vid udstrækning benævntes øen Koh Tao som Death Island. Også danske medier omtalte hændelserne. I begyndelsen af juli meddelte myndighederne, at man ville sagsøge Samui Times som ansvarlig for udbredelse af benævnelsen Death Island. Online mediet Samui Times er ikke registret i Thailand, men drives (angiveligt) fra Storbritannien. Hvordan myndighederne vil håndtere de store online medier som fx Google, er fortsat uklart.[87][88][89][90][91][92] Den engelsksprogede avis, Bangkok Post, nedgjorde sagstruslen i en leder under overskriften, "Dødens ø sagsanlægget er en farce", og opfordrede myndighederne til at rydde enhver misforståelse af vejen, i stedet for at skræmme budbringeren.[93][94]

GeografiRedigér

  Uddybende artikel: Thailands geografi
 
Thailands topografi.

Thailand er i areal på størrelse med Spanien.

I nord er landskabet kuperet, og de højeste bjerge er omkring 2.500 meter høje. Bjergkæderne og bakkerne er gennemskåret af frodige floddale. Den nordøstlige del af landet består af Khoratsletten (Koratsletten), oftest blot kaldt Isaan eller Isaan-plateauet, der nærmest er indrammet af bjerge med vest og syd og Mekongfloden på de andre sider. Bortset fra områderne nær floden er Koratsletten ikke særlig frodig.

I de indre egne, nord for hovedstaden Bangkok, ligger landets vigtigste landbrugsområde langs floden Chao Praya og dens delta – det kaldes Thailands risskål. Der er blevet gravet flere kanaler for at forbedre mulighederne for kunstvanding af risen.

Den del af Thailand, der ligger på Malaccahalvøen, består af frodige tropiske bjerge og bakker, indrammet af kystsletter med brede strande.

Før i tiden var landet dækket af tropisk skov, og teaktræ fra Thailand var verdenskendt. I dag har den kraftige skovhugst mindsket skovbestanden voldsomt. Der lever stadig vilde elefanter, tigre, tapirer og bantenger (verdens største okse), men 40 af landets 282 pattedyrsarter er truede. Det samme gælder 190 af de 928 forskellige fuglearter.

ProvinserRedigér

 
Regntidens oversvømmelser i Thailand og Cambodja

Thailand er inddelt i 77 provinser, kaldet changwat. De er igen opdelt i distrikter, underdistrikter, kommuner og byområder (storby, byer, landsbyer). Sidstnævnte ledes af et folkevalgt byråd med en borgmester i spidsen.

Større byerRedigér

Landets vigtigste byer er:

KlimaRedigér

Thailand ligger i troperne, så der er varmt året rundt og en relativt høj luftfugtighed. Det meste af regnen falder under sommermonsunen fra maj til oktober. Lige før den kommer, er det allervarmest – det er ikke usædvanligt, at der er over 40 grader i de nordøstlige egne. Det er køligst i december og januar. I det sydlige Thailand er nedbøren mere jævnt fordelt over året, og det bliver heller ikke mærkbart køligere om vinteren.

  • Gennemsnitstemperatur/døgnet: Bangkok 25 °C (dec.), 30 °C (april)
  • Gennemsnitsnedbør/måned: Bangkok 7 mm (dec.), 306 mm (sep.)

ØkonomiRedigér

  Uddybende artikel: Thailands økonomi
 
Tog passerer Sathon, et område i Bangkok.

Thailand har overordnet gode makroøkonomiske balancer, herunder overskud på handelsbalancen, en begrænset offentlig gældsætning, der under militærstyret fra 2014 blev reduceret til knap 6 billioner baht (1,2 billion dkk) svarende til ca. 42% af BNP i 2016[95], lav inflation, samt en stabil valutareserve, der i februar, 2017 var på USD 169 mia. Tilsammen med en guldbeholdning på knap USD 6 mia. og USD 2 mia. i andre specielle positioner, udgjorde de internationale reserver i alt USD 177 mia. (ca. 1,2 billiard dkk)[96]. På længere sigt vurderes dog en fortsættelse af de strukturelle reformer, herunder ikke mindst en uddannelsesreform, som vigtige forudsætninger for den økonomiske politiks fortsatte bæredygtighed og for Thailands konkurrencedygtighed.

Tre år i træk, 2015-2017, lå Thailand nr. 1 på Bloomberg's Miserable Index, som det mindst miserable (elendige) land, i 2017 med en arbejdsløshedsrate på 1,08% og en årlig inflation på 0,59%. De følgende Top10-lande var til sammenligning i 2017: 2)Singapore, 3)Schweiz, 4)Japan, 5)Island, 6)Taiwan, 7)Danmark, 8)Israel, 9)Sydkorea and 10)Hong Kong.[97][98] Trods dette vurderer Verdensbanken, at det vil tage 20 år før Thailand kan betragtes som et land med høj indkomst. Verdensbanken konkluderer, at der i 2017 er næsten 7,1 millioner ekstremt fattige med en dagsinkomst på mindre end $6,2 om dagen, svarende til 218 baht (ca. 44 kroner), 20% af disse menes at leve lige over fattigdomsgrænsen. Det drejer sig især om bønder i de nordlige og nordøstlige områder, samt de tre sydligste provinser.[99]

Historisk set, har den thailandske økonomi oplevet næsten uafbrudt vækst siden 1950'erne, og landet regnes for en af de asiatiske tigre. Bortset fra perioden 1981-85 har den årlige vækst ligget på mellem 7 og 10 procent. Den mest bemærkelsesværdige udvikling fandt sted i perioden 1986-96, hvor også økonomiens struktur begyndte at forvandle sig fra at have været domineret af landbrug til at have en stærk industrisektor. I begyndelsen af den periode havde Thailand verdens hurtigst voksende økonomi. eksportværdien steg med 30 procent om året.

Alt dette fik en brat afslutning i sommeren 1997, da handelen med valuta og værdipapirer brød sammen og førte til en akut økonomisk krise. Vækstprognosen for det år blev siden beregnet til 0,6 procent i stedet for de oprindeligt anslåede 8 procent. Krisen har siden bredt sig til det øvrige Sydøstasien, hvor den indimellem har ramt hårdere end i Thailand. Den økonomiske krise overskyggede alle andre politiske og økonomiske spørgsmål i begyndelsen af 1998.

Indtil slutningen af 1980'erne var de udenlandske investeringer i Thailand relativt små. Det skyldes bl.a., at toldafgifter og forskellige love beskyttede den hjemlige industri, hvor det tit var politikere eller militærfolk, der var medejere. I midten af 1980'erne begyndte man at liberalisere økonomien. Beskyttelsestolden blev fjernet, og begrænsninger og statsstøtte blev gradvist afviklet. Det samme gjaldt valutarestriktionerne, der faldt bort i 1991. Desuden blev der indledt et privatiseringsprogram, der kombineret med lave lønninger og et forholdsvis stabilt politisk klima gjorde, at landet blev betragtet som et af de mere attraktive i Sydøstasien. Det er frem for alt Japan og regionens såkaldte NIC-lande – de nyligt industrialiserede lande – der har investeret i Thailand.

Det hjalp også, at thailandske eksportører begyndte at finde nye markeder til deres varer, og at valutaen, baht, blev devalueret. Det mest slående har været væksten i produktionsindustrien. Før 1986 var Thailands økonomi domineret af landbruget, der havde en konstant voksende produktion af specielt ris, men også andre afgrøder. Landbruget er dog stadig den sektor, der beskæftiger den største del af befolkningen.

Trods afreguleringen omkring 1990 er der stadig moderniseringer at foretage. Det kom til at stå klart, da den økonomiske krise ramte landet i 1997. Et voksende underskud på handelsbalancen, der skyldtes stigende import, førte i begyndelsen af året til angreb mod bahten af valutaspekulanter. Centralbanken forsøgte at holde valutakursen oppe med støtteopkøb og ved at sætte renten op. Men valutareserven svandt hurtigt ind. Samtidig havde faldende udenlandske investeringer skabt en overkapacitet i ejendoms- og byggebranchen, der fik problemer med at betale afdragene på sine lån. Det ramte så de finansieringsselskaber, der levede af at udlåne penge til byggebranchen. I juni 1997 kollapsede ejendoms- og finansmarkederne.

Den 2. juli blev kursen på bahten givet fri, og på tre uger faldt dens værdi over for dollaren med en tredjedel. Et par måneder senere var værdien halveret. Den Internationale Valutafond, IMF, besluttende i august at give en støttepakke til en værdi af cirka 110 mia. danske kroner. Betingelserne var hårde. Thailand skulle bl.a. skærpe sin rente- og valutapolitik, sætte momsen op fra 7 til 10 procent, foretage store nedskæringer på statsbudgettet, der helst skulle give overskud i 1998, og desuden få bruttonationalproduktet til at stige med 3,5 procent.

For på langt sigt at stabilisere økonomien må Thailand for alvor tage skridtet fra arbejdskrævende industrier til fremstilling af mere avancerede produkter. En sådan udvikling kræver uddannelse af arbejdskraften og en udbygning af veje, havne, vandforsyning og telekommunikation.

 
Markedet Pahurat, i Bangkok.

I takt med industrialiseringen har mønsteret i Thailands udenrigshandel også forandret sig grundlæggende. Før bestod eksporten næsten udelukkende af produkter fra landbrug og fiskeri. Nu kommer fire femtedele af de eksporterede varer fra produktionsindustrien. Det er tøj, elektriske apparater, computere og andre lettere industrivarer samt fisk og skaldyr. Samtidig er importen steget, og dens sammensætning afspejler industrialiseringen i landet: indførelse af maskiner, industrikomponenter og råvarer er det, der er steget mest. Importen af rene forbrugsvarer er også steget i de senere år.

Efter en længere årrække med årlige vækstrater på ca. 8% blev Thailand i 1997 ramt af en hård økonomisk krise, med underskud på betalingsbalancens løbende poster, et markant fald i valutareserverne og en udlandsgæld på USD 90 mia. til følge. I 1999 og 2000 forekom Thailand at være på vej tilbage mod stabil økonomisk vækst, men udviklingen stagnerede i 2001 som følge af mindsket efterspørgsel på Thailands primære eksportmarkeder, USA og Japan.

Udviklingen i 2002 og første halvår i 2003 er imidlertid særdeles positiv med opjusterede væksttal på 4½-6%. Udover stigende eksport er baggrunden herfor bl.a. regeringens succes med at stimulere den interne efterspørgsel via gennemførelsen af en ekspansiv finanspolitik, løsning af gældsproblemerne i den finansielle sektor samt fortsatte udenlandske investeringer i Thailand.

Naturressourcer og energiRedigér

Thailand var engang kendt for sine store regnskove. Men den store økonomiske værdi, de repræsenterede, førte til en næsten ukontrolleret skovhugst, og i dag er de fleste af skovene borte.

Der er kun få af mineralforekomsterne, der er store nok til, at det kan betale sig at udvinde dem, idet tin er en undtagelse. Det menes, at Thailand råder over en tiendedel af verdens samlede tinforekomster. Frem til midten af 1980'erne blev der brudt tin i stort omfang, men siden er produktionen faldet drastisk. I 1990erne er gips blevet en vigtigere eksportvare end tin. Thailand har også potaske, jern, bly, kobber og zink og er verdens største eksportør af ædelstene. Der er store forekomster af safirer, rubiner og jade.

Thailand har hidtil været stærkt afhængigt af energiimport, men fra 1990'erne er man begyndt at producere naturgas i større omfang i Siambugten. Der er også fundet tre mindre oliefelter i bugten, og der brydes store mængder brunkul. Godt en fjerdedel af landets elektricitet produceres på kulfyrede kraftværker. Samtidig er landets samlede energibehov dog steget, og man må stadig importere store mængder fossilt brændstof.

Landbrug, skovbrug og fiskeriRedigér

Thailand er et stort landbrugsland, og indtil 1980'erne var landbruget rygraden i økonomien. Siden 1960 er landbrugets andel af bruttonationalproduktet, BNP, faldet fra 40 procent i 1960 til kun 10 procent i 1996. Det betyder nu ikke, at landbrugsproduktionen ikke er vigtig, set med internationale øjne: Bortset fra Vietnam er Thailand Asiens eneste nettoeksportør af levnedsmidler, landet er verdens største eksportør af ris, maniokrod og gummi, hvor eksporten udgør 40% af verdens naturgummi til primært bildæk[100], samt verdens næststørste eksportør af sukker. Landbruget, især risbønderne, er i en vis udstrækning subsidieret af staten. Bønderne og deres familier udgjorde i 2017 cirka 15 millioner individer, svarende til omkring 23% af hele befolkningen.[101]

Lønningerne og prisniveauet i Thailand er steget i takt med væksten i landets økonomi, og sammenlignet med andre asiatiske lande er det ved at blive dyrt at producere i Thailand. Desuden sluger udvidelsen af industrien og infrastrukturen mere og mere af landbrugsjorden.

Selvom der totalt set produceres meget er landbruget i Thailand ikke intensivt. Høstudbyttet er forholdsvis lavt, men det er forbruget af kunstgødning også, og der er næsten ikke behov for kunstvanding, fordi det regner tilstrækkeligt. Produktionsstigningen er først og fremmest kommet i stand gennem en udvidelse af landbrugsarealet, før industrien for alvor kom i gang, og ved at flere mennesker blev beskæftiget.

Den i særklasse vigtigste afgrøde er ris. I 1950 blev der plantet ris på hele 88 procent af den opdyrkede jord. Men siden 1960'erne er der kommet flere afgrøder til, bl.a. maniokrod, majs og kenaf (et fiber, der ligner jute), og i 1991 voksede der ris på halvdelen af Thailands marker. Risen er af høj kvalitet og sælges verden over. Hvert år produceres i gennemsnit 20 millioner tons ris (2012).

I syd vokser knap 2/3 af nationens gummitræer, men myndighederne har også med held støttet nyplantning i landets østlige egne grænsende til Cambodja. Det meste gummi eksporteres som råvare, men der er tendens til, at mere og mere af gummien forarbejdes i Thailand.

I 1965 dækkede den thailandske jungle 55 procent af landets areal – nu er andelen nede på 25 procent. Hvis man kun regner den tætbevoksede skov af værdifulde træarter med, er det kun 10 procent af Thailand, der er dækket af skov. Faldet i bestanden skyldes omfattende fældninger til forarbejdning af træprodukter, men også fældning til brændsel og rydning af jord til dyrkning eller byggeri.

Nu har myndighederne afsat to femtedele af landets areal til skovreservater. Der er ikke satset meget på nyplantning, men i 1989 indførte den daværende militærregering et overraskende forbud med kommerciel skovhugst. Det har været svært at håndhæve forbuddet alle vegne, og der forekommer hugst i smug. Træindustrien er nu næsten helt afhængig af importeret træ fra Burma eller Laos.

Thailand har en af Asiens største fiskeflåder, der mere end fordoblede fangstmængden fra 1980 til 1995. Det skyldes en aftale med Burma, Indonesien, Bangladesh, Indien og Oman, som giver Thailand lov til at fiske inden for disse landes søgrænser. Der er næsten ingen fisk tilbage langs den thailandske kyst, og der har været flere konflikter med nabolandene om fiskerirettigheder. Den største vækst i fiskesektoren sker inden for rejeopdræt. Thailand eksporterer mange frosne fiskeprodukter til Japan, USA, Frankrig og Italien og er med 80 procent af verdensmarkedet den største eksportør af tunfisk på dåse.

Thailand regnes for at være verdens 3.største fiskeeksportør (seafood exporter, 2014), men er under kritik for dels at overfiske – indenfor nationens eget farvand er fiskefangsten gået 85% ned i løbet af 50 år – og for at anvende såkaldte "slavearbejdere" i fiskeflåden, hvis økonomi er baseret på billig arbejdskraft fra nabolande som Burma (Myanmar) og Cambodja, ofte illegale fremmedarbejdere. Der omtales 18-timer lange arbejdsdage og unge mænd og drenge ned til 13-års alderen, der kan være kommet i tro om bedre arbejdsforhold og løn, som lovet af agenter, eller direkte menneskehandlet, som det hat været nævnt i flere rapporter og adskillige thailandske avisartikler. Myndighederne forsøger at stramme op ved at indføre registrering af udenlandsk arbejdskraft og regulering af arbejdsforholdene i fiskeindustrien. Problemerne er imidlertid størst på den del af flåden, som er uden for myndighedernes direkte kontrol, da den fisker i internationalt farvand, der kan være så langt væk som ud for Afrika[102].

IndustriRedigér

Produktionen af bl.a. biler, tekstiler og elektronik har været inde i en rivende udvikling, og selvom krisen i 1997 bremsede stigningen noget, varerede det ikke længe, før Thailand blev medlem af de såkaldte NIC-lande (Newly Industrialized Country) for nylig industrialiserede lande.[103]

Meget af produktionen er koncentreret i områderne omkring Bangkok og Ayutthaya, hvor de bedste udskibningsmulighder, elektricitet og uddannet arbejdskraft findes.

Industrialiseringsprocessen begyndte for alvor i 1960'erne, hvor industrien kun stod for 7 procent af BNP. I dag udgør den omkring halvdelen. Tekstil- og levnedsmiddelindustrien var oprindeligt de vigtigste sektorer, mens automobiler og elektronik er kommet til, især computer tilbehør og harddiske, hvor bl.a. Seagate og Western Digital har deres produktion i Thailand, sidstnævnte udvider med yderlige 2.500 arbejdspladser i 2017 og en eksport på 35 mia. thb (ca. 7 mia. dkk).[104] Desuden er smykker en stor eksportvare. Verdens største fabrik for smykker, såmænd danske Pandora med flere end 12.000 ansatte, ligger i Thailand i Gemopolis Industrial Estate ved Bangkok. I marts 2017 åbnede Pandora endnu en fabrik med 5.000 arbejdspladser i Chiang Mai.[105] Danske Ecco Sko har også en stor fabrik i Thailand.

Fremstilling af biler og motorcykler tog fart i 1990'erne og det første årti af det ny årtusinde. I 2015 blev der produceret 1.913.002 biler, hvoraf 1.204.895 blev eksporteret, samt 1.807.325 motorcykler, hvor de 349.878 blev sendt ud af landet. Produktionen udgjorde ca. 12% af BNP. Følgende bilmærker fremstilles i Thailand: BMW, Chevrolet (General Motors), Honda, Isuzu, Mitsubishi, Nissan, Suzuki, Toyota, RMA Group (Ford, Mazda), Mercedes-Benz, MG (SAIC-CP), og Volkswagen (VW). Desuden er der en stor produktion af reservedele og tilbehør.[106] Også legendariske Harley Davidson motorcykler annoncerede i maj 2017, at de åbner en fabrik i Thailand i løbet af 2018 for produktionen til det asiatiske stillehavsområde.[107]

Regeringen har i 2017 fremmet programmet Eastern Economic Corridor (EEC) for at forøge forekomsten af "innovativ og højteknologisk industri".[108]

ArbejdsmarkedRedigér

Det thailandske arbejdsmarked kan deles i to – de landbrugsafhængige landområder, hvor næsten halvdelen af landets erhvervsaktive befolkning er beskæftiget, og de industrialiserede byer med Bangkok i spidsen. Tidligere var børnearbejde et problem med titusindvis af børn mellem otte og 15 år, der arbejdede i industrien, men tiltrædelse af FN's konvention mod børnearbejde i december, 1997, og myndighedernes indsat, har tilsyneladende elimineret dette.

Fagforeninger har været forbudt i Thailand under forskellige militærregimer, men i dag findes der godt 1.000 fagforeninger i landet. Paraplyorganisationerne Thai Trade Union Congress og National Congress of Thai Labour er de største.

Arbejdsløsheden har igennem årevis ligget på få procent, 2011-2016 på 1,3%, og i 2017 1,08% med en forventning om at falde til under 1%, hvor underbeskæftigelsen er faldet i takt med industrialiseringen, og et stigende problem har været mangel på veluddannet arbejdskraft, samt arbejdskraft i det hele taget.[97][109] I 2017 blev antallet af registrerede migrantarbejdere, – især fra nabolandene Burma, Cambodja og Laos – opgjort til cirka 2,7 millioner, desuden skønnedes der at være 2 millioner uregistrede gæstearbejdere. Det er udlændinge forbundet med straf at arbejde uden tilladelse, samt thailændere at hyre uregistreret udenlandsk arbejdskraft. Straframmen blev skærpet i 2017 med op til fem års fængsel og op til 1 million baht (ca. 200.000 dkk) i bøde, hvilket frygtedes at medføre mangel på arbejdskraft, hvis de mange uregistrerede arbejdere forlod landet.[110] Adskilligere titusinde uregistrerede migranter forlod Thailand i forbindelse med lovens ikrafttræden i juli måned, især fiskeindustrien klagede over mangel på arbejdskraft. I Samut Sakhon-provinsen, hvor der er flest fiskeindustrivirksomheder, kom flere end 2.000 virksomheder til at mangle arbejdere, efter mindst 20.000 burmere rejste hjem. I forvejen led branchen under, at mange migranter valgte at arbejde i andre erhverv, der kunne betale højre løn.[111] Fremmedarbejdere fra nabolandene udfører fortrinsvis ufaglært arbejde, herunder som bygningsarbejdere, og i hotel- og restaurationsbranchen. Andre udlændinge, især vesterlændinge, arbejder i erhverv med behov for højere kvalifikationer, heraf også en del som skolelærere. Mindsteløn er fastsat af regeringen, og var lidt varierende i nationens forskellige provinser, men blev løftet med omkring 40% i den demokratiske periode mellem miltærkuppene i 2006 og 2014, til at udgøre 300 baht (ca. 60 dkk) om dagen for hele landet. I 2017 blev der foretaget små justeringer på 5-10 baht (1-2 dkk) lønstigning, afhængig af provins. Arbejdsdagen er typisk 8 timer, foruden en times frokostpause. Mange arbejder 6 dage om ugen, nogle stadig efter det lidt ældre system med 2 månedlige fridage, hver anden søndag. En del virksomheder, herunder for eksempel banker og mange offentlige kontorer, har 5-dages arbejdsuge.

Indkomstskat er ukendt for de lavtlønnede arbejdstagere, typisk betales der ikke skat at de første 15-20,000 baht (3-4.000 dkk) månedsindkomst, dog afhængig af en lang række personlige fradrag, så bundgrænsen kan være højere. Lavindkomster skal ikke rapportere (selvangive) noget. Tidligere blev det angivet, at 5% af befolkningen betalte indkomstskat, med tallet er stigende. Indkomstskatten begynder med 5% og stiger med 2,5% trin, op til maksimalt 35% for den del af årsindkomsten, der overstiger 4 mio. baht (800.000 dkk).

Der fandtes pr. 2017 ca. 13 mio. registrerede lavlønnede, der er kvalificeret til at modtage statslige velfærdsydelser.[112]

Husholdningsgælden er blandt Asiens højeste og udgør 78,6% af BNP pr. 1. kvartal 2017, hvilket dog er en lille forbedring fra 79,8% i 2016. Nem adgang til forbrugslån via kreditkort er medvirkende til den høje husstandgæld, hvorfor regeringen sænkede den tilladte maksimum rente fra 20% til 18%, og reducerede mulighed for at lavindkomster under 30.000 baht om måneden, kan optage nye lån højere end tilsvarende 1½ måneds indkomst, samt højst have tre lånkonti. Folk optager og akkumulere lån fra en yngre alder end tidligere. Dårlige kreditkort-lån udgør 3,8%, mens dårlige låntagere for almindelige forbrugslån er på 2,9%.[113]

Thailand er et af de lande i verden, hvor den enkeltes sociale situation har forbedret sig mest siden 1980'erne og frem til begyndelsen af 2000-tallet. Man må dog ikke glemme, at udgangspunktet var beskedent. Den forbedrede levestandard afspejles bl.a. i gennemsnitslevealderen, den faldende spædbørnsdødelighed (nu 3,2 procent) og det daglige kalorieindtag (nu 10 procent over FN's anbefalede minimum). Der er en sygehusseng for hver 500 indbyggere, og der er en læge for hver 4.000 thailændere.

Der er ingen, eller kun yderst beskeden, offentlig pension, så ældres forsørgelse er i vid udstrækning baseret på familien, i særdeleshed opdrages børnene til at tage sig af forældrene, hvilket har været en historisk tradition. Mindre bemidlede kan søge om offentligt pensionstilskud, som gennem en årrække udgjorde 600 baht (ca. 120 dkk) om måneden, men forventes løftet til 1200-1500 baht i 2017. Blandt nationens 10 millioner ældre, har 2 millioner registreret sig som lavindkomst borgere.[114] Fra omkring årtusindeskiftet, det økonomiske opsving siden 1990'erne, er mange imidlertid blevet berettiget til en mindre arbejdsmarkedspension gennem Social Security-ordningen, hvor både arbejdsgivere og lønmodtagere indbetaler et månedligt bidrag, der samlet udgør ca. 10% af lønnen, dog højst svarende til 10% af 15,000 baht (ca. 3.000 dkk), til blandt andet sygesikring, arbejdsløshedsunderstøttelse og en 10-årig pensionsudbetaling. Pr. maj 2017 var lidt flere end 14 mio. personer tilmeldt ordningen, hvori pensionsalderen er 55 år, men foreslået forhøjet til 60 år, for at imødegå den stigende andel af ældre i befolkningen. Pensionsordningens investeringsværdi udgjorde i maj, 2017, 1,7 billioner baht (ca. 340 mia. dkk).[115] Ordningen kan tildels sammenlignes med danske ATP stiftet i 1964, der dog er en livslang supplerende pensionsydelse. ATPs kapital for omkring 5 mio. medlemmer udgjorde if. 2016-årsopgørelsen, 759 mia. kroner.[116] Desuden er privat pensionsopsparing blevet udbredt blandt især middelklassen. Thailand er således inde i en transit-periode, hvor den aktive erhvervsgruppe både skal spare op til både egen pension og samtidig forsørge forældre, men ikke med sikkerhed kan forventer at deres egne børn vil forsørge dem i alderdommen. En undersøgelse, Manulife Investor Sentiment Index, i 2016 viste, at mange anser pensionsplanlægning som seriøst i forhold til familie og helbred. De fleste, 63% af pensionsopsparerne forventer således at skulle forsørge deres forældre, og 27% mener at de kommer til at hjælpe deres børn økonomisk, uden at få noget tilbage. 69% er bekymrede om helbredet, og 46% i særdeleshed om helbredet vil begrænse erhvervsevnen. 79% af respondenterne i undersøgelsen var dog optimistiske i forhold til at kunne opretholde, eller forbedre deres livsstil i pensionstilværelsen.[117]

Det oprindelige siamesiske samfund bestod af to samfundsklasser: eliten, der udgjordes af kongefamilien og embedsstanden, og landbefolkningen (peasants), der oprindeligt ud over landbrug var billig arbejdskraft og velvillige soldater for eliten. Tidligere tiders konger flyttede hele befolkningsgrupper fra Cambodja og Laos til det, dengang stort set ubefolkede Isaan-plateau, så de var nærmere, når der var behov for dem. Systemet udgjordes af et social hierarki, klasseopdeling, kaldet Sakdina, baseret på jordbesiddelser (landlords), eller tildeling af jordbesiddelse til embedsstanden. Bøndernes landbrugsjord er oprindeligt udloddet til enkelte familier, og kan gå i arv i familien, men ikke sælges. De senere år er en del af landbrugsjordene dog overgået til reelt ejerskab, en længevarende proces, der stadig er langt fra fuldført. Med industrialiseringen kan en stor del af landbefolkningen betragtes som arbejderklasse, primært i Bangkok og omegn. Mange bor der dog periodevis, mens de arbejder, og rejser ofte hjem til Isaan. Siden begyndelsen af 1900-tallet, og et stigende behov for veluddannede borgere, har en egentlig middelklasse udviklet sig. Trods Sakdina-systemet formelt er ophævet, er samfundet forsat opdelt med respekt for socialt højere klasser, hvor formue, og stadig jordbesiddelser, er afgørende. En meget stor del af thailænderne er selvstændige erhversdrivende, alt fra små handelsboder og gadekøkkener, til større virksomheder, hvilket giver rig mulighed for den enkelte entreprenør til at rykke opad i det sociale hierarki. Den økonomiske ulighed i Thailand er stor.

Sociale forholdRedigér

Der er ikke (pr. 2017) sket nogen væsentlige fremskridt med hensyn til beskyttelse af kvinders rettigheder i de sidste 32 år ifølge Kalaya Chularathakom fra IWTN Network.[118] Kvinder er tildels repræsenteret i offentlige embeder, men deriomod ofte i ledende positioner på handels- og butiksområdet. Kvinderne kan være meget dominerende i familien. I nord og nordøst er det almindeligt, at jorden går i arv til kvinderne. Der tales ikke offentligt om behov for ligestilling, eneste grupper der ytrer sig herom er transgenders, de såkaldte katoy (også stavet som kathoey på engelsk), der udgør en relativt stor gruppe, hvis angivne antal svinger mellem 3% af mændene, og 1% af befolkningen.[119] Denne gruppe ønsker ligestilling med kvinder.

ProstitutionRedigér

Prostitution er alment accepteret i Thailand, og politiet ser gennem fingre med det. Modsat mange udlændinges opfattelse, er sexindustrien ikke opstået i kølvandet på turisme eller de amerikanske troppers orlov under Vietnam krigen. Sexindustrien var der længe før, og det største klientel er thaier og andre asiatere, industriens udvidelse med den såkaldte sexturisme udgør kun en mindre del, anslået til under 10%. Turister oplever synlig prostitution i visse kvarterer af Bangkok, samt på en række feriedestinationer, især Pattaya og Phuket. Antallet af sexarbejde er baseret på skøn, der fra mere officiel side anslås til 30.000-80.000, af mange NGO grupper til 300.000-800.000, og af nogle kilder til at udgøre op mod to millioner.[67][120] Værdien af sex-handel blev i 2017 anslået til at udgøre 217 mia. baht (ca. 42-45 mia. dkk).[121] Overalt i Thailand findes karaokebarer, selv ved de mindste landsbyer, ofte har karaokebarerne ansat værtinder. Moteller med værelsesudlejning på timebasis er tillige udbredt.

Der har været tilfælde at prostitution med mindreårige, under 18 år og enkelte under 15 år, ofte i medierne omtalt som børneprostitution. Det er især foregået i de nordlige egne, og ofte enten unge piger fra etniske stammer eller fra nabolandene, fortrinsvis Burma og Laos. Folk fra etniske stammer betragtes ofte som værende et socialt lavere lag. Nogle tilfælde omtales som "tvungen prostitution". En af de senere medieomtalte sager vedrører provinsen Mae Hong Son i Den Gyldne Trekant på grænsen til Burma (Myanmar), hvor unge piger i 11 bordeller, angiveligt ejet af en politiofficer, blev tilbudt til VIP-embedsmænd fra Bangkok.[121] Det var en tradition når seniorbureaukrater kom på besøg, at de først blev budt på den bedste mad og drikke, og som "dessert" blev der serveret teenage-piger. Det var velkendt, at det var mindreårige piger, men sjældent diskuteret.[122] Der er også rapporter om prostitution af unge under 18 år i andre område, for eksempel om en mor, der solgte sin egen datter til sexhandel på et såkaldt "soapy massage" etablissement i Bangkok. Da politiet ransagede etablissementet i Bangkok fortalte datteren, at der normalt også arbejdede andre piger under 18 år. Det viste at hendes mor tillige havde leveret unge piger til en Facebookprofil under navnet Amara Bee, som politiet allerede efterforskede.[123] Den sag handlede om en 14-årig pige, der var stukket af hjemmefra. Hendes mor havde anmeldt, at pigen var lokket til sexarbejde i Nakhon Ratchasima gennem Facebooksiden Amara Bee. Politiet fandt frem til Amara Bee, som var en 15-årig pige, der for 1200 baht (ca. 250dkk) formidlede unge piger mellem 14 og 16 år; blandt kunderne var tre lokale politikere.[124] Myndighederne koncentrerede sig efterfølgende om at undersøge seks udvalgte geografiske områder i landet – størsteparten af de nævnte steder var ikke turist destinationer – hvor mindreårig prostitution menes at kunne forekomme.[125]

Antallet af aids-syge og hiv-smittede var på et tidspunkt meget stort. Det beregnedes at cirka en halv million havde hiv-virus i blodet, og at mellem otte og ni mio. mennesker tilhørte risikogrupper. De thailandske myndigheder forsøgte længe at tie problemet ihjel, men indførte så et af de største programmer for aids-bekæmpelse i Sydøstasien. I perioden 1991-94 faldt antallet HIV infektioner med 77%.[120] I 2017 er antallet if. Disease Control Department's Bureau of AIDS, TB and STIs faldet fra 150.000 nye årlige tilfælde, da tallet var på sit højeste, til mellem 6.000 og 10.000, grundet øget brug af kondomer og fremskridt i forebyggende medicin. Sundhedsministeriets plan er, at antallet skal være nede på under 1.000 nye årlige tilfælde i år 2030.[126]

Hospitaler og sundhedsvæsenRedigér

Størstedelen af sundhedsvæsenet udgøres af omkring 1.000 offentlige hospitaler og knap 10,000 offentlige sundhedsklinikker (eller sundheds-stationer), spredt ud over nationen til selv mindre landsbyer. Desuden findes et stort antal privathospitaler og klinikker, herunder specialister. Under Taksin Shinawatra-styret, 2001-2006, indførtes et såkaldt 30-baht sundhedssystem for at kompensere for de mange, der ikke havde en sundshedsforsikring. Systemet er forsat efter 2006-militærkuppet og omkring 48 millioner er tilsluttet. Man betaler en enhedpris på 30 baht (ca. 6 kroner) for en behandling, statens kompenserer med noget over 3.000 baht årligt pr. tilsluttet person. Systemet har været kritiseret, men er ikke erstattet af noget andet, selv om statstilskuddet blev reduceret noget ned fra knap 3.400 baht til 3.100 baht (ca. 600 kroner) årligt i 2017.[127][128] De fleste er registreret til de offentlige hospitaler i bopæls-provinsen. Uden for denne skal der betales, eller hospitalsudgifter dækkes af sygeforsikring, eller dækkes af Social Velfare-systemet, som alle større virksomheders medarbejdere bør være omfattet af. Mange thaier arbejder nemlig i en anden provins, end den de er registreret som bosiddende i, hvilket der kompenseres for med Social Velfare. Ved nødtilfælde (emergency) dækker imidlertid nærmeste, og dermed alle sygehuse de første 72-timers behandling gratis for patienten, også alle privathospitaler, hvorefter patienten kan overføres til et af de hospitaler, patienten er registreret som hørende til.[129]

Mange af nationens private hospitaler fungerer tillige som såkaldt "Medical Hub" eller medicinsk turisme, hvor adskillige udlændinge får foretaget behandlinger, såvel medicinske som kirurgiske, herunder kosmetiske behandlinger.

KorruptionRedigér

I flere Sydøstasiatiske lande er korruption almindelig, Thailand er ingen undtagelse. Skiftende regeringer har forsøgt at begrænse korruption, både den politiske og økonomiske, blandt andet juntaen der kom til magten efter militærkuppet i 2014, hvorefter korruptionen også faldt en smule. Thailands Corruption Situation Index (CSI) lå i begyndelsen af 2017 på 0,8% af BNP (Brutto National Produktet), hvilket var det højeste målt over en 6-årig periode, og udgjorde 120 mia. baht (ca. 24 mia. dkk). Tidligere har korruptionen været opgjort til 2,5% af BNP svarende til 300-400 mia. baht (60-80 mia. dkk).[130] Korruption har bla. været udbredt indenfor politiet, hvor det var almindeligt udbredt at købe sig til bedre positioner, hvilket kom frem ifm. en større skandale i 2017.[131] Opgjort efter hvor stor en procentuel del af befolkningen, der har betalt en form for bestikkelse for at opnå basale ydelser, som for eksempel sundhed eller uddannelse, blev Thailands korruption i 2017 opgjort som en rate på 41%, en anelse højere end nabolandene Cambodja og Burma (Myanmar) med 40%, og en hel del højre end Malaysia i syd med 23%. Til sammenlig i regionen lå Vietnam på 65% og Japan på 0,2%.[132] En samtidig meningsmåling viste, at 60,5% af befolkningen anså den juntaledede regerings indsats mod korruption for vigtigere end andre tiltag, blandt andet reformer og forsoning mellem de to stridende politiske fløje, Gultrøjer og Rødtrøjer, fra urolighederne før 2014-militærkuppet.[133]

I marts 2017 blev den forhenværende leder af Thailands Turistråd, Juthamas Siriwan, idømt 50-års fængsel for at modtage 1,8 mio. $ (over 10 mio. kroner) i årene 2002-2007, fra to Hollywood-producere i forbindelse med etableringen af Bangkok International Film Festival. Hendes datter, til hvis konto pengene blev overført, fik 44-års fængsel. En amerikansk føderal domstol havde forinden idømt de to Hollywood-filmfolk, Gerald and Patricia Green, hver 6-måneders fængsel i 2010 – deres fortjeneste i forbindelse med Bangkok-filmfestivalerne udgjorde 13 mio. $ (omkring 75 mio. kroner).[134]

NarkotikahandelRedigér

Narkohandel er et alvorligt problem, og Thailand har en af verdens strengeste straffelove på området. Narkotikamisbruget har været stort. Opium dyrkes i den såkaldte Gyldne Trekant, hvor Burma, Laos og Thailand mødes, og det smugledes tidligere gennem Thailand, hvor korruptionen i politiet og toldvæsen gjorde det næsten umuligt at stoppe denne trafik. Takket være en langvaring indsats fra regeringagenturer, NGOer og kongelige projekter, blandt andet hjælp med andre afgrøder, bønderne i de thailandske områder med fordel kunne dyrke, samt en indsats mod smuglere og korruption, har gjort den thailandske del af Den Gyldne Trekant stort set fri for opiums marker. Men landets problemer med stoffer er langt fra løst.[135]

InfrastrukturRedigér

 
Tog krydser floden via den berømte Riwer Kwai Bro ved Kanchanaburi (2005)

Thailands net af jernbaner, kanaler og veje udgår fra Bangkok. Herfra går der fire jernbanelinjer med nord, nordøst, øst og syd. Sporvidden er såkaldt metre gauge (meterspor), hvor sporbredden er 1000 mm – til sammenligning er den danske sporvidde normalspor på 1435 mm. Den første strækning fra Bangkok til Nakhon Ratchasima åbnede i 1890. Jernbanerne, State Railway of Thailand, drives af Staten.[136] Jernbanelinjerne er enkeltsporet, men under udbygning til dobbeltspor på flere strækninger. Desuden forberedes 4 højhastigheds-strækninger fra Bangkok til Phitsanulok, til Rayong, og til Hua Hin, samt til Nakhon Ratchasima, sidstnævnte linje skal videreføres til Nong Khai med forbindelse til Laos, Kina, og Europa.[137] Foruden de statsdrevne jernbaner, opererer det private selskab, Belmond Ltd., siden 1993 Eastern & Oriental Express på strækningen mellem Singapore-Bangkok-Chiang Mai, samme selskab der viderefører den legendariske Orientekspres i Europa.[138][139]

De 10.000 km vandveje – hovedsageligt Chao Phraya og kanalerne på den centrale slette – spiller stadig en vis rolle for transporten, men vejene er de vigtigste. De forbinder efterhånden alle egne af landet og omfatter i alt 50.000 km.

 
Et af Bangkoks hovedvejs knudepunkter hvor de eleverede motorveje til Don Mueng Lufthavn og Suvarnabhumi lufthavn mødes. Jernbanelinjen til højre er Express-højbanen til Suvarnabhumi lufthavnen (2015).

Hovedvejsnettet er et af de bedste i Sydøstasien, og selv om det vedvarende udbygges, er det alligevel utilstrækkeligt. Særligt i og omkring Bangkok er behovet for bedre veje stort, fordi byen har bredt sig ukontrolleret. Trafiksituationen i såvel hovedstaden som mange steder i landet er kaotisk. Statistisk svinger Thailand mellem en 2. plads og en 4. plads i antal årlige trafikdrab pr. 100.000 indbyggere, afhængig af kilde; i 2015 opgjort til 44 døde, med Namibia med 45 dødsfald på 1. pladsen. Mange turister lejer bil og især motorcykler, og adskillige kommer til skade i den uvante trafik-kultur, og flere omkommer.[140] Til sammenlig omkom 178 personer i dansk trafik i 2015, if. Rådet for Sikker Trafik, det svarer til 3,2 pr. 100.000.[141]

Ifg. WHOs opgørelse, publiceret 2017, ligger Thailand på 2. pladsen, efter Libyen, som landet med flest fatale ulykker i forhold til indbyggerantal. 24.000 ventes at blive dræbt i trafikken årligt, hvor 73% af de omkomne er motorcyklister.[142] Isoleret til dræbte motorcyklister, er Thailand det farligste sted i verden. En meget stor andel af de dræbte motorcyklister, muligvis omkring halvdelen, er unge under 20 år (angivne dødstal i nogle kilder er uoverensstemmende ift. WHO's opgørelse, hvilket kan skyldes, at nogle statistikker kun medregner "dræbt på stedet" som trafikdrab, og ikke medtager en senere døderklæring på et hospital).[143] Vedvarende trafiksikkerhedskampagner, især op til højtider med mange rejsende på vejene, synes at været uden virkning. I årets største rejsehøjtid, thainytåret Songkran i april, rejser cirka 35 millioner, det er omkring halvdelen af befolkningen.[144] I de såkaldte Syv farlige dage (Seven dangerous days) omkring thai-nytåret blev der registreret 3.373 ulykker i 2016. En tredjedel, 34%, skyldte alkohol, og yderligere en tredjedel, 33%, for høj fart, desuden var en knap femtedel, 18,5%, forårsaget af pludselig overhaling.[145] I 2017-perioden faldt antallet af trafikdræbte med knap 12% til 390 (56 om dagen), trods det samlede antal ulykker steg med 7% til 3.690, alkohol var skyld i 43% af alle ulykkerne.[146]

I marts 2017 blev trafiksikkerhedsreglerne skærpet ved et dekret fra militærjuntaen, især med fokus på brug af sikkerhedsseler, betaling af trafik-bøder, og forholdene omkring minibus-transport, som er et foretrukkent rejsemiddel blandt thaier, men desværre også involveret i mange alvorlige ulykker. Der er 39,6 millioner registrerede motorkøretøjer, hvilket er en stigning på 30% i løbet af de seneste fem år, hertil kommer et ukendt antal uregistrerede køretøjer. 20 millioner af motorkøretøjerne er motorcykler. Der har de senere år været en del fokus i nyhederne på enkelte unge fra elite-klassen, der har været involveret i fatale trafikulykker og sluppet fra det, stort set uden straf.[147][142] Mest omtalt er sagen om Red Bull arvingen, Vorayuth "Boss" Yoovidhya, som i september 2012 ved hensynsløs kørsel dræbte en politimand i Bangkok, men efterfølgende løbende er udeblevet fra samtlige indkaldte retsmøder, tilsyneladende uden følger.[148] Mellem 4% og knap 8% af trafikulykker i Thailand, målt over en 5-årig periode fra 2004 til 2010, skyldes alkohol-kørsel.[149] Alkoholpromillegrænsen er 0,50 (50 milligramme percent), ligesom den danske,[150] dog blev promillegrænsen sat ned til 0,20 for unge under 20 år, den 1. juni, 2017.[151]

Bangkoks havn blev for et par årtier siden udvidet med containerhavnen Laem Chabang, der ligger på østsiden af bugten, men kapaciteten er stadig ikke høj nok.

 
Suvarnabhumi Lufthavnen åbnede i 2006.

Den største internationale lufthavn er den nybyggede Suvarnabhumi (BKK) syd for Bangkok, den er meget trafikeret med ca. 85 mio. passagerer (2016). Den tidlige lufthavn Don Mueng (DMK) anvendes af række lavprisselskaber samt til noget af indenrigstrafikken. Der er yderligere internationale lufthavne i Chiang Mai (CNX), Chiang Rai (CEI), Hat Yai (HDY), Pattaya (PYX), Phuket (HKT), Samui (USM), Surat Thani (URT) og Uden Thani (UTH). AOT (Airports of Thailand) planlagde i 2017 at investere yderligere 200 mia. baht (ca. 40 mia. dkk) til udbygning af de 6 vigtigste lufthavne over en 10-årig periode, herunder at udvide kapaciteten for Suvarnabhumi til 200 mio. passagerer årligt.[152] Den internationale lufthavn på Koh Samui er privatejet af luftfartsselskabet Bangkok Airways, der tillige ejer to andre indenrigslufthavne. Derudover driver staten (Department of Airports) en række indenrigslufthavne, mange er tillige militærbaser. Det nationale selskab Thai Airways flyver både på indenrigs- og udenrigsruter, andre selskaber er Bangkok Airways, Thai Air Asia og Thai Smile[153] (Thai Airways' lavpris-selskab). Inderingsselskaber er Nok Air, PB Air og Thai Lion Air.

TurismeRedigér

 
Maya Beach på Phi Phi-øerne mellem Krabi og Phuket er et udsøgt turistmål, efter den dannede rammen om filmatiseringen af Alex Garlands kultroman The Beach (Stranden) i 2000

Thailand er ikke alene blevet er populært turistmål for mange danskere, men stort set turister fra hele verden. De vigtigste turistmål er Bangkok, Chiang Mai, Hua Hin, Krabi-området, Pattaya og Phuket, samt Koh Samui og naboøer.

Siden starten af 1980'erne har turismen været en vigtig kilde til udenlandsk valuta, den udgjorde dengang omkring 10% (2012). I 1996 kom i alt syv millioner turister til landet, knap 20 år senere var dette tal næsten firedoblet til 26 millioner i 2013, ifølge TCT (Tourism Council of Thailand).[154][155] I 2016 kom der 36,6 mio. turister, en stigning på 9% i forhold til 2015,[156] og en fordobling i løbet af 6 år.[157] Halvdelen kommer fra andre lande i Asien; især Kina, Japan og Sydkorea; men også fra de tidligere østeuropæiske lande og Rusland. Andelen af vestlige turister (amerikanere, australier og vesteuropæere) udgjorde i 2010'erne mindre end en tredjedel. Det væsentligste samlede antal turister kommer fra Kina og Europa, inklusive Rusland. TCT vurdererede i 2015 at indenlandsk thai-turisme genererer en omsætning på omkring 800 milliarder baht, cirka 150 milliarder danske kroner,[154][155] mens udenlandsk turist-omsætning forventes at udgøre 49,8 mia. Dollars, svarende til omkring 350 mia. kroner, i 2017. Hver turist beregnes i gennemsnit at bruge lidt over 5.000 baht om dagen, ca. 1.000 kroner.[156] Turiststrømmen forventes at vokse til 60 mio. i 2030, primært flere kinesere fra en hastigt voksende middelklasse, hvilket udfordrer infrastrukturens kapacitet med hensyn til bl.a. lufthavne og landtransport.[157] Den voksende turisme udgør 20,6% af BNP (2017) if. World Travel and Tourism Council (WTTC).[158]

 
Typisk Thai "boutique resort", et mindre hotel med 10-100 værelser. Florist Resort, Koh Samui.

Thailand havde i juni 2017 i alt 8.384 hoteller, hvoraf lidt over halvdelen, 56%, var såkaldt "boutique hotel", dvs. et mindre hotel med 10-100 værelser, i thailandske ferieområder ofte bungalows, og med en meget personlig service.[159] Der er omkring fem millioner ansatte i turistindustrien.[160]

Den stigende turisme synes at trodse Thailands relativt lave placering på sikkerhedindeks i World Economic Forum’s Travel and Tourism Competitiveness Report, hvor placeringen for 2017 var som nr. 118 ud af 136, med en score på 4,0. Højere point, giver højere placering på listen. Finland er nr. 1 med 6,7 point, og Columbia sidst med 2,6 point. Til sammenligning er Danmark nr. 27 med 6,1 point. Urolighederne med muslimske oprørere i de tre sydligste provinser, som det normal frarådes turister at besøge, trækker ned i point. På andre områder, som indeksets Turist service og infrastruktur ligger Thailand højt, som nr. 16 med 5,8 point, hvor Danmark til sammenligning er nr. 41 med 4,8 point. Ligeledes under Kulturelle ressourcer og forretningsrejser er Thailand placeret som nr. 37 med 2,8 point, hvor Danmark til sammenligning er nr. 43 med 2,3 point.[161][162]

Ulykker og dødsfald blandt turister udgjorde i 2016, if. Department of Tourism, 228 dødsfald og 540 tilskadekomne. Fordelt på hændelser udgjorde vandulykker (fx badning, dykning og rafting) 41%, trafikulykker 22%, helbredsproblemer 16%, selvmord 7% og andre hændelser 14%. Flest ulykker forkom i Chiang Mai provinsen, efterfulgt af provinserne Surat Thani, Phuket, Krabi og Chon Buri. Kinesere udgjorde den største gruppe med 221 tilskadekomne og 79 dødsfald, efterfulgt af franskmænd med 41 skadede og 18 døde, briter med henholdsvis 27 og 17, amerikanere (USA) med 21 og 12, og tyskere med 22 tilskadekomne og 11 dødsfald.[160][163]

SexturismeRedigér

 
Gogo-dans (eller pole dance) i en thai-bar, Ao Nang, Krabi (2013)

Thailand har gennem årtier haft omdømme og ry for såkaldt sexturisme. Både Bangkok og Phuket, samt til dels Hua Hin, er rejsemål for sexturister, men i særdeleshed er det badebyen Pattaya, sydøst for Bangkok. Det fortælles, at sexturismen opstod i 1959, da den første gruppe amerikanske soldater fra basen ved Nakhon Ratchasima blev sendt på orlov (R&R, rest and relaxation) på stranden ved en lille fiskerlandsby i Pattayabugten. Rygtet spredtes hurtigt om badestranden, der blev et varmt alternativ til orlov i storbyen Bangkok. Da et stort antel tropper under Vietnamkrigen blev stationeret på den nærliggende Baan Sattahip luftbase, nu Pattayas U-tapao Lufthavn, ændrede fiskerbyen markant karakter, da op til 700.000 soldater årligt blev sendt på ugelangt orlov. Efter Vietnamkrigens afslutning i midten af 1970'erne, hvor soldaterorlov ophørte, satsede Pattaya på turisme og blev snart Thailands mest kendte red light district blandt sexturister fra alle hjørner af verden.[164] Sexindustrien var der imidlertid længe før, og det største klientel er thaier og andre asiatere, industriens udvidelse med den såkaldte sexturisme udgør kun en mindre del, anslået til under 10%. Forskellige organisation har forsøgt at opgøre antallet af prostituerede, men det er kun skøn, og af meget varierende antal, om badebyen Pattaya nævnes fra 30.000 til 80.000 sexarbejdere.[120][67] Ifølge UNAIDS' 2014-rapport, var antallet af kvindelige sexarbejdere i Thailand på 120.000, men nogle estimater lyder på det dobbelte, og det er også et spørgsmål om tallene alene inkludere fuldtidsarbejde, men også medtager deltids. Med en mindsteløn på lidt over 300 baht (60 dkk) om dagen (2017-mindsteløn), og en indtjening på op til en hel ugeløn, til gengæld for en enkelt sexydelse, er erhvervet tiltrækkende for især kvinder fra de relativt fattige landsbyegne.[165]. En succesfuld sex-arbejder kan tjene mellem 70.000 og 150.000 baht (14.000-30.000 dkk) om måneden, hvilket er 10 gange så meget som en normal gennemsnits-månedsløn. I turist-områder, fx Pattaya, kan en del af de kvindelige sexarbejderne være transgender, såkaldte ladyboys.[166][167] Der er tillige en del homoseksuelle sexarbejdere af begge køn, dvs. både bøsser (gay) og lesbiske, eller biseksuelle kvinder. Skiftende forsøg gennem adskillige år på at ændre sexturisme-renomméet er foreløbigt ikke lykkedes.

 
Natteliv i Pattays berømte, eller berygtede, Walking Street (2008)

Militærjuntaen efter 2014-kuppet beordrede imidlertid politiet til at rydde op i Pattayas sexindustri efter en af Storbritaniens største aviser, Daily Mirror, bragte en artikel i februar 2017 under overskriften "Inside the world's sex capital: City dubbed 'modern day Sodom and Gomorrah' with highest number of prostitutes anywhere" (da: Inde i verdens sex-hovedstad: Byen døbt 'det moderne Sodoma og Gomorra' med højeste antal prostituerede nogetsteds). I modsætning til mange tilsvarende, tidligere artikler om thailandsk sexturisme, gav denne uventet megen omtale i Thailand. Artiklen påstår at Pattaya, der årligt besøges af en million turister, har 27.000 rapporterede prostituerede, omkring én for hver femte permanente indbygger, samt at byen har flere end 1.000 barer og massageklinikker, mange blot en facade for illegale bordeller. Yderligere nævnes det, at prostitution er ulovlig i Thailand.[168] Juntaleder, premierminister general Prayut Chan-ocha sagde, at de thailandske medier ikke bør fremhæve historien, da det påvirker landets image og tilføjede, at de thailandske medier ikke skal tro på en historie skrevet af udlændinge. Thailandske myndigheder har aldrig afsløret, hvor meget sexturismen bidrager til landets BNP, men ifølge en rapport fra Safe World for Women i 2003, anslog man prostitution til en 4.3 milliarder USD (omkring 25 mia. dkk i 2003-kurs) stor industri i Thailand, hvilket blev vurderet til tre procent af landets indkomst.[169][170] De lokale myndigheder begyndte efterfølgende et "oprydningsarbejde", der løbende blev rapporteret om i de indelandske medier.[171][172][173] Distriktets embedsmænd udtalte, at militærjuntaen havde pålagt dem at eliminere menneskehandel, kriminalitet, prostitution, narkotika og våben, og at regeringsordrene stemte overens med politiets og militærets mission om at udrydde ulovlige aktiviteter.[174]

Især The Mirrors kommentar i artiklen om, at turister i Pattaya bærer en t-shirt med teksten "Good guys go to heaven, bad guys go to Pattaya" (da: Gode fyre kommer i Himlen, dårlige fyre tager til Pattaya) nævnes adskillige gange i thai-medier som værende en årsag til premierministerens vrede. (Premierministerens iværksatte i 2016 en kampagne under sloganet: "Good guys in, bad guys out".[175][176]) Han besvarede med, at »vi promoverer ikke sex-handel, vi følger loven.« Offentligheden undrede sig, da Pattayas ry som en hub (væsentligt center) for sexindustrien ikke burde overraske nogen, reaktionen var nærmere "fortæl os noget, vi ikke ved". (Thailand promoverer sig turistmæssigt som hub for adskillige ting, fx hub for medical tourism.[177]) Prostitution i Thailand er teknisk set ulovligt, men tolereres i de fleste byer, herunder Pattaya. Byens store antal barer, massageklinikker, saunaer og hoteller servicerer både udenlandske turister og lokale thaier. Få dage efter artiklerne om Pattayas ry eskalerede i thai-medierne tilbragte en delegation fra Ministeriet for Turisme og Sport en fredag aften til fods fra sydlige Pattaya Strand til byens berømte nattelivs-gågade. Efter rundturen udtalte de, at Pattaya "nu havde fået en sund turistindustri, samt omdømme og image var forbedret." Delegationen fandt at "alt nu var orden," og tilføjede at "byen ikke kun har underholdning og nattelivs virksomheder, men afholder også sportskonkurrence begivenheder". Turistindustrien i Pattaya genererer op til 100 mia baht (ca. 20 mia. dkk) i omsætning om året.[178]

DemografiRedigér

  Uddybende artikel: Thailands demografi

Den thailandske befolkning er forholdvis ensartet. De allerfleste taler thaisprog og er buddhister. I nordøst bor det største mindretal, lao eller lao isan.

Det næststørste mindretal er kineserne, der er godt integrerede i den thailandske kultur. Efter politisk pres tog flere af dem thailandske navne i årene efter 2. verdenskrig og blev thailandske statsborgere. De fleste kinesere er selvstændige erhvervsdrivende, og kineserne sidder på 60 procent af det private erhvervsliv i Thailand.

Langs grænsen til Cambodja lever omkring en million khmerer, de fleste flygtninge og langs grænsen til Laos en stor gruppe vietnamesere.

Længst mod syd, i de fire sydlige provinser Songkhla, Pattani, Yala og Narathiwat, er der et ret stort mindretal af muslimske malajer, der har stærke sociale og kulturelle bånd til Malaysia.

De mindretal, der adskiller sig mest fra Thailands øvrige folkegrupper, er godt hundrede tusinde mennesker i de nord- og vestlige egne – blandt andre akha, lasu, lisi, hmong og karen. Disse bjergstammer lever ofte i social elendighed med ingen eller mangelfuld uddannelse og misbrugsproblemer.

På trods af den økonomiske udvikling i de sidste par årtier er det stadig fire femtedele af Thailands befolkning, der bor på landet. Hovedstaden Bangkok er den eneste rigtige storby.

KulturRedigér

  Uddybende artikel: Thailands kultur
 
Thailandsk orkester fra år 1900

Thailands kultur er stærkt præget af buddhismen. Der er pragtfulde templer i alle større byer. De ældste bevarede rester af thailandske arkitektur stammer fra Dvaravati-perioden cirka fra år 500 til år 1000. I den gamle hovedstad Ayutthaya kan man se rester af imponerende bygningsværker i sten. Kunst og arkitektur fra denne periode var påvirket af rigerne i Cambodja, Burma og på Sumatra. Det var først med Chiang Mai-stilen fra år 1000 og frem, at landet udviklede sit eget kunstneriske udtryk.

Næsten alle ældre bygninger har en religiøs funktion og er rigt udsmykkede med en eller flere buddhastatuer. Statuerne følger nøje den beskrivelse af Buddha, der findes i sanskritdigtningen – 'ben som en hjort, hage som en mangokerne, hår som skorpionens brod'. Også den klassiske billedkunst var knyttet til religionen – der var først ved slutningen af 1800-tallet, at mere folkelige motiver fik plads i malerkunsten.

Den thailandske litteratur opstod i 1200-tallet, og fra den tid stammer flere digte, ofte baseret på buddhistiske sagn. Prosaværket Thraiphum Phraruang fra 1345 er formodentlig skrevet af kong Lithai, og beskriver inderverdenen, jorden, himlen og en utopisk fremtidsverden. Det har haft stor indflydelse på thailandsk verdensanskuelse.

Den første moderne forfatter var nationalpoeten Sunthon Phu, der i første halvdel af 1800-tallet blev læst og påskønnet både ved hoffet og i den del af offentligheden, der kunne læse. Den thailandske roman opstod i begyndelsen af 1900-tallet.

Et vigtigt indslag i thailandsk hverdagskultur er dyrkelsen af kong Bhumibol Adulyadej og hans familie, der nyder stor respekt i befolkningen. Deres portrætter hænger ofte i private hjem, og der sendes en halv time om kongefamilien i fjernsynet hver dag.

Thailand følger kalenderåret med officielt årsskifte den 1. januar, men derudover fejres også det traditionelle Thai-nytår Songkran den 13. april med en flere dage lang række festligheder der strækker sig fra 13. til 16. april.

SprogRedigér

Det thailandske sprog – thai, et Tai-kadai sprog – er egentlig fire ret forskellige dialekter, som geografisk følger landets hovedregioner. Dialekten på Chao Phraya-sletten kaldes standard Thai og fungerer som rigssprog og bruges i medierne og på de højere uddannelsessteder. Sproget indeholder tidlige låneord fra kinesisk og er også blevet påvirket af sanskrit, khmer og de religiøse ceremoniers sprog, pali. I nordøst tales Isan (Isan/Thai: ภาคอีสาน [pʰâːk ʔiːsǎːn]; skrives også som Isaan, Isarn, Issan, Esan eller Esarn; fra Pali īsān eller Sanskrit īśān "Nordøst"), der stort set er identisk med sproget i Laos. Også nordthai – lanna thai – ligner lao, mens sydthai har mange malajiske låneord. Thailandsk har fem toner: Medium, lav, høj, stigende og faldende tone.

Det siges at Thaialfabetet blev indført i 1283 af kong Ramkhamhaeng. Det er inspireret af Khmer-alfabetet og sanskrit-alfabetet og har 44 konsonanter, 24 vokaler og fire diakritiske tegn (accenter), der er med til at angive hvilken tone ordet har.

Eftersom Thailand aldrig har været koloniseret, er der ikke noget europæisk sprog, der er dominerende, men i de senere år er flere og flere engelske ord blevet optaget i rigssproget, særligt inden for teknik og videnskab. Der undervises også i engelsk i skolerne.

ReligionRedigér

 
Budhistiske munke i Thailand

Forfatningen garanterer religionsfrihed, men det er buddhismen, der er den største trosretning. Den har været statsreligion siden 1200-tallet og gennemsyrer samfundsliv og kultur. Størstedelen af befolkningen bekender sig til theravada-buddhismen. Ifølge forfatningen skal kongen være buddhist, og stat og monarki har altid været nært knyttet til religionen. Den buddhistiske tidsregning, der starter ved Buddhas død, bruges ofte parallelt med den vestlige i Thailand. År 2017 svarer til år 2560 i buddhistisk tidsregning.

Thailændernes religionsdyrkelse adskiller sig dog en del fra den buddhistiske skriftlære. Man stræber ikke i samme grad som andre buddhister efter at opnå livscyklussernes endemål, nirvana, men koncentrerer sig om at forbedre dette liv eller det næste ved at gøre gode gerninger. Det anses for særligt meriterende i den forbindelse at give mad og anden hjælp til munke. Munkevæsenet nyder stor anseelse og respekt i det thailandske samfund, og enhver from, mandlig buddhist bør på et eller andet tidspunkt prøve at leve som munk. Det er der ikke mange, der gør, men alle offentligt ansatte mænd har ret til tre måneders betalt orlov, hvor de kan rejse væk og leve som munk. Alle større byer og bysamfund har et wat, en kombination af et kloster og et tempel, som meget af det offentlige liv er koncentreret om.

 
Wat Phra Dhammakaya, ceremonipladsen med den forgyldte Cetiya kuppel ved nattetid

Det største enkelt-tempel er Dhammakaya Temple i den nordlige udkant af Bangkok. Templet udgør et areal på flere end 2.100 rai (thailandsk mål for areal, 1 rai = 1600m²), hvilket svarer til knap 4km², eller næsten 10 gange Vatikanets størrelse. Templet er specielt kendetegnet ved nogle enorme Ufo eller rumskibslignende bygningskonstruktioner. Dhammakaya menigheden, som af nogle anses for kontroversiel, opstod i begyndelsen af 1900-tallet og inkluderer en speciel meditations-teknik. Bevægelsens følgere, der skal angiveligt tælles i millioner, er kendt for store masseceremonier. Dhammakaya-bevægelsen har 84 såkaldte koordinations-centre i 31 lande, herunder to meditations centre i Danmark, i henholdsvis Juelsminde og Korsør.[179][180] Bevægelsen har været en del i regeringens og mediernes søgelys i forbindelse med anklager om pengehvidvaskning, hvor Bangkok-tempelkomplekset blev besat af myndighederne i februar 2017.[181][182] Der blev i alt rejst 308 kriminelle anklager mod Dhammakaya menigheden, blandt andet også for uberettiget brug af statsejet ejendom (jord) og overtrædelse af bygningsreglement.[183] Udenlandske medier omtaler, at bevægelsen er blevet for populær og derfor udgør en trussel mod den etablerede magtelite – lige som udstødte pemierminister Thaksin Shinawatra – blandt andre Tv-stationen Al Jazeera, hvis udsendelse, hvori det fremgik, straks blev afbrudt af censuren hos Thai-distributøren, True Vision.[184][185] Kong Rama X beordrede den ledende munk, Phra Dhammachayo, frataget sine titler, svarende til en patriark i den katolske kirke, da han skjulte sig for myndighederne i forbindelse med de mange anklager.[186]

Overtro, magi, åndemaneri og astrologi trives i bedste velgående på alle samfundsniveauer i Thailand, side om side med dyrkelsen af buddhismen. Ved siden af mange bygninger kan man se et lille, smukt udformet åndehus, der skal huse stedets skytsånder. På særlige mærkedage bliver der stillet mad og drikke frem til ånderne.

Der er et lille mindretal af muslimer i Bangkok og på sletten i landets indre egne, samt moken-folk, Chao Leh (ชาวเล - dansk: ~ mænd af havet), der ofte betegnes som Sea Gypsies (da: hav-sigøjnere, hav-nomader), i den sydlige del af landet, for eksempel Krabi-området. I de tre sydligste provinser, ved grænsen til Malaysia, udgør muslimer derimod flertallet.

Kristendommen er repræsenteret af nogle få vietnamesere og katolske kinesere. Mange af kineserne er dog tilhængere af den kinesiske lære konfucianismen.

Nationale helligdageRedigér

 
Nogle steder, som her i byen Ayutthaya, deltager sprøjtende elefanter i Songkran vandfesten

Thailand fejrer en række nationale helligdage med relation til kulter, religion og kongehus. Offentlige institutioner og banker er normalt lukket på disse helligdage. Falder en helligdag i en weekend, forlænges der oftest med den følgende hverdag. Nogle helligdags-perioder kan variere i længde fra år til år, da myndighederne kan forlænge helligdags-perioden, typisk omkring nytårsfestligheder. På nogle helligdage, for eksempel kongens og dronningens fødselsdag, samt religiøse såkaldte Buddha-dage sælges ikke spiritus, og barer og pub'er er lukket - kan variere fra område til område hvordan forbuddet håndhæves, for eksempel fra midnat til midnat.

  • 1. januar, Nytårsdag (vestligt nytår).
  • Januar-februar, Kinesisk nytår, som følger månekalender og kan falde fra slutningen af januar til slutningen af februar. Fejres normalt tre dage i Thailand, især i områder præget af kinesisk indvandring og kultur, herunder Bangkok.
  • Februar-marts, Makha Bucha, Buddha dag. Helligdag første fuldmåne i Maagh, den 11. måned i Hindu-kalenderen, hvor månen står nær stjernebilledet Magha, fejring af Buddhas lære om Ovada Patimokkha.
  • 6. april, Chakri dag (Chakri Memorial Day). Chakri-dynastiets, det nuværende kongehus', grundlæggelse af Phra Buddha Yodfa Chulaloke (Kong Rama I) i 1782.
  • 13.-15. april, Songkran (thai nytår). Oprindeligt astrologisk fastlagt dato, der senere blev ændret til en fast dato. Indtil 1940 skiftede årstallet den 1. april, hvorefter det officielle årstalskifte blev 1. januar. Song Kran festen er en af årets største højtider og blandt udlændinge mest kendt for sine vandkampe.
  • 1. maj, Arbejdernes internationale kampdag (Labor Day).
  • (5. maj, Kroningsdag, Kong Bhumibols kroning i 1950 er udgået som national fridag fra 2017).[187][188]
  • ca. 11. maj, Kongelig pløjnings ceremoni (Royal Ploughing Ceremony Day, thai: Raek Na Khwan). Datoen varierer fra 9. til 13. maj. En gammel asiatisk skik der markerer den rituelle begyndelse på risdyrknings-sæsonen, ceremonien afholdes tillige i Cambodja.
  • Maj-juni, Visakha Bucha, Buddha dag. Månekalender dato, fejres over det meste af Asien som Bhuddhas fødsel eller illumination af Siddhārtha Gautama.
  • 1. juli, Midtårs fridag (Mid Year Bank Holiday).
  • 28. juli, Kong Vajiralongkorns fødselsdag (ny fra 2017).[187][188]
  • Juli, Asanha Bucha, Buddha dag. Månekalender dato, fejring af Buddhas første prædiken efter sin illumination.
  • Juli, Khao Phansa, faste (Buddhist Lent Day). Månekalender dato, kaldes for begyndelsen af fasten, de tre måneder Buddhistiske munke holder sig i templerne, hvor Vassa, regntiden begynder, og det derfor er vanskeligt at vandre rundt.
  • 12. august, Mors dag (Mother's Day), Dronning Sirikits fødselsdag.
  • 13. oktober, Kong Bhumibol Adulyadejs dødsdag (ny fra 2017).[187][188]
  • 23. oktober, Chalalongkorn dag. Markerer Kong Chulalongkorn den Stores (Rama Vs) dødsdag i 1910. Rama V betragtes som det moderne Thailands fader.
  • November, Loy Krathong, første fuldmåne i november. Fest til ære for flodens gudinde, hvor der sættes (loy) små bananpalmebåde (kratong) dekoreret med blomster, lys og røgelsespinde i vandet.
  • 5. december, Fars dag (Father's Day), Kong Bhimubols (Rama IXs) fødselsdag.
  • 10. december, Grundlovsdag (Constitution Day). Fejring af Thailands første permanente forfatning (konstitution) i 1932.
  • 31. december, Nytårsaften. Offentlige kontorer og banker er lukket.

UddannelseRedigér

 
Chulalongkorn Universitetet er det ældste i Thailand.

Et stykke ind i 1900-tallet var uddannelsessystemet knyttet til munkevæsenet, men siden 1921 har der været almen skolepligt. Myndighederne har prioriteret uddannelse højt i de seneste årtier, og næsten alle børn over seks år går i skole. Analfabetismen er blandt de laveste i Asien. Der er grundskoler i alle kommuner, men på landet er det stadig almindeligt, at skolen bliver forsømt, fordi barnet skal hjælpe til hjemme.

Der er gratis uddannelse i op til 15 år for alle borgere, fra børnehave til high school (gymnasium)[189]. Skolesystemet er baseret på Anuban 1-3, hvilke er børnehaveklasser (Kindergarten K1-K3). Derefter følger 6 års grundskole Prathom (Primary), P1-P6, begyndende fra 6-7 års alderen. Højere skolegang er yderlige 6 år i Matthayom M1-M4 og M5-M6. Sammenlignet med internationalt skoleniveau (og USA) svarer Anuban 3 til Year 1 (USA KG), Prathom 1 til Year 2 (USA Grade 1) og Prathom 6 til Year 7 (USA Grade 6, Middleschool), Matthayom 1 til Year 8 (USA Grade 7) og Matthayom 4 til Year 11 (USA Grade 10). M1 og M2 modsvarer USAs Junior High (mellemskole), M3 og M4 svarer til High School (Freshman og Sophomore), og M5 og M6 er lig Junior og Senior. I forhold til dansk skolesystem kan P1-M2 nærmest sammenlignes med folkeskolen, og M3-M6 med gymnasiet.

Hver femte gymnasieelev læser videre ved en af de 20 statslige eller 26 private universiteter og højskoler. Landets ældste universitet, Chulalongkorn University, ligger i Bangkok og blev grundlagt i 1917. Otte af Thailands universiteter er på Verdensranglisten (QS World University Rankings), Chulalongkorn University øverst som nummer 245, med placering som nummer 51 inden for specialerne kemitekniologi og moderne sprog (2017)[190] – med på listen er blandt andre også Chiang Mai University og Thammasat University.[191] Også de private skoler er under statslig kontrol, og staten yder tilskud. Antallet af private skoler er faldende i hovedstadområdet, da arvinger til skolernes grundlæggere finder grundværdien for høj i forhold til forretningen at drive en skole, og de sælger i stedet grunden eller anvender den til andre formål. I provinsen er antallet af private skoler derimod stigende. Der er i alt omkring 12 millioner skoleelever (2014/15), regnet fra børnehaveklasse til gymnasiet, heraf cirka fem millioner i omkring 8.000 private skoler.[192]

Skoleåret består af to terminer, løbende fra maj til oktober, og november til april, skoleåret er således fordelt over to halv-kalenderår og forskudt fra mange vestlige landes skoleår. Internationale skoler følger imidlertid ofte det vestlige skoleår.

Thailand anvendte i 2013 6,42% af BNP (Bruttonationalprodukt), eller 805 milliarder baht (ca. 160 milliarder ddk) til uddannelse, heraf 71% eller 510 milliarder bath til basisuddannelser. De seneste gennemsnitlige år-til-år stigninger i udgifter til basisuddannelser udgør ca. 7%. Antallet af studerende var 12,4 millioner i 2013, et fald i løbet af en 5-års periode, hvor antallet i 2008 lå på 13,1 million.[193]

SportRedigér

 
Muay Thai (Thaiboksning), er Thailands nationale kampsport

Muay Thai ("Thaiboksning") er en nationalsport i Thailand, det er en form for kickboksning, hvor alle dele af kroppen må rammes, undtagen baghovedet, ryggen samt skridtet. Alle dele af legemet, undtagen hovedet, må bruges til at angribe modstanderen. Den anden form for boksning, der er bedre kendt i Vesten, dyrkes også i Thailand, og landet har vundet medaljer i boksning ved de Olympiske lege.

Fodbold er med tiden blevet mere populært at følge med i end thaiboksning. Thailands fodboldlandshold har deltaget i AFC Asian Cup flere gange og nåede semifinalen i 1972. Landet har været vært ved Asian Cup to gange, i 1972 og i 2007. I 2007 deltes Thailand, Indonesien, Malaysia og Vietnam om værtsskabet. Mange thailendere følger også med i engelsk fodbold.

Volleyball er en hurtigt voksende sport i Thailand og er en af de mest populære sportsgrene. Kvindernes landshold i volleyball har ofte deltaget ved VM i Volleyball, World Cup og World Grand Prix og i de asiatiske mesterskaber. De har vundet det asiatiske mesterskab et par gange og det asiatiske cup engang. Mændenes landshold er i fremgang.

Sepak takraw er en sport der stammer fra Thailand. Sporten minder om volleyball, men adskiller sig ved at der spilles med en lille bold lavet af rotting, og kun tillader spillerne at bruge deres fødder, knæ, brystet og hoved for at røre bolden.

Andre sportsarterRedigér

Buffalo Fighting, eller Bull Fightfing, er en meget populær og ikke dødelig kamp mellem to vandbøffel tyre. Sporten er specielt populær i det sydlige Thailand, hvor der afholdes regelmæssige kampe, og ved specielle lejligheder som nytår og Songkran afholdes Water Buffalo Fighting Festival of ThailandKoh Samui. I modsætning til i spansk tyrefægtning, hvor tyre bliver dræbt, så er Buffalo Fighting en temmelig harmløs konkurrence, baseret på dyrets naturlige adfærd, og bygget op omkring gamle skikke og ceremonier. Den første buffalo, der vender om og går væk betragtes som taber. De spilleglade thaier satser op til ganske store beløb på kampene, der kan indbringe relativt mange penge til buffalo-ejeren. Det anslås at spilleomsætningen på Buffalo Fighting udgør 73 mia. baht (ca. 14 mia. dkk) årligt, og i enkeltstående kampen kan der være 20 mio. baht (ca. 4 mio. dkk) i spil. Tyrene handles fra 100.000 baht (ca. 20.000 dkk) og op til 10 millioner baht (2 mio. dkk). Der er 28 kampsteder i det sydlige Thailand, alene 12 i Songkhla-provinsen. Trods kritik fra visse dyreværnsorganisationer anses sporten som et middel til at bevare mangfoldigheden af vandbøffelarter, hvor nogen skønnes at ville været uddøde, hvis ikke det var for tyrekampene. Det siges at ejerne passer deres vandbøfler bedre, end deres egne børn.[194][195]

Se ogsåRedigér

NoterRedigér

  1. ^ Thailand, The World Factbook.
  2. ^ Draper, John; Kamnuansilpa, Peerasit (2016). "The Thai Lao Question: The Reappearance of Thailand’s Ethnic Lao Community and Related Policy Questions". Asian Ethnicity. doi:10.1080/14631369.2016.1258300. Hentet 23 November 2016. 
  3. ^ a b (på English with appended Thai government translation)International Convention on the Elimination of All Forms of Racial Discrimination; Reports submitted by States parties under article 9 of the Convention: Thailand. United Nations Committee on the Elimination of Racial Discrimination. 28. juli 2011. Hentet 8. oktober 2016. 
  4. ^ David Levinson (1998), Ethnic Groups Worldwide: A Ready Reference Handbook, Oryx Pres, s. 287, ISBN 1573560197 
  5. ^ Paul, Lewis M.; Simons, Gary F.; Fennig, Charles D. (2013), Ethnologue: Languages of the World, SIL International, ISBN 978-1-55671-216-6 
  6. ^ Barbara A. West (2009), Encyclopedia of the Peoples of Asia and Oceania, Facts on File, s. 794, ISBN 1438119135 
  7. ^ Siameser på Den Danske Ordbog
  8. ^ New King officially named “HM King Maha Vajiralongkorn Bodindradebayavarangkun (Thai PBS, 01-12-2016)
  9. ^ a b (på engelsk)Thai king signs constitution in step toward poll (The Nation). 06. april 2017. Hentet 08. april 2017. 
  10. ^ (på engelsk)World Population Prospects: The 2015 Revision, Key Findings and Advance Tables. United Nations Department of Economic and Social Affairs/Population Division. p. 17. Hentet 10. januar 2016. 
  11. ^ (Thai) National Statistics Office, "100th anniversary of population censuses in Thailand: Population and housing census 2010: 11th census of Thailand". popcensus.nso.go.th.
  12. ^ (på tysk)Google Public Data Explorer. Google Inc.. Hentet 2017-01-11. 
  13. ^ a b c d (på engelsk)Thailand. International Monetary Fund. Hentet 16. april 2016. 
  14. ^ (på engelsk)Gini Index. World Bank. Hentet 2. juni 2015. 
  15. ^ (på engelsk)2015 Human Development Report. United Nations Development Programme. 2015. Hentet 15. december 2015. 
  16. ^ Funeral books shed light on People's Party | Bangkok Post: opinion
  17. ^ a b WHY WAS THE 1932 REVOLUTION PLAQUE SO IMPORTANT? (Khaosod English, 15-04-2017, hentet 15-04-2017)
  18. ^ Case of missing Siam Revolution plaque becomes more curious by the day (The Sunday Nation, 23-04-2017, hentet 23-04-2017)
  19. ^ Activist seeking plaque probe held by military (The Nation, 19-04-2017, hentet 19-04-2017)
  20. ^ ULTRA-ROYALISTS THREATEN TO DESTROY 1932 REVOLUTION PLAQUE (Khaosod English, 02-11-2016, hentet 15-04-2017)
  21. ^ 1932 REVOLT PLAQUE REMOVAL GREETED WITH MIXED REACTIONS (Khaosod English, 15-04-2017, hentet 15-04-2017)
  22. ^ AUTHORITIES RESPOND TO QUESTIONS ABOUT MISSING PLAQUE WITH ARRESTS, SILENCE (Khaosod English, 18-04-2017, hentet 18-04-2017)
  23. ^ 6, including human rights lawyer, arrested for lèse majesté (Prachatai English, 03-05-2017, hentet 04-05-2017)
  24. ^ Bangkok Post Besøgt 14.5.2017 [forside] "SPECIAL REPORTS -Wednesday marks the 25th anniversary of Black May, the uprising of May 17-20 against the government of Gen Suchinda Kraprayoon."
  25. ^ The night a Bangkok protest turned deadly | Bangkok Post: news
  26. ^ THAILAND DEATH SENTENCES INCREASE, CHINA TOPS LIST, REPORT SAYS (Khaosod English, 15-04-2017, hentet 15-04-2017)
  27. ^ a b Red shirts reconciled to grim future (The Nation, 23-07-2017, hentet 23-07-2017)
  28. ^ Politik & kup 2006-2014, diverser engelsksprogede thailandske nyhedsmedier som Bangkok Post, Thai PBS, Tan Network, The Nation.
  29. ^ Thailand coup: Ex-PMs Thaksin Shinawatra, Yingluck Shinawatra to establish government in exile: lawyer (ABC News 24-05-2014).
  30. ^ 660,000 Cambodian workers now in Thailand, says govt (Thai PBS 25-08-2014).
  31. ^ Prayuth elected as the 29th PM (The Nation 21-08-2014)
  32. ^ National News Bureau of Thailand (28-08-2016)
  33. ^ Junta leader’s absolute power remains under new charter, CDC chairman confirms (The Nation, 07-04-2017, hentet 08-04-2017)
  34. ^ CHARTER DRAFT FIRST LOOK: WHEN WILL THE JUNTA BE REALLY GONE? (ANALYSIS) (Khaosod English, 31-03-2016, hentet 08-04-2017)
  35. ^ PRAYUTH TO CHANGE CONSTITUTION AT KING’S REQUEST (Khaosod English, 10-01-2017)
  36. ^ HM advises changes to new charter (The Nation, 11-01-2017)
  37. ^ Election date unclear (The Nation, 05-04-2017, hentet 05-04-2017)
  38. ^ People ready to wait for election: poll (The Nation, 04-06-2017, hentet 04-06-2017)
  39. ^ Three years after coup, junta is deeply embedded in Thai life (Reuters, 21-05-2017, hentet 23-05-2017)
  40. ^ JUNTA ROMANTICIZED IN ‘LOVE MISSIONS’ MILITARY DRAMA (Khaosod English, 04-07-2017, hentet 05-07-2017)
  41. ^ Nida poll reports high approval ratings for PM since 2014 coup (The Nation, 20-08-2017, hentet 21-08-2017)
  42. ^ UPDATE: Evidence of bomb attack: King Mongkut hospital explosion (Bangkok Post, 22-05-2017, hentet 22-05-2017)
  43. ^ Bomb responsible for Bangkok Army hospital explosion : Srivara (The Nation, 22-05-2017, hentet 22-05-2017)
  44. ^ Bomb explosion suspected at Phramongkutklao Hospital (Thai PBS, 22-05-2017, hentet 22-05-2017)
  45. ^ BOMB STRIKES BANGKOK HOSPITAL ON COUP ANNIVERSARY (Khaosod English, 22-05-2017, hentet 22-05-2017)
  46. ^ Eight people still being treated for injuries after Bangkok army hospital blast (The Nation, 22-05-2017, hentet 22-05-2017)
  47. ^ Hospital bomb attack an ‘unspeakable act of terror’ (The Nation, 22-05-2017, hentet 22-05-2017)
  48. ^ Police: Bomb at hospital wounds more than 20 (Bangkok Post, 22-05-2017, hentet 22-05-2017)
  49. ^ Hospital bomb tied to other blasts (The Nation, 23-05-2017, hentet 23-05-2017)
  50. ^ PM warns that election may be postponed if there is no peace in the country (Thai PBS, 23-05-2017, hentet 24-05-2017)
  51. ^ PM on bomb: We didn’t do it (The Nation, 24-05-2017, hentet 24-05-2017)
  52. ^ SUSPECTED HOSPITAL BOMBER CONFESSES, JUNTA NO. 2 SAYS (Khaosod English, 15-06-2017, hentet 16-06-2017)
  53. ^ ‘We’ve captured real culprit behind Bangkok explosions’ (The Nation, 17-06-2017, hentet 17-06-2017)
  54. ^ Adskillige engelsksprogede Thailandske medier, bl.a. Bangkok Post, The Nation og Thai PBS English News (17-08-2015 og senere)
  55. ^ Thailands hærchef afviser at muslimer står bag bombeangreb i Bangkok (Jyllands-Posten 18-08-2015)
  56. ^ Person kastede sprængstoffer i Bangkok efter terror (Jyllands-Posten 18-08-2015)
  57. ^ Politiet i Thailand: Udlændinge står bag bomber i Bangkok (DR-nyheder 18-08-2015)
  58. ^ Urgent: Turkish suspect arrested in Bangkok with bomb making equipment (The Nation 29-08-2015)
  59. ^ Turkish suspect been renting rooms in Bankok since July: Sriwarah (The Nation 29-08-2015)
  60. ^ FIRST WITNESS TAKES STAND NEARLY 2 YEARS AFTER ERAWAN BOMBING (Khaosod English, 11-05-2017, hentet 12-05-2017)
  61. ^ Progress lagging for far South as government grows timid (Bangkok Post, 02-01-2017, hentet 08-03-2017)
  62. ^ PRAYUTH PRESENTS 2.9 TRILLION BUDGET FOR 2018 (Khaosod English, 08-06-2017, hentet 08-06-2017)
  63. ^ Govt unveils themes for 'digital economy' plan (The Nation, Bangkok, 14-11-2014)
  64. ^ Bangkok has the largest number of active Facebook users in the world (ThaiTech, 12-04-2017, hentet 13-04-2017)
  65. ^ THAILAND PRESS FREEDOM FALLS FURTHER BACK, RSF SAYS /Khaosod English, 27-04-2017, hentet 27-04-2017)
  66. ^ 2017 World Press Freedom Index (hentet 27-04-2017)
  67. ^ a b c A History of Thailand. Chris Baker & Pasuk Phongpaichit (Cambridge Unerversity Press 2005, ISBN 978-0-521-81615-1)
  68. ^ Thai police ban British journalist's book for 'defaming' royals (AFP/International New York Times 13-11-2014)
  69. ^ A Kingdom in Crisis book banned (Thai PBS 13-11-2014)
  70. ^ AFP, 18-11-2014
  71. ^ a b NEW BOOK CATALOGS LESE MAJESTE CASES – BUT MAY NOT WIN CONVERTS (Khaosod English 24-02-2017, hentet 04-03-2017)
  72. ^ Military court hands down 30 years jailterm on lese majeste offender (Thai PBS 07-08-2015)
  73. ^ Mand skal 30 år i fængsel for at fornærme Thailands konge (DR-nyheder 07-08-2015)
  74. ^ UN concerned over severe penalties in lese-majeste cases (The Nation 11-08-2015)
  75. ^ ACTIVIST JAILED 11 YEARS FOR ONLINE COMMENTS DEFAMING MONARCHY (Khaosod English, 27-01-2017)
  76. ^ Thai may face 150-year jail sentence for royal defamation (Yahoo News/AFP, 03-05-2017, hentet 04-05-2017)
  77. ^ Military court breaks record with 35-year jail term for lèse majesté (Prachathai English, 09-06-2017, hentet 09-06-2017)
  78. ^ โผล่อีก! สาวใส่ชุด นร.โพสต์สยิว ส่วนสาวแก้ผ้าผ่าน FB live พบตำรวจพรุ่งนี้ (Sanook 14-02-2017)
  79. ^ Online content providers will have to register with regulator (The Nation, 08-06-2017, hentet 08-06-2017)
  80. ^ Facebook blocks criticism of monarchy at junta’s request (Prachatai English, 05-05-2017, hentet 06-05-2017)
  81. ^ FB ‘likes’ can constitute criminal conspiracy in eyes of law enforcers (The Nation, 12-05-2017, hentet 12-05-2017)
  82. ^ BBC journalist faces defamation charge in Thailand (The Guardian, 23-02-2017, hentet 09-03-2017)
  83. ^ GOVT DEPLORES FOREIGN MEDIA COVERAGE, BBC COVERAGE BLOCKED (Khaosod Englihs, 16-10-2016, hentet 09-03-2017)
  84. ^ BBC’s Thai transmission towers fall silent as junta talks falter (Malay Mail Online, 08-03-2017, hentet 09-03-2017)
  85. ^ BBC unilaterally decided to pull out of broadcast station deal: Foreign Ministry (The Nation, 09-03-2017, hentet 10-03-2017)
  86. ^ 'The Great Dictator' blocked on 'democracy day' (Bangkok Post, 24-06-2017, hentet 25-06-2017)
  87. ^ Frenchman found hanged on Koh Tao - The Island of Death (Reddit Thailand, 03-01-2015, hentet 05-07-2017)
  88. ^ Another tourist gone missing on Koh tao (Lonely Planet, 28-01-2015, hentet 05-07-2017)
  89. ^ Elise fundet død på thailandsk døds-ø: Syvende mystiske dødsfald på tre år (Ekstra Bladet 30-06-2017, hentet 05-07-2017)
  90. ^ Assembly backs tougher rules for online media (Bangkok Post, 04-074-2017, hentet 05-07-2017)
  91. ^ Thailand looks to limit voice of online media in wake of sensational stories (Coconuts Bangkok, 05-07-2017, hentet 05-07-2017)
  92. ^ Samui Times Responds to News Reports they are being Sued (Samui Times, udateret med offentliggjort 05-07-2017, hentet 05-07-2017)
  93. ^ 'Death island' lawsuit a farce (Bangkok Post, 06-07-2017, hentet 07-07-2017)
  94. ^ Thai officials sue news outlet for 'Death Island' tag (The Nation, 07-07-2017, hentet 07-07-2017)
  95. ^ Public debts dropped to 5.92 trillion baht as of Dec 31 (Thai PBS, 25-02-2017, hentet 25-02-2017)
  96. ^ The country’s fiscal position remains strong, Prayut says (The Nation, 08-02-2017)
  97. ^ a b Thailand ranks the least miserable country for the third year in a row (Thai PBS, 06-03-2017, hentet 07-03-2017)
  98. ^ These Economies Are Getting More Miserable This Year (Bloomberg, 03-03-2017, hentet 07-03-2017)
  99. ^ World Bank says Thailand will take 20 years before it can be considered a country with high earning (Thai PBS, 14-03-2017, hentet 14-03-2017)
  100. ^ Thailand approves $1 billion in measures to help farmers in flood-hit south (Reuters 08-02-2017)
  101. ^ Farmers still need income support, says Kittiratt (The Nation, 21-08-2017, hentet 21-08-2017)
  102. ^ Overfishing in Thailand Leads to Boat Slavery (Thai Visa News 26-02-2015)
  103. ^ Newly Industrialized Country - NIC (hentet 12-06-2017)
  104. ^ US hard-disk-drive producer expanding Thai operation to create 2,500 jobs (The Nation, 12-06-2017, hentet 12-06-2017)
  105. ^ Pandoras ny fabrik i Chiang Mai (Børsen 23-03-2017, hentet 12-06-2017)
  106. ^ Thailand automotive industry overview (hentet 12-06-2017)
  107. ^ Harley-Davidson building factory in Thailand (Fox Business, 23-05-2017, hentet 12-06-2017)
  108. ^ Sino rail deal nothing to be proud about (Bangkok Post, 30-06-2017, hentet 30-06-2017)
  109. ^ Thailand’s unemployment rate to go below 1% (Thai PBS, 02-05-2017, hentet 02-05-2017)
  110. ^ Law on migrant workers delayed (The Nation, 01-07-2017, hentet 01-07-2017)
  111. ^ Fisheries industry remains hardest hit by labour shortage (Thai PBS, 05-07-2017, hentet 06-07-2017)
  112. ^ 14 million registered as low-income earners (Thai PBS, 11-07-2017, hentet 11-07-2017)
  113. ^ Thailand tightens credit-card rules to battle high household debt (Reuthers, 26-07-2017, hentet 26-07-2017)
  114. ^ Income boost for Thai seniors in the works (The Nation, 13-04-2017, hentet 14-04-2017)
  115. ^ Age for old-age benefits to be raised (The Nation, 07-07-2017, hentet 07-07-2017)
  116. ^ ATP leverer investeringsafkast på 15,3 mia. kr. i 2016 (ATP, 08-02-2017, hentet 074-074-2017)
  117. ^ Fear of retirement savings shortfall hangs over investors, survey finds (The Nation, 03-04-2017, hentet 04-04-2017)
  118. ^ "Activists say women's rights under threat". Bangkok Post. 5. juli 2017. 
  119. ^ KATOEYS AND LADYBOYS IN THAILAND (Facts and Details, maj 2014, hentet 14-04-2017)
  120. ^ a b c Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today. Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, ISBN 978-974-7105-50-6).
  121. ^ a b Thailand’s child sex trade and the cultural division of labour (The Nation, 17-06-2017, hentet 17-06-2017)
  122. ^ ‘Girls as dessert’: Thai sex scandal exposes grim tradition (Coconuts Bangkok, 25-06-2017, hentet 26-06-2017)
  123. ^ บุกทลายอาบอบนวดดัง สลดแม่เล้านำลูกเร่ขายกาม (Daily News, 21-06-2017, hentet 21-06-2017)
  124. ^ Three politicians caught up in Nakhon Ratchasima underage prostitution scandal (The Nation, 21-06-2017, hentet 21-06-2017)
  125. ^ Underage prostitution crackdown focuses on six zones nationwide (The Nation, 22-06-2017, hentet 23-06-2017)
  126. ^ HIV cases in Thailand drop below 10,000 a year (The Nation, 18-05-2017, hentet 19-05-2017)
  127. ^ Health care utilisation under the 30-Baht Scheme among the urban poor in Mitrapap slum, Khon Kaen, Thailand: a cross-sectional study (hentet 18-02-2017)
  128. ^ Budget cuts may affect 30-baht universal health care programme (Thai PBS 17-02-2017)
  129. ^ 72-hour emergency treatment for free at any hospital (The Nation, 01-04-2017, hentet 01-04-2017)
  130. ^ Corruption index hits six-year high (The Nation, 19-01-2017)
  131. ^ Police position-buying graft probe delayed (Bangkok Post, 27-06-2017, hentet 30-06-2017)
  132. ^ Thailand bribery rate is worse than Myanmar and Cambodia: survey (The Nation, 18-03-2017, hentet 19-03-2017)
  133. ^ Over 49 percent believe reconciliation will be a flop: Bangkok Poll (Thai PBS, 18-03-2017, hentet 19-03-2017)
  134. ^ EX TOURISM CHIEF GETS 50 YEARS FOR TAKING BRIBES (Khaosod English/Associated Press, 30-03-2017, hentet 31-03-2017)
  135. ^ Den Gyldne Trekant – en report fra Thailand (Rus&Samfunn, 05-07-2013, hentet 14-04-2017)
  136. ^ Railway of Thailand History (hentet 26-03-2017)
  137. ^ Govt going ahead with high-speed railway plan (The Nation, 25-03-2017, hentet 26-03-2017)
  138. ^ Eastern & Oriental Express - History (hentet 26-03-2017)
  139. ^ Eastern and Oriental Express (hentet 26-03-2017)
  140. ^ Around The World Cyclist Killed Near Korat (Stickboy Bangkok 22-02-2015)
  141. ^ Færre trafikdræbte i 2015 (Rådet for Sikker Trafik, 11-06-2016, hentet 24-05-2017)
  142. ^ a b Life and death on Thailand's lethal roads (BBC World News, 19-01-2017)
  143. ^ แว้นไทยตายอันดับ 1 ของโลก! ถึงเวลาล็อกตัวเร่ง ตั้งโปรแกรมจำกัดความเร็ว? (Manager, MGR Online, 10-04-2017, hentet 11-04-2017)
  144. ^ Over 35 million Thais to make travel trips during Songkran (Thai PBS, 05-04-2017, hentet 05-04-2017)
  145. ^ Road rules to be strictly enforced (The Nation, 10-04-2017, hentet 10-04-2017)
  146. ^ Songkran road deaths down 12% (The Nation, 18-04-2017, hentet 18-04-2017)
  147. ^ Database to control traffic fines (Bangkok Post, 24-03-2017, hentet 24-03-2017)
  148. ^ COPS SAY NO CAUSE TO ARREST RED BULL HEIR LIVING OPENLY IN BANGKOK (Khaosod English, 28-03-2017, hentet 28-03-2017)
  149. ^ Thailand has the Third Highest Road Fatality Rate in the World (Chaingrai Times 12-06-2013, hentet 15-03-2017)
  150. ^ Car drivers tested with over 50 milligrame percent alcohol will not be covered by insurance (Thai PBS 15-03-2017, hentet 15-03-2017)
  151. ^ บังคับแล้ว ผู้ขับขี่อายุไม่ถึง 20 มีแอลกอฮอล์เกิน 20 มก. ถือว่าเมา (Thai Rath, 01-06-2017, hentet 01-06-2017)
  152. ^ AOT to invest 200 billion to develop six airports (Thai PBS, 17-02-2017)
  153. ^ Thai Smile plans more than 10 overseas routes (The Nation, 17-01-2017)
  154. ^ a b Tourism council warns operators to be prepared for unpredictable year (The Nation, Bangkok, 13-01-2015)
  155. ^ a b Multiple visa a trade boon, say operators (Bangkok Post 06-08-2015)
  156. ^ a b Reuters, 10-01-2017
  157. ^ a b Thailand Under Strain from Tourism Surge (Chiang Rai Times, 26-04-2017, hentet 27-04-2017)
  158. ^ Tourism industry needs to adapt quickly to ‘Thailand 4.0’, TAT says (The Nation, 27-05-2017, hentet 27-05-2017)
  159. ^ Govt eyes 200BN baht revenue from small, boutique hotels (National News Bureau, 11-06-2017, hentet 12-06-2017)
  160. ^ a b Speedy rescues boost Phuket safety tourism bid (Bangkok Post, 05-07-2017, hentet 05-07-2017)
  161. ^ Thailand ‘among top 20 most dangerous countries’ to visit (The Nation, 09-06-2017, hentet 10-06-2017)
  162. ^ Home Travel and Tourism Competitiveness Report 2017, Ranking (hentet 10-06-2017)
  163. ^ Tourism Tragedy, Fatalities and injuries in 2016 (Journalist Richard Barrow & Bangkok Post Graphics, 05-07-2017, hentet 05-07-2017)
  164. ^ No sex please, we're Thai (Bangkok Post, 26-02-2017, hentet 26-02-2017)
  165. ^ Sex in Thai city frustrates junta (Reuters 26-03-2017, hentet 27-03-2017)
  166. ^ "Sin City" finds it hard to abstain from sex trade (Bangkok Post, 23-04-2017, print-avis side 10, skrevet af Jerome Taylor, AFP)
  167. ^ Thai 'Sin City' finds abstaining from sex hard (France24, skrevet af Jerome Taylor, AFP, 18-04-2017, hentet 23-04-2017)
  168. ^ Inside the world's sex capital: City dubbed 'modern day Sodom and Gomorrah' with highest number of prostitutes anywhere (The Mirror 17-02-2017)
  169. ^ Junta to purge Pattaya of prostitution (Prachatai English, 22-02-2017, hentet 22-02-2017)
  170. ^ Understanding the economics of Sex Tourism (hentet 22-02-2017)
  171. ^ Police launch campaign to improve Pattaya’s sex-tainted image (Thai PBS 22-02-2017, hentet 25-02-2017)
  172. ^ TO DISPUTE PATTAYA AS ‘WORLD’S SEX CAPITAL,’ POLICE RAID BROTHEL (Khaosod English 23-02-2017, hentet 25-02-2017)
  173. ^ Over 20 women and transgenders of different nationalities were rounded up in Pattaya early Friday morning in a city-wide crackdown on prostitution. (Thai PBS 24-02-2017, hentet 25-02-2017)
  174. ^ District chief defends Pattaya bar raids (Pattaya Mail, 30-06-2017, hentet 01-07-2017)
  175. ^ Thailand: Good Guys In Bad Guys Out (Love Pattaya, hentet 26-02-2017)
  176. ^ ‘‘Good guys in, bad guys out”, says Thailand Immigration Chief (Hua Hin Today, 01-02-2016, hentet 26-02-2017)
  177. ^ Where to go for medical tourism? (Busines in Asia, hentet 26-02-2017)
  178. ^ Much ado about British tabloid’s claim Pattaya is the ‘sex capital of the world’ (The Nation, 26-02-2017, hentet 26-02-2017)
  179. ^ Dhammakaya Worldwide (The Nation, 18-02-2017)
  180. ^ Wat Phra Dhammakaya Denmark (hentet 18-02-2017)
  181. ^ Dhammakaya raided by combined force (Thai PBS, 16-02-2017)
  182. ^ Dhammachayo evades capture (The Nation 17-02-2017)
  183. ^ 308 criminal cases filed against Dhammakaya Temple (The Nation, 19-02-2017)
  184. ^ Thai temple standoff, thousands refuse to leave (tid: 1:20) (Al Jazeera, 03-03-2017, hentet 06-03-2017)
  185. ^ AL JAZEERA’S REPORT ON DHAMMAKAYA CHOPPED BY TRUEVISIONS (VIDEO) (Khaosod English, 04-03-2017, hentet 06-03-2017)
  186. ^ His Majesty strips fugitive Phra Dhammachayo of patriarch rank (The Nation, 05-03-2017, hentet 06-03-2017)
  187. ^ a b c BREAKING: Coronation Day on May 5 is no longer a national holiday (Coconuts Bangkok,11-04-2017, hentet 12-04-2017)
  188. ^ a b c มติครม.เลิกวันหยุด’วันฉัตรมงคล’และให้เพิ่มวันหยุดอีก 2 วัน (Matichon online, 11-04-2017, hentet 12-04-2017)
  189. ^ Ministry to draft laws for 15 years of free education (The Nation, 16-06-2016, hentet 01-06-2017)
  190. ^ Chulalongkorn U ranked 245th in world’s best universities for 2018 (Thai PBS, 08-06-2017, hentet 09-06-2017)
  191. ^ Eight Thai universities make world rankings (The Nation, 06-09-2016)
  192. ^ Private schools on shaky ground (The Nation, 12-01-2015)
  193. ^ Thailand's education spending above 6% of GDP (The Nation, 11-05-2014).
  194. ^ Buffalo Fighting (Koh Samui Point, hentet 02-03-2017)
  195. ^ Popularity of bullfighting grows in South (The Nation, 01-03-2017, hentet 02-03-2017)

Eksterne henvisningerRedigér