Det' bare mænd

britisk film fra 1997
(Omdirigeret fra The Full Monty)

Det' bare mænd (originaltitel: The Full Monty) er en britisk komediefilm fra 1997 instrueret af Peter Cattaneo efter manuskript af Simon Beaufoy. Filmens hovedroller spilles af Robert Carlyle, Mark Addy, William Snape, Steve Huison, Tom Wilkinson, Paul Barber og Hugo Speer. Filmen foregår i Sheffield i det nordlige England i 1990'erne og fortæller historien om seks arbejdsløse mænd, der beslutter sig for at danne en mandlig striptease-gruppe for at lave nogle penge og for, at hovedpersonen, Gaz, kan se sin søn. Gaz slår fast, at gruppens show vil være meget bedre end de berømte Chippendales-dansere, fordi de vil smide "the full monty" (d.v.s. smide alt tøjet) - deraf filmens titel.

Det' bare mænd
Overblik
GenreKomediefilm,
LGBT-film,
dramedy Rediger på Wikidata
Instrueret afPeter Cattaneo Rediger på Wikidata
Manuskript afSimon Beaufoy Rediger på Wikidata
MedvirkendeRobert Carlyle,
Tom Wilkinson,
Mark Addy,
Lesley Sharp,
Bruce Jones,
Emily Woof,
Hugo Speer,
Paul Barber,
Steve Huison,
William Snape Rediger på Wikidata
FotograferingJohn de Borman Rediger på Wikidata
KlipDavid Freeman,
Nick Moore Rediger på Wikidata
ScenografiMax Gottlieb[1] Rediger på Wikidata
Musik afAnne Dudley Rediger på Wikidata
Produceret afUberto Pasolini Rediger på Wikidata
DistributørInterCom,
Disney+,
iTunes Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato30. oktober 1997 (Tyskland),
1997 Rediger på Wikidata
CensurAlle Tilladt for alle
Længde90 min. Rediger på Wikidata
OprindelseslandStorbritannien,
USA Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
Budget$3.5 million[2]
Fortsættes iAllt eller inget[3] Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
National Board of Review: Top Ten Films,
Oscar for bedste originale musical eller komedie musik,
European Film Award – People's Choice Award for Best European Film,
Europæiske Filmpris for bedste film Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Selv om filmen er en komedie, berører filmen også alvorlige emner som arbejdsløshed, fædres rettigheder, depression, impotens, homoseksualitet, arbejderklassekultur, selvmord m.v. Filmen modtog ved udgivelsen positive anmeldelser og blev en international kommerciel succes. Filmens budget var 3,5 mio. dollars, og den indtjente over $250 millioner. Filmen blev den mest indtjenende britiske film indtil den blev overgået af Titanic. Den vandt prisen for "bedste film" ved BAFTA Awards og ved European Film Award. Den blev nomineret til Oscar-priser for bedste film, bedste instruktør, bedste originale manuskript og bedste originale musical eller komedie og vandt den sidste.

Det britiske filminstitut rangerede Det' bare mænd som den 25. bedste britiske film i det 20. århundrede. Filmen blev adapteret til en musical i 2000, et teaterstykke i 2013 og en tv-serie.[4]

Handling

redigér

I midten af 1990'erne lukkede stålværkerne i Sheffield og de fleste arbejdere blev afskediget. De tidligere stålarbejdere Gary "Gaz" Schofield og Dave Horsfall stjæler metalskrot fra de forladte møller fabrikker for at tjene lidt penge, og de har taget Gaz' søn Nathan med for at få hjælp, men en sikkerhedsvagt overrasker dem og låser dem inde på det forladte stålværk.

Gaz har problemer med sin ekskone Mandy og hendes kæreste Barry om bl.a. børnebidrag, som han ikke har kunnet betale, siden han mistede sit job. Sønnen Nathan bor sammen med Mandy og Barry, men Gaz har stadig fælles forældremyndighed over ham. Nathan ville ønske, at han og hans far kunne lave mere "normale ting" sammen. Mandy har ansøgt om at få ophævet den fælles forældremyndighed. Gaz er desperat efter penge og efter Nathans kærlighed.

En dag opdager Gaz en flok kvinder, der står i kø uden for en lokal klub for at se et Chippendales-show, og han får idéen om at danne sin egen stripteasegruppe ved hjælp af lokale mænd i håb om at tjene penge nok til at betale sine børnebidrag. Den første, der slutter sig til gruppen, er Lomper, en tidligere sikkerhedsvagt på stålværket, hvor Dave og Gaz engang arbejdede. De finder ham, mens han forsøger af begå selvmord. Herefter rekrutterer de deres tidligere værkfører Gerald Cooper, der ikke har fortalt sin hustru, at han har mistet sit arbejde. Gaz og Dave ser Gerald og hans hustru, Linda, til en dansetime, og de rekrutterer ham til at lære dem nogle egentlige dansebevægelser.

De forsøger at skaffe flere medlemmer til gruppen og afholder en åben audition og beslutter sig for at optage Horse i gruppen. Horse er en ældre mand, der ikke desto mindre er en god danser. De optager også Guy, som slet ikke kan danse, men viser sig at være usædvanligt velbegavet. De seks mænd begynder at øve. Gaz finder ud af, at han skal betale et depositum på £100 for at leje klubben til gruppens show. Han har ikke pengene, men Nathan hæver sin opsparing og låner sin far pengene og siger, at han stoler på, at Gaz vil betale ham tilbage. Da de møder to lokale kvinder, mens de sætter plakater op for showet, praler Gaz med, at de er bedre end de rigtige Chippendales, fordi de går "the full monty". Dave, der kæmper med sit kropsbillede, opgiver og finder et job som sikkerhedsvagt hos supermarkedskæden Asda. De andre øver på stålværket i overværelse af nogle af Horses kvindelige familiemedlemmer, men en forbipasserende politimand arresterer dem midt i showet for uterlig optræden, hvilket koster Gaz retten til at se Nathan. Det lykkes dog Lomper og Guy at flygte til Lompers hus, hvor de ser kærligt på hinanden og indleder et forhold.

Gerald bliver smidt ud af Linda, efter at fogeden har været i deres hus og har tager udlæg i deres ejendele for at betale Geralds gæld, hvilket resulterer i, at han bliver nødt til at bo hos Gaz. Senere går Gaz til Asda-supermarkedet og spørger Dave, om han kunne "låne" en jakke til Lompers mors begravelse. Dave giver ham lov og beslutter sig også for at sige sit vagtjob op. De stjæler to jakkesæt og går til begravelsen sammen.

Gruppen får sat deres show sammen, men de bliver enige om at opgive planerne. Deres anholdelse har imidlertid givet dem omtale i byen og Gaz finder ud af, at showet er udsolgt. Det lykkes Gaz at overbevise de andre om alligevel at gennemføre én enkelt optræden.

Da gruppen skal til at optræde, nægter Gaz at gennemføre, da der er mænd blandt publikum, selvom plakaterne har angivet, at showet kun er for kvinder. De andre fem begynder showet uden ham, men sønnen Nathan beordrer Gaz til at gå på scenen. Gaz slutter sig herefter til de andre og optræder foran publikum. Filmen slutter med, at gruppen optræder på scenen foran et entusiastisk udsolgt publikum, hvor de stripper til Tom Jones' udgave "You Can Leave Your Hat On" - og som det sidste sidste element fjerner deres hatte...

Medvirkende

redigér

Filmens udgivelse og modtagelse

redigér

Modtagelse blandt kritikere

redigér

Filmen opnåede opnåede næsten enstemmig ros kritikerne ved udgivelen, og filmen blev nomineret til en Oscar i kategorien "bedste film".

I sin anmeldelse af filmen skrev Magasinet Time Out New York: "Monty er meget mindre plat end titlen antyder. De sjoveste øjeblikke er ofte de mest subtile, som da fem af stripperne, der står i kø på jobcentret, finder sig selv ude af stand til at modstå at danse, da Donna Summers "Hot Stuff" pludselig spilles i radioen. Der er overraskende lidt vulgaritet, til dels fordi filmen ikke kan stoppe med at tænke på kvinder som en slags fjender (i det mindste er Monty mindre stødende end Brassed Off i den afdeling). Og forfriskende nok er dens definition af mandlige relationer bred nok til at lade to af fyrene finde kærligheden i hinandens arme."[5]

Websitet Rotten Tomatoes giver filmen en "approval rating" på 96 % baseret på 55 anmeldelser, med en gennemsnitlig score på 7,50/10. Konsensus lyder: "Fræk og smittende godmodig blotter The Full Monty sit store bankende hjerte med et tvist af uartig komedie."[6] Metacritic giver filmen en score på 75 ud af 100 baseret på 31 kritikeres anmeldelser, hvilket indikerer "generelt gunstige anmeldelser".[7]

Det' bare mænd fik premiere i seks biografer i USA den 13. august 1997 og indspillede $244.375 i de første fem dage, med et gennemsnit biograf i åbningsweekenden på $29.430; den højeste for en film den weekend. Filmen blev i den følgende weekend vist i 10 biografer og derefter 36 biografer til Labor Day-weekenden (29. august – 1. september), hvor den forsat var den film, der indspillede mest pr. biograf ($25.344). Den indtjente i alt 1,7 $ millioner i løbet af de første 20 dage. Da filmen blev udgivet i Storbritannien den 29. august 1997 i 224 biografer indspillede den 1.593.928 pund på tre dage, og den næstmest sælgende film i Storbritannien, efter Men in Black, som indtjente 1,7 mio. pund, men blev vist i næsten dobbelt så mange biografer (411). Senere blev filmen den mest sælgende i Storbritannien, en position den fastholdt i ni uger, hvilket er det længste en film har været nr. et i Storbritannien. Ni uger efter udgivelsen blev den den mest sælgende britiske film nogensinde og overgik derved Fire bryllupper og en begravelse.[8][9][10] Efter de ni uger som den mest indtjenende blev den overgået af Face/Off, men filmen vendte tilbage som den mest indtjenende for de næste to weekender.[10] I USA blev visningerne udvidet til 387 biografer og senere igen til 650 biografer.

Filmen blev også et stor succes uden for Storbritannien og USA. Det var den meste sete film i Australien i fem uger i træk. Også i Europa blev filmen en stor succes. I januar 1998 overgik filmen Jurassic Park og blev den mest indtjenende film i Storbritannien og endte med at indtjene 52,2 mio. pund.[11] Globalt indtjente filmen samlet 258 mio. USD[12] ud fra et samlet budget for filmens produktion på 3,5 mio. USD.

Priser og anerkendelse

redigér

Det' bare mænd vandt BAFTA-prisen for bedste film i 1997, hvor den slog favoritterne Titanic og LA Confidential. Carlyle vandt BAFTA-prisen for bedste mandlige hovedrolle. Den blev nomineret til i alt fire Oscar-priser: bedste film, bedste instruktør, bedste originale musik og bedste originale manuskript.

I 1997 blev Oscar-prisen for bedste originale musik opdelt i to kategorier: Dramatisk og Musical eller komedie. Ved Oscaruddelingen blev Titanic den store vinder og Det' bare mænd vandt "kun" en Oscar for originale musik, musical eller komedie for Anne Dudleys musik.

I Danmark modtog filmen ved Bodiluddelingen i 1998 en Bodil for bedste europæiske film og ved samme års Robert-uddeling modtog filmen en Robert for årets ikke-amerikanske film.

Filmen blev i 1999 optaget som nr. 25 på British Film Institutes liste over de 100 bedste britiske film.

Soundtrack

redigér

Anne Dudleys Oscar for bedste original musik var en overraskelse, og nogle kritikere anså den for ufortjent, da prisen er for original musik, og de fleste af filmens højdepunkter er knyttet til populære sange, der allerede havde været hits.[13][14][15][16][17][18][19]

Filmens musik blev udgivet på The Full Monty: Music from the Motion Picture Soundtrack, der indeholder to originale numre af Dudley plus pophits, inklusive et cover af Tom Jones af " You Can Leave Your Hat On" produceret af Dudley, der havde samarbejdet med Jones på et cover af Prince's "Kiss" fra 1988.[16][20]

Soundtracket blev også en kommerciel succes og blev i Storbritannien certificeret til platin og til puld i USA.

  1. "The Zodiac" – David Lindup (3:06)
  2. " You Sexy Thing " – Hot Chocolate (4:03)
  3. " You Can Leave Your Hat On " – Tom Jones (4:26)
  4. " Moving on Up " – M People (5:29)
  5. " Make Me Smile (Come Up and See Me) " – Steve Harley & Cocknet Rebel (3:59)
  6. "The Full Monty" – Anne Dudley (3:04)
  7. "The Lunchbox has Landed" – Anne Dudley (2:14)
  8. " Land of a Thousand Dances " - Wilson Pickett (2:24)
  9. " Rock & Roll, Pt. 2 " – Gary Glitter (3:02)
  10. " Hot Stuff " – Donna Summer (3:49)
  11. " We Are Family" – Sister Sledge (3:35)
  12. " Flashdance... What a Feeling " – Irene Cara (3:49)
  13. " The Stripper " – Joe Loss & His Orchestra (2:11)

Andre udgaver

redigér

Filmen blev i 1998 omskrevet til en roman af den britiske forfatter Wendy Holden.[21]

I 2000 blev filmen omskrevet til en Broadway- musical også med titlen The Full Monty; karaktererne og omgivelserne blev amerikaniseret. Musicalen blev opført i Storbritannien i 2002 i West End på Prince of Wales Theatre i 2002 og blev også opført i Danmark på Stærekassen i København.

Det blev også omskrevet til et skuespil af den oprindelige manuskriptforfatter Simon Beaufoy. Skuespillet havde premiere i Sheffield i februar 2013 og blev senere sat op i West End på Noël Coward Theatre i 2014.[22]

Tv-serie

redigér

I 2023 udgav FX Networks og Disney+ en kort tv-serie baseret på filmen med flere af de oprindelige skuespillere på rollelisten, herunder Carlyle, Wilkinson, Addy og Speer;[23][24][25] Speer blev dog i 2022 fjernet fra serien på grund af påstande om "upassende adfærd".[26] Serien havde premiere den 14. juni 2023.[27]

Referencer

redigér
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ "The Full Monty (1997)". Box Office Mojo. Hentet 3. marts 2010.
  3. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ "All the Yorkshire filming locations for the new Full Monty series on Disney+". Yorkshire Post. 8. juni 2022. Hentet 14. maj 2023.
  5. ^ Johnston, Andrew (14. august 1997). "The Full Monty". Time Out New York.
  6. ^ The Full Monty hos Rotten Tomatoes (engelsk)
  7. ^ The Full MontyMetacritic (engelsk)
  8. ^ "International box office". Variety: 14. 8. september 1997.
  9. ^ "UK Top 15". Screen International: 30. 12. september 1997.
  10. ^ a b Scott, Mary (14. november 1997). "Wooed into the top spot". Screen International: 27.
  11. ^ BFI Statistical Yearbook (PDF) (2012 udgave). London: British Film Institute. 2013. s. 22 & 32. Arkiveret fra originalen (PDF) 28. december 2013. Hentet 8. december 2013.
  12. ^ Alexander Walker, Icons in the Fire: The Rise and Fall of Practically Everyone in the British Film Industry 1984–2000, Orion Books, 2005 p. 280
  13. ^ Bona, Damien (6. februar 2002). Inside Oscar 2. Random House Publishing Group. s. 306. ISBN 9780345448002. Hentet 27. november 2014. the Oscar to Anne Dudley for The Full Monty... was somewhat surprising, since the music most remembered from the film was... disco hits"
  14. ^ Berardinelli, James (23. marts 1998). "Commentary: A "Live" Look at the Oscars". Arkiveret fra originalen 5. december 2014. Hentet 28. november 2014. To be quite frank, I can't remember anything about the original score of the film. All I remember are the pop songs.
  15. ^ Burr, Ty (1. marts 1998). "When Will Oscar Really Know the Score?". The New York Times. Hentet 27. november 2014.
  16. ^ a b Fontaine, Rex (29. marts 1998). "People: Early to bed for Anne and Oscar". The Independent on Sunday. Arkiveret fra originalen 18. juni 2022. Hentet 27. november 2014.
  17. ^ Strauss, Bob (24. marts 1998). "Analysis: Oscars listing to mainstream". Los Angeles Daily News. Arkiveret fra originalen 4. december 2014. Hentet 27. november 2014 – via The Free Library.
  18. ^ Reay, Pauline (2004). Music in Film: Soundtracks and Synergy. Wallflower Press. s. 105. ISBN 9781903364659. Hentet 27. november 2014.
  19. ^ "Fingers and thumbs: With the Art of Noise's Anne Dudley". StevenPoole.net. 10. april 1998. Arkiveret fra originalen 7. marts 2021. Hentet 28. november 2014.
  20. ^ Dyja, Eddie (2010). Studying British Cinema, the 1990s. Columbia University Press. s. 106. ISBN 9781906733025. Tom Jones... recorded it especially for the film
  21. ^ Baetens, Jan (2007). "From screen to text: novelization, the hidden continent". The Cambridge Companion to Literature on Screen. Cambridge University Press. s. 226-238. doi:10.1017/CCOL0521849624.016. ISBN 9780521849623.
  22. ^ "The Full Monty's West End run to end early". BBC News. 17. marts 2014.
  23. ^ Han, Angie (13. juni 2023). "'The Full Monty' Review: FX/Hulu Sequel Is Flawed But Full of Unassuming Charm". The Hollywood Reporter. Hentet 15. juni 2023.
  24. ^ Goldbart, Max (28. marts 2022). "The Full Monty: Disney+ Revives 1997 BAFTA-Winning Film As Limited TV Series; Original Cast Including Robert Carlyle & Tom Wilkinson To Return". Deadline Hollywood.
  25. ^ Houghton, Rianne (28. marts 2022). "The Full Monty cast reprise original roles for Disney Plus series". Digital Spy.
  26. ^ Bryant, Miranda (2. juli 2022). "Hugo Speer sacked from Full Monty reboot over 'inappropriate conduct' claims". The Guardian. Hentet 2. juli 2022.
  27. ^ Rowan, Iona (11. maj 2023). "The Full Monty series gets first trailer for Disney+ show". Digital Spy.

Eksterne henvisninger

redigér

Det' bare mændInternet Movie Database (engelsk) 

Priser
Foregående:
Trainspotting
Bodilprisen for bedste europæiske film
1998
Efterfølgende:
My Name Is Joe