The Minds of 99

dansk band
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at indholdet ser ud til at være skrevet af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans. Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive hér: Typer af selvbiografier.

The Minds of 99 er et dansk band. Det har udgivet albummene The Minds of 99, Liber  og Solkongen og vundet en lang række priser, herunder P3 Guld,[1] Danish Music Awards[2] og Steppeulven.[3]

The Minds of 99
The Minds of 99.jpg
Information
Oprindelse København
Genre Post-punk
Rock
New Wave
Aktive år 2012–nu
Pladeselskab No3
Medlemmer Anders Folke Larsen (guitar)
Asger Wissing (bas)
Jacob Bech-Hansen (synthesizere, programmering og keyboard)
Louis Clausen (trommer)
Niels Brandt (vokal)
Tidligere medlemmer Mikkel Bech-Hansen (synthesizere, percussion)
Eksterne henvisninger
www.themindsof99.com

Deres debutalbum har modtaget en guldplade for sit salg, mens de to følgende albums har modtaget platinplader. Singlerne Det er Knud som er død, Stjerner på himlen, Ung Kniv, Solkongen og Som fluer har alle fået en guldplade. Hurtige Hænder og Alle skuffer over tid har fået platinplader.[4]

De åbnede Roskilde Festivals Orange Scene i 2015 og optrådte på scenen igen i 2018 foran ca. 80.000 mennesker.[5] Bandet har også optrådt i en udsolgt Royal Arena.[6]

HistorieRediger

EtableringRediger

Niels Brandt (forsanger), Jacob Bech-Hansen (synth), Mikkel Bech-Hansen (keys) og Asger Wissing (bas) har kendt hinanden siden børnehaveklassen på LindevangskolenFrederiksberg. Anders Folke Larsen (guitar) og Louis Clausen (trommer) stødte til vennegruppen i begyndelsen af teenageårene. I april 2012 mødtes de seks i et køkken på Smallegade med hver deres medbragte flaske vodka, og under det møde spurgte Niels Brandt de andre, om de skulle lave et band.[7]

Gruppens navn er resultatet af, at Brandt lyttede til The KLF-sangen "Justified and Ancient", hvor der undervejs bliver rappet ”mine’s a 99”. Han hørte det som ”Minds of 99”.[8]

I sommeren 2012 tog de i sommerhus på Fanø og indspillede grundsporene til flere af de sange, som sidenhen endte på deres debutalbum.

Senere forklarede til Niels Brandt: ”Det handlede om, at vi lyttede, og at vi havde rammerne til, at vi kunne gøre det. Vi var væk fra verden, men til stede og klar, da muligheden pludselig bød sig. Det er det der med at have respekt for tilfældighederne. At være åben for livet og de ting, det tilbyder en, og så rent faktisk bruge det.”[9]

Blandt de første indspilninger var Det er Knud som er død. Teksten blev oprindeligt skrevet af Tom Kristensen som reaktion på polarforskeren Knud Rasmussens død i 1933 – det blev bragt i Politiken dagen efter Rasmussens død. Niels Brandt fik digtet på et postkort fra en ven og blev så draget af teksten, at han satte musik til. Senere fandt Brandt ud af, at Knud Rasmussen havde været hans morfars gudfar.[7]

2013-2014 – KarriereKanonen og debutalbumRediger

Sidst i 2012 meldte Asger Wissing bandet til KarriereKanonen, og de blev i foråret 2013 udvalgt blandt årets 12 deltagere. Efter koncerter på Spot Festival og Smukfest blev The Minds of 99 den i august kåret som en af de tre vindere af vindere af KarriereKanonen. Sejren begrundede P3-vært og jurymedlem af KarriereKanonen Nicholas Kawamura blandt andet med: ”Det er temperamentsfuldt og poetisk, og jeg har sjældent oplevet et dansk band være så intenst.”

Som led i KarriereKanonens forløb blev The Minds of 99 parret med manageren Ole Nørup og skrev kontrakt med pladeselskabet No3[10]. De indledte herefter et samarbejde med produceren Carsten Heller. Niels Brandt har sagt om Hellers indflydelse: ”Carsten kom ind på den første plade, da vi havde indspillet den. Men han var en ren åbenbaring for os. Han er åben og tålmodig og deler den samme følelse som os om, hvornår noget er godt og rigtigt.”[11]

Det første resultat af samarbejdet var Det er Knud som er død, som blev P3’s Uundgåelige i 2014.[12]

12. maj 2014 kom gruppens debutalbum, The Minds of 99, som fik positive anmeldelser af Politiken,[13] Soundvenue,[14] Gaffa,[15] Berlingske[16] og Fyens Stiftstidende.[17]

Ved udgangen af 2014 blev bandet nomineret til fem priser ved Steppeulven.[18]

2015 – LiberRediger

I juli 2015 åbnede gruppen Orange SceneRoskilde Festival. Soundvenue kaldte efterfølgende koncerten for ”den bedste åbning af Orange Scene i mange år”,[19] mens Berlingske skrev, at det var ”en af de mest mindeværdige åbningskoncerter på Orange Scene i årevis.”[20]

14. august udgav gruppen singlen Stjerner på himlen. Det var første single fra deres kommende album. I en pressemeddelelse fortalte Niels Brandt, at flere af sangene opstod i forbindelse med debutalbummet, og at det nye album var som en forlængelse af debuten – både i forhold til indhold og lyd. Sangen blev P3’s Uundgåelige.[21]

16. oktober, knap halvandet år efter debutalbummet, udsendte bandet dets andet album, Liber. Niels Brandt har sagt om processen: ”Vi har lavet den eneste plade, vi kunne lave. Så længe sangene har den rigtige ånd, når vi alle sammen kan mærke den samme energi, så forfølger vi den synergi, der opstår. Jeg har det, som om vi laver nøjagtigt den musik, vi kan og har lyst til at lave, og jeg føler ikke, vi er afhængige af, at det skal kunne noget bestemt. Det er sangene, der bestemmer.”[11]

Niels Brandt har sammenfattet temaerne på Liber som, at de handler om ”ikke at være glad for der, man var” og fremhævet, at blandt andet singlerne Ud af min krop og Stjerner på himlen kredser om det tema.[11]

Som debutalbummet fik albummet gode anmeldelser. Herunder seks hjerter i Politiken[22] og fem stjerner i Berlingske,[23] Ekstra Bladet[24] og Gaffa.[25] Liber blev senere kåret til årets danske album af både Politiken[26] og Berlingske.[27]

Ved Danish Music Awards 2016 vandt gruppen i kategorien Årets danske rockudgivelse[28]. Ved Gaffa Awards vandt den Årets danske rockudgivelse[29]. Ved Steppeulven vandt albummet i kategorien Årets udgivelse, og The Minds of 99 vandt i kategorien Årets orkester[30].

2016-2019 – SolkongenRediger

I sommeren 2016 trådte en af bandets grundlæggere, Mikkel Bech-Hansen ud af bandet. I september 2016 sad de resterende medlemmer på Gæstgiveren på Bornholm for at beslutte, om de ville fortsætte. Til Gaffa har Niels Brandt fortalt: ”Vi sad oppe ved baren, hvor vi kunne kigge ned til venstre, hvor Gasolin' var blevet enige om at gå i opløsning og til højre, hvor vores studie lå. Så sad vi der og fandt ud af, hvad der skulle ske. Vi drak os pissehamrende fulde, og om morgenen dagen efter spillede jeg en ny sang, jeg havde skrevet for resten af bandet, og det var 'Solkongen'.[31]

Gruppen udsendte i oktober 2017 EP’en Solkongen (Del 1), hvorfra nummeret Ubåd med linjerne ”I min ubåd lægger jeg nu planer, flere end du aner” vakte opsigt blandt nogle medier, fordi ubådsdrabet på journalisten Kim Wall samtidig blev efterforsket. Niels Brandt understregede, at sangen var skrevet et år forinden, og bandet valgte at tage den med, fordi drabsmanden ikke skulle få lov til at ødelægge mere. [32]

Det fulde album Solkongen kom 23. februar 2018.

Niels Brandt sagde i et interview med Gaffa om albummet: ”Det er ikke bare en plade, for os er det også en tid – en overgangstid, der også afspejler verden omkring os. En verden, der er ekstremt fragmenteret og sværere at overskue end nogensinde.”[33]

Solkongen modtog fem stjerner i Gaffa[25] og Berlingske[34], fire stjerner hos Jyllands-Posten[35] fire og fem hjerter i Politiken,[36][37] og tre stjerner fra Ekstra Bladet.[24]

Arbejdet med at finde sig selv som orkester og skabe et nyt album blev skildret i dokumentarfilmen Stor som en sol, der fik premiere på CPH:DOX den 20. marts 2018.[38]

Gruppen spillede samme sommer på Orange SceneRoskilde Festival.[39]

Under en fodboldkamp i november 2018 brækkede Niels Brandt foden. Gruppen var midt i turné og overvejede at aflyse resten af koncerterne. Men Niels Brandt endte med at gennemføre turnéen på krykker.[40]

2019-nu – Infinity ActionRediger

Gruppen lancerede i oktober onlineuniverset Infinity Action[41] og fulgte det op med deres første engelsksprogede single, 1, 2, 3, 4.[42] I november fulgte den dansksprogede Som fluer.[43] Samme måned gennemførte bandet deres hidtil største indendørsarena tour. The Minds of 99 optrådte ved udsolgte [DT1] koncerter i Royal Stage i Aalborg, Ceres Arena i Aarhus, Royal Arena i København.[44][45]

De annoncerede kort efter turneens afslutning, at de ville spille i Parken i september 12. september 2020.[46]

Singlen Big City, Bright Lights udkom i marts 2020, suppleret af en animeret musikvideo.[47]

DiskografiRediger

AlbumsRediger

EP'erRediger

  • Solkongen del 1 (27. oktober 2017)
  • Solkongen del 2 (23. februar 2018)

SinglerRediger

  • "Det er Knud som er død" (februar 2014)
  • "Et barn af min tid" (april 2014)
  • "Hurtige hænder" (september 2014)
  • "Rav" (november 2014)
  • "Stjerner På Himlen" (august 2015)
  • "Ma Cherie Bon Bon" (oktober 2015)
  • "Hjertet følger med" (marts 2016)[48]
  • "I'm Gonna Die" (september 2017)
  • "Alle skuffer over tid" (januar 2018)
  • 1,2,3,4 (oktober 2019)
  • Som Fluer (november 2019)
  • Big City, Bright Lights (marts 2020)[49]
  • En Stemme (september 2020)

PriserRediger

Liste over priserRediger

År Show Award Nomineret Resultat
2014 P3 Guld P3 Talentet The Minds Of 99 Nomineret
2015 Carl Prisen Årets Talent The Minds Of 99 Vundet
Årets Komponist Rock The Minds Of 99 Vundet
P3 Guld P3 Guld Prisen The Minds Of 99 Nomineret
Steppeulven Årets Sang Det Er Knud Som Er Død Vundet
DMA Årets Nye Danske Navn The Minds Of 99 Nomineret
Årets Nye Danske Rockudgivelse The Minds Of 99 Nomineret
Årets Live Navn The Minds Of 99 Nomineret
2016 Zulu Awards Årets Mandlige Kunstner The Minds Of 99 Nomineret
DMA Årets danske rockudgivelse Liber Vundet
Gaffa Prisen Årets Danske Rockudgivelse Liber Vundet
Årets Danske Album Liber Nomineret
Årets Danske Band The Minds Of 99 Nomineret
Steppeulven Årets Live navn The Minds Of 99 Nomineret
Årets Sang Ud Af Min Krop Nomineret
Årets Orkester The Minds Of 99 Vundet
Årets Album Liber Vundet
2019 P3 Guld P3 Guld P3 Guld Vundet
Gaffa Prisen Årets danske udgivelse Solkongen Vundet
Årets danske band The Minds of 99 Vundet
Årets danske hit Alle Skuffer Over Tid Vundet
Årets danske rockudgivelse Solkongen Vundet
Årets danske livenavn The Minds of 99 Vundet

ReferencerRediger

  1. ^ https://www.dr.dk/musik/ingen-andre-end-p3-ville-spille-vores-lortesange-minds-99-vinder-hovedprisen-til-p3-guld
  2. ^ Vinderne kåret ved Danish Music Awards – The Minds of 99, Kesi og Lukas Graham hiver priser hjem / Nyhed
  3. ^ Vinderne af Steppeulven er fundet | GAFFA.dk
  4. ^ Certificeringer | IFPI
  5. ^ Intet overgår Orange | hsfo.dk
  6. ^ The Minds of 99 fik Royal Arena til at summe fra gulv til loft i kollektiv ekstase / Koncert
  7. ^ a b Oldefar begravede Knud Rasmussen | fyens.dk
  8. ^ The Minds of 99: »Det må aldrig blive en sur pligt at være i det her band« / Interview
  9. ^ Sange fra en rus i Køge: »Det var nærmest som i 'Twin Peaks'« - politiken.dk
  10. ^ No3 Music (@no3music) • Instagram photos and videos
  11. ^ a b c The Minds of 99: Totalt all in | GAFFA.dk
  12. ^ The Minds of 99: »Det må aldrig blive en sur pligt at være i det her band« / Interview
  13. ^ Tiltrængt rockband har eksperimentel råenergi - politiken.dk
  14. ^ The Minds of 99 'The Minds of 99' / Album
  15. ^ The Minds of 99: The Minds Of 99 | GAFFA.dk
  16. ^ Står The Minds Of 99 bag årets bedste sang?
  17. ^ Anmeldelse: Knud er død - The Minds of 99 leve! | fyens.dk
  18. ^ Årets Steppeulven: Mø, S!vas og The Minds of 99 fører an i nomineringer / Nyhed
  19. ^ The Minds of 99 – den bedste åbning af Orange Scene i mange år / Koncert
  20. ^ Anmeldelse: The Minds Of 99 åbnede Orange med et brag
  21. ^ The Minds Of 99 - Fermaten
  22. ^ Anmeldelse: Alle har et sted, hvor det gør ondt – så hvor gør det egentlig ondt, The Minds of 99? - politiken.dk
  23. ^ Solkongerne i The Minds of 99 er på toppen af deres musikalske game
  24. ^ a b Trist nyhed fra stort dansk rockband – Ekstra Bladet
  25. ^ a b ANMELDELSE: En generationsstemme rammer et foreløbigt klimaks | GAFFA.dk
  26. ^ 10'ernes bedste danske album: Mens folk fablede om stress-epidemi og klimaangst, åbnede syrerockerne for den magiske tepotte og viste vejen til en bedre verden - politiken.dk
  27. ^ Årets 10 bedste danske plader
  28. ^ VINDERNE VED DMA 2016 | IFPI
  29. ^ GAFFA-Prisen: Og vinderne er... | GAFFA.dk
  30. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/fakta-de-vandt-steppeulven
  31. ^ Stort interview med The Minds of 99: – Angsten er død | GAFFA.dk
  32. ^ Dansk succesband med uheldig ubåds-sang – Ekstra Bladet
  33. ^ Stort interview med The Minds of 99: – Angsten er død | GAFFA.dk
  34. ^ The Minds Of 99 | Nyheder og seneste nyt fra Berlingske - Berlingske.dk
  35. ^ Solkonge i ubåd - Rytmisk musik - Anmeldelser - Kultur
  36. ^ Anmeldelse: Alle har et sted, hvor det gør ondt – så hvor gør det egentlig ondt, The Minds of 99? - politiken.dk
  37. ^ Anmeldelse: Minds of 99 giver stærke samtidsdiagnoser på ny EP - politiken.dk
  38. ^ ’Stor som en sol’: Flammen i Niels Brandts blik står tilbage i The Minds of 99-dokumentar / Film
  39. ^ Solkongerne spillede solen sort | GAFFA.dk
  40. ^ Stærkt billede: Dansk sanger brækker foden under fodboldkamp – Ekstra Bladet
  41. ^ http://infinityaction.net
  42. ^ The Minds of 99 promoverer mystisk nyt website – hvad skal det betyde? / Nyhed
  43. ^ Nej, The Minds of 99 har ikke skiftet til engelsk – se videoen til den nye single ‘Som fluer’ / Nyhed
  44. ^ The Minds Of 99 on Instagram: “JADA tager med som support på vores Arena Tour ‘19. Vi er så stoked!! Der er stadig billetter til koncerten i Odense. Vi ses til November…”
  45. ^ The Minds of 99 sætter yderligere 13.000 billetter til salg i Parken | GAFFA.dk
  46. ^ Rockchok: Dansk band indtager Parken – Ekstra Bladet
  47. ^ The Minds of 99 deler nyt nummer med syret animeret video: ’Big City, Bright Lights’ / Nyhed
  48. ^ "The Minds of 99 klar med ny single og massiv tour | Sony Music Denmark". Arkiveret fra originalen 11. april 2016. Hentet 20. april 2016. 
  49. ^
    • En Stemme (oktober 2020)
    The Minds of 99 deler nyt nummer med syret animeret video : ’Big city, bright light’ artikel fra Soundvenue, 27. marts 2020

Eksterne henvisningerRediger