Thomas Boberg
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Thomas Boberg (født 5. juli 1960 i Roskilde) er en dansk digter og forfatter.
Thomas Boberg Dansk litteratur | |
---|---|
![]() Litteraturexchange Festival, Aarhus 2019 Foto: Hreinn Gudlaugsson | |
Personlig information | |
Født |
5. juli 1960 (62 år) Roskilde, Danmark |
Nationalitet |
![]() |
Far |
Jørgen Boberg ![]() |
Barn |
Louie Ashanti Bannor Boberg ![]() |
Uddannelse og virke | |
Medlem af |
Det Danske Akademi (fra 2018) ![]() |
Beskæftigelse | Digter og forfatter |
Deltog i |
Internationale Bogmesse i Santiago 2015 ![]() |
Litterær bevægelse | højmodernistisk, centrallyrisk og billedmættet |
Påvirket af | Johannes V. Jensen, Tom Kristensen |
Har påvirket | Claus Beck-Nielsen |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Henrik Pontoppidans Mindefonds Legat (2000), Morten Nielsens Mindelegat (1998), Otto Benzons Forfatterlegat (1991), Otto Gelsted-prisen (2000), Drassows Legat (2004) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Han er søn af kunstmaleren Jørgen Boberg (født 1940) og socialrådgiver Gunver Plesner (født 1939). Siden han var 17 år, har han rejst i store dele af verden, især i Syd- og Mellemamerika og Afrika.
Han debuterede som forfatter med digtsamlingen Hvæsende på mit øjekast i 1984 og har siden opnået bred anerkendelse med rejseerindringerne Sølvtråden, Marokkansk Motiv, Americas og Invitation til at rejse.
Boberg har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris to gange. I 2000 for rejsemindebogen Americas og i 2006 for digtsamlingen Livsstil. Har modtaget en lang række priser deriblandt Det Danske Akademis Store Pris i 2012,[1] Otto Gelsted-prisen i 2000 samt Holger Drachmann-legatet i 2009.
Fra 2018 medlem af Det Danske Akademi.
Louie Ashanti Bannor BobergRediger
I 2020 fik Thomas Bobergs 4-årige søn, Louie Ashanti Bannor Boberg (født 2015[2]) flere digte, som var nedskrevet af Thomas Boberg, publiceret i magasinet Hvedekorn.[3][4] Søren Jacobsen Damm fandt "en stor forunderlighed og noget næsten nordisk folklore i sin umiddelbarhed" i digtene, og Lars Bukdahl, redaktør af Hvedekorn, mente at "Det er mærkværdigt og mirakuløst og viser en vildere og stærkere måde at bruge sproget på end hos alle de voksne digtere i samme nummer af Hvedekorn".[3]
BibliografiRediger
- Hvæsende ved mit øjekast (1984) – digte
- Ud af mit liv (1985) – digte
- Hvid Glød (1986) – digte
- Slaggerdyret (1987) – digte
- Vor tids historie (1989) – digte
- Marionetdrømme (1991) – digte
- Vandbærere (1993) – digte
- Pelikanens Flugt (1994) – digte
- Sølvtråden (1996) – rejseminder
- Under Hundestjernen (1997) – digte
- Marokkansk Motiv (1998) – sammen med fotograf Simon Lautrop
- Americas (1999) – rejseminder
- En stående aftale (2002) – digte
- Invitation til at rejse (2003) – rejseminder
- Livsstil (2005) – digte
- Under Uret (2006)
- Gæstebogen (2007) – digte
- Flakker (2008) – roman
- Boothill (2009) - digte
- Hesteæderne (2010) – digte
- Hesteæderne II (2011) – digte
- I den næste by (2012) - rejseminder
- Fantombillede(2014) -digte
- Svanesang (2015) - digte
- Hesteæderne/Trilogien (2015) - digte
- Mexicocitydigte (2017) - digte
ReferencerRediger
- ^ Carsten Andersen (29. maj 2012). "Anerkendt forfatter vinder Det Danske Akademis Store Pris". Politiken. Hentet 29. maj 2012.
- ^ Hvedekorn 2 2020, Gyldendal, hentet 7. november 2020
- ^ a b Kristian Lindberg (30. oktober 2020). "4-årig dansk digters debut rejser gådefuldt spørgsmål: »Hvor kommer poesien fra?«". Berlingske.
- ^ Lone Nikolajsen (31. juli 2020). "FOLK". Dagbladet Information.
Eksterne henvisningerRediger
- Thomas Boberg på Bibliografi.dk
- Thomas Boberg på Litteraturpriser.dk
- Tekster fra Bobergs forfatterskab Arkiveret 8. februar 2008 hos Wayback Machine (Webside ikke længere tilgængelig)
Spire |