Thomas Clifford, 8. baron Clifford

Thomas Clifford, 8. baron Clifford, også 8. Lord of Skipton (25. marts 1414 –22. maj 1455), var den ældste søn af John, 7. baron Clifford og Elizabeth Percy, datter af Henry "Hotspur" Percy og Elizabeth Mortimer.

FamilieRediger

Thomas Clifford blev født den 25. marts 1414, den ældste søn og arving til John, Lord Clifford og Elizabeth Percy, datter af Henry 'Hotspur' Percy og Elizabeth Mortimer, datter af Edmund Mortimer, 3. jarl af March. Han havde en yngre bror, Henry Clifford,[1] og to søstre, Mary og Blanche.[2][3] Clifford-familien sæde var i Skipton fra 1310 til 1676.

KarriereRediger

Clifford arvede baroniet og titlen som High Sheriff of Westmorland i en alder af syv år efter sin fars død under belejringen af Meaux den 13. marts 1422.[2][3] Han overtog sin fars besiddelser i 1435/6.[2]

I 1435 drog Clifford på felttog under hertugen af Bedford i Frankrig, og omkring 1439 ledte han de engelske styrker, der forsvarede Pontoise mod Karl 7. af Frankrig.[4] I 1450/51 blev han sendt på en ambassade til kong Jakob 2. af Skotland.[2]

Clifford blev slået ihjel, kæmpende på Huset Lancasters siden i Det 1. slag ved St Albans den 22. maj 1455, det første slag i Rosekrigene og blev begravet i St Albans Abbey.[4] Han blev efterfulgt af sin ældste søn, John, 9. baron Clifford.

Ægteskab og problemRediger

Efter marts 1424 blev Clifford gift med Joan Dacre, datter af Thomas, 6. baron Dacre af Gilsland og Philippa, datter af Ralph Neville, 1. jarl af Westmorland, som fødte ham fire sønner og fem døtre:[5]

Shakespeare og Thomas CliffordRediger

Ifølge Shakespeares, Henrik den Sjette del 3 efter Hall's Chronicle og Holinshed's Chronicles, var det Thomas Cliffords søn og arving, John Clifford, 9. Baron de Clifford, der i koldt blod dræbte den unge Edmund, jarl af Rutland, søn af Richard, 3. hertug af York, efter Slaget ved Wakefield og skar hans hoved af og sendte det med en papirskrone på hoevedet til Henrik 6.'s hustru, Margrete af Anjou, skønt senere forskere hævder, at Lord Rutland blev dræbt under slaget.[2]

ReferencerRediger

LitteraturRediger

  • Cokayne, George Edward (1913). The Complete Peerage, edited by Vicary Gibbs. Vol. III. London: St. Catherine Press.
  • Gerish, W.B. (januar 1907). "Aspenden Church, Herts". The Antiquary. London: Elliot Stock. XLIII: 18-23. Hentet 13. juni 2013.
  • Richardson, Douglas (2011). Everingham, Kimball G. (red.). Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families. Vol. I (2nd udgave). Salt Lake City. ISBN 1449966373.
  • Richardson, Douglas (2011). Everingham, Kimball G. (red.). Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families. Vol. III (2nd udgave). Salt Lake City. ISBN 144996639X.
  • Richardson, Douglas (2011). Everingham, Kimball G. (red.). Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families. Vol. IV (2nd udgave). Salt Lake City. ISBN 1460992709.

Eksterne henvisningerRediger