Thomas Cranmer

Thomas Cranmer (født 2. juli 1489 i Aslockton, død 21. marts 1556 i Oxford) var ærkebiskop af Canterbury under kongerne Henrik 8. og Edvard 6.

Thomas Cranmer

Thomas Cranmer by Gerlach Flicke.jpg

Personlig information
Født 2. juli 1489 Rediger på Wikidata
Nottingham Rediger på Wikidata
Død 21. marts 1556 (66 år) Rediger på Wikidata
Oxford Rediger på Wikidata
Dødsårsag Brænding på bål Rediger på Wikidata
Far Thomas Cranmer Rediger på Wikidata
Mor Agnes Hatfield Rediger på Wikidata
Ægtefælle Margaret Cranmer Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Jesus College,
Magdalene College Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kanonist, teolog, klerk, præst Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of Cambridge Rediger på Wikidata
Arbejdssted Canterbury Rediger på Wikidata
Fængslet i Tower of London Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var en indflydelsesrig teolog, der sammen med Richard Hooker og Matthew Parker grundlagde den anglikanske teologi og dermed den anglikanske kirke. Hans hovedværk var Book of Common Prayer, den anglikanske bønne- og alterbog.

Den katolske dronning Maria 1. af England brændte Cranmer på et bål ved Oxford i 1556.

BaggrundRediger

Cranmers forældre Thomas og Agnes Cranmer tilhørte lavadelen og efterlod sig kun nok jord til, at den ældste søn kunne leve af den. Dermed var Cranmer og hans yngre bror henvist til at gøre karriere i kirken. Efter at have været udsat for "en utrolig streng og grusom skolelærer", hvis adfærd Cranmer senere fastholdt havde gjort ham vedvarende usikker og selvudslettende, kom han til Cambridge i 1503.[1] I 1510 fik han en plads ved Jesus College i Cambridge, men tabte pladsen, da han giftede sig med Joan, datter af den lokale værtshusholder. Hun døde snart i fødsel, og som enkemand blev Cranmer genoptaget i sit college, hvor han genoptog sine studier.[2] Han blev doktor i teologi i 1523.

En pestepidemi fik Cranmer til at flytte til Essex, hvor kong Henrik 8., der opholdt sig i nærheden, bemærkede ham. Kongen og hans rådgivere så i Cranmer en villig fortaler for Henriks ønske om at få sit ægteskab med Katharina af Aragonien. Kardinal Wolseys forhandlinger med paven om skilsmisse for den engelske konge var brudt sammen i oktober 1529, og Wolsey faldet i unåde hos kong Henrik.[3] I hans sted blev Cranmer anset som en egnet deltager i sendefærden til Rom i 1530, og i 1532 blev han ambassadør hos den tysk-romerske kejser Karl 5.[4]

Sommeren 1532 mødte Cranmer under et ophold i Nürnberg sin anden hustru Margarete, gennem ægteskab en slægtning af Andreas Osiander.[5] Dette ægteskab holdt han hemmeligt i sine første 14 år som ærkebiskop; for som ærkebiskop måtte han slet ikke være gift.[6]

NoterRediger

Eksterne henvisningerRediger