Thor (bryggeri)

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Thor (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Thor)
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Thor var et dansk bryggeri beliggende centralt i Randers (hjørnet af Nordregrave & Thorsgade).

Thor bryggeriets fredede hovedbygning fra 1920 af Jens Peter Jensen Wærum. "Drik landsmand øl. Det lædsker, føder, nærer naar kaffe, vin og the din levekraft fortærer"

I 1851 opførte svenskeren Johan Peter Lindahl et bryggeri i Randers, på det sted som senere skulle blive til Thorsgade. Her startede produktionen af bayersk øl i byen, men allerede i 1855 forlod svenskeren byen og rejste til USA. Danske Christian Emil Synnestvedt købte bryggeriet og overtog skødet i 1856. Dette blev derfor året hvor Thor bryggeriet blev grundlagt. Først i 1873 blev navnet dog knyttet til bryggeriet, i forbindelse med at det blev omdannet til aktieselskab.

Fra 1856 og frem til 1898 steg produktionen og flere lokale bryggeriet blev indlemmet i Thor i takt med at anlæggene blev udvidet. Bryggeriet blev også det første i Danmark, til at indføre kapsler fremfor propper i ølproduktionen. I marts 1897 blev den første Thor pilsner fremstillet.[1]

Bryggeriets udviklingRediger

I 1920 blev der investeret kraftigt i et nyt bryghus og nye anlæg. Arkitekt Jens Peter Jensen Wærum tegnede den nye hovedbygning til bryggeriet, som i dag er fredet. Bygningens side som vender ud mod thorsgade er dekoreret med bryggeriets navn, samt tordenguden Thor, kørende i sin karet med svingende hammer.

En hvid beton silo blev opført i 1960'erne med bryggeriets logo på facaden. Siloen blev et markant vartegn for byen og bryggeriet, og stod helt frem til 2003. [2]

I 1976 blev bryggeriet en del af Jyske Bryggerier. I 1989 fusionerede Jyske Bryggerier med Faxe Bryggeri og blev til det nye Faxe Jyske. I 2003 valgte bryggerigruppen, som på dette tidspunkt bestod af Faxe, Ceres, Albani, Maribo og Thor, at lukke produktionen i Randers. Produktionen var for dyr i forhold til den mængde øl der blev produceret. Samtidig var det ikke muligt at flytte andre produktioner hertil. Thor øl ville fremover blive brygget hos Ceres bryggeri i Aarhus.[3] I dag produceres Thor øl og vand hos Albani i Odense.

Thor-brandet er i dag en del af Royal Unibrew A/S (indtil 2005: Bryggerigruppen A/S).

Efter bryggeriets lukning i 2003 gik udviklingen af det gamle bryggeriområde i gang. Området skulle omdannes til en helt ny bydel i Randers som hurtigt fik sit officielle navn Thors Bakke. Thors bakke rummer i dag biograf, boliger, restauranter osv. Højhuset Thors Tårn har ligesom bydelen, fået navn efter områdets stolte historie. [4]

Thor ølRediger

Blandt de mest kendte øl-mærker fra bryggeriet er Thor Pilsner, Blå Thor (lanceret og fik guldmedalje i 1964 ved den store ølkonkurrence i Bruxelles)[5], Buur-Øl, Thor Påskebryg, Thor lys lager, Thor hvidtøl, samt Thor X-Mas (i dag kendt som den hvide Royal X-Mas) som bryggeriet lancerede i 1969. Bryggeriet er også kendt for sin Passions sodavand som stadig sælger.

HenvisningerRediger

Eksterne henvisningerRediger


 Spire
Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 56°27′46.24″N 10°2′17.82″Ø / 56.4628444°N 10.0382833°Ø / 56.4628444; 10.0382833