Thorbjørn Svenssen

norsk fodboldspiller

Ole Thorbjørn Svenssen (født 22. april 1924, død 8. januar 2011) var en norsk fodboldspiller, der med 104 kampe havde rekorden for flest landskampe i Norge. Svenssen spillede sine landskampe i perioden 1946-62.[1] På klubbasis spillede han hele sin karriere i Sandefjord Fotball i sin hjemby, hvor han både blev født og døde.

Thorbjørn Svenssen
Personlig information
Fulde navn Ole Thorbjørn Svenssen
Født 22. april 1924
Sandefjord, Norge
Død 8. januar 2011 (86 år)
Sandefjord, Norge Rediger på Wikidata
Position Forsvar
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1945-66 Sandefjord
Landshold
1947-62 Norge 104 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Thorbjørn Svenssen var forsvarsspiller og fik tilnavnet "Klippen". I klubsammenhæng opnåede han aldrig nogle trofæer, idet Sandefjords bedste resultater i hans karriere var en sølvmedalje i sæsonen 1956-57 samt deltagelse i pokalfinalen i 1957 og 1959, begge gange med tab til følge.

På landsholdet debuterede han 11. juni 1947 i en venskabskamp mod Polen. Allerede i sin tolvte landskamp blev han udpeget som anfører, og den position holdt han i alle sine følgende landskampe. 17. september 1961 nåede han sin landskamp nummer 100 i en kamp mod Danmark. På det tidspunkt var han den blot anden spiller i verden, der nåede så mange landskampe (den første var englænderen Billy Wright i 1959). Hans rekord for flest landskampe for Norge blev først overgået af John Arne Riise i 2012 (hans rekord lyder nu på 110 kampe).[2]

Referencer redigér

  1. ^ Ole Thorbjørn Svenssen, fotball.no, hentet 28. januar 2021
  2. ^ John Arne Riise, fotball.no, hentet 28. januar 2021