Thorkil Kristensen

dansk økonom (1899-1989)

Thorkil Kristensen (født 9. oktober 1899 i Fløjstrup ved Vejle, død 26. juni 1989 i Birkerød) var en dansk politiker, finansminister og nationaløkonom samt professor og futurist.

Thorkil Kristensen
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
30. oktober 1945 – 31. august 1960
Efterfulgt af R. Juul Jørgensen
Valgkreds Vejle Amtskreds
Finansminister
Embedsperiode
30. oktober 1950 – 30. september 1953
Del af Regeringen Erik Eriksen
Foregående Viggo Kampmann
Efterfulgt af Viggo Kampmann
Embedsperiode
7. november 1945 – 13. november 1947
Del af Regeringen Knud Kristensen
Foregående H.C. Hansen
Efterfulgt af H.C. Hansen
Personlige detaljer
Født 9. oktober 1899
Vejle, Danmark
Død 26. juni 1989 (89 år)
Birkerød, Danmark
Politisk parti Venstre
Børn Niels Peder Kristensen Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetsunderviser, økonom, diplomat, politiker Rediger på Wikidata
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Karriere redigér

Opvækst, uddannelse og professorat redigér

Han blev født som gårdmandssøn i Fløjstrup og tog først realeksamen i Vejle i 1915 og siden handelseksamen i Odense i 1916. I 1927 fik han eksamen som cand.polit. i nationaløkonomi ved Københavns Universitet.

Han var 1938-1945 professor ved Aarhus Universitet og 1947–1960 ved Handelshøjskolen i København.

Politisk virke redigér

Thorkil Kristensen blev valgt medlem af Folketinget 1945-1960 og blev finansminister i Ministeriet Knud Kristensen 1945-1947 og i Ministeriet Erik Eriksen 1950-1953, hvor han fik tilnavnet Thorkil Livrem.

Han kom i konflikt med Venstre om den økonomiske politik og udtrådte af dette parti i 1960. Den direkte årsag til bruddet var uenighed om en aftale, som partiledelsen i efteråret 1959 havde indgået med Det konservative Folkeparti, og som indebar forslag om betydelige skattelettelser, hvad han i den daværende situation anså for at være uansvarligt. En kreds af hans tilhængere stod herefter (uden hans medvirken) bag oprettelsen af Liberalt Centrum, der i nogle år i 1960'erne blev repræsenteret i Folketinget.

Generalsekretær redigér

Efter sin udtræden af politik var han 1960-1969 den sidste generalsekretær for Organisation for European Economic Co-operation (OEEC) og første generalsekretær for OECD. 1946 var han blevet medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Fremtidsforsker redigér

Han var en af initiativtagerne til Instituttet for Fremtidsforskning, hvor han fungerede som direktør i perioden i 1970-1988.

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
 Artiklen om politikeren Thorkil Kristensen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.