Timuriderne var et tyrkisk dynasti i Iran, som blev etableret af emiren af Kesh (Shahrisabz), kendt som Timur Lenk. Timur erobrede store dele af Transoxanien fra 1363 og frem over med forskellige alliancer (Samarkand i 1366, Balkh i 1369), og blev anerkendt som hersker over dem i 1370. Officielt optrådte han i navnet for de mongolske chagatai-uluer og underlagde sig Mongolistan og Khwarazmia i årene, som fulgte, og begyndte en kampagne vest over i 1380. I 1389 havde han fjernet kartiderne fra Afghanistan (Herat) og rykkede ind i Iran og Irak fra 1382 (erobrede Isfahan i 1387, fjernede muzaffariderne fra Shiraz i 1393 og kastede jalayriderne ud af Bagdad). I 1394/95 triumferede han over Den Gyldne Horde og påtvang sit herredømme i Kaukasus. Han underlagde sig det nordlige Indien i 1398 og okkuperede Delhi. I 1400/01 tog han Aleppo, Damaskus og det østlige Anatolien, ødelagde Bagdad i 1401 og triumferede over osmanerne ved Ankara i 1402. Han gjorde Samarkand til "verdens centrum".

Timurid-dynastiet i sin største udstrækning.

Herskerne i timuride-dynastiet redigér

År Shah Bemærkninger
1369-1405 Timur Lenk
1405-1408 Miran Shah
1408-1447 Shah Rukh
1447-1449 Ulugh Beg
1449-1450 Abdul Latif Delt, 1449-1502
1452-1468 Abu Sa'id
1468-1506 Hussein Bayqara
1497-1512 Zahiruddin Babur

Eksterne henvisninger redigér