Tingbjerg Idrætspark
Tingbjerg Idrætspark er et idrætsanlæg beliggende i Brønshøj-Husum, som anvendes til afvikling af fodbold, baseball, softball og rugby. Anlægget består af et fodboldstadion, en kunststofbane, en enkelt grusbane med kunstlys og seks græsfodboldbaner.
Tingbjerg Idrætspark | |
---|---|
Generelle informationer | |
Sted | Ruten 2 2700 Brønshøj |
Indviet | 1962 |
Renoveret | 1972 og 2003 |
Kapacitet | 3.000 tilskuere |
Siddepladser | 600 |
Banestørrelse | 105 x 68 m. |
Underlag | Græs |
Lysanlæg | 1000 lux |
Ejer | Københavns Kommune |
Benyttes af/til | Brønshøj Boldklub |
Fodboldklubben Brønshøj Boldklub har deres klubhus med tilhørende cafeteria liggende ved siden af anlæggets fodboldstadion og afvikler deres hjemmebanekampe i 2. division under Dansk Boldspil-Union i Tingbjerg Idrætspark. Opvisningsbanens tilskuerrekord på 2.177 stammer fra den 21. november 2010 mellem Brønshøj Boldklub og AGF.
I 2003 opføres tribunen, som bliver indviet d. 15. juni.
I november 2012 blev der tændt for lyset på Tingbjerg Idrætspark, da kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev tændte for de fire master inden kampen mod Lyngby Boldklub.
Hver lysmast er 43 meter høje, har 32 stk. 2000 watt-lamper og vejer ca. 8 ton. Lysstyrken vil blive på 1000 lux.
Eksterne henvisninger
redigér- Tingbjerg Idrætspark Arkiveret 8. oktober 2020 hos Wayback Machine på www.bronshojboldklub.dk
- Indvielse af nyt lysanlæg Arkiveret 16. november 2012 hos Wayback Machine på www.bronshojboldklub.dk