Tobaksvare

produkt fra planteslægten Nicotiana, der benyttes til rygning
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Tobaksvarer er nydelsesprodukter fremstillet af tobaksplanten.

Tobaksproducerende lande
Dansk tobakserstatning

Tobakken kom til Danmark i slutningen af 1500-tallet, men blev først for alvor udbredt omkring år 1600. I 1920'erne var der 1.518 tobaksvirksomheder i landet med næsten 10.000 beskæftigede. Man dyrkede også tobak her i landet, og i 1778 pålagde regeringen tobaksspinderierne at drive tobaksplantager. I de år blev København nærmest omkranset af tobaksmarker, og de franske huguenotter, der bosatte sig i Fredericia i 1720 gjorde det til deres hovederhverv.

At tygge skråtobak tog fart i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet, og holdt sig til midten af 1900-tallet. Snustobakken, som man snusede op i næseborene, havde sin storhedstid i Danmark i 1700-årene frem til begyndelsen af 1800-tallet. Den blev især populær blandt kvinderne men blev dog senere betragtet som uæstetisk for det feminine væsen.

Oprindeligt blev tobakken betragtet som en lægeplante og havde sin plads i urtehaven. Den guddommelige urt blev brugt i salver, som pulver eller balsam. Den var god mod alt ondt – heraf kaldenavnet den helbredende tobak.

Det var universalmidlet for at lindre sult og tørst, den gav kroppen styrke, forfriskede ånden, og så gav den en behagelig ro og rus.

Tobakken kunne også helbrede smerter i hoved, bryst, mave og lever. Hundegalskab, vorter og ligtorne var den også god imod. Og så mente man at røgen var gavnlig og desinficerende mod pest. Derfor købte man dengang tobak på apoteket.

Men i begyndelsen af 1800-tallet blev den mere og mere betragtet som ren og skær nydelsesmiddel.

Tobaksvarer brugt af oprindelige amerikanere redigér

Mange indfødte folk i Nordamerika dels røg og dels tyggede tobak i forhistorisk tid og også senere. Både vilde tobak-sorter som Nicotiana attenuate[1]:249 og dyrket tobak som Nicotiana quadrivalvis,[2]:346 Nicotiana rustica (bondetobak) og den mildere Nicotiana tabacum (almindelig tobak) blev brugt.[1]:247

De indfødte i det centrale og nordlige Sydamerika røg cigarer, mens rygning af cigaretter var fremherskende i Mellemamerika og Mexico. I Nordamerika brugte man navnlig tobak til piberygning,[3] :8 men en slags skrå var kendt,[1]:254 og i hvert fald wichitaerne lavede en form for tobakskager.[4]:126

Flere indfødte folk på prærien byttede sig i stigende grad til den milde Nicotiana tabacum efter at franskmændene dyrkede planten kommercielt i 1700-tallet.[1]:247 Wichitaerne solgte en del af tobakken fra franskmændene videre til comancherne. Disse røg noget af den selv, men fungerede også som leverandører til de spanske nybyggere i New Mexico,[1]:248 efter at Spanien forbød dyrkning af tobak i New Mexico i 1765 for at tage monopol på at så, høste og sælge den vanedannende og efterspurgte vare.[1]:247

Papagoerne solgte indsamlet Nicotiana trigonophylla til pimaerne. Disse røg tillige Nicotiana bigilovii, der hos dem var kendt som ”prærieulve tobak”.[5]:119

Handelsstationen Brandon House, Manitoba, kunne tilbyde områdets indfødte folk både brasiliansk tobak, skåret tobak og Spencer’s Twist i 1810.[6]:329

 
Bull Durham "rul-selv-cigaretter" med gratis cigaretpapir var populære blandt indfødte amerikanere

I 1830erne solgte American Fur Company rulletobak på 15-20 centimeters længde til de nordlige præriefolk. [2]:198 En rulle kunne skæres i mindre stykker efter behov.[7]:333 Desuden blev rulletobak i det lokale favnemål fathom (ca. 1,6 meter) solgt og også givet som en høflighedsgave til f.eks. høvdinge.[6]:162 Blandt de indfødte i British Columbia byttede man en favn rulletobak lige over med 100 tørrede laks eller en bemalet skindtaske med frynser.[8]:262

I lighed med f.eks. arikaraerne og mandanerne dyrkede hidatsaerne tobak, og de afhændede pæne mængder til siouxerne. Disse kaldte den for ”arikara tobak” uanset stammen, der havde dyrket den. Hidatsaernes rygetobak bestod af både bladene og den fyldige stængel af tobaksplanten.[9]:125

I starten af 1900-tallet blev navnlig Bull Durham cigaretter købt af mange indfødte folk i USA.[1]:248 Disse cigaretter blev solgt som ”rul-selv-cigaretter” med cigaretpapir hæftet på pakningen.[10]:98 Navajoer[11]:506 samt mænd og også visse kvinder i pima stammen lavede deres egne rul-selv-cigaretter af tobak rullet ind i et hylsterblad fra deres egen majs.[5]:119

Tobak blev også lanceret i pressede plader, som man skar passende strimler af.[12]:71

Kinnikinnick redigér

For at få en mildere smag røg mange indfødte amerikanere tobak blandet med andre tørrede, vilde planter. Blandingerne er bedst kendt under navnet kinnikinnick.

Eksterne henvisninger redigér

  1. ^ a b c d e f g Kunitz, Stephen J.: "Historical Influences on Contemporary Tobacco Use by Northern Plains and Southwestern American Indians." Public Health Then and Now. Vol 106, No. 2, (February 2016). Pp. 246-255.
  2. ^ a b Maximilian, Prince of Wied: Travels in the Interior of North America, 1832–1834. Part II. Cleveland, 1906.
  3. ^ Linton, Ralph: Use of Tobacco among North American Indians. Field Museum of Natural History. Anthropology, Leaflet 15. Chicago, 1924.
  4. ^ Wedel, Mildred Mott: “The Wichita Indians in the Arkansas River Basin.” Smithsonian Contributions to Anthropology. No. 30. Plains Indian Studies. A Collection of Essays in Honor of John C. Ewers and Waldo R. Wedel. Editors: Douglas H. Ubelaker and Herman J. Viola. City of Washington, 1982.
  5. ^ a b Russell, Frank: The Pima Indians. Smithsonian Institution. Twenty-Sixth Annual Report of the Bureau of American Ethnology, 1904-1905. Washington, 1908.
  6. ^ a b Wood, Raymond W. and Thomas D. Thiessen: Early Fur Trade on the Northern Plains. Canadian Traders Among the Mandan and Hidatsa Indians, 1738-1818. Norman and London, 1987.
  7. ^ Coeus, Elliott (Ed.): New Light on the Early History of the Greater Northwest. The Manuscript Journals of Alexander Henry, Fur Trader of the Northwest Company and of David Thompson, Official Geographer and Explorer of the same Company, 1799-1814. Vol. I. New York, 1897.
  8. ^ Teit, James: The Jesup North Pacific Expedition. The Thompson Indians of British Colombia. Memoirs of the American Museum of Natural History. Vol. II. New York, April 1900.
  9. ^ Wilson, Gilbert L.: Buffalo Bird Woman's Garden. As Told To Gilbert L. Wilson. St. Paul, 1987.
  10. ^ Hilger, Sister M. Inez: Arapaho Child Life and Its Cultural Background. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 148. Washington, 1952.
  11. ^ Mindeleff, Cosmos: Navaho Houses. Seventeenth Annual Report of the Bureau of American Ethnology. 1895-96. Part 2. Washington, 1898.
  12. ^ Anderson, Jeffrey D.: One Hundred Years of Old Man Sage. An Arapaho Life. Lincoln and London. 2003.