Todi Jónsson

færøsk fodboldspiller og træner (1972-)

Todi Adam Jónsson (født 2. februar 1972 i Vejle) er en færøsk tidligere fodboldspiller og nuværende fodboldtræner. Har er fra sommeren 2022 træner for den danske danmarksserieklub Frederikssund IK.

Todi Jónsson
Personlig information
Fulde navn Todi Adam Jónsson
Født 2. februar 1972 (52 år)
Vejle, Danmark
Højde 180 cm
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
Træner for Frederikssund IK (2022-)
Ungdom
1980-1985 KÍ Klaksvík
1985-1985 IF Lyseng
1985-1988 KÍ Klaksvík
1989-1990 AGF
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1989-1989 KÍ Klaksvík
1990-1992 KÍ Klaksvík 17 (4[1])
1993-1993 B36 Tórshavn 10 (3[2])
1993-1997 Lyngby BK/FC 76 (18[3])
1997-2005 F.C. København 207 (68)
2005-2006 IK Start 50 (9[4])
2007-2007 Fremad Amager 7 (0)
2009 KÍ Klaksvík
Landshold
1991-2005 Færøerne 47 (9)
Træner for
?-2022 NSÍ Runavík
2022- Frederikssund IK
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 1. juli 2007.

† Kampe (mål).

Professionel karriere som spiller redigér

Jónsson startede sin karriere i 1991 hos KÍ Klaksvík på Færøerne. Her vandt han det færøske mesterskab i 1991, hvorefter han blev hentet til B36 Tórshavn.

I 1993 gik turen til Lyngby FC og den danske Superliga. Her spillede han 76 kampe og scorede 18 mål. I 1997 skiftede han til FC København. Tiden hos FCK var nok hans bedste, og han var meget vellidt og populær blandt tilhængerne, ikke mindst på grund af sin arbejdsindsats og altid opofrende spillestil. I sine 166 kampe for klubben scorede han 56 gange. Han vandt det danske mesterskab 3 gange og Landspokalturneringen 2 gange.

I 2005 skiftede Jónsson til IK Start i Kristiansand. Her har han spillet med blandet succes og har været med til at vinde en sølvmedalje da Start blev nummer to i Tippeligaen 2005/2006.

Jónsson skiftede til Fremad Amager i 2007, hvor han samtidig blev et medlem af hovedbestyrelsen og en af hovedinvestorerne i klubben. Året efter i 2008 stiftede han FC Amager, som spillede i 1. division. Efter blot 8 måneders levetid begærede han i 2009 FC Amager konkurs.[5][6]

Landshold redigér

Todi Jónsson har spillet 45 kampe og scoret 9 mål for Færøerne.[7]

Trænerkarriere redigér

I januar 2022 blev Todi Jónsson introduceret som træner for det færøske fodboldshold NSÍ Runavík. Holdet endte i 2019 og 2020 som nr. 2 og 3 i den færøske første division, Betrideildin, men i 2021 endte de bagud i divisionen som nr. 4.[8]

Den 4. juli 2022 skrev Todi en to-årig aftale med Frederikssund Idræts Klub.

Referencer redigér

  1. ^ Inkluderer kun ligakampe i 1. deild 1992.
  2. ^ Inkluderer kun ligakampe i 1. deild 1993.
  3. ^ Inkluderer kun kampe og mål i ligaen.
  4. ^ Inkluderer statistik for Tippeligaen 2005 og 2006, Royal League 2005/06 og UEFA Cup 2006/07. Mangler information om deltagelse og mål i pokalkampene mod Mandalskameratene (15.6.2005), Vålerenga (30.6.2005) og Lillestrøm SK (19.8.2006).
  5. ^ Har tabt formue på FC Amager. Ekstra Bladet, 30. marts 2009. Hentet 15. januar 2022.
  6. ^ Todi lyttede ikke. B.T., 31. marts 2009. Hentet 15. januar 2022.
  7. ^ "Football.fo". Arkiveret fra originalen 28. juli 2011. Hentet 25. april 2021. Arkiveret 28. juli 2011 hos Wayback Machine Landsholdsspillere på det færøske landshold 1988-2005
  8. ^ Todi Jónsson scorer cheftrænerjob. Tipsbladet. Hentet 15. januar 2022.