Tofarvet kløverbusk

(Omdirigeret fra Tofarvet Kløverbusk)

Tofarvet kløverbusk (Lespedeza bicolor) er en løvfældende busk (eller i hårde vintre: en halvbusk) med blødt overhængende vækst. Planten formodes at være giftig i alle dele.

Tofarvet kløverbusk
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Fabales (Ærteblomst-ordenen)
Familie Fabaceae (Ærteblomst-familien)
Slægt Lespedeza (Kløverbusk)
Art L. bicolor
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse redigér

Barken er først lysegrøn og glat, men senere bliver den gråbrun og svagt stribet. Knopperne er spredte, hårede og små. Bladene er trekoblede med elliptiske, helrandede småblade. Oversiden er friskt grøn, mens undersiden er næsten rent grå. Blomsterne er violette eller gammelrosa. De sidder samlet i klaser fra bladhjørnerne ud mod skudspidsen. Frugterne er små, runde bælge. Frøene modner i reglen ikke her i landet.

Rodnettet består af en dybtgående pælerod med et vidt forgrenet net af siderødder. Busken kan udnytte luftens kvælstof (N) ved hjælp af bakterier i knolde på rødderne.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,5 x 2,5 m (50 x 50 cm/år).

Hjemsted redigér

Kløverbusk gror på stepper og bjerge i Manchuriet, Nordkina (bl.a. lidt vest for Beijing) og Korea sammen med f.eks. Blåregn, amurkorktræ, hvid morbær, japansk styraks, kalopanax pictus, kinesertræ, kinesisk elefantgræs, koreaazalea og rådhusvin.


 Søsterprojekter med yderligere information: