Tolvfingertarm

(Omdirigeret fra Tolvfingertarmen)

Tolvfingertarmen (latin: duodenum [1]) er den tarm, føden går til fra mavesækken. Den er den øverste del af tyndtarmen og indgår i fordøjelsessystemet.

Tolvfingertarm
Tractus intestinalis duodenum
Billede af fordøjelsessystemet, med tolvfingertarmen markeret med rødt.
Detaljer
Del af Tyndtarm
System Fordøjelsessystemet
Arterie Arteria pancreaticoduodenalis superior, Arteria pancreaticoduodenalis inferior
Vene Venae pancreaticoduodenales
Nerve

Parasympatisk: Nervus vagus

Sympatisk: Plexus coeliacus og Plexus mesentericus superior
Lymfe

Oralt for papilla duodeni superior: Nodi lymphatici pylorici, Nodi lymphatici hepatici

Analt for papilla duodeni superior: Nodi lymphatici mesenterici
Identifikatorer
Latin Intestinum duodenum
TA A05.6.02.001
FMA 7206
Anatomisk terminologi

Navnet kommer af, at dens længde svarer til bredden af 12 fingre. Det latinske navn duodenum digitorum betyder 12 fingre. Længden er ca. 25-30 cm.

Tolvfingertarmen blander bl.a. føden med galde fra leveren. Galden er et sekret, der emulgerer fedt. (At emulgere er at blande fedt og vand (en emulsion). Det er ellers vanskeligt). Formålet med emulsionen er, at fedtperlerne bliver mindre og deres overflade større. Derved har fordøjelsesenzymerne en større overflade at virke på, så fedtmolekylerne kan nedbrydes til fedtsyrer, som kan optages gennem tyndtarmsvæggen. Føden i tolvfingertarmen blandes også med fordøjelsesenzymer fra bugspytkirtlen. Fordøjelsesenzymerne er med til at nedbryde maden.

StrukturRediger

Tolvfingertarmen er i mennesker omtrent 25-30 cm lang, og ligger i et omvendt C-form med begyndelse ved slutningen af pylorus i mavesækken, ofte lige til højre for medialplanen ved 1. lændehvirvel[2]. Den ender ved begyndelsen af hungertarmen.

Under dens forløb er den delt i fire dele, afgrænset af de tre vinkelændringer[3].

Mikroskopisk (og også internt udseendesmæssigt) er den kendetegnet af tilstedeværelse af mikrovilli i modsætning til pylorus. Den adskiller sig fra resten af tyndtarmen ved den store pH forskel, især i pars superior, samt tilstedeværelsen af Brunnerske kirtler som udskiller mucus og bikarbonat for at beskytte tarmvæggen fra den stærke mavesyre.

DeleRediger

Første del (Pars superior)Rediger

Starter ved pylorus og går derfra opad, mod højre og posteriort. Denne del er løst tilhæftet til leveren via peritoneums omentum minus. Pars superior kaldes også bulbus duodenum idet den er tyk og kort.

Relationer til pars superiorRediger

Anden del (Pars descendens)Rediger

Omkring 7-10 cm langt[3] og starter efter det nedadgående knæk og kraftigt aftagende tykkelse af lumen efter ende på pars superior.

Liggende ca. under midten af pars descendens kan udmundingerne til galdevejen(e) ductus pancreaticus, og hos nogle mennesker også ductus pancreaticus accesorius[3], i form af pappila duodeni major og papilla duodeni minor findes. Disse kan observers via endoskopering som brystvorte-lignende strukturer på indersiden af tarmen.

Relationer til pars descendensRediger
  • Højre nyre og højre binyre, højre-posteriort. Pars descendens løber parralelt med venstresiden af højre nyre helt op af denne.
  • Pancreas, pars descendens snor sig rundt lateralt til højre om højre ende af denne

Tredje (Pars horizontalis)Rediger

Denne er også ca. 10cm lang[3] og bevæger sig vandret mod venstre efter det andet knæk i duodenum.

Relationer til pars horizontalisRediger

Fjerde del (Pars ascendens)Rediger

Bevæger sig fra det sidste knæk, opad imod jejunum hvor den til sidst slutter ved flexura duodenojejunalis. Hele stykket er omkring 5cm langt[3].

Relationer til pars ascendensRediger


NoterRediger

  1. ^ Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme
  2. ^ a b Tranum-Jensen, Jørgen. Hovedets, halsens og de indre organers anatomi (11 udgave). Munksgaard. 
  3. ^ a b c d e f Feldman, Mark. "49 - Anatomy, Histology, and Developmental Anomalies of the Stomach and Duodenum". Sleisenger and Fordtran's Gastrointestinal and Liver Disease (11 udgave). Elsevier. 
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.