Den første danske torpedobåd med selvbevægelige torpedoer var Torpedobaad Nr. 4. Den blev bygget hos Thornycroft i England og ankom til Danmark i 1879. Bar 1882-1894 navnet Hajen, og hed derefter Torpedobaad af 2 Klasse Nr. 2, og fra 1912 Patruljebaad Nr. 1. Udgik i 1916.

  Torpedobaad Nr. 4
Fotografi fra 1889 med den første Georg Stage i baggrunden.
Fotografi fra 1889 med den første Georg Stage i baggrunden.
Klasse
Type Torpedobåd[1]
Klasse Hajen
Historie
Værft John I. Thornycroft & Company, Chiswick, England
Søsat 1879
Taget i brug 1879
Udgået 1916
Skæbne Ophugget
Tekniske data
Deplacement 33 t
Længde 27,8 m
Bredde 3,0 m
Dybgang 1,6 m
Fremdrift Maskineri: 380 HK dampmaskine
Fart 16 knob. Andre kilder: 20.2 knob[2]
Rækkevidde 230 sømil ved 11 knob
Besætning 12
Artilleri 1 styk 37 mm
Torpedoer 1 styk 35 cm stævnapparat til Whitehead torpedoer

Baggrund og design redigér

Den danske marine havde i løbet af 1870'erne eksperimenteret med anvendelse af såvel stangtorpedoer som slæbetorpedoer, men efter at man i 1876 havde fået den første sending selvbevægelige torpedoer fra Whitehead, samlede interessen sig om dette våben. I første omgang blev torpedoerne installeret i det nye panserskib Helgoland, men i oktober 1877 besluttede marineministeriet, at der skulle bestilles en torpedobåd hos firmaet Thornycroft i England, og kontrakten blev underskrevet i september 1878. Båden skulle forsynes med et torpedoapparat i stævnen, beregnet til 35 cm torpedoer. Fartøjet blev søsat i 1879 og med dansk besætning blev det sejlet over Nordsøen og ankom til København 19. august 1879.[3][4]

Tjeneste redigér

  • 1879: Indgik i september-oktober i årets øvelseseskadre.
  • 1880: September-oktober: Egne øvelser i Bramsnæsvig, og derpå i eskadre.
  • 1881: Juli-august: Indgik i torpedobådsafdeling med Torpedobaad Nr. 1 og Torpedobaad Nr. 5.
  • 1882: Fik 18. januar navnet Hajen. I juli-august udrustet sammen med Søulven, Sværdfisken og de tre torpedobåde af anden klasse, Nr. 1, 4 og 5.
  • 1883: I august-september udrustet sammen med Søulven, Sværdfisken og Delfinen. De fire torpedobåde indgik 1.-16. september i årets eskadre.
  • 1884-1888: Hver sommer udrustet som skoleskib for maskinister, til betjening af torpedobådsmaskineri.
  • 1889, 1892, 1895, 1898 og 1901: Udrustet i august-september som en del af årets øvelseseskadre.
  • 1894: 28. april omdøbt til Torpedobaad af 2 Klasse Nr. 2.
  • 1912: Omdøbt til Patruljebaad Nr. 1.
  • 1914-16: Indgik i Sikringsstyrken som en del af Defensionseskadren ved København. Derefter udgået.[5]

Noter redigér

  1. ^ Alle skibsdata er fra databasen distribueret med Christiansen, Orlogsflådens skibe gennem 500 år.
  2. ^ Steensen, side 18 og "Den sorte Registrant".
  3. ^ Garde og Bjerg, side 17-20.
  4. ^ Steensen, side 17-18.
  5. ^ Degenkolv, side 143-144. Larsen, side 59-60. Larsen og "Den Sorte Registrant" nævner et nyt navneskifte i 1916, men det er en forveksling med torpedobåden Delfinen.

Litteratur redigér

  • Christiansen, Henrik, Orlogsflådens skibe gennem 500 år. Bind I-III. Statens Forsvarshistoriske Museum, 2010. ISBN 978-87-89022-78-5 Parameter fejl i {{ISBN}}: Fejl i ISBN..
  • Degenkolv, H.: Oplysninger vedrørende den danske flaades skibe i sidste aarhundrede. Lehmann Stage, København, 1906.
  • Garde, Hans & Bjerg, Hans Chr., Torpedobåde gennem 100 år, Marinehistorisk selskab 1979, ISBN 87-87720-02-7
  • Kay Larsen, Vore orlogsskibe fra halvfemserne til nu, Nyt Nordisk Forlag, 1932.
  • Steensen, R. Steen, Vore Torpedobaade gennem 75 aar, Marinehistorisk selskab, 1953.

Eksterne henvisninger redigér