Trådærenpris

(Omdirigeret fra Tråd-Ærenpris)

Trådærenpris (Veronica filiformis), ofte skrevet tråd-ærenpris, er en flerårig plante i vejbred-familien. Den har nedliggende, krybende og rodslående stængler, der er 10-35 centimeter lange. Bladene er nyreformede til næsten kredsrunde med svagt rundtakket rand. De 10-15 millimeter store, blå blomster med mørkere årer er enlige og blomsterstilken er oftest mindst 3 gange så lang som støttebladet.

Trådærenpris
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie Plantaginaceae (Vejbred-familien)
Slægt Veronica (Ærenpris)
Art V. filiformis
Videnskabeligt artsnavn
Veronica filiformis
Sm.
Hjælp til læsning af taksobokse

I Danmark er trådærenpris temmelig almindelig i græsplæner. Den blomstrer i maj og juni.[1]

Kilder og eksterne henvisninger redigér

  1. ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.


 Søsterprojekter med yderligere information: