Tridentinerkoncilet
Tridentinerkoncilet var et koncil, der fandt sted i Trient (Trento) i Sydtyrol og var, efter katolsk tradition, det 19. økumeniske koncil. Det blev påbegyndt under Pave Paul 3. og foregik i tre tempi fra 1545 til 1547, 1551 til 1552 og 1562 til 1563.
Med Tridentinerkoncilet indledtes det, der i dag kaldes modreformationen. Med Martin Luthers opkomst og rejsningen af reformbevægelser over hele den vestlige kristenhed stod kirken overfor et af de største skismaer i sin historie. Koncilet var et forsøg på at samle og redefinere kirken både teologisk og organisationsmæssigt, så reformisterne kunne komme tilbage i folden.
Koncilet bekræftedes 4. december 1563 ved underskrift af de stemmeberettigede og stadfæstedes derefter af paven.
Spire Denne artikel om kristendom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |