Troye Sivan

australsk sanger og skuespiller

Troye Sivan Mellet (født 5. juni 1995 i Johannesburg, Sydafrika), bedre kendt som Troye Sivan, er en sydafrikansk-født australsk skuespiller, sanger og YouTuber. Han har blandt andet medvirket i filmen X-Men Origins: Wolverine, hvor han spillede den unge udgave af James Howlett. Han har også været med i trilogien Spud, hvor han spillede hovedrollen. Hans youtubekanal har over 6 millioner abonnenter[1]. Udover Youtube holder Troye desuden kontakten med sine fans på Twitter og instagram, som han aktivt benytter. Hans twitter har i juli 2018 mere end 8,7 millioner følgere[2], mens han på instagram har mere end 8,6 millioner følgere[3].

Troye Sivan
Sivan ved VidCon i juni 2014.
Personlig information
Født Troye Sivan Mellet
5. juni 1995 (28 år)
Johannesburg, Sydafrika
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Skuespiller, sanger
Kendt for at være en YouTube-personlighed
Eksterne henvisninger
troyesivan.com

YouTube redigér

I 2012 begyndte Troye Sivan at vlogge på sin YouTube-kanal pga af en god ven Casper Lee. Kanalen har sidenhen opnået stor succes og er med sine mere end 6 millioner abonnenter den næstmest abonnerede kanal i Australien. Troye Sivan har i flere af sine videoer samarbejdet med andre populære youtubere, heriblandt Tyler Oakley, Caspar Lee og Zoella. I august 2013 sprang Troye Sivan ud som homoseksuel gennem en video på sin YouTube-kanal.[4] Videoen blev hurtigt populær og er i juli 2018 set af mere end 8,0 millioner mennesker.

Musik redigér

Sivan udgav den 4. december 2015 sit debutalbum Blue Neighbourhood[5]. Deluxe versionen af Blue Neighbourhood består af 16 sange, hvoraf 4 af dem har musikvideoer på youtube. Der er desuden et fanprojekt på youtube, lavet af en twitterprofil, hvor mange af Troye Sivans fans synger teksten til hans sang Lost Boy. I januar 2018 udgav han singlen "My My My!", som han for første gang optrådte med i underholdningsprogrammet Saturday Night Live d. 20. januar 2018[6]. Singlen er en del af Sivans andet album "Bloom", som er sat til at udkomme 31. august 2018[7]. Albummet indeholder desuden sangen "Bloom" og sangen "Dance to This", som også Ariana Grande medvirker på.

Han har udover det også udgivet 4 EP'er; Dare to dream, June Haverly, TRXYE og WILD.

Referencer redigér

  1. ^ https://www.youtube.com/user/TroyeSivan18/featured
  2. ^ https://twitter.com/troyesivan?lang=da
  3. ^ https://www.instagram.com/troyesivan/?hl=da
  4. ^ "Troye Sivan Gay: Australian Actor Comes Out On YouTube". The Huffington Post. 9. august 2013. Hentet 7. juni 2014.
  5. ^ https://www.allmusic.com/album/blue-neighbourhood-mw0002890150
  6. ^ https://www.nytimes.com/2018/05/10/arts/music/troye-sivan-bloom.html
  7. ^ https://www.rollingstone.com/music/music-news/troye-sivan-announces-north-american-bloom-tour-630628/

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en australier er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.