Tsai Ing-wen

Taiwansk politiker

Tsai Ing-wen (kinesisk: 蔡英文) (født 31. august 1956) er Taiwans præsident. Hun repræsenterer partiet Demokratisk Fremskridtsparti (DPP), som hun blev leder for i 2008 efter fire års medlemskab.[1][2]

Tsai Ing-wen
Officielt portræt
Taiwans præsident
Nuværende
Overtaget embede
20. maj 2016
Vicepræsident Chen Chien-jen
Lai Ching-te
Foregående Ma Ying-jeou
Personlige detaljer
Født 31. august 1956 (67 år)
Zhongshan, Taiwan
Politisk parti Demokratisk Fremskridtsparti (2004-nu)
Andre politiske
tilhørsforhold
Løsgænger (før 2004)
Far Tsai Chieh-sheng
Uddannelses­sted Taiwans Nationaluniversitet
Cornell University
London School of Economics
Underskrift
Links
Tsai Ing-wens hjemmeside
Tsai Ing-wens hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Hun vandt præsidentvalget i Taiwan 16. januar 2016 med ca. 60 % af stemmerne.[3] Da hun tiltrådte embedet 20. maj 2016 blev hun Taiwans første kvindelige præsident.[4][5][6] Hendes modstander ved præsidentvalget var Ny Taipeis borgmester, Eric Chu fra det regerende parti, Kuomintang, som han efterfølgende trak sig som leder af efter tre måneder.[2] Tsai Ing-wen havde i 2010 tabt valget til borgmesterposten i Ny Taipei til netop Eric Chu.[1]

Ved præsidentvalget i januar 2020 blev Tsai Ing-wen genvalgt med stort flertal. Hun vandt over Kuomintangs kandidat Han Kuo-yu, der går ind for en mere forsonende holdning til Folkerepublikken Kina i spørgsmålet om Taiwans uafhængighed.[7]

Tsai Ing-wen er uddannet jurist i Taipei og har en master fra Cornell University Law School i USA i 1980 og en doktorgrad fra London School of Economics fire år senere.[1][8] I 1990'erne var hun med til at forhandle om taiwansk medlemskab i World Trade Organisation. Hun er desuden tidligere minister (2000-2008).

Liv og virke redigér

Baggrund redigér

Tsai Ing-wens fader var hakka, moderen var minnan og en bedstemor kom fra det taiwanske urfolk paiwan.[9] Hun flyttede som 11-åring med familien fra Pingtung til hovedstaden Taipei.

Efter studier ved det juridiske fakultet ved Taiwans nationale universitet (1978) tog hun mastergrad i USA ved Cornell University Law School i USA i 1980 og en doktorgrad fra London School of Economics fire år senere.[1][8]

Efter hjemkomsten til Taiwan underviste hun i retsvidenskab ved Soochow-universitetet og Det nationale Chengchi-universitet.

Politik redigér

Fra 1993 var hun rådgiver for præsident Lee Teng-hui (Kuomintang) og var blandt andet med til at udforme Lees "mellemstatlige forbindelsers doktrin".[9] I 1990'erne var hun med til at forhandle om taiwansk medlemskab i World Trade Organisation.[8] Fra 1999 til 2000 var hun rådgiver i Taiwans nationale sikkerhedsråd.[10] Efter, at partiet DPP fik regeringsmagten i 2000, blev Tsai udnævnt af præsident Chen Shui-bian til (partiløs) minister for fastlandskinesiske anliggender i regeringen. I 2004 blev hun medlem af DPP og var i en kortere periode medlem af Det legislative Yuan. Der efter var hun vicestatsminister under statsminister Su Tseng-chang, frem til regeringen gik af i 2007. Efter partiets nederlag ved præsidentvalget i 2008 blev hun valgt til ny partileder for DPP.[kilde mangler]

I november 2010 var Tsai kandidat til stillingen som borgermester i Ny Taipei, men led nederlag til Kuomintangs kandidat, Eric Chu.

Ved præsidentvalget i 2012 tabte hun til den siddende præsident, Ma Ying-jeou (Kuomintang). Efter dette trak hun sig fra positionen som DPP-leder.[kilde mangler]

Tsais efterfølger, partiveteranen Su Tseng-chang, blev imidlertid stærkt presset af kritik fra partifæller, som mente, at han ikke gik energisk nok ind for reformer af partiet.[kilde mangler] Efter solsikkebevægelsen i begyndelsen af 2014 meddelte Tsai, at hun på ny ville stille op som kandidat som partileder. Su Tseng-chang og Hsieh Chang-ting omgjorde da deres planer om at stille op til posten.[kilde mangler] Den 25. maj 2014 vandt Tsai valget med 93 % af stemmerne mod sin eneste modkandidat Kuo Tai-lin. Dermed blev hun partiets leder for anden gang.

Den april 2015 blev hun nomineret som DPPs kandidat til præsidentvalget i 2016.[11][12] Hun blev valgt den 16. januar 2016 med tiltrædelse af præsidentskabet 20. maj 2016.[13]

Ved præsidentvalget i januar 2020 blev Tsai Ing-wen genvalgt med stort flertal. Hun vandt over Kuomintangs kandidat Han Kuo-yu, der går ind for en mere forsonende holdning til Folkerepublikken Kina i spørgsmålet om Taiwans uafhængighed.[7]

Noter redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ^ a b c d Bland, Ben (11. december 2015). "Women of 2015: Tsai Ing-wen, Taiwanese presidential candidate". Financial Times (engelsk). Hentet 16. januar 2016.
  2. ^ a b BBC (16. januar 2016). "Tsai Ing-wen elected Taiwan's first female president". bbc.com (engelsk). Hentet 16. januar 2016.
  3. ^ Richardt, Mette (17. januar 2016). "DR-korrespondent: Kina-trætte taiwanesere jubler over ny præsident". dr.dk. Hentet 17. januar 2016.
  4. ^ ritzau; Reuters (16. januar 2016). "Kina-kritisk kvinde bliver ny præsident i Taiwan". dr.dk. Danmarks Radio. Hentet 16. januar 2016.
  5. ^ Blend, Ben (16. januar 2016). "Tsai Ing-wen wins Taiwan's presidential election". Financial Times (engelsk). Hentet 14. februar 2016.
  6. ^ Danielsen, Michael (20. maj 2016). "Et nyt Taiwan med store udfordringer". Det Udenrigspolitiske Selskab. Arkiveret fra originalen 9. december 2017. Hentet 20. maj 2016.
  7. ^ a b https://www.theguardian.com/world/2020/jan/11/taiwan-re-elects-tsai-ing-wen-as-president-in-clear-message-to-china Taiwan election: Tsai Ing-Wen wins landslide in rebuke to China, 11. januar 2020], The Guardian
  8. ^ a b c BBC (12. januar 2016). "Profile: Tsai Ing-wen". bbc.com (engelsk). Hentet 16. januar 2016.
  9. ^ a b "Taiwan's first female leader, shy but steely Tsai Ing-wen - BBC News". BBC News (britisk engelsk). 16. januar 2016. Hentet 2016-05-21.
  10. ^ Taiwan Panorama. "A Woman of Many Parts: Tsai Ing-wen". www.taiwan-panorama.com (engelsk). Arkiveret fra originalen 19. september 2015. Hentet 16. januar 2016.
  11. ^ "Tsai Ing-wen elected as DPP chair - Taipei Times". www.taipeitimes.com. Hentet 2016-05-21.
  12. ^ "DPP nominates Tsai as 2016 candidate - Taipei Times". www.taipeitimes.com. Hentet 2016-05-21.
  13. ^ "Taiwan får Kina-kritisk president". VG. Hentet 2016-05-21.
 Spire
Denne politikerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.