Turbomotor, en populær betegnelse for en turboladet forbrændingsmotor som udnytter motorens udstødsgasser med forøget virkningsgrad og -effekt til følge.

Motoren kan være en benzin- eller dieselmotor.

Princippet i turbomotoren er et øget ladetryk, som resulterer i en større fyldningsgrad af ilt og brændstof og forårsager dermed en forøget eksplosion i motorens cylindre hvilket indebærer udvikling af flere kW i forhold til cylindervolumen.

Motorerne finder anvendelse i biler, lokomotiver, og skibe.