Tveskægget ærenpris

Tveskægget ærenpris (Veronica chamaedrys) er en flerårig, 10-30 centimeter høj plante i vejbred-familien. Stænglen er opstigende eller opret med korsvis modsatte blade, der er æg- eller hjerteformede, groft savtakkede og næsten siddende. Ud for mellemrummene af hvert bladpar findes på stænglen to iøjnefaldende rækker af hvide hår. Stænglen kan derfor kaldes "tveskægget". Blomsterne sidder i sidestillede, modsat stående, langstilkede klaser. Der er oftest 1-2 par klaser for hvert skud. Blomsterne er dybblå med hvide striber og er 8-12 millimeter i tværmål. Tveskægget ærenpris er udbredt i Europa, Vest- og Nordasien samt indslæbt til Nordamerika.

Tveskægget ærenpris
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenLamiales (Læbeblomst-ordenen)
FamiliePlantaginaceae (Vejbred-familien)
SlægtVeronica (Ærenpris)
ArtV. chamaedrys
Videnskabeligt artsnavn
Veronica chamaedrys
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

I Danmark er arten almindelig i skove, på overdrev, vejkanter og dyrket jord. Den blomstrer i maj og juni.[1]

Kilder og eksterne henvisninger

redigér
  1. ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.


Søsterprojekter med yderligere information: