Udspærret fløjlsblomst

Udspærret fløjlsblomst (Tagetes patula) er en énårig, urteagtig plante med en busket, opret vækst. Arten hører hjemme i Mellemamerika, men der er udviklet et utal af sorter, som meget ofte bruges som "sommerblomster" i europæiske haver. Alle dele af planten er forsynet med kirtler, som udskiller en kraftig lugt.

Udspærret fløjlsblomst
Foto: George Chernilevsky
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt Tagetes (Fløjlsblomst)
Art T. patula
Hjælp til læsning af taksobokse
Tagetes patula

Beskrivelse redigér

Udspærret fløjlsblomst er en enårig, urteagtig plante med en opret, forgrenet vækst. Stænglerne er hårløse og runde eller let riflede i tværsnit. bladene er modsat stillede og uligefinnede med skarpt tandet rand. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er mat og lysegrøn.

Blomstringen foregår i juli-august (ofte dog indtil oktober), hvor blomsterne ses i endestillede kurve. De yderste kranse af blomster er tungeformede og let bølgede, men uden spids. De midterste blomster er derimod rørformede. Kronbladene er oprindeligt gule, men orangerøde blomster findes også. Frøene er små nødder, som spirer villigt.

Rodsystemet er kraftigt og tæt forgrenet. I naturen udvikler planten flere dybtgående rødder. Arten er kendt for at kunne dræbe insektlarver og rundorme ved hjælp af stoffer, som udskilles fra rødderne[1][2]

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,30 m (50 x 30 cm/år).

Hjemsted redigér

Udspærret fløjlsblomst hører hjemme i Mellem- og Sydamerika, og den kan findes fra Mexico og Nicaragua til bjergene i Bolivia. Den kan klare sig i alle jordtyper, når blot de er veldrænede, og den tåler frost ned til –1° C. I skygge blomstrer den ikke ordentligt.

Arten har tendens til at blive invasiv, og på bredden af Vltava nær Karlsbroen i Prag, Tjekkiet, vokser denne art sammen med bl.a. angelik, alm. fredløs, kattehale, alm. rajgræs, bittersød natskygge, blæresmelde, butbladet skræppe, fliget brøndsel, håret star, kærgaltetand, langbladet mynte, lodden dueurt, purpurpil, rørgræs og skørpil[3]

Anvendelse redigér

Hovedsageligt bruges planten som sommerblomst i haver og parker, men den har også en anvendelse som jordforbedringsmiddel, fordi den kan fordrive det sygdomsbillede, som kaldes "jordtræthed"[4]. Dette udnyttes i udstrakt grad hos de planteskoler, som dyrker roser.


 Søsterprojekter med yderligere information:



Noter redigér

  1. ^ Shaheen Faizi, Shahina Fayyaz, Samina Bano, Lubna Erum Yawar Iqbal, Humaira Siddiqi og Aneela Naz: Isolation of Nematicidal Compounds from Tagetes patula L. Yellow Flowers: Structure-Activity Relationship Studies against Cyst Nematode Heterodera zeae Infective Stage Larvae Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine(engelsk) abstract af en undersøgelse over de stoffer i planten, som dræber rundorme
  2. ^ T. Rajasekaran, G.A. Ravishankar og B. Obul Reddy: In vitro growth of Tagetes patula L. hairy roots, production of thiophenes and ist mosquito larvicidal activity(engelsk) undersøgelse af udskillelsen af tiofener fra rodhårene og deres virkning som dræber af mygelarver.
  3. ^ Ladislav Hoskovec: Flora of bridges – Prague, Charles Bridge – en optælling af arter, som vokser på, under og nær Karslbroen i Prag (tjekkisk)/(engelsk)
  4. ^ Magnus Gammelgaard Nielsen: Nematoder – en grundig gennemgang af plantedyrkernes problemer med rundorme og om brugen af Fløjlsblomst mod disse skadegørere.

Eksterne henvisninger redigér