Uldum Højskole
Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Uldum Højskole er en almen grundtvigsk højskole beliggende i Uldum i Østjylland mellem Horsens og Vejle grundlagt i 1849
Uldum Højskole | |
---|---|
Generelle informationer | |
Sted | Uldum, Danmark |
Indviet | 1849 |
Forstander | Kurt Willumsen |
Eksterne henvisninger | |
www.uldum-hojskole.dk | |
CVR-nummer | 16011118 |
Oversigtskort | |
Uldum Højskole er den længst fungerende højskole i verden, da Rødding Højskole, som er 5 år ældre end Uldum, lå stille fra 1864 -1920.
Tidlige historie
redigérUldum Højskole er startet af Rasmus Sørensen en lægprædikant og senere medlem af folketinget fra 1849-1852.
Oprindeligt er det meningen at højskolen skal starte i november 1848 med 15 elever tilmeldt, men skæbnen vil, at mange af dem bliver indkaldt til militærtjeneste i forbindelse med udbruddet af den 1. slesvigske krig.
Den 8. januar 1849 prøver Rasmus Sørensen igen. 10 karle fra lokale gårde møder op, klar til at tage hul på deres højskoleophold. En lokal gårdejer Enevold Lund og kone Madam Lund lægger hus til.
Der går kun to måneder før den ældste af højskolens elever bliver indkaldt til militæret, mens resten af eleverne bliver kaldt tilbage til arbejdet på de gårde, de kom fra.
De følgende år, mens krigen raser, forsøger Rasmus Sørensen at holde liv i Uldum Højskole samtidig med at han ihærdigt leder efter en afløser, der kan overtage højskolen. I 1851 lykkes det: Elisius Marius Rotwitt overtager Uldum Højskole, puster nyt liv i den og i november 1851 kan 22 karle starte på Uldum Højskole.[1]
Fra landboer til byboer
redigérDe første 100 år kommer eleverne primært fra bondestanden i form af karle og piger. Karlene tager på højskole om vinteren (november til marts), mens pigerne tager på højskole om sommeren (maj til august). Uldum Højskole holder fast i at adskille kønnene helt frem til 1954, hvor Uldum Højskole som en af de sidste højskoler i Danmark åbner for blandede hold. [2]
Udviklingen i det omgivende samfund og affolkningen af landet og landbruget i 50’erne og 60’erne betyder at flere og flere elever kommer fra byerne. Den ”nye type” af elever kommer med andre krav til fagene og undervisningen.
Inspireret af studenteroprøret ønsker eleverne på Uldum Højskole mere indflydelse på undervisningen. Undervisningen går fra primært at være baseret på foredrag og envejskommunikation til holdundervisning og mere dialog mellem lærere og elever [3].
Samtidig ændrer fagene på Uldum Højskole karakter - fra at have fokus på de klassiske højskolefag som dansk, matematik, landbrugslære, historie, til fag med fokus på fx drama, musikkundskab, billedværksted, motorlære, udenrigspolitik mm.
Uldum Højskole bliver en selvejende institution i 1963.
Branden i 1966
redigérI 1966 brænder dele af Uldum Højskole – gymnastiksalen og dele af en foredragssal. Det vides ikke med sikkerhed, hvad der udløser branden, men i følgen forstanderen på daværende tidspunkt, Erik Knudsen, bliver den forårsaget af et cigaretskod.[4]
Oven på gymnastiksalen er der elevværelser og flere elever er fanget deroppe da trappen også brænder. Til alt held er der en nødlem med et tov fra elevværelserne og ned til gymnastiksalen. Herfra kan de elever, der opholder sig på værelserne fire sig ned.[5]
Uldum Højskole i dag
redigérI dag er Uldum Højskole en almen højskole uden linjer. Dvs. at eleverne sammensætter deres eget skema og vælger de fag, som interesserer dem. Hver 6. uge skifter eleverne skema og vælger nye fag.
Poul Erik Søe, forstander fra 1977-1985 , indfører det frie fagvalg med følgende begrundelse:
”Det er højskole-mode for tiden at udbyde linjefag, at lægge vægt på et afgrænset område, selvsagt med den følge, at der også sker en afgrænsning af deltagernes forskellighed…(Uldum Højskole) er gået den modsatte vej for at fastholde, at højskole er det frie mødested for alle slags mennesker."[6]
I store træk lever Uldum Højskole videre efter det motto.
Faciliteter
redigérUldum Højskole har udover elevværelser, spisesal og undervisningslokaler en række markante bygninger.
Første bygning
redigérFørste højskolebygninger er fra 1852. Dele af den, har dannet fundament for den nuværende spisesal.
Tårnet
redigérEr fra 1920 og er bygget for at samle spisesalen og elevværelserne med foredragssalen. Det er samtidig blevet et symbol på genforeningen med Sønderjylland, da de daværende elever den 15. juni 1920 står i tårnet og ”synger Sønderjylland hjem til Danmark”.
Svømmehal
redigérEr fra 1934. Det er en af de første overdækkede svømmehaller i Danmark.[7]
Den er udgravet af elever fra vinterholdet 1933-34. og står færdig som friluftsbad til eleverne på sommerholdet 1934 og som overdækket svømmehal fra efteråret 1934.
Svømmehallen bliver total renoveret i 1984.
Musikhus
redigérBestår af undervisningslokaler med to musiklokaler, korrum og medielokale. Musikhuset står færdig i 1997 og er bygget som en udvidelse af en villa fra 1961.
Idrætshal
redigérUldum Højskole har igennem tiderne haft fire gymnastiksale/idrætshaller. Den første er fra 1916. Den næste er fra 1929 og er en ombygning af den første gymnastiksal. Den gymnastiksal brænder i 1966 og en ny gymnastiksal bliver bygget, som står færdig i 1969.
Den nuværende idrætshal er fra 2024 og rummer udover en idrætshal på 1000 kvm, også et fitnessrum og et undervisningslokale.
Sommerkurser
redigérUldum Højskole afholder forskellige kurser i løbet af sommeren med forskellige temaer:
Hærvejen - vandrekursus med fokus på Hærvejen
Fælles om sangen – fællessang som perspektivere højskolesangbogen
Værkstedskursus – med fag som læder, pileflet, raku-keramik, skriveværksted, sølvværksted, naleri
Familiekursus – For børn fra 6 år og deres forældre eller bedsteforældre
Østjyske landskaber - vandrekursus med fokus på de østjyske landskaber, herunder en sejltur på Lillebælt
Forstandere
redigérRasmus Sørensen 1849 - 1851
Elisius Marius Rotwitt 1851 - 1872
Kristen K. Utoft 1872 – 1875
Jesper Madsen 1875 – 1877
Niels Pedersen Stensballe 1877 – 1886
Kristian Videbæk 1886 – 1898
Anders Rendbæk 1898 – 1900
Knud Andersen 1900 – 1911
Svenning Pedersen 1911 – 1936
Johannes Lauersen Vig 1936 - 1963
Jørgen Fabricius 1963 - 1965
Erik Knudsen. 1965 - 1977
Poul Erik Søe 1977 – 1985
Helge Hansen 1985 – 2000
Hans Jørgen Vodsgård 2000 - 2001
Kurt Willumsen 2001 –
Slogan
redigérUldum Højskoles slogan er ”Frihed til forskellighed”. Det bliver brugt første gang af forstander Poul Erik Søe i 1982.[8]
Noter
redigér- ^ Uldum Højskole, årsskrift 2024, s. 8
- ^ Uldum Højskole, årsskrift 2024, s. 45
- ^ Uldum Højskole, årsskrift 2024, s. 46
- ^ Uldum Højskole Jubilæumsskrift, 1999, s. 91
- ^ Vejle Amts Folkeblad, 28. maj, 1966
- ^ Årsskrift for Uldum Højskole, 1978
- ^ http://www.uldumlokalarkiv.dk/svoemmebassin-til-svoemmehal-paa-uldum-hoejskole/
- ^ Årsskrift for Uldum Højskole, 1982, s. 69