Uldum Højskole

grundtvigsk højskole i Østjylland

Uldum Højskole er en almen grundtvigsk højskole beliggende i Uldum i Østjylland mellem Horsens og Vejle grundlagt i 1849

Uldum Højskole
Generelle informationer
StedDanmark Uldum, Danmark
Indviet1849; 174 år siden (1849)
ForstanderKurt Willumsen
Eksterne henvisninger
www.uldum-hojskole.dk
CVR-nummer16011118 Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Uldum Højskole ligger i Midtjylland
Uldum Højskole
Uldum Højskole
Uldum Højskoles placering i Midtjylland

55°50′39.58″N 9°35′20.8″Ø / 55.8443278°N 9.589111°Ø / 55.8443278; 9.589111

Uldum Højskole er den længst fungerende højskole i verden, da Rødding Højskole, som er 5 år ældre end Uldum, lå stille fra 1864 -1920.

Tidlige historie

redigér

Uldum Højskole er startet af Rasmus Sørensen en lægprædikant og senere medlem af folketinget fra 1849-1852.

Oprindeligt er det meningen at højskolen skal starte i november 1848 med 15 elever tilmeldt, men skæbnen vil, at mange af dem bliver indkaldt til militærtjeneste i forbindelse med udbruddet af den 1. slesvigske krig.

Den 8. januar 1849 prøver Rasmus Sørensen igen. 10 karle fra lokale gårde møder op, klar til at tage hul på deres højskoleophold. En lokal gårdejer Enevold Lund og kone Madam Lund lægger hus til.

Der går kun to måneder før den ældste af højskolens elever bliver indkaldt til militæret, mens resten af eleverne bliver kaldt tilbage til arbejdet på de gårde, de kom fra.

De følgende år, mens krigen raser, forsøger Rasmus Sørensen at holde liv i Uldum Højskole samtidig med at han ihærdigt leder efter en afløser, der kan overtage højskolen. I 1851 lykkes det: Elisius Marius Rotwitt overtager Uldum Højskole, puster nyt liv i den og i november 1851 kan 22 karle starte på Uldum Højskole.[1]

Fra landboer til byboer

redigér

De første 100 år kommer eleverne primært fra bondestanden i form af karle og piger. Karlene tager på højskole om vinteren (november til marts), mens pigerne tager på højskole om sommeren (maj til august). Uldum Højskole holder fast i at adskille kønnene helt frem til 1954, hvor Uldum Højskole som en af de sidste højskoler i Danmark åbner for blandede hold. [2]

Udviklingen i det omgivende samfund og affolkningen af landet og landbruget i 50’erne og 60’erne betyder at flere og flere elever kommer fra byerne. Den ”nye type” af elever kommer med andre krav til fagene og undervisningen.

Inspireret af studenteroprøret ønsker eleverne på Uldum Højskole mere indflydelse på undervisningen. Undervisningen går fra primært at være baseret på foredrag og envejskommunikation til holdundervisning og mere dialog mellem lærere og elever [3].

Samtidig ændrer fagene på Uldum Højskole karakter - fra at have fokus på de klassiske højskolefag som dansk, matematik, landbrugslære, historie, til fag med fokus på fx drama, musikkundskab, billedværksted, motorlære, udenrigspolitik mm.

Uldum Højskole bliver en selvejende institution i 1963.

Branden i 1966

redigér

I 1966 brænder dele af Uldum Højskole – gymnastiksalen og dele af en foredragssal. Det vides ikke med sikkerhed, hvad der udløser branden, men i følgen forstanderen på daværende tidspunkt, Erik Knudsen, bliver den forårsaget af et cigaretskod.[4]

Oven på gymnastiksalen er der elevværelser og flere elever er fanget deroppe da trappen også brænder. Til alt held er der en nødlem med et tov fra elevværelserne og ned til gymnastiksalen. Herfra kan de elever, der opholder sig på værelserne fire sig ned.[5]

Uldum Højskole i dag

redigér

I dag er Uldum Højskole en almen højskole uden linjer. Dvs. at eleverne sammensætter deres eget skema og vælger de fag, som interesserer dem. Hver 6. uge skifter eleverne skema og vælger nye fag.

Poul Erik Søe, forstander fra 1977-1985 , indfører det frie fagvalg med følgende begrundelse:

”Det er højskole-mode for tiden at udbyde linjefag, at lægge vægt på et afgrænset område, selvsagt med den følge, at der også sker en afgrænsning af deltagernes forskellighed…(Uldum Højskole) er gået den modsatte vej for at fastholde, at højskole er det frie mødested for alle slags mennesker."[6]

I store træk lever Uldum Højskole videre efter det motto.

Faciliteter

redigér

Uldum Højskole har udover elevværelser, spisesal og undervisningslokaler en række markante bygninger.

Første bygning

redigér

Første højskolebygninger er fra 1852. Dele af den, har dannet fundament for den nuværende spisesal.

Tårnet

redigér

Er fra 1920 og er bygget for at samle spisesalen og elevværelserne med foredragssalen. Det er samtidig blevet et symbol på genforeningen med Sønderjylland, da de daværende elever den 15. juni 1920 står i tårnet og ”synger Sønderjylland hjem til Danmark”.

Svømmehal

redigér

Er fra 1934. Det er en af de første overdækkede svømmehaller i Danmark.[7]

Den er udgravet af elever fra vinterholdet 1933-34. og står færdig som friluftsbad til eleverne på sommerholdet 1934 og som overdækket svømmehal fra efteråret 1934.

Svømmehallen bliver total renoveret i 1984.

Musikhus

redigér

Består af undervisningslokaler med to musiklokaler, korrum og medielokale. Musikhuset står færdig i 1997 og er bygget som en udvidelse af en villa fra 1961.

Idrætshal

redigér

Uldum Højskole har igennem tiderne haft fire gymnastiksale/idrætshaller. Den første er fra 1916. Den næste er fra 1929 og er en ombygning af den første gymnastiksal. Den gymnastiksal brænder i 1966 og en ny gymnastiksal bliver bygget, som står færdig i 1969.

Den nuværende idrætshal er fra 2024 og rummer udover en idrætshal på 1000 kvm, også et fitnessrum og et undervisningslokale.

Sommerkurser

redigér

Uldum Højskole afholder forskellige kurser i løbet af sommeren med forskellige temaer:

Hærvejen - vandrekursus med fokus på Hærvejen

Fælles om sangen – fællessang som perspektivere højskolesangbogen

Værkstedskursus – med fag som læder, pileflet, raku-keramik, skriveværksted, sølvværksted, naleri

Familiekursus – For børn fra 6 år og deres forældre eller bedsteforældre

Østjyske landskaber - vandrekursus med fokus på de østjyske landskaber, herunder en sejltur på Lillebælt

Forstandere

redigér

Rasmus Sørensen 1849 - 1851

Elisius Marius Rotwitt       1851 - 1872

Kristen K. Utoft   1872 – 1875

Jesper Madsen                 1875 – 1877

Niels Pedersen Stensballe 1877 – 1886

Kristian Videbæk             1886 – 1898

Anders Rendbæk               1898 – 1900

Knud Andersen   1900 – 1911

Svenning Pedersen   1911 – 1936

Johannes Lauersen Vig     1936 - 1963

Jørgen Fabricius       1963 - 1965

Erik Knudsen.   1965 - 1977

Poul Erik Søe   1977 – 1985

Helge Hansen       1985 – 2000

Hans Jørgen Vodsgård       2000 - 2001

Kurt Willumsen       2001 –

Uldum Højskoles slogan er ”Frihed til forskellighed”. Det bliver brugt første gang af forstander Poul Erik Søe i 1982.[8]

  1. ^ Uldum Højskole, årsskrift 2024, s. 8
  2. ^ Uldum Højskole, årsskrift 2024, s. 45
  3. ^ Uldum Højskole, årsskrift 2024, s. 46
  4. ^ Uldum Højskole Jubilæumsskrift, 1999, s. 91
  5. ^ Vejle Amts Folkeblad, 28. maj, 1966
  6. ^ Årsskrift for Uldum Højskole, 1978
  7. ^ http://www.uldumlokalarkiv.dk/svoemmebassin-til-svoemmehal-paa-uldum-hoejskole/
  8. ^ Årsskrift for Uldum Højskole, 1982, s. 69

Eksterne kilder/henvisninger

redigér