Uroen om de kommunale budgetter for 2007

Stop hand nuvola.svgDette emnes notabilitet er betvivlet
– da en skribent har vurderet at artiklens emne er for snævert til at have encyklopædisk relevans. En begrundelse for denne vurdering kan muligvis findes på artiklens diskussionsside eller i artikelhistorikken. Artiklens emne er vurderet at være så snævert, at den er foreslået slettet. Klik her for at se sletningsforslaget.
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
Kommuner hvor der 3. oktober var blokeringer af pasningsinstitutioner

Uroen om de kommunale budgetter for 2007 handler om den politiske blæst samt de protester, der i september og oktober 2006 opstod mange steder i landet mod kommunale budgetforslag for 2007, der kom frem på den tid. Protesterne havde mange udtryk, herunder strejker, blokader og omfattende demonstrationer.

BaggrundRediger

De årlige kommunale budgetforhandlinger finder sted midt på efteråret, og i 2006 var budgetlægningen mange steder i landet præget af kommunalreformen (2007), der betød, at mange nye og større kommuner opstod ud af de eksisterende, samt at flere tidligere amtslige opgaver nu skulle flyttes til de nye kommuner.

Derudover havde regeringen Anders Fogh Rasmussen II gennemført en stram skattepolitik, der gjorde det umuligt for de enkelte kommuner at få øgede indtægter. Ligeledes medførte en udligningsordning meget forskellige resultater for kommunerne, så nogle kommuner fik tilført ekstra midler, mens andre fik frataget midler. Med udgangspunkt heri var der lavet en aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og finansminister Thor Pedersen om rammerne for kommunernes økonomi.

Blandt de hårdt ramte var Århus Kommune, der yderligere var plaget af en stor gæld, som politikerne ønskede at nedbringe. Et forsøg på at inddrage borgerne i beslutningsprocessen ved allerede inden sommerferien at offentliggøre et sparekatalog med mulige besparelsespunkter gjorde det tydeligt, at det ville være svært at undgå større besparelser på blandt andet børnepasning og ældrepleje.

ForløbRediger

Blandt de første kommuner, hvor protester hørtes, var Aalborg Kommune, hvor pædagoger fra daginstitutioner holdt faglige møder.

Det var dog i Århus Kommune, at utilfredsheden først og med størst kraft viste sig, idet budgetforslaget viste sig at indeholde de forventede store besparelser på daginstitutionsområdet. Det drejede sig om omlægning af fritidshjem til skolefritidsordninger, indførelse af taxameterordning, så forældrene kun skal betale for den tid, børnene er i institutionerne, administrative sammenlægninger af børnehaver og vuggestuer med mere. Desuden omfattede forslaget en nedlægning af kulturinstitutionen Huset (hvilket ikke var nævnt i sparekataloget) og nogle biblioteksfilialer.

Såvel personale som forældre protesterede mod dette, og i løbet af få dage kom det til omfattende forældreorganiserede blokader af institutioner samt strejke blandt personalet. Senere fulgte skoleelevers blokader af deres skoler, underskriftsindsamlinger, demonstrationer med mere. Også ældre borgere kom på gaden for at demonstrere mod nedskæringerne på deres område.

Disse aktioner gav genlyd i landet, og i flere andre kommuner brugte man samme midler. Det gjaldt blandt andet i Ny Silkeborg Kommune, Favrskov Kommune, Ny Randers Kommune, Odsherred Kommune, Københavns Kommune samt flere andre.

Der fulgte en del politiske reaktioner, og blandt andet blev politiet sendt ud til blokader i Århus Kommune for at opløse disse, hvilket skete uden problemer. Århus-borgmesteren Nicolai Wammen (Socialdemokratiet) og flere andre borgmestre søgte foretræde i Folketinget for at bede om flere penge, men uden held, og Wammen, der som medlem af KL's bestyrelse havde været med til at forhandle aftalen med finansministeren, blev af indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sammenlignet med "forårets imamer og deres spaltede tunger. Han siger et i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening og rejser hjem til Århus og siger noget helt andet."

Flere undersøgelser pegede på, at mange borgere anså velfærden for at være truet. Flere steder fra forlød det, at forældre gerne ville betale mere for børnepasningen, hvis kvaliteten blev bibeholdt (eller forbedret), men dette kunne ikke lade sig gøre, da regeringen var gået til det seneste valg på at nedsætte forældrebetalingen samt at nedsætte skattebyrderne.

Da tiden nærmede sig for Folketingets åbning 3. oktober, fik protesterne efterhånden et landspolitisk perspektiv. BUPL fremkom med tal for nedskæringerne, som blev imødegået af politikere fra regeringspartierne. På selve åbningsdagen blev der afholdt store demonstrationer over hele landet. I Århus var der f.eks. omkring 20.000 mennesker samlet ved Rådhuset – den største demonstration i årtier i byen.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen omtalte kun protesterne i beskedent omfang i sin tale ved Folketingets åbning, og de følgende dage aftog protesterne. I Århus kom den sidste store protest i forbindelse med den endelige vedtagelse af budgettet 5. oktober, og dagen derpå besluttede pædagogerne med stort flertal at gå tilbage i arbejde fra mandag 9. oktober. Dermed var uroen stort set ophørt igen.