Wikipedia

VM i curling 2021 (mænd)

Verdensmesterskabet i curling for mænd 2021 var det 62. VM i curling for mænd gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af World Curling Federation og afviklet i arenaen WinSport Arena i Calgary, Alberta, Canada i perioden 2. - 11. april 2021 med deltagelse af 14 hold. Canada var VM-værtsland for 25. gang, og det var anden gang, at Calgary lagde is til mesterskabet – første gang var i 1964.

VM i curling for mænd 2021
Arrangement
Arrangør World Curling Federation
Mesterskab nr. 62
Dato(er) 2. - 11. april 2021
Værtsby(er) Calgary, Canada
Antal deltagere 14 hold
Resultat
Førsteplads Sverige Sverige  (10. titel)
Andenplads Skotland Skotland
Tredjeplads Schweiz Schweiz

Mesterskabet blev vundet af Sveriges hold bestående af Niklas Edin, Oskar Eriksson, Rasmus Wranå, Christoffer Sundgren og reserven Daniel Magnusson med Fredrik Lindberg som træner, som i finalen besejrede Skotlands hold, anført af Bruce Mouat, med 10−5. Finaleopgøret var helt lige og stod 5-5 efter ottende ende, inden svenskerne afgjorde kampen med fem point i niende ende. Det var tiende gang i alt og tredje år i træk, at det svenske hold vandt VM-titlen, og Sverige blev dermed det blot andet land nogensinde, der vandt titlen tre gange i træk – kun Canada havde tidligere udført denne bedrift. Det var femte gang, at skipper Niklas Edin førte et hold til guldmedaljer ved VM, og dermed blev Edin den første skipper nogensinde med fem VM-titler. Skotland vandt VM-sølvmedaljer for 21. gang. Bronzemedaljerne blev vundet af Schweiz' hold anført af Peter de Cruz, som i bronzekampen vandt med 6−5 over Rusland, og som dermed blev nr. 3 for andet VM i træk. Det var fjerde gang, at de Cruz' hold vandt VM-medaljer, og de tre første gange, i 2014, 2017 og 2019, havde udbyttet ligeledes været bronzemedaljer.[1]

De seks bedste hold kvalificerede sig til den olympiske curlingturnering i 2022, og det betød, at følgende hold sikrede sig en OL-billet: Sverige, Skotland (der til OL stiller op som Storbritannien), Schweiz, Rusland, Canada og USA.

Danmark deltog i VM for første gang siden 2016 og blev repræsenteret af et hold anført af Mads Nørgaard, der sluttede på 11.-pladsen efter at have opnået tre sejre og ti nederlag.

Mesterskabet skulle egentlig have været afviklet i Ottawa, Canada,[2] men den 1. december 2020 meddelte World Curling Federation, at mesterskabet var blevet flyttet til Calgary, hvor de strikse sundhedsprotokeller, som mestesrkabet blev afviklet under på grund af COVID-19-pandemien, bedre kunne implementeres.[3]

Hold redigér

Mesterskabet skulle oprindeligt have haft deltagelse af 13 hold, men endte med at få deltagelse af 14 hold.

For at afgøre hvilke 13 hold, der skulle deltage i mesterskabet, havde World Curling Federation først og fremmest den udfording, at VM i 2020 blev aflyst pga. COVID-19-pandemien. Det betød, at fordelingen af de 13 pladser ved mesterskabet mellem de tre kontinenter ikke kunne fastslås ud fra resultatet fra VM 2020. Forbundet valgte derfor at allokere de 13 pladser ved VM som følger:

Den sidste plads ved VM skulle tildeles det højst placerede hold på verdensranglisten, der ikke blev kvalificeret som følge af ovenstående allokering af pladser.

Dernæst løb man ind i den udfordring, at EM i curling og Stillehavsmesterskabet i curling, som normalt fungerede som kvalifikationsstævner til VM, blev aflyst i 2020. Derfor valgte man at anvende resultaterne fra EM og Stillehavsmesterskabet i 2019 som kvalifikationskriterier. Fra Amerika-zonen valgte man de to højst placerede hold på verdensranglisten. Det medførte, at følgende hold kvalificerede sig til mesterskabet:[4]

Efterfølgende valgte World Curling Federation ekstraordinært at øge antallet af deltagende hold 14. Det skyldtes bl.a., at den sædvanlige VM-kvalifikation for hold, der ikke havde kvalificeret sig direkte til VM fra de kontinentale mesterskaber, var blevet aflyst. Forbundet havde derfor modtaget en anmodning om, at de hold, der havde kvalificeret sig til det aflyste VM i 2020, men som ikke blev tildelt en plads ved VM 2021, også blev medtaget i deltagerfeltet. Det medførte, at Kina blev inkluderet som turneringens 14. hold.[5]

Dermed endte mesterskabet med følgende deltagerfelt.

Europa Panamerika Asien og Oceanien
  Danmark   Canada   Japan
  Holland   USA   Kina
  Italien   Sydkorea
  Norge
  RCF
  Schweiz
  Skotland
  Sverige
  Tyskland

Rusland stillede op under navnet RCF på grund af en dom fra Sportens Voldgiftsret, der forbød, at Rusland stillede op til VM-turneringer under sit eget navn og flag.[6]

Resultater redigér

De fjorten deltagende hold spillede først et grundspil alle-mod-alle med tretten kampe til hvert hold. De seks bedste hold efter grundspillet gik videre til slutspillet om medaljer.

Grundspil redigér

De fjorten hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav tretten kampe til hvert hold. De to bedste hold i grundspillet gik videre til semifinalerne, mens holdene, der endte på 3.- til 6.-pladsen gik videre til kvartfinalerne.

Session Dato Kl.[7] Bane A Bane B Bane C Bane D
1 2. april 9:00 RCF - Holland 8–5 Sydkorea - Italien 1–7 Norge - Danmark 7–6 Skotland - Canada 6–9
2 14:00 Tyskland - Japan 5–8 Kina - USA 4–5 Sverige - Schweiz 7–8 Sydkorea - RCF 3–9
3 19:00 Danmark - Skotland 2–7 Japan - Canada 5–8 Kina - Italien 4–7 Holland - Norge 4–7
4 3. april 9:00 USA - Sverige 5–8 Schweiz - Tyskland 8–5 Skotland - Holland 9–4 Canada - Danmark 7–5
5 14:00 Kina - RCF 16–10 Norge - Sydkorea 9–2 Tyskland - USA 5–7 Italien - Sverige 6–7
6 19:00 Japan - Schweiz 5–8 Holland - Danmark 15–14 Norge - Kina 9–5 Skotland - Sydkorea 011–411
7 4. april 9:00 Italien - Tyskland 9–3 Canada - Schweiz 4–6 RCF - Sverige 7–8 USA - Japan 10–51
8 14:00 Holland - Canada 6–7 Skotland - Kina 10–10 Danmark - Sydkorea 4–3 Sverige - Norge 8–9
9 19:00 Schweiz - USA 6–8 Holland - Sydkorea 4–5 Italien - Japan 2–5 RCF - Tyskland 6–4
10 5. april 9:00 Sverige - Skotland 6–5 RCF - Japan 10–51 USA - Canada 01–10 Danmark - Kina 5–6
11 14:00 Sydkorea - Canada 10–91 Tyskland - Norge 8–6 Kina - Holland 12–10 Schweiz - Italien 3–4
12 19:00 USA - Italien 8–2 Danmark - Sverige 1–9 Schweiz - RCF 8–2 Tyskland - Skotland 8–9
13 6. april 9:00 Sverige - Holland 10–41 Sydkorea - Kina 5–8 Japan - Norge 12–10 RCF - USA 011–811
14 14:00 Tyskland - Danmark 8–6 Japan - Skotland 3–6 Canada - Italien 7–4 Norge - Schweiz 10–51
15 19:00 Canada - Kina 6–5 Italien - RCF 7–8 Schweiz - Skotland 4–7 Sverige - Sydkorea 10–21
16 7. april 9:00 Norge - USA 5–6 Sverige - Kina 5–3 Japan - Danmark 10–61 Tyskland - Holland 5–7
17 14:00 Japan - Holland 7–5 Skotland - USA 19–10 Italien - Norge 10–31 Canada - RCF 7–8
18 19:00 Canada - Sverige 7–9 Danmark - Schweiz 9–8 Sydkorea - Tyskland 15–12 Italien - Skotland 2–7
19 8. april 9:00 RCF - Norge 8–6 Sydkorea - Japan 17–10 Holland - Schweiz 4–8 Kina - Tyskland 4–8
20 14:00 Kina - Japan 6–7 Skotland - RCF 2–9 Danmark - USA 3–8
21 19:00 Schweiz - Sydkorea 9–3 USA - Holland 9–4 Sverige - Tyskland 8–4 Norge - Canada 4–6
22 9. april 9:00 Skotland - Norge 7–6 Tyskland - Canada 6–9 Danmark - Italien 14–10 Schweiz - Kina 9–4
23 14:00 Holland - Italien 4–8 RCF - Danmark 7–4 USA - Sydkorea 8–3 Japan - Sverige 2–7
Plac. Hold Kampe Vundne Tabte Indbyrdes DSC
1.   Sverige 13 11 2 1 sejr
2.   RCF 13 11 2 0 sejre
3.   USA 13 10 3
4.   Canada 13 9 4 1 sejr
5.   Skotland 13 9 4 0 sejre
6.   Schweiz 13 8 5
7.   Italien 13 7 6 1 sejr
8.   Norge 13 7 6 0 sejre
9.   Japan 13 6 7
10.   Tyskland 13 4 9
11.   Danmark 13 3 10
12.   Holland 13 2 11 1 sejr 33,15 cm
13.   Sydkorea 13 2 11 1 sejr 33,75 cm
14.   Kina 13 2 11 1 sejr 42,55 cm

Slutspil redigér

De seks bedste hold fra grundspillet spillede i slutspillet om medaljer. De to bedste hold i grundspillet, Sverige og RCF, startede slutspillet i semifinalerne, mens de øvrige fire hold, USA, Canada, Skotland og Schweiz, startede i kvartfinalerne, hvor de spillede om de sidste to ledige pladser i semifinalerne.

I kvartfinalerne mødtes holdene 3 vs. 6 og 4 vs. 5, mens vinderen af grundspillet, Sverige, i semifinalen spillede mod den af kvartfinalevinderne, der sluttede på den dårligste placering i grundspillet, dvs. Schweiz.

Kvartfinaler redigér

Kvartfinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
  Canada (4)   0 0 1 0 0 1 0 1 0 X - 3
  Skotland (5) 0 0 0 0 1 0 2 0 2 X - 5
Kvartfinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
  Schweiz (6) 0 0 3 0 0 2 0 0 2 0 - 7
  USA (3)   0 1 0 0 2 0 1 1 0 1 - 6

Semifinaler redigér

Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
  Sverige (1)   1 0 1 0 5 1 0 3 X X - 11
  Schweiz (6) 0 1 0 2 0 0 0 0 X X - 3
Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
  Skotland (5) 0 0 3 0 0 0 0 1 0 1 - 5
  RCF   0 1 0 1 0 0 0 0 1 0 - 3

Bronzekamp redigér

Bronzekamp 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
  Schweiz (6) 2 0 0 1 0 1 0 1 0 1 - 6
  RCF (2)   0 1 0 0 2 0 1 0 1 0 - 5

Finale redigér

Finale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
  Sverige (1)   1 0 2 0 1 0 1 0 5 X - 10
  Skotland (5) 0 2 0 1 0 1 0 1 0 X - 5

Samlet rangering redigér

Plac. Hold 4 3 2 1 Reserve Kvalifikation
Guld   Sverige Niklas Edin Oskar Erikkson Rasmus Wranå Chirstoffer Sundgren Daniel Magnusson Kvalificeret
til Vinter-OL 2022
Sølv   Skotland Bruce Mouat Grant Hardie Bobby Lammie Hammy McMillan Jr. Ross Whyte
Bronze   Schweiz Benoît Schwarz Sven Michel Peter de Cruz Valentin Tanner Pablo Lachat
4.   RCF Sergej Glukhov Jevgenij Klimov Dmitrij Mironov Anton Kalalb Daniil Gorjatjev
5.   Canada Brendan Bottcher Darren Moulding Brad Thiessen Karrick Martin Marc Kennedy
  USA John Shuster Chris Plys Matt Hamilton John Landsteiner Colin Hufman
7.   Italien Joël Retornaz Amos Mosaner Sebastiano Arman Mattia Giovanella Fabio Ribotta
8.   Norge Steffen Walstad Torger Nergaard Markus Høiberg Magnus Vågberg Eirik Mjøen
9.   Japan Yuta Matsumura Tetsuro Shimizu Yasumasa Tanida Shinya Abe Kosuke Aita
10.   Tyskland Sixten Totzek Marc Muskatewitz Joshua Sutor Dominik Greindl Klaudius Harsch
11.   Danmark Mikkel Krause Tobias Thune Mads Nørgaard Kasper Wiksten O. Rosenkrands Søe
12.   Holland Wouter Gösgens Jaap van Dorp Laurens Hoekman Carlo Glasbergen Tobias van den Hurk
13.   Sydkorea Jeong Yeong-Seok Park Se-Wong Kim Jeong-Min Lee Jun-Hyung Seo Min-Guk
14.   Kina Zou Qiang Tian Jiafeng Wang Zhiyu Xu Jingtao Han Peng
Skippere er markeret med fed skrift.

Kilder / eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ World Curling Federation - Sweden make history with third consecutive world title (12. april 2019) (engelsk)
  2. ^ World Curling Federation - Ottawa, Canada to host the World Men’s Curling Championship 2021 (16. juni 2020) (engelsk)
  3. ^ World Curling Federation - World Men’s Curling Championship 2021 to be held in Canadian hub city (1. december 2020) (engelsk)
  4. ^ World Curling Federation - Five 2020–2021 season world qualification events cancelled (1. september 2020) Arkiveret 28. december 2020 hos Wayback Machine (engelsk)
  5. ^ World Curling Federation - World Championships expanded to 14 teams for 2020–2021 season (6. oktober 2020) Arkiveret 18. januar 2021 hos Wayback Machine (engelsk)
  6. ^ World Curling Federation - Court of Arbitration of Sport Decision regarding Russian Competitors (25. marts 2021) (engelsk)
  7. ^ Lokal tid (UTC−6)


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=VM_i_curling_2021_(mænd)&oldid=11683361"