VM i tennis på hardcourt 1912

Verdensmesterskaberne i tennis på hardcourt 1912 var det første VM i tennis på hardcourt, som på det tidspunkt i tennishistorien i praksis betød grusbaner. Mesterskaberne blev arrangeret af L’Union des Sociétés Française de Sports Athlétiques og spillet i Stade Français i bydelen Saint-Cloud i Paris, Frankrig i perioden 1. - 9. juni 1912. Der blev spillet om fire mesterskabstitler: herresingle, damesingle, herredouble og mixed double. Damedouble kom først på VM-programmmet fra 1914.

VM i tennis på hardcourt 1912
Otto Froitzheim
Otto Froitzheim vandt de to VM-titler i herresingle og herredouble
Arrangement
Arrangør L’Union des Sociétés Française de Sports Athlétiques
Turnering nr. 1
Dato(er) 1. - 9. juni 1912[1]
Spillested Stade Français, Saint-Cloud
Værtsby Paris, Frankrig
Underlag Grus
Kategori Verdensmesterskab
Vindere
Herresingle Tyske Kejserrige Otto Froitzheim  (1. titel)
Damesingle Frankrig Marguerite Broquedis  (1. titel)
Herredouble Tyske Kejserrige Otto Froitzheim
Tyske Kejserrige Oscar Kreuzer  (1. titel)
Mixed double Belgien Anne de Borman
Frankrig Max Decugis  (1. titel)

Herresinglemesterskabet blev vundet af Otto Froitzheim fra Tyskland, som i finalen besejrede sin landsmand Oscar Kreuzer med 6–2, 7–5, 4–6, 6–4 i en turnering, hvor også de to tabende semifinalister var tyskere. I herredouble blev det også til tysk, idet de to singlefinalister sammen vandt i finalen over sydafrikanerne Charles Winslow og Harry Kitson med 4–6, 6–2, 6–1, 6–3. Damesingletitlen blev vundet af franskmanden Marguerite Broquedis, som slog tyskeren Mieken Rieck med 6–3, 0–6, 6–4 i finalen. Derudover sejrede Anne de Borman og Max Decugis i mixed double-turneringen, hvor det belgisk-franske par i finalen besejrede Mieken Rieck og Heinrich Kleinschroth fra Tyskland med 6–4, 7–5.

Mesterskabet blev en stor succes med masser af publikumsinteresse, og det var blevet grundlagt på initiativ fra amerikaneren Duane Williams, som også sponsorerede stævnet. Han levede imidlertid ikke længe nok til at opleve den store succes, han var ophavsmand til, eftersom han på tragisk vis gik til bunds sammen med Titanic, da den krydsede Atlanterhavet i april 1912.

Verdensmesterskaberne på hardcourt i 1912 var ikke officielt anerkendt af International Lawn Tennis Federation, for forbundet blev først stiftet året efter.

ResultaterRediger

FinalerRediger

Række Mester Finalist Resultat
Herresingle   Otto Froitzheim   Oscar Kreuzer 6–2, 7–5, 4–6, 7–5
Damesingle   Marguerite Brocquedis   Mieken Rieck 6–3, 0–6, 6–4
Herredouble   Otto Froitzheim
  Oscar Kreuzer
  Charles Winslow
  Harry Kitson
4–6, 6–2, 6–1, 6–3
Mixed double   Anne de Borman
  Max Decugis
  Mieken Rieck
  Heinrich Kleinschroth
6–4, 7–5

HerresingleRediger

Herresinglemesterskabet havde deltagelse af 32 spillere, og alle kampene blev spillet bedst af fem sæt. Turneringen blev domineret af de tyske spillere, og alle dens fire semifinalister var tyskere. Deltagerfeltet var dog styrkemæssigt svækket af, at bl.a. Wimbledon-mesteren Anthony Wilding (som efterfølgende vandt titlen de næste to år) og de amerikanske spillere ikke deltog.

Turneringen blev vundet af Otto Froitzheim fra Tyskland, som i finalen besejrede sin landsmand Oscar Kreuzer med 6–2, 7–5, 4–6, 6–4.

Første runde   Anden runde   Kvartfinaler   Semifinaler og finale
   Friedrich Wilh. Rahe 4 6 6 6    
   E. Strauss 6 1 1 4          Friedrich Wilh. Rahe 6 6 0 6    
   Curt von Wessely w o            Curt von Wessely 1 4 6 3    
   M. Mény                    Friedrich Wilh. Rahe 6 6 2      
   Georges Gault w o                Heinrich Kleinschroth 0 1 0      
   J.P. Samazeuilh                  Georges Gault 2 2 8    
   Heinrich Kleinschroth w o            Heinrich Kleinschroth 6 6 10      
   George Caridia                    Friedrich Wilh. Rahe 0 2 3      
   Harry Kitson 6 6 6              Otto Froitzheim 6 6 6      
   A. Bonnal 2 1 4            Harry Kitson 1 1 2      
   Otto Froitzheim 6 7 6 6        Otto Froitzheim 6 6 6      
   Paul de Borman 4 9 3 3            Otto Froitzheim 6 6 4 6
   Max Decugis 6 6 6              Max Decugis 3 4 6 4    
   I. Aranyi 2 1 0            Max Decugis 6 6 6    
   Eric Tapscott 1 1 6 6 8      Eric Tapscott 3 4 0      
   Albert Henri Canet 6 6 3 4 6      Otto Froitzheim 6 7 4 6  
   Arthur Gore 6 6 6            Oscar Kreuzer 2 5 6 4    
   G. Aranyi 1 1 2            Arthur Gore 2 3 3      
   Robert Kleinschroth 6 6 6          Robert Kleinschroth 6 6 6      
   Maurice Germot 3 1 3              Robert Kleinschroth 6 6 6      
   André Gobert w o                André Gobert 3 1 4      
   P. Renard                  André Gobert 6 6 6    
   Arnal w o            Arnal 1 1 0      
   O. Salm-Hoogstraeten                    Robert Kleinschroth 3 0      
   William Laurentz 9 6 6              Oscar Kreuzer 6 2        
   Fritz Pipes 7 3 3            William Laurentz 0 6 6 6 6  
   Charles Winslow 6 6 6          Charles Winslow 6 4 4 8 8  
   Marcel Cousin 3 2 1              Charles Winslow 2 0 6 6 0
   A. Chancerel 0 6 6 6            Oscar Kreuzer 6 6 4 2 6  
   Louis Trasenter 6 2 4 4          A. Chancerel 3 3 3    
   Oscar Kreuzer 5 6 6 6        Oscar Kreuzer 6 6 6      
   A. Felix Poulin 7 3 2 1    

DamesingleRediger

Damesingleturneringen havde deltagelse af 14 spillere. Mieken Rieck fra Tyskland, englænderen Helen Aitchison og franskmanden Marguerite Broquedis var de eneste deltagere, der havde en realistisk chance for at vinde mesterskabet. Titlen blev vundet af Marguerite Broquedis, som vandt over begge sine rivaler med 2-1 i sæt. I finalen besejrede hun Mieken Rieck med 6–3, 0–6, 6–4.

1. runde   2. runde   Semifinaler   Finale
   Marguerite Broquedis 6 6    
   Emmy Mattuch 1 2          Marguerite Broquedis 6 6    
   Marie Conquet w o        Marie Conquet 3 2    
   Castermans                Marguerite Broquedis 6 4 6  
   Helen Aitchison 6 6            Helen Aitchison 2 6 3  
   Mme Blage 2 1          Helen Aitchison 6 6  
   Mme Chaudoir            Mme Chaudoir 1 0    
 Bye                Marguerite Broquedis 6 0 6
   Jeanne Matthey                Mieken Rieck 3 6 4
 Bye              Jeanne Matthey 6 4 4  
   Anne de Borman 6 6        Anne de Borman 1 6 6  
   Frau Röchling 2 3            Anne de Borman 3 1  
   Daisy Speranza w o            Mieken Rieck 6 6    
   Mme Daggi              Daisy Speranza 2 3  
   Marie Danet 2 4        Mieken Rieck 6 6    
   Mieken Rieck 6 6    

HerredoubleRediger

I herredouble blev det til tysk sejr, idet de to singlefinalister Otto Froitzheim og Oscar Kreuzer sammen vandt finalen over sydafrikanerne Charles Winslow og Harry Kitson med 4–6, 6–2, 6–1, 6–3.

Mixed doubleRediger

Mixed double-turneringen havde deltagelse af 11 par, og alle kampene blev spillet bedst af tre sæt. Mesterskabet blev vundet af Anne de Borman og Max Decugis. Det belgisk-franske par besejrede i finalen Mieken Rieck og Heinrich Kleinschroth fra Tyskland med 6–4, 7–5.

1. runde   Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
  Max Decugis
  Anne de Borman
       
Bye
         
  Max Decugis
  Anne de Borman
6 6    
  William Laurentz
  Mme Blage
       
  William Laurentz
  Mme Blage
4 4    
Bye
           
  Max Decugis
  Anne de Borman
6 6    
  Curt von Wessely
  Frau Röchling
6 4 6      
  Curt von Wessely
  Frau Röchling
4 1    
  Louis Transenster
  Mme Chaudoir
4 6 4    
  Curt von Wessely
  Frau Röchling
5 6 6
  Albert Canet
  Marie Conquet
w o    
  Albert Canet
  Marie Conquet
7 4 0  
  Frederic Poulin
  G. Castermans
           
  Max Decugis
  Anne de Borman
6 7  
  André Gobert
  Marguerite Broquedis
w o        
  Heinrich Kleinschroth
  Mieken Rieck
4 5  
  Ludwig von Salm
  Mlle Dagge
         
  André Gobert
  Marguerite Broquedis
6 7    
Bye
       
  Fritz Pipes
  Emmy Mattuch
4 5    
  Fritz Pipes
  Emmy Mattuch
           
  André Gobert
  Marguerite Broquedis
3 4  
Bye
           
  Heinrich Kleinschroth
  Mieken Rieck
6 6    
  Heinrich Kleinschroth
  Mieken Rieck
         
  Heinrich Kleinschroth
  Mieken Rieck
6 5 6
Bye
       
  Maurice Germot
  Helen Aitchison
4 7 4  
  Maurice Germot
  Helen Aitchison
       

Kilder / eksterne henvisningerRediger

NoterRediger

  1. ^ Tennis Archives og turneringens officielle plakat angiver 1. - 9. juni, men Tennis Forum skriver 1. - 10. juni.