Åbn hovedmenuen

Kong Vajiralongkorn, Rama X af Thailand (thai: วชิราลงกรณ), regenttitel Phra Wachira Klao Chao Yu Hua (thai: พระบาทสมเด็จพระวชิรเกล้าเจ้าอยู่หัวfødt, 28. juli 1952), søn af afdøde kong Bhumibol Adulyadej, er Thailands officielle konge fra 1. december, 2016.

Vajiralongkorn
Rama X af Thailand
Valgsprog:
Regere i retfærdighed til fordel for riget og folket for evigt
King Rama X official (crop).png
Rama X i 2017
Konge af Thailand
Kroning 4. maj 2019
Regerede 1. december 2016 -
Forgænger Bhumibol Adulyadej (Rama IX)
Premierministre
Ægtefælle Prinsesse Soamsawali
(g. 1977; sk. 1991)
Yuvadhida Polpraserth
(g. 1994; sk. 1996)
Srirasmi Suwadee
(g. 2001; sk. 2014)
Suthida Vajiralongkorn na Ayudhya
(g. 2019)
Børn Prinsesse Bajrakitiyabha
Prinsesse Sirivannavari Nariratana
Prins Dipangkorn Rasmijoti
Hus Mahidol-huset
Chakri-dynastiet
Far Bhumibol Adulyadej (Rama IX)
Mor Sirikit af Thailand
Født 28. juli 1952 (66 år)
Thailand Dusit Palace, Bangkok, Thailand
Signatur
Religion Theravada-buddhisme

Indholdsfortegnelse

Det var forventet at Vajiralongkorn efterfulgte kong Bhumipol umiddelbart efter dennes død den 13. oktober, 2016, men kong Vajiralongkorn afstod fra at påtage sig samtlige kongelige funktioner, som en monark af Chakri-dynastiet, indtil hans officielle kroning, en omfattende religiøs ceremoni, der ville finde sted efter kremeringen af hans afdøde far.[1][2] Kroningen blev efterfølgende planlagt til den 4. til 6. maj 2019.[3]

KroningsceremoniRediger

 
Royal Barge Procession (bådoptog) på Bangkoks Chao Phraya flod i 2007.

Prinsesse Maha Chakri Sirindhorn blev udpeget til at udpeget til at varetage forberedelserne til kroningsceremonien den 4. til 6. maj, 2019.[4] Den fuldstændige ceremoni strækker sig fra 6. april til 6. maj, med den officielle kroning den 4. maj. Desuden følger en Royal Barge Procession, et optog (procession) med både på Bangkoks Chao Phraya flod den 24. oktober.[5][6]

Militærregeringen afsatte 1 milliard baht (cirka 200 millioner DKK) til ceremonien, omkring en tredjedel af det beløb, der blev anvendt til kremeringsceremonien for kong Rama IX i 2017.[7]

Militærregeringen opfordrede den 28. februar befolkningen til, at iklæde sig gul skjorte med kongens monogram fra april til juli, for at fejre kroningen i maj.[8] I begyndelsen af marts blev befolkningen opfordret til, at dekorere deres hjem med et nyt kongeligt emblem, som hans majestæt, kong Maha Vajiralongkorn, selv havde designet til offentligt brug forud for tre-dages kroningsarrangementet i maj.[9]

Historisk baggrund og regalierRediger

 
Phra Thinang Amarin Winitchai tronsalen i Grand Palace. Bagerst den bådformede Bussabok Mala Maha Chakraphat Phiman trone. Forrest Phuttan Kanchanasinghat tronen med den kongelige 9-foldige parasol, der er symbol på Chakri-dynastiet.

Den thailandske kroningsceremoni er en blanding af buddhistisk religiøse ceremonier og hindu-brahmin ritualer. Den nuværende ceremoni stammer fra Rama Is grundlæggelse af Bangkok i 1782. Det er en variant af den ceremoni, der blev almindelig i Ayutthaya-riget fra 1350 til 1767. Nøgleritualerne er renselsesbadet og salvelsen med helligt vand. Siamesiske og thailandske monarker har altid været æret som guddommelige, eller i det mindste halvdguddomlige, i overensstemmelse med hinduistiske traditioner. Ved kong bhumibols kroning den 5. maj i 1950, den seneste kroning før denne, sad kongen på en trone og modtog salvelse, helligt vand, fra otte kompasretninger. Derefter iklædtes han kongelige klæder, og flyttede til en anden trone under en 9-foldig parasol, hvor han modtag de kongelige regalier, guldplader med kongenavn, statsseglet, samt de kongelige redskaber og suverenitetsvåben. Herefter satte han selv Den Store Sejrskrone, Phra Maha Phichai Mongkut, på sit hoved (i Europa er kutyme, at en enevældig konge "kroner sig selv", mens andre bliver kronet af fx. adel eller kirke). Den første kongelige befaling var et vandoffer til Jordens Gudinde.[7][10]

Hver af de kongelige regalier overrækkes af den øverste brahmin præst, og hver effekt har en symbolsk værdi, der kan dateres til 1300-tallets Sukhotahi-periode. Symbolerne stammer fra en stenindskription på thai og khmer, fundet ved Wat Pa Mamuang i Sukhothai-provinsen. Den beskriver de kongelige regalia, som blev brugt ved kroningen af Phra Maha Dhamma Raja I, der var regent af Sukhothai-riget fra omkring 1347 til 1368. Sukhothai-kongeriget havde relationer til Khmer-imperiet og man begyndte at anvende hinduiske præferencer i kongelige ceremonier, ud over den buddhistiske tolkning af Dhammaraja (i hinduistisk epik er den gode, moralsk oprejste, lovlydige konge omtalt som dharmaraja). Den første regent af Ayutthaia-riget, Phra Chao Uthong (Ramathibodi I) fra 1350 til 1369, accepterede stort set khmer-konceptet Devaraja, eller at kongen er guddommelig (Sukothai blev en vasalstat under Ayutthaya-kongeriget). Rama I overtog ceremonierne ved sin anden kroning i 1785, de har siden været prototype for alle de følgende af Chakri-dynastiets kroninger.[11]

 
Siams (nu Thailands) kongelige regalier.

Det første der overrækkes den ny konge er en ni-foldig parasol, Nophapadon Maha Saweta Chatra, det vigtigste symbol på højeste suverænitet. Derefter følger fem regalia, sejrskronen Phra Maha Phichai Mongkut (Great Victory Crown), sejrssværdet Phra Saeng Khan Chai Sri (Victory Sword), sceptert Than Phra Kon, en kongelig vifte og flueris Walawichani, og et par kongelige tøfler Chalong Phrabat Choeng Ngon.[11]

Den 66 cm høje diamantbesatte guldkrone, der stammer fra Rama I, vejer 7,3 kg. Det knap 90 cm lange og 1,3 kg tunge sværd, der repræsenterer militær overlegenhed, blev fundet af fisker i en cambodjansk sø, og det er senere udstyret med et guldbelagt og ædelstensprydet håndtag. Sværd og guldskede en meter langt og vejer 1,9 kg. Scepteret, der symboliserer autoritet og justits, er fremstillet af javanesisk cassia-træ (kaneltræ), afsluttende med en lille forgyldt jerntrefork. Vifte og flueris, symbol for at afvise enhver mangt, der kunne skade kongens undersåtter, er forgyldte. Flueriset var lavet af palmeblade, men Rama IV, som var ekspert i pali (et indoarisk sprog fra oldtiden og buddhismens tidligste hellige sprog), oversatte det til, at riset skulle fremstilles af yakhår, som det nuværende flueris er lavet af. Guldtøflerne med indlagte diamanter symboliserer regentens kongelige magt.[11]

Indsamling af helligt vandRediger

 
Krukker med helligt vand samles ved Wat Phra Kaew, Templet for Den Smaragdgrønne Buddha, den 18. april.

I april måned foretog hindu brahminer ofringer til vandånderne i Bangkok og landets 76 provinser, hvorefter munke indsamlede helligt vand til brug under kroningsceremonien. Det hellige vand blev anbragt i Wat Phra Kaew (Templet for Den Smaragdgrønne Buddha-jadefigur) ved Grand Palace den 19. april.[5]

Indsamling af helligt vand til rensning og velsignelse er del af kroningsceremonien. Vandet skal ifølge den gamle Brahmanisme tekstbog hentes fra fem hovedfloder i Sydøstasien, faktisk er Indien mere specifikt nævnt, med der findes ingen overlevering fra hverken Sukothai-perioden, eller Ayutthaya-riget om, at der blev hentet helligt vand i Indien. Vandet til ceremonien kommer fra floderne Chao Phraya, Bang Pakong, Pasak, Ratchaburi og Petchburi. Desuden hentes vand fra fire hellige damme i Suphanburi-provinsen. Kong Rama V, kong Vajiralongkorns oldefar, besøgte Indien i 1872 og hjembragte vand fra de fem hovedstrømme, som foreskrevet i Brahmanisme-lærebogen, og blandede det med vand fra fire hellige damme i Suphanburi-provinsen til sin anden kroning i 1873. Siden er vand fra de fire hellige damme i Suphanburi brugt til kroningsceremonier.[12] I alt blev der hentet vand fra 107 steder i rigets 76 provinser.[13]

Ritualer og forberelserRediger

 
Den Smaragdgrønne Buddha-jadefigur (engelsk: Emerald Buddha, thai: Phra Kaew), figuren i er iklædt regntidstøj af guld (2012).

Den 23. april fandt en ceremoni sted i Templet for Den Smaragdgrønne Buddha-jadefigur hvor et hold af kongelige håndværkere indgraverede to guldplaketter med henholdsvis den ny konges navn og kongens fødselshoroskop. Under arbejdet med inskription og gravering, reciterede buddhistmunke bønner, kongelige astrologer slog på gongonger, og brahminpræster blæste konkylier mens musikere spillede på forskellige instrumenter. De to guldplader blev, sammen med det kongelige segl, en del af kroningsceremonien. Sidst en tilsvarende ceremoni blev afholdt var den 21. april, 1950, hvor kongens far, Bhumibol Adulyadej, skulle krones, han sad på Thailands trone i syv årtier frem til sin død i 2016.[14]

 
Prøve på kroningsprocessionen den 19. april.

De sidste to weekender før kroningsceremonien blev 40 gader i bydelen omkring Grand Palace-kongepaladset og Templet for Den Smaragdgrønne Buddha lukket af for prøver på kroningsprocessionen.[7]

KroningenRediger

Den 2. maj vil kongen viste sin respekt for nationens tidligere konger og hovedstadens ånder ved en ceremoni på Memorial Bridge i Bangkok.[5]

Den 3. maj blev kongens navneplade og de kongelige regalier (engelsk: royal fortune and royal seal) blive flyttet til tronsalen i Grand Palace, mens kongen viste sin respekt for Den Smaragdgrønne Buddha-jadefigur (engelsk: Emerald Buddha, thai: Phra Kaew) og de kongelige urner (engelsk: royal remains) i Wat Phra Kaew-templet.[5]

 
Foto fra kroningsprocessionen, hvor kong Rama X blev båret i bærestol, eskorteret af soldater i farverige ceremoniuniformer.

Den 4. maj afholdtes selve kroningsceremonien i Amarindra Vinijaya-tronsalen (også skrevet som Phra Thinang Amarin Winitchai) i Grand Palace, hvor kongen blev fulgt af dronning Suthida, efter et overraskende bryllup tre dage tidligere. »Jeg skal regere i retfærdighed til fordel for riget og folket for evigt,« sagde kongen som sin første befaling, siddende med de kongelige regalier, inlkusive en diamantbesat guldkrone, under en ni-foldig parasol. Traditionen er, at en nykronet konges første befaling vedrører essensen af hans regering, og den svarede til, hvad hans far, kong Bhumibol, sagde ved sin kroning 69 år tidligere. Forinden var kongen, iført enkle hvide klæder, blevet rituelt badet i indviet vand, en renselse der transformererde ham til "devaraja", en guddommelig synliggørelse af guderne. Under baderitualet saluterede gamle kanoner, der specifikt anvendes ved kroning, med 10-skud fra hver. Derefter, iklædt fuld kongeuniform, modtog konge siddende på en ottesidet udskåret trætrone, helligt vand fra de otte kompasretninger i et salvelsesritual. Udenfor paladset ventede folk iført gule trøjer, med billeder af kongen og thailandske flag. Gul er kongefarven, da den symboliserer Solen, som repræsenterer monarken i kosmos.[15] Da kongen kort efter klokken 12 selv placerede konen på sit hoved, blev der affyret salut ved kongepaladset, og tempelklokker ringede over hele riget.[16] Senere fortsætter kongen til Wat Phra Kaew-templet, hvor han erklærer sig villig til at blive den kongelige protektor for buddhismen. Medlemmer af kongefamilien deltog også i et privat ritual, der hedder Chalerm Phra Raja Montien – antagelsen af den kongelige bopæl – noget der minder om en housewarming.[13]

Den 5. maj begyndte med ceremoniel udlevering af de kongeliges nye navne, og nye titler på medlemmer af kongefamilien, på Grand Palace. Derefter fulgte en cirka 6 timer lang procession, hvor kongen blev båret i bærestol, eskorteret af soldater i farverige ceremoniuniformer, langs en syv kilometer lang rute fra Grand Palace til Wat Bovoranives, Wat Rajabopidh og Wat Phra Chetuphon. Ved hvert tempel viste kongen respekt for de vigtigste Buddha-figuer og aske fra de tidligere konger og dronninger, samtidig fik offentligheden mulighed at hylde den nye monark.[13][17]

Den 6. maj holdt kongen audiens for folket og udenlandske diplomater.[5][8] Traditionen fra Rama IXs kroning fulgtes, hvorfor der ikke blev inviteret udenlandske honoratiores til kroningen, i stedet inviteres medlemmer af det diplomatiske korps til audiens.[18] Klokken 16:30 gav kongen, sammen kongefamilien, offentligt audiens på Suddhaisavarya Prasad-hallens balkonen i Grand Palace, for at modtage folkets lykønskninger.[19]

Kroningsceremonien fuldføres i oktober med et bådoptog, Royal Barge Procession, med deltagelse af 2.200 roere i 52 både.[8]

 
Rama Vs 2. kroning i 1873.

Dette var den 12. kroning afholdt for de 10 Chakri-dynasti regenter. Rama I, Rama V og Rama VI gennemgik alle to kroningsceremonier, mens Rama VIII døde, før han formelt blev kronet. Den første kroning af Rama I, var en forkortet ceremoni i 1782, kort efter at han havde erklæret Bangkok for den ny hovedstad i Siam (det tidligere navn for Thailand). Tre år senere, efter adskillige tronsale var bygget, og kongelige regalier fuldført, fandt en fuld kroningsceremoni sted. Rama V var kun 15 år gammel under sin første kroning og led stadig af malaria, sygdommen, der også havde taget livet af hans far, Rama IV. Den anden ceremoni fandt sted, da han nåede myndighedsalder på 20 år. Rama VI blev først kronet med forenklede ritualer, kort efter hans fars død, og derefter senere i en fuldskala ceremoni med deltagelse af udenlandske kongelige gæster.[13]

Det var indgået aftaler om, at kroningsceremonien blev Tv-transmitteret til 170 lande, foruden live-streamFacebook.[20]

Fotos fra kroningsceremonienRediger

BådprocessionRediger

 
En kongelig robåd på på Chao Phraya floden foran Wat Arun (Daggryets Tempel) i Bangkok (2012).

Kroningsceremonien afsluttes med en Royal Barge Procession, et optog (procession) med 52 bådeBangkoks Chao Phraya flod den 24. oktober, 2019, klokken 16. Omkring 2.200 roere vil ro til rytmiske sange, som er en del af ceremonien, der kun arrangeres ved særlige lejligheder.[5][6]

Fakta om bådprocessionen:[6]

  • 52 kongelige både med cirka 2.200 roere
  • Ruten går fra Wasukri Pier til Wat Arun (Daggryets Tempel)
  • Kongen vil sejle til templet for at uddele klæder til munkene (Royal Kathin Ceremony)
  • Strækningen er 4,2 km lang
  • Sejltiden bliver 50 minutter
  • Det varer 20 minutter for processionen at passere et enkelt punkt på ruten
  • Ruten er den samme som ved kong Bhumibol Adulyadejs kroning i 1950
  • Alle moler, og broer over floden, vil være lukket under processionen[a]
  • Alle vinduer mod flodruten skal være tildækkede med gardiner, og balkoner må ikke anvendes[a]

Eksterne henvisningerRediger

En thaikonges ophøjede personRediger

 
Kong Vajiralongkorns billede sammen med hans populære far, kong Bhumibol, på Siriraj Hospital i Bangkok, august 2018.

Ifølge Brahman-doktrinen er Thailands konge en avatar af de tre mægtige guder: Brahma, Shiva og Vishnu. Eftersom ordet Ramathibodi forekommer i kongens fulde navn, er kong Vajiralongkorn avatar af Vishnu eller Narayana (det højeste absolutte væsen i hinduismen og betragtet som den højeste guddom i vaishnavisme).[21] Overalt i Thailand ses billeder af kongen, ikke blot på offentlige husstore tavler, og i alle offentlige kontorer, men tillige ved adskillige virksomheder og i forretninger. Mange private hjem har også kongebilleder, oftest de afdøde konger Bhumibol (Rama IX) og Chulalongkorn (Rama V). Mange tilrejsende har også oplevet, at før ethvert offentligt arrangement, det være sig for eksempel sport, teater eller biografforestilling, spilles kongehymnen, og man rejser sig i respekt til ære for kongen. Aftenens primetime TV-nyheder er en halv time Royal News (Kongelige nyheder), om hvad de kongelige har gjort for nationen i dag.

 
Phuttan Kanchanasinghat-tronen i Grand Palace (2013).

At være en royalist i Thailand kan være følelsesmæssigt beroligende, for man er sammen med millioner af ligesindede, og man føler sig som et medlem af en gigantisk familie, hvor kongen er "fader". Strengt taget er der ingen gud i buddhismen, religionen for det store flertal af næsten 70 millioner thailændere, måske mange derfor har en længsel efter en gud-lignende figur, der er perfekt og uomtvistelig. Hvis nogen, især thaier, sår tvivl om det idealiserede forhold mellem kongen og hans loyale undersåtter, betragtes de som upatriotiske og utaknemmelige – at være thai, er lig med at være loyal over for kongen. Royalistiske thaier forestiller sig at Kongeriget Thailand er unikt, og betragter afdøde kong Bhumibol som kongernes konge. Sådan forklarede den engelske avis The Guardian, kort efter kong Bhumibols død. Det er ligesom æren i at tro, at dit favorit fodboldhold er det bedste i verden, og enhver udfordring skal undertrykkes.[22].

Den måske bedste forklaring på kongens position blev givet i en tre-timers BBC dokumentar-serie om kong Bhumibol fra 1980 med titlen "Soul of a Nation" (En nations sjæl), hvor TV-holdet i 1979 fulgte den thailandske konge og dronning i deres udførelse af officielle gøremål.[23] 29 minutter inde i dokumentaren forklares om den thailandske trone: "Det er næsten umuligt at overestimere betydningen af det thailandske monarkis religiøse kraft. Kongens trone er symbolet der udtrykker dette. Kongen er over alle. Hans ni-foldige parasol indikerer universel beskyttelse. Tronen symboliserer et tredelt univers. Ikke at det er så forskelligt fra middelalderens kristendoms opfattelse, med Helvede, Mellemverdenen ("Middle-earth", hvor menneskene lever) og Himlen. Men den måde hvorpå kristne konger sad på magten er væk, symbolerne her er ganske anderledes. Helvede, Mellemverdenen og Himlen, og ovenpå det hele sidder kongen (af Thailand). Uanset hvor diktatoriske vestlige monarker kunne være, så var filosofien, at kongen selv var underdanig foran Gud. Uanset hvor underdanig en thai konge må være, så er filosofien, at han er guddommelig. Metodologisk set (i bred forstand) sidder kongen ovenpå Universet, som den øverste skaber. Og for mange thailændere møder de sådan en øverste skaber. Ikke underligt at thaierne tilbeder deres konger."[24]

LivRediger

Vajiralongkorn er født den 28. juli, 1952, som andet barn af kong Bhumibol og dronning Sirikit, og er kongeparrets eneste søn.

Som med mange andre forhold relateret til den kongelige familie i Thailand, oplyser paladset meget lidt om Vajiralongkorns personlige forhold og interesser, men det er kendt, at han har bopæl i det sydlige Tyskland – ifølge journalist, Andrew MacGregor Marshall tilbringer Vajiralongkorn det meste af sin tid i München, hvor han ejer to større villaer[25] – er fan af cykling, og en erfaren pilot, der selv flyver sit jetfly (Boeing 737), når han rejser mellem kontinenterne. Han er tillige en entusiast i militære anliggender, hvor han personligt ledede en kampagne mod kommunistiske oprørere under den kolde krig. Han er uddannet som jagerpilot og er leder af infanterikorpset Ratchawallop.[26]

Tidligt liv og uddannelseRediger

 
Prins Vajiralongkorn på vej ud af cockpittet på et Northrop F-5E Tiger II jagerfly under træning i USA, 1985.

I Vajiralongkorns tidlige år blev han uddannet på i kongepaladsets skoler i Bangkok. Han begyndte i 1956 i en skole i Phra Thinang Udon-pak-fløjen i Amphorn Sathan Residential Hall sammen med sin storesøster prinsesse Ubolratana. En permanent skolebygning kom til senere på Chitralada Royal Villa-området i Dusit Palace. Her fik han tillige følgeskab af sine to yngre søstre, prinsesserne Maha Chakri Sirindhorn og Chulabhorn.[27]

Da Vajiralongkorn var 13 år gammel og færdig med "primary school" blev han sendt på to privatskoler i Storbritannien i fem år. I 1966 begyndte han på King’s Mead School i Seaford, Sussex, og senere på Millfield School i Somerset, hvorfra han fundførte "secondary scholl" i juli 1970. Under sin skoletid i Storbritannien var han kendt som V. Mahidol. To måneder senere fortsatte han på The King's School, Parramatta i Sydney, Australien, hvor han påbegyndte militæruddannelse. Han var indskrevet på MacArthur House. I 1972 blev han optaget på Royal Military College, Duntroon i Canberra, som kadet V. Mahidol. Uddannelsen på Duntroon var i to dele, militær træning af den australske hær, og en bachelorgrad med undervisning på University of New South Wales. Han dimitterede i 1976 som løjtnant med en BA i Militære Studier.[27] Han fandt såvel skolegangen, som militæruddannelsen svær, og lagde skylden på sine forældre og hans forkælede opdragelse i kongepaladset.[28]

Vajiralongkorn fortsatte med avanceret militær træning i Thailand og en karriere som officer i Royal Thai Army. Desuden deltog han i 'Command og General Staff College i 1977 og Royal College of Defense Studies i Storbritannien i 1990. Han var på flere andre kurser, der primært fokuserede på fly, blandt andet i USA og Australien, og han har været træner for jagerpiloter i Royal Thai Air Force. Han er desuden civil pilot, og kan flyve sit eget Boeing 737 fly, når han rejser til udlandet.[27][28]

Liv som kronprinsRediger

Vajiralongkorn blev formelt udnævnt som kronprins og arving til Thailands trone ved en tiltrædelsesceremoni i Ananta Samakhom tronsalen på Grand Palace den 28. december, 1972.[27]

Der blev dog rejst spørgsmål om hans egnethed til at overtage tronen, da han ikke viste tilsvarende entusiasme for sin far, kong Bhumibols udviklingprojekter, som sin yngre søster prinsesse Sirindhorn gjorde. Der var tillige vedvarende rygter om, at han var "skørtejæger", spillede og drev ulovlige virksomheder. I 1981 henviste hans mor, dronning Sirikit, til disse problemer og beskrev sin søn, som »en smule af en Don Juan-type« og antydede, at han foretrak at tilbringe sine weekender med smukke kvinder, frem for at udføre royale opgaver. I et sjældent interview med thailandske journalister i 1992, nægtede han rygterne om, at han var involveret i mafia-lignende forhold og undergrundsøkonomi.[28]

I 1977 giftede Vajiralongkorn sig med sin kusine, prinsesse Soamsawali, og parret fik hans første barn, prinsesse Bajarakitiyabha i december 1978. Kronprinsen begyndte imidlertid at se en ung skuespillerinde, Yuvadhida Polpraserth, med hvem han fik fem børn mellem 1979 og 1987. Prinsesse Soamsawali modsatte sig Skilsmisse, hvorfor han måtte rettens vej, hvor han beskyldte hende for at være årsagen til det forliste ægteskab. Da det siden 1908 har været forbudt at kritisere kongefamilien, kunne hun ikke argumentere imod, parret blev skilt i 1991. Kronprinsen giftede sig med Yuvadhida Polpraserth i 1994. Ægteskabet varede dog kun til 1996, hvor han officielt fordømte hende og frastødte sine fire sønner, der studerede i Storbritanien. Derefter giftede han sig med Srirasmi Suwadee i 2001, der havde været ansat som personlig assistent ved hoffet siden 1992. Sammen fik de sønnen, prins Dipangkorn i 2005. I 2014 blev prinsesse Srirasmi imidlertid frataget sine royale titler, og ni af hendes familiemedlemmer, inklusive hendes forældre, blev anholdt og sigtet for majestætsfornærmelse, ved at have misbrugt deres forbindelser til kronprinsen. Prinsesse Srirasmis forældrene blev idømt 2½ år fængsel. Sådanne anklager, om at have misbrugt forbindelser til kronprinsen, blev også anvendt mod andre, blandt andet kronprinsens personlige bodyguard, der blev frataget sine titler, efterfølgende forvandt og formodes død.[28][29][30]

Forhenværende Reuters-redaktør for Asien, Andrew MacGregor Marshall, forklarede, at fra slutningen af 1990'erne, før Thaksin Shinawatra blev premierminister i 2001, investerede han noget af sin formue i et langsigtet projekt, med at købe sig til favør hos den kongelige familie. Forretningsmanden Shinawatra fokuserede sin generøsitet på kronprinsen, der havde vedvarende problemer, med at finde midler til sin livsstil. Paul Handley beskrev det i sin (i Thailand forbudte) bog The King Never Smiles (dansk: Kongen smiler aldrig): "Mange velinformerede kilder i Bangkok talte om, at Shinawatra havde overtaget adskillige af prinsens udgifter, herunder renoveringen af det gamle Rama VII-palads, som prinsen ønskede at flytte ind i." Journalister og redaktører blev i 2001 truet med lèse majesté (majestætsfornærmele), efter de antydede, at der var tvivlsomme økonomiske forbindelser mellem Thaksin Shinawatra og kronprins Vajiralongkorn, der ifølge den amerikanske ambassadør, Ralph "Skip" Boyce, i stigende grad blev afhængig af Shinawatras gavmildhed.[31] Det kunne læses i et lækket Wikileaks telegram fra 2005, hvori det nævntes, at "kongen (dengang regerende kong Bhumibol) vil ikke eksistere for evigt, og Thaksin Shinawatra for længe siden investerede i kronprinsens fremtid".[32] I forbindelse med militærkuppet i 2006, hvor Thaksin Shinawatra blev afsat og efterfølgende rejste i frivilligt eksil, køledes forholdet til kronprins Vajiralongkorn.[31]

 
Kronprins Vajiralongkorn deltager i "Bike for Mom" motionscykelløb i Bangkok, 2015.

Efter 2014-militærkuppet, hvor juntaen afsatte Thaksin Shinawatras søster, premierminister Yingluck Shinawatra, synes de militære magthave at arbejde sammen med kronprins Vajiralongkorn, for at sikre hans arvefølge. Samtidig arrangerede han motions cykeltræf i Bangkok – "Bike for Mom" (dronning Sirikit) – hvor han selv og døtrene deltog, og præsenterede et mindre formelt billede af kronprinsen.[28]

 
Kronprins Vajiralongkorns Boeing 737 fly i München, 2011.

Kronprins Vajiralongkorn tilbragte meget af sin tid i München, Tyskland, hvor han har to ejendomme. En del skandalehistorier herfra nåede udenlandsk presse. Han var i 2016 blevet set møde op i lufthavnen iført lavtaljede jeans, en oprullet ærmeløs hvid undertrøje, også kaldt for tank drop, og falske tatoveringer, sammen med Suthida “Nui” Tidjai (nu dronning Suthida af Thailand) og en puddelhund i snor. Kronprinsen havde tidligere også en puddelhund, Foo Foo, der blev udnævnt som luftmarskal. Formelt iklædt aftendress, komplet med poteluffer, blev Foo Foo taget med til en reception hos USAs ambassadør Ralph “Skip” Boyce. "På et tidspunkt under orkestrets andet nummer, sprang Foo Foo op på hovedbordet og begyndte at drikke fra gæstens vandglas", skrev ambassadør Boyce ifølge et WikiLeaks-telegram. I 2007 blev "fordærvelsen" ved kronprinsens hof afsløret i en lækket video, hvor prinsesse Srirasmi, der ifølge udenlandske medier var forhenværende barservitrice, gik topløs rundt, kun iført g-streng, til en privat fødselsdagfest, mens hun spiste kage sammen med Foo Foo (nogle medier nævner at det var hundens fødselsdag, andre at det var prinsessens egen fødselsdag). Da Foo Foo døde i 2015, fik den en fire dage lang begravelsesceremoni. Ifølge udenlandske medier havde "playboy prinsen ry for bizar opførsel, at være skørtejæger, og grusom mod sine mange hustruer". Historier om prinsens opførsel findes oftest kun som rygter i Thailand, grundet nationens strenge majestætsfornærmelseslov.[29][30]

Gennem sine 44 år som kronprins udførte Vajiralongkorn utallige kongelige opgaver. Han var kendt for sin store interesse for de væbnede styrker, hvor han repræsenterede kong Bhumibol ved en lang række officielle funktioner og ceremonier. Hans navn blev også knyttet til sundhedsvæsen, med oprettelsen af 21 kronprins-hospitaler i 1977, som sundhedscentre for mennesker, der bor i fjerntliggende områder. Disse centre er siden vokset til større sygehuse. Med hans interesse for landbrugsudvikling – en entusiasme han delte med sin far – blev Mobile Agricultural Clinic Project indledt under hans protektion. Projektet giver hurtigere service til landmændene, for at forbedre effektiviteten i produktionen og løse problemer, samt rådgive om landbrugsteknologi.[27]

Ægteskaber og børnRediger

Vajiralongkorn har være gift tre gange og har syv børn, to døtre og fem sønner.

Første ægteskab var i 1977 med kusinen, prinsesse Soamsawali, født Mom Luang Soamsawali Kitiyakar, parret blev skilt i 1991.[28] Mom Luang er en kongelig titel, laveste i rang. Sammen har de prinsesse Bajrakitiyabha, født i 1978. Efter skilsmissen blev Soamsawalis titel Phravararajatinuddamat (Thai: พระวรราชาทินัดดามาตุ), der betyder mor til kongens første barnebarn (fra engelsk, The Princess Mother of the King's First Grandchild), kongen er Vajiralongkorns far, daværende kong Bhumibol.

Andet ægteskab var i 1994 med skuespilleren Sujarinee Vivacharawongse, født Yuvadhida Polpraserth, hendes kunstnernavn var Yuvadhida Suratsawadee. Parret blev skilt i 1996. Vajiralongkorn blev introduceret til Sujarinee Vivacharawongse mens hun var en lovende ung skuespiller, og hun blev prinsens faste ledsager. Sammen har de fire sønner og en datter. Efter skilsmissen flyttede Sujarinee Vivacharawongse og hendes fem børn til England, hvor hun og sønnerne blev landsforvist fra Thailand, mens datteren, princesse Busyanambejra, senere ændret til HKH princesse Sirivannavari Nariratana, returnerede til Thailand for at bo hos Vajiralongkorn. Sujarinee Vivacharawongse og de fire sønner flyttede senere til USA.

 
Prinsesse Srirasmi Suwadee og kronprins Vajiralongkorn, 2007.

Tredje ægteskab var i 2001 med Srirasmi Suwadee, der blev tildelt titlen Than Phu Ying (engelsk, high lady). Srirasmi Suwadee var af borgerlig familie og blev efter handelsskoleuddannelse i 1993, som 22-årig ansat som hofdame, personlig assistent til Vajiralongkorn. Parret blev skilt i 2014, og efterfølgende blev Srirasmi Suwadee og hendes familie frataget alle kongelige titler, og amilien anklaget for majestætsfornærmelse. Srirasmi Suwadee blev tildelt en skilsmissegodtgørelse på 200 millioner baht (cirka 40 millioner DKK). Sammen har parret sønnen, prins Dipangkorn Rasmijoti, født 2005, som i princippet er næste i arvefølgen efter Vajiralongkorn.[33][34][28] Ligesom mens han var kronprins, tilbringer kongen det meste af sin tid i Tyskland, hvor også prins Dipangkorn får sin uddannelse.[35]

 
Suthida af Thailand, 1. maj, 2019.

Kongen blev ofte set med forhenværende Thai Airways stewardesse Suthida Vajiralongkorn na Ayudhya (thai: พลเอกหญิง ท่านผู้หญิงสุทิดา วชิราลงกรณ์ ณ อยุธยา), født Suthida Tidjai (3. juni, 1976), som var blevet officer i Den Kongelige Husgarde (Royal Household Guard) med titel af generalløjtnant.[28][36] I oktober 2016 skrev internationale medier om hende som kongens "gemalinde", hvilket navnet også antydede, trods kongehuset aldrig officielt havde erklære noget om deres forhold.[37] Den 1. maj, 2019, dagen før Vajiralongkorn skulle begynde kroningsceremonierne som Rama X, proklamerede kongehuset, at parret var blevet gift samme dag i klokken 16:32 i Ampornsathan-tronsalen i Dusit Palace, og Suthida herefter er Hendes Majestæt Dronning Suthida.[38][39][40]

Kong Maha Vajiralongkorn Bodindradebpayavarangkuns børn[28]
Navn Født Bemærkninger
Med prinsesse Soamsawali Kitiyakara (gift 1977, skilt 1991)
Prinsesse Bajrakitiyabha 7. december 1978 (40 år)
Med Yuvadhida Polpraserth (gift 1994, skilt 1996)
Juthavachara Vivacharawongse 29. august 1979 (39 år) født som Juthavachara Mahidol
Vacharaesorn Vivacharawongse 27. maj 1981 (38 år) født som Vacharaesorn Mahidol
Chakriwat Vivacharawongse 26. februar 1983 (36 år) født som Chakriwat Mahidol
Vatchrawee Vivacharawongse 14. juni 1985 (34 år) født som Vatchrawee Mahidol
Prinsesse Sirivannavari Nariratana 8. januar 1987 (32 år) født som Busyanambejra Mahidol
Med Srirasmi Suwadee (gift 2001, skilt 2014)
Prins Dipangkorn Rasmijoti 29. april 2005 (14 år)

Konge af ThailandRediger

 
Kong Vajiralongkorn ved en audiens på Dusit Palace, 29. maj, 2018.

Det var forventet at Vajiralongkorn efterfulgte kong Bhumipol umiddelbart efter dennes død den 13. oktober, 2016, men få timer efter offentliggørelsen af sin fars død, og premierminister Prayut Chan-o-chas proklamering af ham som konge af Thailand, bad han ifølge nyhedsbureauet AP om udsættelse af tronskiftet, så han kunne sørge i fred sammen med resten af nationen. Statsrådformand Prem Tinsulanonda blev indsat som Regent pro tempore. Den 29. november, 2016, blev Virajalongkorn officielt proklameret som kong Maha Vajiralongkorn Bodindradebayavarangkun, Rama X af Thailand. Ceremonien fandt sted i den Nationale Lovgivende Forsamling (NLA, National Legislative Assembly) og var første skridt på vejen til at bestige tronen. Men kong Vajiralongkorn afstod fra at påtage sig samtlige kongelige funktioner som en monark af Chakri-dynastiet indtil hans officielle kroning, en omfattende religiøs ceremoni, der ville finde sted efter kremeringen af hans afdøde far, kong Bhumibol Adulyadej, Rama IX af Thailand. Hans første officielle pligt som ny konge blev statslige ceremonier den 5. december, 2016, der fejres som både National Dag, Fars dag og fødselsdag for nu afdøde kong Bhumibol.[1][2] Kroningen blev efterfølgende planlagt til den 4. til 6. maj 2019.[3]

Politisk indflydelseRediger

Selv om enevældet ophørte i 1932, forblev monarkiet højt æret som guddommeligt symbol, der beskytter landet og den buddhistiske religion.[15] Det blev derfor et mantra i den "royalistiske trosbekendelse", og indledningen i enhver thailandsk forfatning, at den kongelige familie holdes hævet over politik, og uden for kritik.[41] Vajiralongkorns far, kong Bhumibol, og personkredsen omkring ham, havde trods dette bragt monarkiet tilbage i centrum af det thailandske samfunds politik, i løbet af de syv årtier Bhumibol havde siddet på tronen. Han var blevet billedet på en ulastelig folkelig hersker, utrætteligt engageret i udviklingsprojekter. Han var samtidig konservativ og støttet af militæret. Hans efterfølger, kronprins Maha Vajiralongkorn, blev af mange anset som en modsætning til sin sobre far, i særdeleshed grundet hans ægteskaber og flamboyante livsstil. Den herskende militærjunta besluttede alligevel at omfavne arvingen, trods bekymringer, ikke mindst forårsaget af afsatte premierminister Thaksin Shinawatra, der fulgte begivenhederne fra sit frivillige eksil. Shinawatra havde ændret den "thailandske politiske regelbog", og viste sig dygtig til at danne nyttige alliancer, hvor han satsede på de op mod 68 millioner mennesker, der manglede en rimelig andel i nationens velstand. For selvom Thailand på mindre end en generation havde forvandlet sig fra et lavindkomstland, til at nærme sig et højindkomstland, var især landdistrikterne langt bagud. En lille brøkdel på 0,1 % ejede næsten halvdelen af nationens samlede aktiver.[42][43] Andre kilder har i 2018/2019 nævnt at 1 % af landets rigeste, ejer to tredjedele, 66,9 %, af nationens værdier – if. banken Credit Suisse er det 500.000 thailændere, der ejer to tredjedele af værdierne[44] – mens de fattigste 10% ejer 0%. De 50% af befolkningen i den lave halvdel ejer tilsammen 1,7% af nationens værdier.[45]

I løbet af de første 18 måneder af sin embedsperiode konsoliderede Vajiralongkorn monarkiets autoritet, blandt andet ved at tage mere direkte kontrol over kongehusets omfattende rigdomme, med hjælp fra militærregeringen.[15] Desuden fik han sit eget personlige regiment i den kongelige vagt, med en styrke på anslået 5.000 tropper.[28] Han udpegede også medlemmer af sit statsråd, med den 96-årige Prem Tinsulanonda fortsættende som formand.[46] Militærjuntaen havde gennemført en ny forfatning (grundlov) ved en folkeafstemning i august 2016, men da kongen skulle underskrive den i januar 2017, ønskede han "tre-fire" ændringer indføjet vedrørende kongens autoritet, hvilket blev foretaget uden yderlige folkeafstemning.[47]

 
Prinsesse Ubolratana Mahidol (2010)

Den gennem længere tid lovede afstemning til genindførelse af demokratisk styre skulle endelig afholdes i marts måned, og de politiske partiers kandidater registreres i den 8. februar. Kort før deadline blev det meddelt, at prinsesse Ubolratana Mahidol, ældste datter af afdøde kong Bhumibol og storesøster til Vajiralongkorn, opstillede som eneste premierministerkandidat for det Shinawatra-tro politiske parti, Thai Raksa Chart. Det blev første gang gennem 86 års konstitutionelt monarki, at kongefamilien (officielt) søgte direkte politisk indflydelse, hvilket sendte umiddelbare chokbølger gennem nationens politiske felt. Prinsessen er ven med Thaksin Shinawatra.[48][49] Hun havde opgivet sine kongelige titler, da hun under sine studier i 1972 giftede sig med en amerikansk medstudent ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), Peter Ladd Jensen. Hun ændrede sit navn til Julie Jensen og boede i USA i mere end 26 år, før parret blev skilt i 1998.[48][50] Knap 14 timer efter kandidaturet var annonceret, meddelte kong Vajiralongkorn overaskende i en erklæring, at Ubolratana Mahidol ikke ville kunne bestride embedet som premierminister. Selvom hun havde afgivet sin royale titel, var hun stadig medlem af Chakri-dynastiet, og det er imod den kongelige tradition og den nationale kultur, at et højtstående medlem af den kongelige familie bliver involveret i politik, det anses for at være uhensigtsmæssigt. Kongehuset er hævet over politik ifølge alle nationens forfatninger, og kongefamilien skal være politisk neutral, sagde kongen i erklæringen.[51][52]

KritikRediger

Thailands strenge majestætsfornærmelses lovgivning, ofte benævnt lèse-majesté, begrænser enhver indenlandsk kritik af kongehuset. Straffelovens artikel 112 "forbyder at beskylde, fornærme eller true den nuværende konge, dronning, arving, tilsyneladende eller regent". Efter denne drakoniske (overdrevent strenge) lov kan enhver, der findes skyldig, idømmes en maksimal straf på 15 år i fængsel pr. lovovertrædelse.[53] Ifølge rettighedsgruppen iLaw eskalerede håndhævelsen efter militærkuppet i maj 2014[54]

Der er blevet udgivet et par kritiske, engelsksprogede bøger om det thailandske kongehus under kong Bhumipols regeringstid, henholdsvis The King Never Smiles (Kongen smiler aldrig) af Paul M. Handley i 2006,[55] og A Kingdom in Crisis (Et kongerige i krise) af Andrew MacGregor Marshall i 2014.[56] Begge bøger forholder sig blandt andet til det på udgivelsestidspunkterne, forestående tronskifte. Begge bøger er forbudt i Thailand. Overtrædelse af forbuddet kan medfører op til tre års fængsel og en bøde på 60.000 baht (cirka 12.000 DKK).[57]

Den tyske tabloidavis Bild har bragt fotos med kritiske bemærkning af det thailandske konge Vajiralongkorn og Lady Goy (Sineenat “Goy” Wongvajirapakdi er kongens konkubine[58]). Det var den 28. april 2017 og den 22. april 2019, sidste blot 10 dage før kongens kroningsceremoni, hvor parret var iført henholdvis lavtaljede stramme jeans og små toppe, på indkøb i et møbelhus ved München, og henholdsvis begge i træningsbukser og kvindeundertrøjer (engelsk: crop-top, tysk: bauchfreien Top) ved Gondolbanen på tysklands højeste bjerg, Zugspitze, ved Garmisch-Partenkirchen. Kongen havde falske påmalede tatoveringer.[59][60] Efter 2017-episoden truede Thailand med at sagsøge Facebook for at sprede majestætsfornærmende historie, fotos og video, hvis ikke materialet blev fjernet indenfor en meget kort tidsfrist. Også internetudbydere blev truet til at blokere materialet, hvilket var nærmest teknisk umuligt, da internetudbydere på forhånd skulle vide de nøjagtige internetadresser, hvorfra materialet blev spredt.[61][62] Facebook indvilgede i at blokkere for video-materiale på foranledning af militærjuntaen, hvis indholdet kritisererede Thailand i strid med nationens 2007 Computer Crimes Act (CCA). I stedet for at vise en video, indsætter Facebook teksten: Content Unavailable in Thailand. You're unable to view this content because local laws restrict our ability to show it (Indhold ikke tilgængeligt i Thailand. Du kan ikke se dette indhold, fordi lokale love begrænser vores mulighed for at vise det).[63] Blot et Like på et kritisk Facebook-opslag kan være nok til at blive anklaget i henhold til den computer-relaterede kriminallov (CCA).[64]

I forbindelse med kroningen i maj 2019 gav kongen amnesti til omkring 50.000 kriminelle fanger, blandt andre blev en ung mand benådet, der havde fået en dom i august 2017 på 2½ års fængsel, for at have delt en kontroversiel BBC biografi om kongen (Rama X) på sin Facebook-konto i oktober 2016. Han havde været fængslet siden februar 2017.[65][66]

FormueRediger

 
Thailands største indkøbscenter Central World, her i 2018, og andre store indkøbscentre og hoteller i Bangkok er bygget på jord lejet af kongehuset.

Kong Vajiralongkorn styrer Crown Property Bureau (dansk: Kronens Ejendoms Bureau), der er langt den rigeste institution i Thailand. Aktiverne anslås at være mellem 30 milliarder og 40 milliarder USD, svarende til omkring 200 til 250 milliarder DKK, hvilke giver kongehuset et stort set ubeskattet årligt afkast på omkring 300 millioner USD (cirka 2 milliarder DKK).[28]

Efter tronskiftet indsatte Vajiralongkorn luftmarskal Satitpong Sukvimol, der havde været kongens personlige rådgiver gennem 14 år, som chef. En majoritetspost på 60 % af aktierne i den internationale kæde Kempinski Hotel Group blev frasolgt til Bahrains kongehus for 1 milliard euro (cirka 7,5 milliarder DKK), mens 20% aktier i hotelgruppen forsat blev beholdt. Aktiehandlen var ifølge australske nyhedsmedier årsag til, at en australsk fodboldspiller, Hakeem al-Araibi, der var flygtet fra Bahrain og fået asyl i Australien blev tilbageholdt af thailandske immigrationsmyndigheder (paskontrol) i 76 dage.[35][67]

En del af formuen er ca. 1.300 hektar (3.200 acres) jord i Bangkok, hvor mange af de centrale bygninger ligger på jord lejet fra kongehuset, blandt andre de store Indkøbscentre Siam Paragon og Central World, samt for eksempel Four Seasons Hotel Bangkok. Desuden ejes over 5.000 hektar (13.200 acres) jord udenfor byens centrum og rundt om i landet[68] Efter tronskiftet begyndte Vajiralongkorn at kræve nogle af kongehusets jordbesiddelser i Bangkoks historiske kvarterer tilbage, blandt andre parlamentsbygningen, samt byens ældste og største zoologiske have, Dusit Zoo, der måtte lukke i 2018. Det var uklart, hvad planer kongen havde med disse områder.[35]

Finanstidsskriftet Forbes har siden 2007 angivet kongen af Thailand som verdens rigeste monark.[69]

Navne og titlerRediger

 
Kong Vajiralongkorns monogram.
  • 28. juli 1952 – 28. december 1972: Hans Kongelige Højhed pris Vajiralongkorn af Thailand
    • Somdet Phra Chao Luk Ya Ther Chao Fa Vajiralongkorn
      (thai: สมเด็จพระเจ้าลูกยาเธอ เจ้าฟ้าวชิราลงกรณ)
  • 28. december 1972 – 13. oktober 2016: Hans Kongelige Højhed Kronprinsen af Thailand
    • Somdet Phra Boromma Orasathirat Chao Fa Maha Vajiralongkorn Sayam Makut Ratcha Kuman
      (thai: สมเด็จพระบรมโอรสาธิราช เจ้าฟ้ามหาวชิราลงกรณ สยามมกุฎราชกุมาร)
  • 13. oktober 2016 – : Hans Majestæt Kongen of Thailand
    • 13. oktober 2016 – 4. maj 2019: Somdet Phra Chao Yu Hua Maha Vajiralongkorn Bodindradebayavarangkun
      (thai: สมเด็จพระเจ้าอยู่หัวมหาวชิราลงกรณ บดินทรเทพยวรางกูร)
    • 4. maj 2019 – : Phrabat Somdet Phra Paramenthra Ramathibodhi Srisin Maha Vajiralongkorn Mahison Bhumibol Rajavarangkun Kitisirisumbun Adulyadej Sayaminthrathibet Ratwarodom Borommanat Bophit Phra Vajira Klao Chao Yu Hua
      (thai: พระบาทสมเด็จพระปรเมนทรรามาธิบดีศรีสินทรมหาวชิราลงกรณ มหิศรภูมิพลราชวรางกูร กิติสิริสมบูรณ์อดุลยเดช สยามินทราธิเบศรราชวโรดม บรมนาถบพิตร พระวชิรเกล้าเจ้าอยู่หัว)

DekorationerRediger

NoterRediger

  1. ^ a b Ingen må være højere end kongen af Thailand, hvorfor ceremonier og processioner ikke kan beskueres fra bygninger langs en rute.

ReferencerRediger

  1. ^ a b (engelsk) "NLA acknowledges HRH Crown Prince as new King of Thailand". The Nation (Thailand). 29. november 2016. Hentet 29. november 2016. 
  2. ^ a b (engelsk) "PRINCE VAJIRALONGKORN PROCLAIMED KING RAMA X". Khaosod English. 29. november 2016. Hentet 29. november 2019. 
  3. ^ a b (engelsk) "Thai king to be crowned in coronation ceremonies May 4-6: palace". Reuters. 1. januar 2019. Hentet 1. januar 2019. 
  4. ^ (engelsk) "Princess to oversee coronation". The Nation. 3. januar 2019. Hentet 5. januar 2019. 
  5. ^ a b c d e f (engalsk) Jintamas Saksornchai (1. fabruar 2019). "FULL SCHEDULE FOR ROYAL CORONATION CEREMONY UNVEILED". Khaosod English. Hentet 2. februar 2019. 
  6. ^ a b c (engelsk) "Everything we know about the Royal Barge Procession in Bangkok on 24th October 2019". Richard Barrow in Thailand. 7. juli 2019. Hentet 8. juli 2019. 
  7. ^ a b c (engelsk) "Thailand rehearses elaborate $31 million coronation for king". Reuters. 28. april 2019 accessdate=29. april 2019. 
  8. ^ a b c (engelsk) "Public urged to wear 'coronation yellow'". Bangkok Post. 28. februar 2019. Hentet 28. februar 2019. 
  9. ^ (engelsk) "Thais urged to decorate their homes with coronation emblem". The Nation. 11. marts 2019. Hentet 12. marts 2019. 
  10. ^ (engelsk) "Evolution of a vivid, enduring ritual". The Nation (Thailand). 30. april 2019. Hentet 30. april 2019. 
  11. ^ a b c (engelsk) "The royal regalia and their origins". The Nation (Thailand). 1 .maj 2019. Hentet 1. maj 2019. 
  12. ^ (engelsk) Pravit Rojanaphruk (4. april 2019). "KINGDOM PREPARES FOR CORONATION’S HOLY WATER RITUAL". Khaosod English. Hentet 10. april 2019. 
  13. ^ a b c d (engelsk) "Royal rites of passage". The Nation (Thailand). 30. april 2019. Hentet 30. april 2019. 
  14. ^ (engelsk) "Royal plaques, Seal of State ready for King’s coronation". The Nation (Thailand). 24. april 2019. Hentet 24. april 2019. 
  15. ^ a b c (engelsk) Patpicha Tanakasempipat & Panarat Thepgumpanat (4. maj 2019). "'I shall reign in righteousness': Thailand crowns king in ornate ceremonies". Reuters. Hentet 4. maj 2019. 
  16. ^ (engelsk) "NATION CELEBRATES AS KING RAMA X IS CROWNED". Khaosod English. 4. maj 2019. Hentet 4. maj 2019. 
  17. ^ (english) "HM KING TOURS CITY IN ROYAL PROCESSION (PHOTOS)". Khaosod Englsih. 5. maj 2019. Hentet 5. maj 2019. 
  18. ^ (engelsk) "Royal invite for diplomats". Bangkok Post. 1. maj 2019. Hentet 1. maj 2019. 
  19. ^ (thai) "เรารักพระราชวงศ์ไทย". Thai Royal Family via Facebook. 6. maj 2019. Hentet 6. maj 2019. 
  20. ^ (engelsk) "Everything we know about the Coronation of King Maha Vajiralongkorn". Richard Barrow in Thailand. 15. februar 2019 (update). Hentet 15. februar 2019. 
  21. ^ (engelsk) "Royal Urn and Coffin reflect centuries of tradition". The Nation (Thailand). 2. oktober 2017. Hentet 4. oktober 2017. 
  22. ^ (engelsk) "In Thailand, royalists’ vision of the late king still reigns". The Guardian. 17. oktober 2016. Hentet 4. maj 2019. 
  23. ^ (engelsk) "BBC royal documentary rediscovered". Bangkok Post. 17. maj 2012. Hentet 1. november 2016. 
  24. ^ (engelsk) BBC (20. august 2013). "BBC Soul of a Nation : The Royal Family of Thailand (1979)". Youtube, videostart sat til 29:00. Hentet 4. maj 2019. 
  25. ^ (engelsk) "Thailand’s King Vajiralongkorn spends most of his time in Germany". Journalist Andrew MacGregor Marshall via Facebook. 17. april 2019. Hentet 19. april 2019. 
  26. ^ (engelsk) Teeranai Charuvastra (29. november 2016). "WHO IS KING VAJIRALONGKORN?". Khaosod English. Hentet 28. april 2019. 
  27. ^ a b c d e (engelsk) "Stepping up to the CROWN". The Nation (Thailand). 29. april 2019. Hentet 30. april 2019. 
  28. ^ a b c d e f g h i j k (engelsk) "Profile: Thailand's King Vajiralongkorn". BBC. 3. maj 2019. Hentet 4. maj 2019. 
  29. ^ a b (engelsk) David K. Li (13. oktober 2016). "Thailand’s new king is a kooky crop top-wearing playboy". New York Post. Hentet 29. april 2019. 
  30. ^ a b LAURA RODE NYGAARD (13. oktober 2016). "Han kan blive Thailands nye konge: Udnævnte hund til general og fejrede den med kage og topløs hustru". BT. Hentet 2. maj 2019. 
  31. ^ a b (engelsk) Andrew MacGregor Marshall (11. februar 2019). "ANALYSIS". Andrew MacGregor Marshall (Facebook). Hentet 14. februar 2019. 
  32. ^ (engelsk) "05BANGKOK2219, THE THAKSINIZATION OF THAILAND -- IMPRESSIONS AFTER THREE MONTHS". Wikileaks. 29. marts 2005. Hentet 14. februar 2019. 
  33. ^ (engelsk) Harriet Alexander (13. december 2014). "Thailand's future uncertain as princess loses royal status". The Daily Telegraph. Hentet 28. april 2019. 
  34. ^ (engelsk) Pavin Chachavalpongpun (15. december 2014). "A Thai Princess' Fairy Tale Comes to an End". The Diplomat. Hentet 28. april 2019. 
  35. ^ a b c (engelsk) "Viewpoint: Thai coronation heralds an unpredictable reign". BBC. 7. maj 2019. Hentet 12. maj 2019. 
  36. ^ (thai) "เปิดประวัติ "พลโทหญิง สุทิดา วชิราลงกรณ์ ณ อยุธยา". siamrama.com. Hentet 29. april 2019. 
  37. ^ (engelsk) David Sim (14. oktober 2016). "Huge crowds of weeping people line Bangkok streets to pay respects to King who was father of the nation". International Business Times. Hentet 29. april 2019. 
  38. ^ (engelsk) "NEW QUEEN APPOINTED AHEAD OF CORONATION". Khaosod English. 1. maj 2019. Hentet 1. maj 2019. 
  39. ^ (engelsk) "HM the King names Suthida as Queen". The Nation (Thailand). 1. maj 2019. Hentet 1. maj 2019. 
  40. ^ (engelsk) "New queen named". Bangkok Post. 1. maj 2019. Hentet 1. maj 2019. 
  41. ^ (engelsk) Jonathan Head (13. februar 2019). "Thailand election: Princess Ubolratana and the party power play". BBC News Bangkok. Hentet 14. februar 2019. 
  42. ^ Martin Gøttske (13. oktober 2016). "Frygt for Thailands fremtid efter kongens død". Jyllands-Posten. Hentet 3. maj 2019. 
  43. ^ (engelsk) "The Guardian view on the death of King Bhumibol Adulyadej: a nation can be renewed". The Guardian. 16. oktober 2016. Hentet 3. maj 2019. 
  44. ^ (engelsk) "Thailand: Stuck in the middle". The Economist. 18. februar 2019. Hentet 18. februar 2019. 
  45. ^ (engelsk) "Report: Thailand most unequal country in 2018". Bangkok Post. 6. december 2018. Hentet 7. december 2018. 
  46. ^ (engelsk) "King appoints 10 members to his Privy Council". Bangkok Post. 6. december 2016. Hentet 4. maj 2019. 
  47. ^ (engelsk) "PRAYUTH TO CHANGE CONSTITUTION AT KING’S REQUEST". Khaosod English. 10. januar 2017. 
  48. ^ a b (engelsk) Panu Wongcha-um & Panarat Thepgumpanat (8. februar 2019). "In stunning move, Thai king's sister running for PM in March polls". Reuters. Hentet 8. februar 2019. 
  49. ^ (engelsk) "Princess is Thai Raksa Chart’s sole candidate for Prime Minister". The Nation (Thailand). 8. februar 2019. Hentet 8. februar 2019. 
  50. ^ (engelsk) "The Princess who would be Prime Minister". The Nation (Thailand). 8. februar 2019. Hentet 8. februar 2019. 
  51. ^ (engelsk) Todd Ruiz (8. februar 2019). KING SAYS PRINCESS ‘CANNOT’ RUN FOR OFFICE. Hentet 8. februar 2019. 
  52. ^ (engelsk) "Princess Ubolratana thanks Thais for support". The Nation (Thailand) date=9. februar 2019. Hentet 9. februar 2019. 
  53. ^ (engelsk) "112 CASE MOVES FORWARD AGAINST HISTORIAN FOR DOUBTING 16TH CENTURY ‘ELEPHANT DUEL’". Khaosod English. 6. oktober 2017. 
  54. ^ (engelsk) KAS CHANWANPEN (1. oktober 2018). "Junta reins in lese majeste". The Nation (Thailand). Hentet 1. oktober 2018. 
  55. ^ The King Never Smiles af Poul M. Handley, Yale University 2006, ISBN 978-0-300-10682-4.
  56. ^ A Kingdom in Crisis: Thailand's Struggle for Democracy in the Twenty-First Century (Asian Arguments) af Andrew MacGregor Marshall, Zed Books 2014, ISBN 978-1783600571.
  57. ^ (engelsk) "Police chief bans book on Thai politics". Bangkok Post. 13. november 2014. Hentet 2. maj 2019. 
  58. ^ (engelsk) "King Vajiralongkorn’s new wife...". Andrew MacGregor Marshall via Facebook. 4. maj 2019. Hentet 4. maj 2019. 
  59. ^ (tysk) "Was sagen die Thailänder zu ihrem Bauchfrei-König?". Bild. 28. april 2017. Hentet 2. maj 2019. 
  60. ^ (tysk) "Thai-König im Top auf die Zugspitze". Bild. 22. april 2019. Hentet 2. maj 2019. 
  61. ^ (engelsk) KOMSAN TORTERMVASANA AND SUCHIT LEESA-NGUANSUK (11. maj 2017). "Facebook told to remove posts or face charges". Bangkok Post. Hentet 3. juni 2019. 
  62. ^ (engelsk) Danny Collins (15. maj 2017). "TAT'S AN ORDER Facebook threatened with legal action by furious Thailand after footage of heavily-tattooed King Maha Vajiralongkorn waltzing around shopping centre in crop top goes viral". The Sun. Hentet 3. maj 2019. 
  63. ^ (engelsk) "Facebook blocks criticism of monarchy at junta’s request". Prachatai English. 5. maj 2017. Hentet 3. maj 2019. 
  64. ^ (engelsk) "FB ‘likes’ can constitute criminal conspiracy in eyes of law enforcers". The Nation (Thailand) date=12. maj 2017. Hentet 3. maj 2019. 
  65. ^ (engelsk) Asaree Thaitrakulpanich (3. maj 2019). "‘PAI DAO DIN’ AND YELLOWSHIRTS PARDONED BY KING". Khaosod English. Hentet 3. maj 2019. 
  66. ^ (engelsk) Pravit Rojanaphruk (15. august 2017). "STUDENT ACTIVIST JAILED 2 AND A HALF YEARS FOR LESE MAJESTE". Khaosod English. Hentet 3. maj 2019. 
  67. ^ (engelsk) Paul Sanderson (4. maj 2019). "Stuck between two kings: a possible explanation for Hakeem al-Araibi's detention". The Sydney Morning Herald. Hentet 12. maj 2019. 
  68. ^ (engelsk) "The business of royalty: The five richest monarchs in the world". The Australian Business Review. 25. april 2014. Hentet 29. april 2019. 
  69. ^ (engelsk) Tatiana Serafin (7 juli. 2010). "The World's Richest Royals". Forbes. Hentet 29. april 2019. 
  70. ^ "Modtagere af danske dekorationer". kongehuset.dk. Hentet 2019-04-18. 

Eksterne henvisningerRediger