Valdemar Irminger
Valdemar Heinrich Nicolaus Irminger (29. december 1850 i København – 10. februar 1938 på Frederiksberg) var en dansk maler. Han var søn af oberst Johan Heinrich Georg Irminger.
Valdemar Irminger | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 29. december 1850 København, Danmark |
Død | 10. februar 1938 (87 år) Frederiksberg, Danmark |
Far | Johan Heinrich Georg Irminger |
Søskende | Johan Irminger |
Ægtefælle | Ingeborg Plockross Irminger |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Elev af | J.L. Lund |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Arbejdsgiver | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Arbejdssted | København |
Elever | Augusta Thejll Clemmensen, Agnes Smidt |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Dannebrog, Eckersberg Medaillen (1888) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Virke
redigérHan tog præliminæreksamen fra Efterslægtselskabets Skole og udviklede en tid lang sin medfødte lyst til tegning under den gamle historiemaler J.L. Lunds vejledning. Efter at have besøgt Teknisk Institut kom han ind på Kunstakademiet som elev og fik afgang derfra i 1873. Sit første billede, Gæssene drives hjem, udstillede han i 1876 og var nu i nogle år en lovende dyremaler; i 1879 vandt han den Neuhausenske Præmie for En hoppe med sit føl, indtil han kastede sig over soldatermaleriet, der havde interesseret officerssønnen fra barndommen, navnlig efter krigen i 1864, som havde gjort stærkt indtryk på ham. Her syntes han at have fundet sit egentlige felt; han malede både fodfolk, Fodgardere, som holder hvil, artilleri, Batteriet skal tage stilling, og hestfolk, især dragoner, som han skildrede med forkærlighed og dygtighed, indtil han pludselig kastede sig over det egentlige figurmaleri, "Genren" og det bibelske motiv med afgjort held. Nogle billeder fra Kysthospitalet på Refsnæs tiltrak sig almindelig opmærksomhed et af disse, Brevskrivning (1890), indkøbtes af Statens Museum for Kunst, hvorefter han lod soldaterskildringerne ligge og slog ind på nye baner. Irminger var en livlig og talentfuld kunstner med megen følelse og fantasi, søgende og ikke fuldkommen sikker i sin teknik, hvorfor han også kan være noget uberegnelig. Til hans bedste billeder hører det alvorlige, gribende og stemningsfulde En tilgivelse (1893), der tilhører Statens Museum for Kunst. Han fik to gange Eckersberg Medaillen og blev medlem af Plenarforsamlingen (første gang 1888 for Motiv fra Børnehospitalet ved Refsnæs anden gang 1889 for Fra et børnehospital) og foretog rejser i Frankrig og Holland. Fra 1884 til 1887 opholdt han sig i Italien (Rom) på det Stoltenbergske Legat og atter 1902 med Det anckerske Legat. Irminger modtog desuden 1899 Serdin Hansens Præmie for genremaleri for Den lille pige skal sige godnat.
Hverv
redigérIrminger virkede ved Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder som lærer fra 1906 og som professor 1908–20, var medlem af Akademiraadet 1902–20, var medlem af Charlottenborgs udstillingskomité 1905–08 og af galleriets indkøbskomité 1911–17. 1915 blev han Ridder af Dannebrog og 1925 Dannebrogsmand.
Foreninger
redigérSom yngre var han medlem af foreningen Bogstaveligheden, der 1880-82 fungerede som selskabelig forening og støttekreds for de yngre radikale intellektuelle, hvor Viggo Johansen synes at have stået Irminger nærmest. Senere var han engageret i Foreningen for National Kunst.
Han er begravet på Søndermark Kirkegård.
|
Eksterne henvisninger
redigér- Valdemar Irminger på gravsted.dk
- Irminger, Valdemar Heinrich Nicolaus i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 8, 1894), forfattet af Carl Bruun
- Valdemar Irminger på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Carl Bruun i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 8. bind, side 321, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |