Dependensgrammatik og valensgrammatik
Dependensgrammatik er en teoretisk ramme inden for lingvistik, der fokuserer på afhængighedsrelationer mellem ord i en sætning.[1] Den afhængighedsrelation illustreres ofte som et træ med sætningens udsagnsled i trækronen.[2]
Dependensgrammatikken analyserer sætninger ved at identificere hovedord og deres afhængige, ofte valensbundne sætningsled; (se nedenfor).[3] Hovedordet er det centrale ord, som andre ord afhænger af.[4]
For eksempel:
- I sætningen “Hunden gik i parken,” er “gik” hovedordet, og “Hunden” og “i parken” er afhængige.
- Afhængighedsrelationen mellem ordene kan visualiseres som en graf, hvor pilene repræsenterer afhængighederne.
Valensgrammatik
redigérValensgrammatik er opstået som en videreudvikling af dependensgrammatik (se ovenfor).[5][6] Lingvisten Vilmos Ägel har forladt dependensgrammatik til fordel for valensgrammatik.[7]
Valensgrammatik er en betegnelse for en lingvistisk metode.[8] Valensgrammatikkens ophavsmand er den franske lingvist Lucien Tesnière.[9][10] Valensgrammatik har den lighed med dependensgrammatik, at begge tillægger udsagnsleddet stor betydning.[4]
Begreb er hentet fra kemi
redigérBegrebet valens er hentet fra det kemiske begreb valens.[8][11] Ligesom et atom har et udsagnsled et bestamt antal sætningsled, som udsagnsledet skal knytte til sig for, at der er tale om en grammatisk korrekt sætning.[12] Valens betegner et udsagnsleddets evne til at knytte andre sætningsled til sig.[13] Valensgrammatikken skelner mellem nonvalente og monovalente samt divalente og trivalente udsagnsled.
Dog er udsagnsleds valens afhængig af den kontekst, hvori udsagnsleddet indgår.[14]
Valensgrammatik på flere sprog
redigérValensgrammatik anvendes i såvel dansk[15] som engelsk lingvistik;[16] og ydermere i fransk[17] og tysk lingvistik.[18] [19] Desuden anvendes valensgrammatik i nederlandsk lingvistik.[20] Inden for tysk valensgrammatik har især Gerhard Helbig (de) bidraget med den første valensordbog, Wörterbuch zur Valenz und Distribution deutscher Verben i 1969.[21]
Eksempler på danske udsagnsleds valens
redigérNonvalent udsagnsled
redigérMeteorologiske verber er impersonelle:[22] "Det regner" eller "det sner". Her er det ikke muligt at skifte grundledet ud med et andet grundled.[23]
Monovalent udsagnsled
redigérEt monovalent verbum er intransitivt; fx i sætningen "jeg eksisterer". Udsagnsleddet "eksisterer" kræver kun et grundled.[24]
Divalent udsagnsled
redigérVerbet ”skriver” kan anvendes divalent, hvor udsagnsleddets kræver et grundled og et genstandsled i sætningen: "Jeg skriver et brev"; men udsagnsleddet ”skriver” kan ydermere anvendes trivalent, hvor "skriver" kræver både et grundled og et genstandsled samt et forholdsordsled i sætningen: "Jeg skriver et brev til dig".[8]
Trivalent udsagnsled
redigérEt eksempel på et trivalent verbum er ”giver” i sætningen: "Han giver hende en gave". Udsagnsleddet "giver" kræver både et grundled og et genstandsled samt et hensynsled.[8]
Dansk valensgrammatik i skema
redigér
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.Her er en række eksempler:
| Hjælpeverbum | Modalverbum | Uregelmæssigt verbum | Regelmæssigt verbum | |
|---|---|---|---|---|
| Non-valent udsagnsled | Det sner. | |||
| Mono-valent udsagnsled | Kloden eksisterer. | |||
| Di-valent udsagnsled
(Nogle Di-valente udsagnsled er transitive.) |
Jeg bliver ældre. | De må læse bøger. | AI skriver dansk stil. | I venter på mig. |
| Tri-valent udsagnsled | Han giver hende en gave. | De forventer noget af dig. |
Referencer
redigér- ^ Explaining Dependency Grammar på gustavorubinoernesto.com
- ^ side 8 i Ralph Debusmann (2000): An Introduction to Dependency Grammar. Universität des Saarlandes på citeseerx.ist.psu.edu
- ^ side 3 i pdf-dokumentet 50 Jahre Valenztheorie und Dependenzgrammatik på kobra.uni-kassel.de
- ^ a b "dependensgrammatik". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ^ Foundations of Dependency and Valency Theory på degruyter.com
- ^ Dagobert Höllein: Valency Theory på oxfordbibliographies.com
- ^ VILMOS ÄGEL (1993): IST DIE DEPENDENZGRAMMATIK WIRKLICH AM ENDE? Valenzrealisierungsebenen, Kongruenz, Subjekt und die Grenzen des syntaktischen Valenzmodells på uni-kassel.de
- ^ a b c d valens (sprogvidenskabeligt begreb) i Den Store Danske på Lex.dk
- ^ "Lucien Tesnière". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ^ side 1 i Adam Przepiórkowski: The origin of the valency metaphor in linguistics. University of Warsaw & Polish Academy of Sciences på nlp.ipipan.waw.pl
- ^ Valenz på lernhelfer.de
- ^ side 9 i NN (2014): Sætningens fysiognomi – Indføring i syntaktisk analyse på au.dk
- ^ "valensgrammatik". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ^ siderne 1-2 i Martin Haspelmath & Thomas Müller-Bardey (1991 / 2001): Valence change på eva.mpg.de
- ^ Eva Skafte Jensen (April 2000): DANSKE SÆTNINGSADVERBIALER OG TOPOLOGI I DIAKRON BELYSNING. Ph.d.-afhandling i dansk grammatik ved Institut for Nordisk Filologi, KU på dsn.dk
- ^ Dagobert Höllein (2022): Valency Theory på oxfordbibliographies.com
- ^ side 19 i Michael Herslund (1997): DET FRANSKE SPROG – Kapitel III. Valens og transitivitet på detfranskesprog.dk
- ^ side 337 i Uwe Helm Petersen (2013): SFL-beskrivelse af tysk. Nogle justeringer og præciseringer på sdu.dk
- ^ ALS OG WIE – EN UDFORDRING FOR DEN SYNTAKTISKE ANALYSE af Alexandra Holsting, sdu.dk hentet 7. juni 2025
- ^ Valency Grammar PDF Allerton 2006, hentet 7. juni 2025
- ^ "Gerhard Helbig". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ^ side 8 i Johan Pedersen (2022): Spanske parasyntetiske konstruktioner i et intralingvistisk og kontrastivt perspektiv på tidsskrift.dk
- ^ side 1 i Beth Levin (2017): Talking About the Weather: A Case Study of Precipitation Verbs. University at Buffalo på web.stanford.edu
- ^ Carsten Buus Nørgaard: Valensgrammatik i Ordbog til at lære fremmedsprog – Lingvistiske grundbegreber og introduktion til sætningsanalyse på carstenbuus.com
 | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |