Forstavelsen van- er meget gammel, den kommer af indoeuropæisk: *u-ono-s → germansk: *wana- → oldnordisk: van- . Stavelsen betyder: "mangle" eller "tom for"[1] .

Eksempler

redigér
  1. ^ Se også Ordbog over det danske sprog, hvor forstavelsen defineres sådan: "...præfiks med nægtende ell. forringende bet. (betegnende mangel, ophævelse, absolut modsætning, ringere, uheldig art ell. beskaffenhed)"