Vandtårnet ved Skørping Station er et af elleve fredede vandtårne i Danmark. Det er opført i forbindelse med ombygningen af jernbanestationen i Skørping i 1898 efter tegninger af den afdøde overarkitekt N.P.C. Holsøe, som var involveret i opførelsen af en stor del af stationsbygningerne i sidste halvdel af 1800-tallet hos Statsbanerne. Tårnet er en kopi af Vandtårnet ved Skjern Station fra 1874 af samme arkitekt – denne type er ret almindelig inden for DSB's vandtårne og er også lavet som model af Heljan.

Skørping Vandtårn
Det klassiske stationsvandtårn
Generelle informationer
StedSkørping Station, Danmark
Typevandtårn Rediger på Wikidata
Opført1898
Højde15[1] meter
ArkitektN.P.C. Holsøe
Eksterne henvisninger
FredningsstatusFredet i 1992[2]

Tårnet er opført i gule mursten med tanken øverst kamoufleret af blåt træværk. Det er rundt og i tre etager. På tårnet er en vandstandsmåler, hvilket er et træk, der går igen på mange af statsbanernes vandtårne. Tårnet blev i 1992 fredet sammen med stationsbygningen.

56°50′07.65″N 09°53′14.82″Ø / 56.8354583°N 9.8874500°Ø / 56.8354583; 9.8874500

  1. ^ Danske vandtårne og vandkraner
  2. ^ "Sag: Skørping Vandtårn". Kulturarv.dk.