Varde Idrætsforening

dansk fodboldklub
(Omdirigeret fra Varde Idræts-forening)

Varde Idrætsforening (eller Varde IF, VIF) er en fodboldklub hjemmehørende i den sydvestjyske by Varde. Klubben har trænings- og kampfaciliteter ved Varde Fritidscenter/Sydbank Stadion samt Lykkesgaardsskolen. Varde IF spiller i hvide trøjer, sorte bukser, sorte strømper. Udebane: Røde trøjer, sorte bukser og sorte strømper.

Varde IF
Klubdetaljer
Fulde navn Varde Idrætsforening
Grundlagt 1975
Forbund DBU (lokalunion: DBU Jylland)
Hjemmebane Sydbank Stadion
Varde, Danmark Danmark
Kapacitet 4.000 tilskuere (500 sæder)
Formand Ejgil Gammelgaard
Cheftræner Søren Pallesen
Liga 2015-16 Danmarksserien
Andet
CVR-nummer 20122811
Websted www.vardeif.dk
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks opdateret: 27. januar 2012

Varde IF's førstehold i herresenior er en overbygning og betegnes som Varde IF elite. Cheftræner i Varde IF elite er Søren Pallesen.

Fodboldklubbens herrer og damer spiller i tøj af mærket Hummel.

Klubbens herrer spiller i Danmarksserien. Varde IF kvinder spiller i 3F ligaen.

Historie redigér

Varde IF dannedes ved en sammenslutning af Varde Gymnastikforening (VG) og Varde Boldklub (VB) den 1. januar 1975 efter tre tidligere mislykkedes forsøg på en fusion. VG blev stiftet i 1921, hvor man startede med gymnastik, kricket samt fodbold. VB stiftedes i 1944 under navnet Arbejdernes Boldklub, som dog blev ændret i 1954 til Varde Boldklub, og forblev en ren fodboldklub igennem hele dens levetid.

Varde IFs bedste pokalresultat kom i forbindelse med DBUs Landspokalturnering for herrer 2010/11. Da klubbens førstehold for herrer spillede sig frem til fjerde runde, hvor man på hjemmebane mødte Brøndby IF den 22. september 2010. Kampen endte med en sejr på 4-2.

I 2007/08 spillede Klubbens førstehold for herrer sig frem til fjerde runde, hvor man på hjemmebane mødte de danske mestre fra F.C. København. Kampen endte med et 4-0 nederlag foran 3.279 tilskuere (rekord) på Sydbank Stadion.

Siden 2010 har Eliteholdet spillet i 2. division Vest eller Danmarksserien i fodbold.

Kvindeholdet redigér

I løbet af 1960'erne var der flere og flere kvinder, der begyndte at spille fodbold. Det skete også i Varde, og sidst i tresserne blev der oprettet en union i vest for de kvinder, der gerne ville spille. For mange af de spillere, der havde spillet indtil nu, var det meget naturligt, at de meldte sig ind i Varde Boldklub. Den 3. februar 1971 blev kvinderne således optaget i klubben på lige fod med mændene. Varde stillede med tre hold, et hold senior, et hold ynglinge og et hold piger.

Det gik hurtigt fremad for kvindeholdet og allerede i 1982 havde klubben spillet sig i Kvinde-Danmarksserien. I 1988 havde holdet spillet sig i 1. division, og allerede i det første år, efteråret 1989, fik Vardedamerne bronzemedaljerne hængt om halsen. I sæsonen 2008/09 spiller Varde IF's seniorkvinder i 1. division.

Eksterne kilder/henvisninger redigér