Åbn hovedmenuen

Sébastien Le Prestre de Vauban

fransk ingeniør og arkitekt
(Omdirigeret fra Vauban)

Sébastien Le Prestre, seigneur de Vauban, senere marquis de Vauban (født 15. maj 1633 i Saint-Léger-de-Fougeret, Nièvre, død 30. marts 1707 i Paris) var en fransk marskal og sin tids største fæstningsingeniør.

Sébastien Le Prestre de Vauban

Le Brun - Vauban.jpg

Personlig information
Født 15. maj 1633Rediger på Wikidata
Saint-Léger-VaubanRediger på Wikidata
Dåbsdato 15. maj 1633Rediger på Wikidata
Død 30. marts 1707 (73 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Dødsårsag LungebetændelseRediger på Wikidata
Gravsted InvalidekirkenRediger på Wikidata
Nationalitet Frankrig Fransk
Uddannelse og virke
Medlem af Académie des sciencesRediger på Wikidata
Beskæftigelse Militæringeniør, arkitektRediger på Wikidata
Kendte værker Citadellet i Arras, citadelle de Bitche, fort Libéria, Mont RoyalRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af den kongelige og militære Sankt Ludvigsorden,
Ridder af den Hellige Ånds orden,
Ridder af Sankt Mikaels orden,
Marskal af FrankrigRediger på Wikidata
Signatur
Vauban signature mg 8007.jpg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Vauban kom som 17-årig til den spanske armé under den berømte Condés befaling; på grund af sine matematiske kundskaber tiltrak han sig snart dennes opmærksomhed og blev anvendt som ingeniør. 1655 blev han officer i det franske ingeniørkorps og fandt her rig lejlighed til at udmærke sig ved flere fæstningsangreb; han ledede allerede 1658 belejringen af Gravelines, Ieper og Oudenarde. I den følgende fredsperiode optrådte Vauban som fæstningskonstruktør og udkastede bl.a. planen til befæstningsanlæggene ved Dunkerque. I de senere uafbrudte krige under Ludvig XIV erhvervede han sig en enestående krigserfaring, idet han deltog i 140 slag og træfninger og til dels selv ledede 53 belejringer, men aldrig et forsvar. Tillige byggede han 33 nye og forandrede ca. 300 ældre fæstninger, deriblandt Luxembourg.

1677 blev Vauban generalinspektør over alle franske fæstninger, 1703 maréchal de France og i 1705 trådte han tilbage efter 57 års aktiv tjeneste. Vauban var ikke opfinder af nogen helt ny form, men han forbedrede og udviklede på genial vis de tidligere anvendte bastionær-systemer og forstod mesterlig at tilpasse sine udkast efter terrænet. Sædvanlig skelner man imellem tre vaubanske fæstningssystemer — manérer —, I det hele rent bastionære; den 2. og 3. manér er væsentlig kun at betragte som forstærkede modifikationer af den 1.

Endnu højere end som fæstningskonstruktør står Vauban som grundlægger af det systematiske regelmæssige angreb, hvorved han ved en rigtig anvendelse af de angrebsmidler, særlig de artilleristiske, som var til rådighed, skaffede angriberen en decideret overlegenhed i fæstningskrigen. Vauban indførte således ricochetskuddet, paralleller m.v. Han ville erobre fæstningen skridt for skridt med spaden og ikke ofre menneskeliv til ingen nytte ved uforberedte storme. Han samlede og begyndte et stort værk Mes oisivetés; uddrag heraf er fremkomne efter hans død under titelen Vaubans memoirer. Forskellige under Vaubans navn udkomne skrifter, bl.a.: Attaque et défense des places (1739) m.fl., er vel ikke forfattede af ham selv, men vistnok udarbejdede efter hans efterladte optegnelser. Hans Dime royale er et højst interessant finansvidenskabeligt værk.

Eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.