Veles er by i Makedonien og ligger 48 km fra hovedstaden Skopje, 40 km fra byen Štip, 41 km fra byen Negotino og 52 km fra byen Kavadarci.

Klokketårnet i Veles

Byen Veles voksede i det 19. århundrede og blev til et vigtigt handelscenter. Da Makedonien var en del af Jugoslavien, var byens navn Titov Veles (en af fire byer i Jugoslavien som havde Titos navn), til ære for den jugoslaviske præsident Josip Broz Tito (18931980).

I dag er byen en metalindustriby med smelteovne til jern, bly og zink, og med porcelænsfabrik og silkefabrik.

Omkring 20 km syd for Veles, tæt ved KumanovoGevgelija motorvejen (eller på den gamle hovedvej 1 til Gevgelija) ligger ruinerne af den gamle by Stobi, som stammer helt fra år 197 f.Kr. Byen var på den tid hovedstad i den makedonske romerske provins Salutaris.

KildeRediger

  • Blanding af forskellige makedonske skolebøger
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 41°42′55″N 21°46′31″Ø / 41.7153°N 21.7753°Ø / 41.7153; 21.7753