Åbn hovedmenuen

VM i fodbold 2006 (officielt 2006 FIFA World Cup) blev afviklet i Tyskland i perioden 9. juni9. juli 2006. Mesterskabet var den 18. VM-slutrunde gennem tiden, og verdensmesterskabet blev vundet af Italien, der vandt over Frankrig i finalen.

VM i fodbold 2006
2006 FIFA World Cup
FIFA Fußball-Weltmeisterschaft
Turneringsdetaljer
Værtsnation(er) Tyskland Tyskland
Dato(er) 9. juni – 9. juli (31 dage)
Antal hold 32 (fra 6 forbund)
Stadion(er) 12 (i 12 værtsbyer)
Endelige placeringer
Vinder Gold medal.svg Italien Italien
Andenplads Silver medal.svg Frankrig Frankrig
Tredjeplads Bronze medal.svg Tyskland Tyskland
Fjerdeplads Portugal Portugal
Turneringsstatistik
Antal kampe 64
Antal scoringer 147  (2.3 pr. kamp)
Tilskuere 3.359.439  (52.491 pr. kamp)
Topscorer(e) Tyskland Miroslav Klose
(5 mål)
Bedste spiller Frankrig Zinedine Zidane

Infoboks sidst opdateret: 13. juli 2014.

Fodboldglobus i Berlin.

Inden mesterskabet blev de forsvarende mestre fra Brasilien af eksperter og bookmakere anset for store favoritter til at genvinde mesterskabet. I anden række blev traditionelt store fodboldlande som Italien, England, Argentina og værtslandet Tyskland nævnt som mindre favoritter.

Op til turneringen var der meget spekulation om den engelske stjerneangriber Wayne Rooney. Rooney brækkede en mellemfodknogle den 29. april i Manchester Uniteds kamp mod Chelsea, og det var tvivlsomt om han ville nå at blive klar til VM. Efter en scanning den 7. juni viste at skaden var helet, kunne han indtræde i turneringen i Englands anden kamp mod Trinidad og Tobago den 15. juni.

Tildeling af værtskabRediger

Tyskland vandt værtskabet den 7. juli 2000 ved at slå de øvrige ansøgere: England, Brasilien, Marokko og Sydafrika i en dramatisk afstemning ved FIFA-mødet i Zürich. Inden afstemningen havde Brasilien dog trukket sit kandidatur, så der kun var fire lande tilbage at stemme om for de 24 stemmeberettigede. Der blev brug for tre afstemningsrunder, og Tyskland endte med at vinde værtskabet på grund af en usædvanlig blank stemme.

Afstemningsresultater
Lande Stemmer
1. runde 2. runde 3. runde
  Tyskland 10 11 12
  Sydafrika 6 11 11
  England 5 2 -
  Marokko 2 - -

I første runde blev Marokko siet fra, og i anden runde blev England valgt fra. Den endelige afstemning stod herefter mellem Tyskland og Sydafrika, og tyskerne vandt overraskende afstemningen med 12 stemmer mod 11. Sydafrika havde ellers været favoritter, men Jack Dempsey, FIFA-eksekutivkomitemedlem fra New Zealand, der var blevet beordret af Oceania Football Confederation til at stemme på Sydafrika, besluttede i sidste øjeblik at stemme blankt. Hvis han havde stemt for Sydafrika, havde stillingen været 12-12, og dermed ville FIFA-formand Sepp Blatter have skullet afgøre det, og det var en udbredt opfattelse, at han foretrak Sydafrika. Dempsey var en af otte eksekutivkomitemedlemmer, der aftenen før afstemningen havde modtaget en fax fra redaktørerne af det tyske satiriske magasin Titanic, hvori han blev lovet et kukur og en Schwarzwald-skinke, hvis han stemte for Tyskland. Efterfølgende udtalte han, at presset fra begge sider, inklusive et "forsøg på at bestikke ham", var blevet for meget.

TriviaRediger

 
Deltagende hold ved VM 2006.
  • VM 2006 blev slutrunden med flest debuterende lande siden det allerførste VM i 1930. Syv lande deltog for første gang: Angola, Elfenbenskysten, Ghana, Serbien & Montenegro, Togo, Trinidad & Tobago og Ukraine.
  • Mesterskabets maskotter var løven Goleo VI og den talende fodbold Pille.
  • Musikgruppen Il Divo og R&B-sangerinden Toni Braxton sang den officielle sang A Time of Our Lives. Det officielle album, der også indeholdt en speciel version af Shakiras nye hit Hips Don't Lie, udkom i maj 2006.
  • Det officielle logo, The Smiling Faces, videreførte bl.a. logoet fra VM i 2002: en stiliseret udgave af VM-pokalen.
  • VM 2006 blev den første VM-slutrunde med et hold, hvis land var ophørt med at eksistere, inden turneringen startede. Serbien og Montenegro blev delt i Serbien og Montenegro en uge inden. Derfor stillede holdets spillere op under et flag, der ikke længere brugtes i deres hjemlande. Holdet bestod næsten udelukkende af serbere, kun Dragoslav Jevrić var født i Montenegro. En anden montenegriner, Mirko Vučinić, blev nødt til at rejse hjem igen på grund af en skade.
  • Åbningskampen blev den mest målrige i VM-historien, da Tyskland slog Costa Rica med 4-2.
  • Togos spillere og træner var tæt på at boykotte deres anden kamp mod Schweiz på grund af uenighed med deres forbund om honoreringen for deltagelsen i VM-slutrunden. Det blev dog ved truslen, men Togo sluttede sidst i sin pulje med nul point og en målscore på 1-6.
  • Ottendedelsfinalen mellem Portgual og Holland endte i noget af en skandale, da begge holdene sluttede med ni mand efter 16 gule og 4 røde kort. Kampen endte 1-0 til Portugal. Efter kampen udtalte FIFAs præsident, Sepp Blatter, sig negativt om kampens dommer, Valentin Ivanov fra Rusland, og sidstnævnte fik ikke flere kampe i turneringen.
  • Med det første mål i Brasiliens 3-0 sejr i ottendedelsfinalen over Ghana blev Ronaldo alletiders mest scorende spiller ved VM-slutrunder. Det var hans 15. mål, og med det overgik han Gerd Müller, der scorede 14 mål i alt.
  • Schweiz tabte i ottendedelsfinale til Ukraine i straffesparkskonkurrence efter 0-0 i såvel ordinær som forlænget spilletid. Da holdet samtidig havde vundet deres pulje med en målscore på 4-0, fik det en rekord som det første hold, der er blevet slået ud af en slutrunde, uden at der er scoret mod dem. Samtidig satte de en anden rekord, nemlig som det første hold, der er har tabt en straffesparkskonkurrence uden selv at have scoret mål, da de tabte 3-0.
  • Zinedine Zidane spillede sin sidste landskamp for Frankrig i finalen. Her tangerede han to rekorder: Han blev fjerde spiller, der scorede i to forskellige VM-finaler, da han også kom på måltavlen i finalen i 1998. De andre tre, der har scoret i to finaler er Pelé, Brasilien i 1958 og 1970, Vava, Brasilien i 1958 og 1962, samt Paul Breitner, Vesttyskland i 1974 og 1982. Desuden blev Zidane den anden spiller, der blev udvist i to forskellige slutrunder. Han fik også rødt kort i indledende runde i 1998. Første spiller, der prøvede det var Rigobert Song fra Cameroon i 1994 og 1998.

HoldRediger

32 hold kvalificerede sig gennem en kvalifikationsturnering til slutrunden. Følgende hold, opdelt efter konføderation, kvalificerede sig til slutrunden:

Europa (UEFA)
Sydamerika (CONMEBOL)
Afrika (CAF)
Asien (AFC)
Nord- og Mellemamerika samt Caribien (CONCACAF)
Oceanien (OFC)

Fra og med 2006 var den forsvarende verdensmester ikke længere automatisk kvalificeret til den næste VM-slutrunde og Brasilien var dermed nødt til at kvalificere sig på lige fod med alle andre lande pånær værtslandet, der fortsat er automatisk deltager.

De største overraskelser i den europæiske kvalifikation var at VM-bronzevinderne Tyrkiet (slået ud af Schweiz efter playoff), europamestrene Grækenland (slået i puljen af Ukraine og Tyrkiet) og etablerede hold som Danmark (slået i puljen af Ukraine og Tyrkiet), Rusland (slået ud af Portugal) og Belgien (slået ud af Serbien og Montenegro og Spanien) ikke kvalificerede sig. Fra Afrika manglede VM-kvartfinalisterne fra 2002, Senegal (slået ud af Togo) og andre etablerede hold som Sydafrika, Cameroun og Nigeria (slået ud af hhv. Ghana, Elfenbenskysten og Angola). I de andre verdensdele var der ingen større overraskelser.

Det var sidste gang Australien deltog i Oceaniens kvalifikation. Fra og med 1. januar 2006 er landet medlem af AFC og repræsenterer altså i fremtiden Asien.

BoldenRediger

Adidas har i forbindelse med VM lanceret nye Teamgeist-bolde. De nye bolde har en helt ny udforming og er sat sammen af kun 14 stykker stof. Dette betyder at sandsynligheden for at ramme et af «tresømspunkterne» på bolden er reduceret med 60 procent. Den totale længde af sømmene er også blevet reduceret med 15 procent.

Bolden har også en glattere overflade, som skal give spillerne bedre boldkontrol. Bolden er sort og hvid, ligesom de traditionelle tyske landsholdsdragter. Til finalen blev der anvendt en guldfarvet bold, som VM-vinderne har retten til at anvende i kommende kampe frem til næste VM i Sydafrika i 2010.

ResultaterRediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

KvalifikationRediger

Indledende rundeRediger

De 32 hold blev inddelt i 8 grupper á 4 hold, der i den indledende runde spiller alle mod alle. De to bedste hold fra hver gruppe går videre til ottendedelsfinalerne. Hvis flere hold har lige mange point efter de tre gruppekampe, anvendes følgende kriterier til at afgøre deres indbyrdes placering:

  1. Bedste målforskel i alle gruppekampe
  2. Flest scorede mål i alle gruppekampe
  3. Flest point i de indbyrdes kampe mellem de implicerede hold.
  4. Bedste målforskel i de indbyrdes kampe mellem de implicerede hold.
  5. Flest scorede mål i de indbyrdes kampe mellem de implicerede hold.
  6. Lodtrækning

GRUPPE A

Dato Kamp Res. By
9.6. Tyskland - Costa Rica 4-2 München
9.6. Polen - Ecuador 0-2 Gelsenkirchen
14.6. Tyskland - Polen 1-0 Dortmund
15.6. Ecuador - Costa Rica 3-0 Hamburg
20.6. Ecuador - Tyskland 0-3 Berlin
20.6. Costa Rica - Polen 1-2 Hannover
Gruppe A Kampe Mål Point
  Tyskland 3 8-2 9
  Ecuador 3 5-3 6
  Polen 3 2-4 3
  Costa Rica 3 3-9 0

GRUPPE B

Dato Kamp Res. By
10.6. England - Paraguay 1-0 Frankfurt
10.6. Trinidad & Tobago - Sverige 0-0 Dortmund
15.6. England - Trinidad & Tobago 2-0 Nürnberg
15.6. Sverige - Paraguay 1-0 Berlin
20.6. Sverige - England 2-2 Köln
20.6. Paraguay - Trinidad & Tobago 2-0 Kaiserslautern
Gruppe B Kampe Mål Point
  England 3 5-2 7
  Sverige 3 3-2 5
  Paraguay 3 2-2 3
  Trinidad & Tobago 3 0-4 1

GRUPPE C

Dato Kamp Res. By
10.6. Argentina - Elfenbenskysten 2-1 Hamburg
11.6. Serbien & Montenegro - Holland 0-1 Leipzig
16.6. Argentina - Serbien & Mont. 6-0 Gelsenkirchen
16.6. Holland - Elfenbenskysten 2-1 Stuttgart
21.6. Holland - Argentina 0-0 Frankfurt
21.6. Elfenbenskyst. - Serbien & Mont. 3-2 München
Gruppe C Kampe Mål Point
  Argentina 3 8-1 7
  Holland 3 3-1 7
  Elfenbenskysten 3 5-6 3
  Serbien & Montenegro 3   2-10 0

GRUPPE D

Dato Kamp Res. By
11.6. Mexico - Iran 3-1 Nürnberg
11.6. Angola - Portugal 0-1 Köln
16.6. Mexico - Angola 0-0 Hannover
17.6. Portugal - Iran 2-0 Frankfurt
21.6. Portugal - Mexico 2-1 Gelsenkirchen
21.6. Iran - Angola 1-1 Leipzig
Gruppe D Kampe Mål Point
  Portugal 3 5-1 9
  Mexico 3 4-3 4
  Angola 3 1-2 2
  Iran 3 2-6 1

GRUPPE E

Dato Kamp Res. By
12.6. Italien - Ghana 2-0 Hannover
12.6. USA - Tjekkiet 0-3 Gelsenkirchen
17.6. Italien - USA 1-1 Kaiserslautern
17.6. Tjekkiet - Ghana 0-2 Köln
22.6. Tjekkiet - Italien 0-2 Hamburg
22.6. Ghana - USA 2-1 Nürnberg
Gruppe E Kampe Mål Point
  Italien 3 5-1 7
  Ghana 3 4-3 6
  Tjekkiet 3 3-4 3
  USA 3 2-6 1

GRUPPE F

Dato Kamp Res. By
12.6. Australien - Japan 3-1 Kaiserslautern
13.6. Brasilien - Kroatien 1-0 Berlin
18.6. Brasilien - Australien 2-0 München
18.6. Japan - Kroatien 0-0 Nürnberg
22.6. Japan - Brasilien 1-4 Dortmund
22.6. Kroatien - Australien 2-2 Stuttgart
Gruppe F Kampe Mål Point
  Brasilien 3 7-1 9
  Australien 3 5-5 4
  Kroatien 3 2-3 2
  Japan 3 2-7 1

GRUPPE G

Dato Kamp Res. By
13.6. Frankrig - Schweiz 0-0 Stuttgart
13.6. Sydkorea - Togo 2-1 Frankfurt
18.6. Frankrig - Sydkorea 1-1 Leipzig
19.6. Togo - Schweiz 0-2 Dortmund
23.6. Togo - Frankrig 0-2 Köln
23.6. Schweiz - Sydkorea 2-0 Hannover
Gruppe G Kampe Mål Point
   Schweiz 3 4-0 7
  Frankrig 3 3-1 5
  Sydkorea 3 3-4 4
  Togo 3 1-6 0

GRUPPE H

Dato Kamp Res. By
14.6. Spanien - Ukraine 4-0 Leipzig
14.6. Tunesien - Saudi-Arabien 2-2 München
19.6. Spanien - Tunesien 3-1 Stuttgart
19.6. Saudi-Arabien - Ukraine 0-4 Hamburg
23.6. Saudi-Arabien - Spanien 0-1 Kaiserslautern
23.6. Ukraine - Tunesien 1-0 Berlin
Gruppe H Kampe Mål Point
  Spanien 3 8-1 9
  Ukraine 3 5-4 6
  Tunesien 3 3-6 1
  Saudi-Arabien 3 2-7 1
 
Kort over Tyskland med VM-værtsbyerne
 
Det olympiske stadion i Berlin.

SlutspilRediger


Ottendelsfinaler Kvartfinaler Semifinaler Finale
                           
24. juni (17:00) - München            
    Tyskland  2
30. juni (17:00) – Berlin
    Sverige  0  
    Tyskland (STR)  1 (4)
24. juni (21:00) – Leipzig
      Argentina  1 (2)  
    Argentina (ET)  2
4. juli (21:00) – Dortmund
    Mexico  1  
    Tyskland  0
26. juni (17:00) – Kaiserslautern
      Italien (ET)  2  
    Italien  1
30. juni (21:00) – Hamburg
    Australien  0  
    Italien  3
26. juni (21:00) – Köln
      Ukraine  0  
    Schweiz  0 (0)
9. juli (20:00) – Berlin
    Ukraine (STR)  0 (3)  
    Italien  1 (5)
25. juni (17:00) – Stuttgart
      Frankrig  1 (3)
    England  1
1. juli (17:00) – Gelsenkirchen
    Ecuador  0  
    England  0 (1)
25. juni (21:00) – Nürnberg
      Portugal (STR)  0 (3)  
    Portugal  1
5. juli (21:00) – München
    Holland  0  
    Portugal  0
27. juni (17:00) – Dortmund
      Frankrig  1   Tredjeplads
    Brasilien  3
1. juli (21:00) – Frankfurt 8. juli (21:00) – Stuttgart
    Ghana  0  
    Brasilien  0     Tyskland  3
27. juni (21:00) – Hannover
      Frankrig  1       Portugal  1
    Spanien  1
    Frankrig  3  
Dato Kamp Res. By
Ottendedelsfinaler
R1 24.6. Tyskland - Sverige 2-0 München
R2 24.6. Argentina - Mexico 2-1 efs. Leipzig
R3 25.6. England - Ecuador 1-0 Stuttgart
R4 25.6. Portugal - Holland 1-0 Nürnberg
R5 26.6. Italien - Australien 1-0 Kaiserslautern
R6 26.6. Schweiz - Ukraine 0-0 efs. Köln
Ukraine videre efter 3-0 i straffesparkskonkurrence.
R7 27.6. Brasilien - Ghana 3-0 Dortmund
R8 27.6. Spanien - Frankrig 1-3 Hannover
Kvartfinaler
Q1 30.6. Tyskland - Argentina 1-1 efs. Berlin
Tyskland videre efter 4-2 i straffesparkskonkurrence.
Q2 30.6. Italien - Ukraine 3-0 Hamburg
Q3 1.7. England - Portugal 0-0 efs. Gelsenkirchen
Portugal videre efter 3-1 i straffesparkskonkurrence.
Q4 1.7. Brasilien - Frankrig 0-1 Frankfurt
Semifinaler
S1 4.7. Tyskland - Italien 0-2 efs. Dortmund
S2 5.7. Portugal - Frankrig 0-1 München

BronzekampRediger

Tyskland   3 – 1   Portugal
Schweinsteiger   56'  78'
Petit   60' (selvmål)
(Report) Nuno Gomes   88'



FinaleRediger

Italien   1 – 1 (e.f.s.)   Frankrig
Materazzi   19' (Report) Zidane   7' (straffe)


Olympiastadion, Berlin
Tilskuere: 69.000
Dommer: Horacio Elizondo (Argentina)

    Straffesparkskonkurrence  
Pirlo  
Materazzi  
De Rossi  
Del Piero  
Grosso  
5 – 3   Wiltord
  Trezeguet
  Abidal
  Sagnol
 

StadionsRediger

12 tyske byer var udvalgt til at være værter for VM-kampene. Stadionerne og deres tilskuerkapacitet (udelukkende siddepladser) er anført nedenfor. Mange af stadionerne har normalt højere kapacitet til Bundesligakampe, hvor en del af pladserne er ståpladser.

Under VM var de fleste stadioner officielt kendt under et nyt navn, eftersom FIFA ikke tillader navnesponsorer for stadionnavne. F.eks. vil Allianz Arena være kendt som FIFA WM-Stadion München.

By Stadion Stadionnavn under VM Hjemmeklub(ber) Kapacitet Billede
Berlin Olympiastadion Olympiastadion Hertha BSC Berlin 77.176  
Dortmund Signal Iduna Park FIFA WM-Stadion Dortmund Borussia Dortmund 64.000  
Frankfurt am Main Commerzbank-Arena FIFA WM-Stadion Frankfurt Eintracht Frankfurt 50.132
Gelsenkirchen Veltins-Arena FIFA WM-Stadion Gelsenkirchen FC Schalke 04 53.804  
Hamburg AOL Arena FIFA WM-Stadion Hamburg Hamburger SV 51.055  
Hannover AWD-Arena FIFA WM-Stadion Hannover Hannover 96 44.652
Kaiserslautern Fritz Walter Stadion Fritz Walter Stadion 1. FC Kaiserslautern 46.000  
Köln RheinEnergieStadion FIFA WM-Stadion Köln 1. FC Köln 46.120  
Leipzig Zentralstadion Zentralstadion FC Sachsen Leipzig 44.199
München Allianz Arena FIFA WM-Stadion München Bayern München
TSV 1860 München
66.000  
Nürnberg easyCredit-Stadion Frankenstadion 1. FC Nürnberg 41.926  
Stuttgart Gottlieb-Daimler-Stadion Gottlieb-Daimler-Stadion VfB Stuttgart 54.267  
Slutstillingen ifølge Robert Larsens beregningsmetode
Nr Land Score Beregningseksempel for Italien:
01 Italien 65,79419365% 1 Ghana (2-0): 49,62135836 * (2+1) / (2+0+E) = 31,55048394
02 Frankrig 62,76829565% 2 USA (1-1): 45,94310080 * (1+1) / (1+1+E) = 19,47450469
03 Tyskland 61,97268229% 3 Tjekkiet (2-0): 47,15974363 * (2+1) / (2+0+E) = 29,98532856
04 Brasilien 60,46977636% 4 Australien (1-0): 49,13789542 * (1+1) / (1+0+E) = 26,43043087
05 Argentina 58,83799555% 5 Ukraine (3-0): 49,94502910 * (3+1) / (3+0+E) = 34,93708816
06 Spanien 57,78703356% 6 Tyskland (2-0): 61,97268229 * (2+1) / (2+0+E) = 39,40376044
07 Portugal 56,80447630% 7 Frankrig (1-1): 62,76829565 * (1+1) / (1+1+E) = 26,60642070
08 England 56,70950761% Sum: 208,38801737
09 Schweiz 55,92801252%
10 Ecuador 51,47687175% Gennemsnit: 208,38801737 / (7+1) = 26,04850217
11 Holland 51,30282715% Normlisering: 26,04850217 * 3,132171929 = 81,58838730
12 Mexico 50,96743258% Halvering mod 50: (81,58838730 + 50) / 2 = 65,79419365
13 Ukraine 49,94502910%
14 Ghana 49,62135836% Modstanderens procentscore ganges med, antal mål Italien scorer +
15 Sverige 49,53638086% 1, og divideres med kampens samlede mål + E (2,718281828...)
16 Australien 49,13789542% Bemærk! 2-0 mod Tyskland er bedre end 3-0 mod Ukraine.
17 Sydkorea 48,58262419% Summen af de 7 kampe divideres med antal kampe + 1.
18 Elfenbenskysten 48,27794932% Alle landes gennemsnit ganges med 3,132171929, for at det samlede
19 Tjekkiet 47,15974363% gennemsnit bliver 50%. (I en anden turnering vil normaliseringstallet
20 Paraguay 46,31509101% være noget andet).
21 Kroatien 46,22640676% Sluttelig halveres tallet mod 50. Dette af hensyn til at egen bedrift
22 USA 45,94310080% skal veje tungere end modstanderes styrke; samt at udregningerne
23 Angola 45,49238288% overhovedet kan kalkuleres.
24 Polen 44,62631926% Grunden til, at der skal lægges 1 henholdsvis E til, er at belønne
25 Tunesien 44,29160983% målrige kampe, således at 3-3 giver mere end 0-0, at 5-0 giver mere
26 Japan 43,52017671% end 1-0, selvom holdet har scoret 100% af kampens mål i begge til-
27 Iran 43,20396411% fælde. Desuden skal det belønnes at spille mange kampe.
28 Costa Rica 42,98474818%
29 Saudi Arabien 41,73896132% Mål i forlænget spilletid medregnes, men ikke mål fra
30 Togo 41,50212815% straffesparkskonkurrencer.
31 Trinidad & Tobago 40,68380673%
32 Serbien 40,39121843%

VM's bedste spillerRediger

En afstemning blandt pressens repræsentanter ved turneringen, som foregik før, under og efter finalekampen, gav til resultat, at Zinedine Zidane blev valgt som mesterskabets bedste spiller foran de to italienske spillere Fabio Cannavaro og Andrea Pirlo. Zidane modtog Den gyldne bold som tegn på valget.

Kilder / eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 52°30′53″N 13°14′22″Ø / 52.51472°N 13.23944°Ø / 52.51472; 13.23944